Søg efter:
jan 13 2022
30 – Josef får magt

Første Mosebog 40-41
Livet i fængsel var hårdt for Josef, men Gud var med ham og velsignede ham. Josefs fangevogter havde respekt for ham og brugte ham som assistent. Til sidst var Josef ansvarlig for hele fængslet.
En dag satte Farao sin øverste tjener og bager i fængslet. Mens de var der, fik de hver en drøm. Josef bad om at høre dem.
Tjeneren sagde: “Jeg så tre grene på en vinstok. De blomstrede og fik så vindruer. Jeg pressede druerne i Faraos bæger og serverede det for ham.”
Josef sagde: ”De tre grene er tre dage. Om tre dage vil Farao befri dig og give dig dit gamle job tilbage. Husk da på mig og bed Farao om at befri mig fra dette fængsel. Jeg har ikke gjort noget for at fortjene dette.”
Dernæst fortalte bageren sin drøm: ”Jeg havde tre kurve med Faraos brød på hovedet. Fugle fløj op og spiste alt brødet fra kurvene.”
Josef sagde: “De tre kurve er også tre dage. Om tre dage vil Farao tage dig ud af fængslet og halshugge dig. Han vil hænge din krop på et træ, og fugle vil æde dit kød.”
Det hele skete lige som Josef sagde! Farao gav tjeneren sin stilling tilbage og hængte bageren i et træ. Desværre glemte tjeneren hurtigt alt om Josef.

To år senere havde Farao to drømme. Han vågnede efter den første, men gik i seng igen. Så fik han en anden drøm, men denne gang var han så urolig, at han ikke kunne falde i søvn igen. Han tilkaldte sine rådgivere og fortalte dem om drømmene. De kunne ikke finde ud af deres betydning. Pludselig huskede tjeneren på Josef. Han fortalte Farao om manden i fængslet, som tydede hans og bagerens drøm.
Farao sendte vagter for at hente Josef. Han fortalte Josef om sine drømme:
“I den første så jeg syv fede køer komme op af floden og græsse langs dens bredder. Pludselig kom syv magre køer op af floden og spiste de fede. Og alligevel var de lige så tynde som før. I min anden drøm så jeg syv fyldige aks. Pludselig spirede syv indtørrede aks ved siden af. De tynde aks opslugte de sunde. Alligevel var de lige så tynde og tørre som før.”
Josef sagde: “Gud fortæller dig, hvad han er ved at gøre. De syv gode køer og de syv gode korn er syv år med stor overflod. Derefter vil der komme syv år med hungersnød. Det bliver så alvorligt, at de gode år vil blive glemt. Søg derfor efter en klog mand til at styre landet. Få ham til at organisere indsamlingen af mad i de gode år og opbevare det til de dårlige år. Hvis du ikke gør det, vil landet blive ødelagt af hungersnød.”
Farao sagde til sine embedsmænd: “Kan vi finde nogen bedre end Josef til dette job? Han har Guds ånd i sig.”
Han vendte sig mod Josef. “Folket vil underkaste sig dine befalinger. Ved siden af mig vil du være den mest magtfulde mand i Egypten.”

I løbet af de næste syv år rejste Josef rundt i landet og samlede og opbevarede mad. Derefter begyndte de syv år med hungersnød. Denne hungersnød ramte også alle de omkringliggende lande.
Da indbyggerne i Egypten begyndte at mærke hungersnøden, åbnede Josef forrådshusene og solgte korn til dem. Snart kom alle landene omkring Egypten og købte korn af Josef.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
37 – Halm til mursten

