Matthæus 19,16-26 og Markus 10,17-27 og Lukas 18:18-27
En dag kom en ung mand hen til Jesus og knælede foran ham. Han sagde: “Gode rabbi, hvilke gode gerninger skal jeg gøre for at sikre, at jeg får evigt liv?”
Jesus svarede: “Hvorfor kaldte du mig ‘god’? Kun Gud er god. Men hvad dit spørgsmål angår, så skal du adlyde Guds bud.”
“Hvilke?”
“Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.”
“Rabbi, de bud har jeg overholdt siden jeg var barn. Hvad mangler jeg at gøre?”
Jesus sagde: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Den unge mand blev chokeret, da han hørte dette. Han var meget rig og var ikke villig til at opgive det. Med sorg gik han væk.
Jesus lagde mærke til, hvor trist den unge mand var, da han gik. Jesus sagde derfor til sine disciple: ”Det er svært for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Disciplene blev chokerede, da de hørte dette. De sagde: “Hvem kan så blive frelst?”
Jesus sagde: “Det er umuligt for mennesker, men ikke for Gud. Alt er muligt med Gud.”
Lukas 14
En fremtrædende farisæer inviterede Jesus til sit hjem på sabbatten. Jesus bemærkede, at alle omhyggeligt holdt øje med ham. Han så også hvorfor, nemlig for der i lokalet var en mand, som led af vand i kroppen.
Jesus vendte sig mod de religiøse ledere og sagde: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Ingen sagde et ord.
Jesus vendte sig om og helbredte den syge mand. Efter at have sendt ham væk, sagde Jesus til gæsterne: “Hvis din søn faldt i en brønd, ville du ikke tænke over, om det var sabbat eller ej. Du ville hurtigt trække ham op. Du ville gøre det samme med et dyr.”
Gæsterne var ikke i stand til at modsige ham, så de sagde ikke noget.
Ved måltidet så Jesus, at folk var hurtige til at gøre krav på de bedste pladser til dem selv. Han sagde: “Når du bliver inviteret til en særlig middag, så skynd dig ikke at sætte dig på de mest fremtrædende pladser. Hvis du gør det, bliver din vært måske nødt til at flytte dig for at give plads til en, der er mere værdig. Han vil da, imens alle ser på, tildele dig en ringere plads. Det er langt bedre at vælge en ringere plads. Så kommer din vært måske og siger: ‘Min ven, flyt dig højere op.’ Det vil blive bemærket af alle de tilstedeværende. Husk, at hvis du konstant promoverer dig selv, så vil du til sidst blive ydmyget. Men hvis du lever i ydmyghed, så vil du blive ophøjet af andre.”
Jesus henvendte sig nu til ham, der var værter for middagen: “Det samme gælder for dig. Når du tilbereder et særligt måltid, skal du ikke invitere dem, der får dig til at se godt ud, eller dem, der har evnen til at betale dig tilbage i naturalier. Nej, inviter de fattige, de forkrøblede og blinde. Hvis du gør det, vil du blive velsignet! Inviter dem, der ikke har mulighed for at betale dig tilbage. Gud vil se det og betale dig ved opstandelsen.”
Jesus fortalte denne historie:
“Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.’”
Matthæus 21,12-46 og Markus 11,12 – 12,44 og Lukas 19,45 – 21,4
Den sidste uge før påske tilbragte Jesus dagtimerne i Jerusalem men overnattede i en by i nærheden. Da han og hans disciple gik mod byen den anden morgen, så Jesus et figentræ i det fjerne. Han gik hen til det, men der var ingen frugt på træet, kun blade. Så sagde han til træet: “Du kommer aldrig til at bære frugt igen.”
Da de ankom til templet, så Jesus at folk solgte dyr til ofringer og vekslede penge. Han smed dem ud og væltede deres borde.
Derefter sagde han til folket: “Skriften siger: ‘Mit hus er et bedehus’. Men I har gjort det til en røverkule.”
Dette gjorde de religiøse ledere vrede. De ønskede at dræbe ham, fordi han var ved at blive så populær.
Næste morgen lagde disciplene mærke til figentræet. “Rabbi, se! Træet er skrumpet sammen!”
Jesus sagde: “Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også sige til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske. Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.”
Jesus fortsatte med at undervise folket i templet. En dag sagde han: “En mand plantede en vingård og satte et hegn omkring den. Han tog så på en lang tur, men inden han tog afsted, hyrede han nogle mænd til at passe vingården. Da det var tid til høst, sendte han en tjener for at hente sin frugt. Mændene slog tjeneren og sendte ham tomhændet bort. Ejeren sendte andre tjenere, men de blev alle behandlet på samme måde. De dræbte endda nogle af dem. Til sidst sagde ejeren: ’Jeg er nødt til at sende en med autoritet, så de vil lytte til ham. Derfor sender jeg min eneste søn.’ Da mændene så sønnen, sagde de: ‘Hvis vi dræber ham, arver vi det hele!’ Så de greb ham, slog ham ihjel og smed ham udenfor vingården.”
Jesus sagde: “Hvad tror I, ejeren vil gøre ved disse mænd?”
Folkene var hurtige til at svare. “Han vil dræbe dem! Og så giver han vingården til folk, han kan stole på.”
De religiøse ledere vidste, at denne historie handlede om dem. De blev enige om, at Jesus snart skulle arresteres, men de vidste ikke hvornår og hvor. Det skulle gøres forsigtigt, fordi de var bange for folkemængden.
Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i.
Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: “Se den stakkels enke! Den stakkels enke har lagt mere i templets indsamlingsbøsse end alle de andre. De gav lidt af det meget, de har. Men hun er ekstremt fattig. Det, hun gav, var alt, hun havde. Hun følte sig tvunget til at give de eneste penge, hun har at leve for.”