Fristelse – Carsten Riis Jensen

Ikke-kategoriseret

jan 17 2022

181 – Dåb og fristelse

Mattæus 3,1 – 4,11 og Markus 1,9-13
Lukas 3,21 – 4,13 og Johannes 1,19-34
Da Elisabeths søn Johannes blev voksen, førte Gud ham ud i ørkenen. Han bar tøj lavet af kamelhår, og han spiste græshopper og vild honning. Han prædikede, at folk skulle omvende sig fra deres synder og vende sig fra deres onde handlinger. Han sagde til dem: “Kast ikke jeres lid til, at I er Abrahams børn. Gud kan skabe børn af Abraham af disse klipper.”
Så døbte han dem, der ønskede at leve for Gud.
Nogle religiøse ledere spurgte ham: “Er du Messias?”
Han sagde: ”Nej, det er jeg ikke, men jeg er sendt af Gud for at forberede vejen for ham. Han kommer efter mig. Jeg er ikke engang værdig til at løse hans sko.”
Næste dag var Johannes ved at døbe ved Jordanfloden, da han så Jesus komme gående. Da pegede Jesus og råbte: “Se, der kommer Guds Lam, som bærer verdens synder! Dette er Guds søn.”
Jesus gik ud i vandet og bad Johannes om at blive døbt. Johannes sagde: “Nej, jeg burde blive døbt af dig.”
Jesus sagde: “Sådan skal det være. Det er Guds vilje.” Johannes døbte da Jesus, og da han steg op af vandet, åbnede himlen sig, og Guds Ånd faldt som en due ned over ham. En stemme lød: “Du er min søn! I dig har jeg velbehag.”

Efter dåben blev Jesus af Guds Ånd ført ud i ørkenen, for at blive fristet af Djævelen. Jesus fastede i fyrre dage og fyrre nætter. Pludselig stod Djævelen ved hans side og sagde: “Hvis du er Guds søn, så lav disse sten om til brød, så du kan få noget at spise.”
Jesus sagde: “Guds ord siger, at mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.”
Djævelen tog ham med til Jerusalem – op på det højeste punkt på tempelmuren. Djævelen sagde: “Hvis du er Guds søn, så kast dig ned fra denne mur. Guds ord siger, at engle vil komme og tage sig af dig. De vil forhindre dig i at ramme stenene nedenfor.”
Jesus sagde: “Ja, men Guds ord siger også: ‘Du må ikke friste Gud og sætte ham på prøve!'”
Djævelen tog derefter Jesus til et meget højt bjerg. Han lod jordens riger i al deres herlighed vise sig for Jesus. Han sagde: “Jeg vil give dig alt det du ser. Du skal blot bøje dig ned og tilbede mig.”
Jesus sagde: ”Vig bort fra mig, Satan! Gud er den eneste, der skal tilbedes. Gud er den eneste, der skal tjenes.’”
Med det forlod Djævelen ham. Snart kom engle til Jesus og tog sig af ham.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 14 2022

61 – Job

Jobs Bog
Job var en vellidt mand, med stor personlig integritet, som frygtede Gud og afholdt sig fra alt ondt. Han havde syv sønner og tre døtre. Han var en rig mand med mange tjenere. Hans husdyr omfattede et stort antal får, kameler, okser og æsler.
En dag gik Satan til Herren, da alle englene var der. Herren sagde: “Hvor har du været?”
“Jeg har været rundt omkring på jorden.”
Herren sagde: “Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen anden på jorden som ham. Han har høj integritet og holder sig fra det onde.”
Satan sagde: “Jamen, selvfølgelig gør han det. Han har fundet ud af, at der er god nytteværdi i at være retfærdig. Du beskytter ham og alt hvad han ejer. Du velsigner ham og giver ham, hvad han vil have. Men prøv at fratage ham alle hans ejendele. Se så, hvad der sker. Han vil uden tvivl forbande dig.”
Herren sagde: “Vi får se. Jeg giver dig tilladelse til at tage alt, hvad han ejer, men du må ikke røre ham personligt.”