2. Mosebog 5 – 7,13
Moses og Aron gik til Farao og sagde: “Dette siger Herren, Israels Gud: ‘Lad mit folk gå ud i ørkenen i tre dage, så de kan tilbede mig.’ ”
Faraoen blev chokeret og sagde: “Hvem tror hebræernes Gud, at han er?! Jeg kender ham ikke, og jeg vil bestemt ikke lade mine slaver gå ud i ørkenen.”
Han sagde derefter til Moses og Aron: “Al din snak om tilbedelse hindrer mine slaver i at udføre deres arbejde. Stop al den snak og kom tilbage til arbejdet!”
Han sagde dernæst til sine tjenere: “Mine slaver er dovne! De har så god tid, at de nu taler om gå ud i ørkenen og tilbede Gud. Men det ordner vi på denne måde: Giv dem ikke længere halm til at lave mursten. De skal selv skaffe halmen nu! Men de skal stadig lave lige så mange mursten som før. Det vil lære dem en lektie!”
Tjenerne gik hen og fortalte de israelitiske formænd, hvad Farao sagde, og de måtte nu rejse rundt i Egypten for at samle halm. På grund af det var de ikke i stand til at opfylde kravet om antal færdige mursten.
Formændene gik til Farao: “Hvorfor behandler du dine slaver på denne måde? Hvis vi ikke har halmen, kan vi ikke lave samme mængde mursten som før.”
Farao råbte af dem: “I er dovne! I har tid til at stå og snakke om, at I vil ud i ørkenen og tilbede jeres Gud! Men nu er det tid at arbejde! Gå ud og hent jeres eget halm, og I skal lave samme mængde mursten som før.”
Moses ventede på formændene, da de forlod Farao. De sagde til ham: “Du har skabt denne konflikt! Du har lagt et sværd i Faraos hånd, som han nu vil dræbe os med.”
Moses bad til Gud: “Hvorfor sendte du mig hertil? Du har ikke udfriet folket. Du har kun voldt dem flere problemer.”
Herren sagde: “Moses, du er ved at se, hvad jeg skal med farao. Når jeg er færdig, vil han trygle dig om at lede folket væk herfra. Gå nu hen til dit folk og sig til dem, at jeg er Herren. Jeg har hørt deres skrig, og jeg er ved at føre dem tilbage til det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob.”

Moses gik til folket og gav dem budskabet, men de ville ikke lytte til ham. Så sagde Herren til Moses, at han skulle gå hen og tale med Farao igen.
Moses sagde: “Jeg er ikke god til det her. Hvis Israels folk ikke vil lytte til mig, hvorfor skulle Farao så?”
Herren sagde: “Moses, jeg har gjort dig som en gud for Farao og Aron til din profet. Gå, og jeg vil give dig ordene du skal sige.”
Moses og hans bror Aron gik nu igen til Farao og bad ham lade Israels folk gå ud i ørkenen og tilbede. Farao bad om et tegn, så Aron kastede sin stav på jorden, og den blev til en slange. Faraos egne hofmagikerne og troldmænd kastede deres stokke på jorden, og de blev også til slanger. Pludselig åd Arons slange resten af slangerne! Alligevel ville Farao ikke lytte til dem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
38 – De ti plager

Anden Mosebog 7-9
Herren sagde til Moses og Aron at de skulle gå til Farao om morgenen, når han gik tur ved Nilen. Moses sagde: “Fordi du nægter at befri vores folk, vil vandet i Egypten blive til blod. Fiskene vil dø, og vandet vil blive udrikkeligt.” Aron slog derefter vandet med sin stav, og det blev til blod.
Hofmagikerne forvandlede også noget vand til blod. Derfor ignorerede Farao Moses og Aron. Snart blev vandet i hele landet til blod og var udrikkeligt. Folket måtte grave brønde for at finde ferskvand.
Efter syv dage sagde Moses til Farao: “På grund af din stædighed vil frøer angribe dit land.”
Så strakte Aron sin stav ud, og frøer begyndte at komme op ad floderne og søerne. Hofmagikerne fik også nogle frøer til at dukke op.
Snart var der frøer overalt. De kom ind i folks huse og i deres mad – endda i deres senge!
Farao sagde til Moses: “Jeg har ombestemt mig. Dit folk kan gå ud i ørkenen og tilbede deres Gud. Bed ham om at fjerne frøerne.”
Moses spurgte: “Hvornår vil du have frøerne til at være væk?” Farao sagde: “I morgen.”
Næste dag døde frøerne, og folk samlede dem i store bunker. Snart begyndte de at stinke! Farao ændrede derefter mening og nægtede at lade folket gå.
Dernæst slog Aron jorden med sin stav, og støvet blev til lus. Snart blev alle mennesker og dyr i hele Egypten inficeret med lus. Faraos magikere var ikke i stand til at gøre dette. De sagde til Farao: “Dette er Guds finger!” Alligevel ville han ikke lade folk gå.
Dernæst sendte Gud sværme af fluer for at dække landet. Men der var ingen fluer i den del af Egypten, hvor hebræerne boede.
Farao gik med til at lade folket gå. Moses sagde, at fluerne ville være væk næste dag, men han tilføjede: “Pas på. Skift ikke mening igen!” Det var dog præcis, hvad han gjorde. Da fluerne var væk, nægtede Farao at lade folket gå.
Gud sendte en plage over husdyrene, men igen ramte den ikke Israels husdyr. Farao blev mere stædig og nægtede at lade hebræerne gå.
Moses tog en håndfuld aske og smed den op i luften. Det blev til et fint støv, der spredte sig gennem hele Egypten og forårsagede bylder på alle mennesker og dyr.
Farao blev vred og nægtede at lytte til Moses. Gud havde fortalt Moses, at Farao ville opføre sig netop sådan.
Moses gik til Farao med et særligt budskab fra Gud. Han sagde: “Hidtil har jeg holdt min hånd tilbage mod dig. Nu vil mine plager blive rettet mod dig og dit folk. Når jeg er færdig, vil alle folkeslag på jorden vide, at jeg er Herren! I morgen sender jeg en haglstorm, som du aldrig har set før! Alle mennesker og dyr skal opholde sig i beskyttelsesrum, ellers dør de!”
Næste dag kom voldsomt hagl blandet med ild ned og ødelagde de afgrøder, der var på markerne. Alligevel faldt haglene ikke i det område, hvor israelitterne boede.
Farao kaldte på Moses og Aron. “Jeg ved, at jeg har syndet. Jeg tager fejl, og Gud har ret. Bed ham om at stoppe denne storm. Jeg lader dit folk gå.”
Moses sagde: “Denne storm vil stoppe, så snart jeg går herfra.” Han begyndte at gå, og vendte sig så mod Farao. “Jeg ved, at du ikke frygter Gud.”
Og det var sandt. Så snart Farao så stormen og haglen stoppe, vendte han sig stædigt mod Gud og Israels folk.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
39 – Den første påske

Anden Mosebog 10-13
Moses gik til Farao og sagde: “Hvis du ikke lader israelitterne gå, vil Gud sende græshopper, som du aldrig har set. De vil dække landet og spise alt, der ikke blev ødelagt af haglen.”
Faraos embedsmænd bad ham: “Lad dem dog gå! Egypten er allerede ødelagt!” Da sagde Farao til Moses: “Mændene kan gå ud i ørkenen og tilbede.”
Moses sagde: “Når vi går, tager vi alle med os – mænd og kvinder, unge og gamle. Vi tager også vores dyr med.”
Farao blev vred: “Absolut ikke!” Han fik dem derefter smidt ud af sin tronsal.
Næste dag rakte Moses sin stav ud, og græshopperne kom. Aldrig havde sådan en sværm af græshopper invaderet Egypten. De spiste alle grønne ting på jorden. De var overalt og invaderede endda husene.
Farao kaldte på Moses. Han sagde: “Jeg angrer min synd. Bed din Gud om at fjerne græshopperne.” Moses bad til Gud, og en vind førte græshopperne ud i Det Røde Hav. Da de var væk, vendte Farao sig igen mod Gud og israelitterne.
Gud bad derefter Moses om at række sin hånd mod himlen. Da han gjorde det, dækkede mørket Egyptens land. Det var så tykt, at folk kunne mærke det, og de kunne ikke se noget. Det varede i tre dage. Alligevel havde israelitterne lys i deres hjem.
Farao kaldte Moses til sig og sagde: “Jeg vil give dit folk lov til at tilbede i ørkenen, men efterlad jeres hjorde og kvæg.”
Moses rystede på hovedet. “Nej! Vi tager alt og alle med os, inklusive dyrene.”
Farao blev endnu en gang vred.

Herren sagde til Moses: “Jeg vil bringe endnu en plage over egypterne, og så vil Farao lade folket gå. Ja, han vil insistere på, at du går! Giv nu folket disse instrukser: Hver familie skal udvælge et etårigt hanlam uden skavanker. De skal dræbe det og smøre dets blod over døren og på dørstolperne. Folk skal blive inde i deres huse. De vil ikke være sikre uden for deres huse.
Steg lammekødet og spis det med rejsetøj og sandaler på, som om I har travlt. Hvis det er for meget for én familie at spise det hele, så inviter en anden familie til at dele lammet.
Ved midnatstid vil jeg drage rundt i Egyptens land og dræbe de førstefødte af hver familie – fra Faraos hus ned til den laveste træl. Men når jeg ser blodet på jeres huse går jeg forbi jer og slår ikke jeres førstefødte ihjel.”
Israelitterne gjorde præcis som Gud havde befalet. Den nat gik Herren gennem Egyptens land og dræbte de førstefødte i hver familie. Han dræbte endda de førstefødte af deres husdyr. Der var højlydt gråd og skrig om natten, fordi ingen familier undslap Guds dom, undtaget israelitternes huse, hvor der var blod på dørstolperne.
Farao kaldte på Moses og Aron og råbte: “Gå! Gå! Tag dit folk, tag jeres dyr, og gå!”

Alle egypterne ville have folket til at gå, fordi de var bange for, at de alle skulle dø! De gav dem ting lavet af guld og sølv. Så folk gik, mens det endnu var nat.
Fra den dag af skulle israelitterne holde påske hvert år. Det skulle være en påmindelse om, hvad Gud gjorde for dem den nat.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen