2 Krønikebog 19-20
Joshafat var 35 år gammel, da han blev konge af Juda. Han regerede i 25 år. Han oprettede et uddannelsessystem og reformerede retssystemet.
Det gik godt i Juda, indtil nationerne Moab, Ammon og Edom pludselig besluttede at forene sig og kæmpe mod Joshafat. En massiv hær rykkede fra østsiden af Det Døde Hav til En-Gedi på vestsiden.
Joshafat var bange, så han søgte Herrens hjælp. Han proklamerede derefter, at alle skulle faste og søge Guds yndest. Mange rejste nu til Jerusalem for at være hos deres konge og bede sammen med ham. En stor skare gik til templet og stillede sig foran Herren. Mænd bragte deres koner og børn, så hele familier bad sammen og søgte Guds hjælp.

Joshafat stod foran hele folket og bad til Gud. Han sagde: “Herre, du er himlens Gud. Det var dig, der gav dette land til din ven Abraham. Du har al magt. Du sagde, at vi skulle stole på dig. Se! Moabitterne og ammonitterne har samlet en massiv hær og er kommet for at ødelægge os. Vi har ingen magt til at kæmpe imod dem. Vi ved ikke, hvad vi kan gøre ud over at søge dig.”
Pludselig kom Guds Ånd over en profet. Han sagde: “Hør, hvad Gud siger til dig: Vær ikke bange for denne enorme mængde. Dette er ikke din kamp, men min. Gå imod dem i morgen. Du vil se dem komme, men du behøver ikke bekæmpe dem. I skal stå stille og se Herren frelse jer. Vær ikke bange, jeg er med dig.’”
Joshafat bøjede sig med ansigtet mod jorden. Hele folket gjorde det samme og tilbad Herren. Pludselig rejste levitterne sig og begyndte at prise Herren Gud med høj røst.

Om morgenen stod mændene tidligt op og gik ud for at møde deres fjender. Joshafat sagde til dem: “Tro på Herren, så vil I få succes.” Derefter udpegede han folk til at synge for Herren. De gik ud foran hæren og sang: “Tak Herren. Hans trofaste kærlighed varer evigt.”
Mens folket råbte og priste Herren, blev deres fjender forvirrede. Ammonitterne og moabitterne vendte sig mod dem fra Edom og udslettede dem totalt. De vendte sig så mod hinanden og blev ved med at dræbe, indtil alle var døde. Da Judas hær ankom til slagmarken, var der ikke andet end lig overalt. Ingen var flygtet.
Joshafat sagde til sit folk, at de skulle samle alt af værdi op fra ligene. De fandt ud af, at deres fjender havde båret en stor mængde værdigenstande på slagmarken. Der var så meget, at folket samlede i tre dage. Til sidst kunne de ikke bære mere.

De mødtes på den fjerde dag, blot for at prise Gud. Så vendte de tilbage til Jerusalem med Joshafat i spidsen. Alle var samlet i templet for endnu en gang at prise Herren!
Alle nationerne omkring Juda hørte om den store sejr, Gud havde givet sit folk. De var alle rædselsslagne for Herren, og ingen af dem angreb Joshafat, så længe han levede. Så der var fred i landet, og alt var stille.

VIDEOER