Kort efter løb en tjener hen til Job og sagde: “Der kom nogle bøller og tog alle dine okser og æsler. De forsøgte at dræbe alle tjenerne, og kun jeg slap. Jeg kom straks for at fortælle dig, hvad der skete.”
Mens han stadig talte, kom en anden tjener løbende og sagde: “En kæmpe storm blæste ind. Lynet slog ned og dræbte alle dine får og tjenere. Kun jeg overlevede, så jeg løb hertil for at fortælle dig, hvad der skete.”
Mens han stadig talte, kom endnu en tjener: “En hær kom og tog alle dine kameler og dræbte tjenerne. Jeg flygtede og kom for at fortælle dig det.”
Mens han stadig talte, kom endnu en tjener: “Dine sønner og døtre spiste sammen, da en tornado pludselig ramte huset, og de døde alle. Jeg er den eneste, der overlevede, så jeg kom for at fortælle dig hvad der er sket.”
Job brød sammen i dyb sorg. Han rev tøjet af sig og barberede sit hoved. Dernæst bøjede han sig og sagde: “Jeg kom nøgen til denne verden. Jeg forlader dette liv nøgen. Herren giver, og Herren tager. Pris Herrens navn!” På trods af alt det, der skete, syndede Job ikke eller bebrejdede Gud.

Endnu en gang gik Satan til Herren, da alle englene var der. Herren sagde: “Hvor har du været?”
“Her og der”, svarede Satan. Herren sagde: “Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen anden på jorden som ham. Han har høj integritet og holder sig fra det onde, selv efter at jeg tillod dig, uden nogen grund, at ødelægge alt, han havde.”
“Ja, men du tillod mig ikke at røre ved hans krop. En mand vil gøre alt for at redde sit liv. Slå hans kød og knogler, og han vil forbande dig!”
Herren sagde: “Vi får se. Jeg giver dig tilladelse til at slå ham, men du må ikke slå ham ihjel.”

Kort efter var Job dækket af bylder, fra top til tå. Han satte sig i asken og tog et stykke knust keramik og skrabede sig. Hans kone sagde: “Hvordan kan du gå igennem alt dette og stadig bevare din integritet? Forband Gud og dø!”
Han sagde: “Det er tåbelig tale! Jeg er villig til at tage imod alt, hvad Gud giver mig, godt som dårligt.” Trods alt dette syndede Job fortsat ikke og bebrejdede ikke Gud.

Tre af Jobs venner hørte, hvad der var sket, og kom for at besøge ham. De kunne ikke tro deres egne øjne, da de så ham sidde der. Alle tre satte sig ved siden af Job og sagde ikke noget i syv dage.
Til sidst råbte Job: “Jeg ville ønske, jeg aldrig var blevet født!”
Hans venner forsøgte derefter at hjælpe ham med at forstå, hvad der skete med ham. En ven forklarede, at retfærdige mennesker ikke lider sådan, kun syndere. Job var enig med ham, men han vidste ikke af at have gjort sig fortjent til al denne lidelse.
Hans anden ven var lidt mere modig. Han sagde: “Job, du er en hykler! Du er nødt til at bekende din synd, og så vil Gud være barmhjertig.”
Job holdt igen fast i sin uskyld. Han sagde: “Jeg husker, at jeg så de retfærdige lide, mens de onde havde fremgang.”
Hans tredje ven var den dristigste af dem alle. Han sagde: “Job, du er en løgner! Du er en syndig mand og fortjener Guds dom.”
Det gjorde blot Job endnu mere overbevist om sin uskyld.
En ung mand kom med et andet perspektiv. Han ville opmuntre Job. Han sagde: “Gud vil, at denne lidelse skal være dig en lærestreg. Gud straffer dig for din synd, men han vil også genrejse dig til retfærdighed.”

Pludselig talte Gud med Job. Gud sagde: “Hvad jeg gør, forstår du slet ikke. Mit formål med lidelse er et individuelt anliggende for hver enkelt person. Job, hør nu: Jeg ved altid, hvad der foregår med dig, og jeg er altid med dig. Jeg vil, at du skal stole fuldstændigt på mig.”
Herren henvendte sig dernæst til Jobs venner: “Jeg er vred på jer. Alle jeres råd er falske. Kun Job talte sandt.” Gud sagde til dem at de skulle bringe et brændoffer og bede Job om at gå i forbøn for dem.
Gud gav Job det dobbelte af alt, hvad han havde før. Han fik dobbelt så mange får og kameler. Han fik dobbelt så mange okser og æsler. Gud gav ham også yderligere syv sønner og tre døtre.
Job døde i en alder af 140 år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 12 2022

3 – Syndefaldet

Første Mosebog 3
Gud skabte Adam og Eva og sørgede for alt, hvad de havde brug for i Edens Have. Ligesom dyrene havde de ikke brug for tøj, men alligevel skammede de sig ikke.

Slangen var det mest udspekulerede af alle dyrene. En dag sagde han til Eva: “Er det sandt, at Gud ikke vil lade dig spise af alle træerne i haven?”
“Åh, vi kan spise af alle træerne. Altså bortset fra det i midten. Gud sagde, at vi ikke må spise den frugt… eller endda røre ved den. Han siger, at hvis vi gør det, dør vi.”
“Det er ikke sandt! Du dør ikke. Gud fortalte dig det kun fordi han ved, at hvis du spiser den frugt, vil du blive som ham og kan kende både godt og ondt.”

Kvinden så på frugten. Den så lækker ud. Hun tænkte: “Hvis jeg spiser denne frugt, vil den gøre mig klog.” Så hun tog frugten og spiste den. Hun gav også til Adam, og han spiste. Pludselig indså de, at de var nøgne. Så de syede figenblade sammen for at dække sig.

Da aftenen nærmede sig, hørte de Gud gå i haven. De indså, at de nu var bange for Gud, så de gemte sig blandt træerne.
“Adam, hvor er du?”
Adam vidste, at han var nødt til at svare. Han sagde: “Herre, jeg hørte dig gå i haven, og jeg var bange, fordi jeg var nøgen. Så jeg gemte mig.”
“Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Har du spist af det træ, som jeg sagde, at du ikke skulle spise af?”
“Det var kvinden, du gav mig. Hun gav mig frugten, og … ja, jeg spiste den.”

Gud vendte sig til Eva: “Hvorfor gjorde du det?”
“Slangen! Slangen lavede en fælde og fik mig til at spise frugten!”
Gud vendte sig mod slangen og sagde: “Fordi du har gjort dette, er du forbandet mere end alle dyrene. Fra nu af skal du bevæge dig rundt på din mave. Der vil være fjendtlighed mellem dig og kvinden, og der vil være en kamp mellem dit afkom og hendes. Han vil knuse dit hoved, mens du kun får såret hans hæl.”

Gud henvender sig dernæst til kvinden: “Det vil nu være forbundet med stor smerte at føde børn. Du vil ønske at kunne herske over din mand, men fra nu af skal mænd herske over dig.”

Gud sagde til Adam: “Jeg gjorde det meget klart, at du ikke måtte spise af dette træ. Fordi du har været ulydig, er jorden forbandet. Fra nu af skal du arbejde for din mad, og jorden vil kæmpe imod dig. Der vil spire både torne og ukrudt. Dit liv skal være præget af hårdt arbejde, indtil du vender tilbage til den jord, du kom fra.”
Gud klædte manden og hans kone i tøj lavet af dyreskind. Så sendte han dem ud af haven, hvor de bearbejdede jorden til deres mad.

Gud sagde: “Folk kender nu både det onde og det gode. De vil prøve at komme til Livets Træ, så de kan leve for evigt.” Derfor satte Gud en himmelsk vagt uden for haven. Fra den dag af blev mennesker adskilt fra Livets Træ.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer