Søg efter:
64 – Gideons uld

Dommerbogen 6
I syv år bevægede midjanitterne sig rundt i Israel som en sværm af græshopper. Overalt hvor de kom frem, tog de alle afgrøder og husdyr. De efterlod intet til israelitterne at spise. Folk blev desperate og måtte finde steder at gemme sig i bjerghuler.
En mand ved navn Gideon gemte sig også for midjanitterne. Han måtte tærske sin hvede i et vinkar i stedet for en åben tærskeplads. Herrens engel kom og satte sig under et egetræ i nærheden. Han sagde: “Herren er med dig, mægtige kriger.”
Gideon sagde: “Hvis Gud er med os, hvorfor lader han så alle disse dårlige ting ske os? Hvor er alle de vidunderlige mirakler, vores fædre fortalte os om? Gud kæmper ikke længere for os.”
Englen sagde: “Jeg vil sende dig for at udfri Israel fra midjanitterne.”
Gideon var chokeret. “Herre, hvordan kan jeg udfri Israel? Jeg er ikke noget særligt.”
Herren sagde: “Jeg vil være med dig, og du skal sejre.”
Gideon sagde: “Herre, jeg har brug for et tegn på, at det virkelig er dig. Bliv her, mens jeg forbereder et offer.”
Herren sagde. “Jeg bliver her, indtil du vender tilbage.” Gideon skyndte sig af sted og forberedte et offer til Herren. Da det var parat, satte han det på en sten, og Herrens engel rørte ved offeret med spidsen af sin stav. Ild kom op fra klippen og fortærede offeret.
Gideon råbte: “Nu skal jeg dø, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt!”
Herren sagde: “Vær ikke bange. Du skal ikke dø. Gør hvad jeg siger. Din far har et Ba’al-alter. Riv det ned og byg et alter for Gud. Bring dernæst et brændoffer til Herren.” Gideon adlød, men han gjorde det om natten. Han var bange for sin familie og de mænd, der levede i hans by.

Om morgenen så folket, at Ba’alalteret var revet ned. De så også, at der i stedet var bygget et alter til Herren og de så asken fra brændofferet. De fandt hurtigt ud af, at det var Gideon, der havde gjort det.
Mændene i byen gik til hans fars hus og sagde: “Giv os din søn! Vi slår ham ihjel, fordi han rev Ba’als alter ned.”
Gideons far sagde til dem: “Vis mig manden, der forsvarer Ba’al. Han vil være død i morgen! Hvis Baal virkelig er en gud, så lad ham forsvare sig selv.”
Endnu en gang kom midjanitterne ind i Israel og slog lejr i en dal. Herrens Ånd fyldte Gideon, og han sendte bud til folket om, at de skulle komme og være klar til kamp.

Gideon bad: “Herre, giv mig et tegn.” Så lagde han et uldskind på tærskepladsen og sagde: “Jeg ved, at du vil udfri os, hvis morgenduggen kun er på ulden men jorden er tør.”
Han stod tidligt op om morgenen og konstaterede, at ulden var gennemvædet, men jorden var tør.
Gideon sagde: “Herre, vær ikke vred på mig. Tillad mig endnu en prøve. Lad denne gang ulden forblive tørt, og duggen være over hele jorden.” Om morgenen var ulden tør, og der var dug på jorden.

VIDEOER

66 – Træernes konge

Dommerbogen 9
Gideons mange hustruer fødte halvfjerds sønner. Han fik også en søn med en medhustru i byen Sikem. Han hed Abimelek.
Efter Gideons død tog Abimelek til sine onkler i Sikem. Han sagde: “Tal til byens embedsmænd og sig: ‘Vil I have, at Gideons halvfjerds sønner skal herske over dig? I stedet for dem skal I vælge mig. Jeg er en søn af Gideon, men jeg er også jeres slægtning.’”
Sikems mænd blev enige om at gøre ham til konge over Israel. De gav ham halvfjerds sølvmønter fra Ba’als tempel.
Med dem hyrede han en bande bøller som sin private hær. Det første de gjorde var at dræbe Gideons halvfjerds sønner. Men de manglede én, nemlig den yngste ved navn Jotam.

Sikems mænd holdt en fest for at ære Abimelek. Pludselig hørte de råben i det fjerne. Det var Jotam: “Lyt til mig! Træerne besluttede at få en konge. De gik hen til oliventræet og sagde: ‘Vær vores konge.’ Oliventræet sagde: ‘Jeg har ikke tid til sådanne tåbeligheder. Jeg producerer dyrebar olie, som ærer Gud og mennesker.’
Så gik de hen til figentræet og sagde: ‘Vær vores konge.’ Figentræet sagde: ‘Jeg har ikke tid til sådanne tåbeligheder. Jeg producerer sød frugt, som alle kan nyde.’ De gik hen til vinstokken og sagde: ‘Vær vores konge.’ Vinstokken sagde: ‘Jeg har ikke tid til sådanne tåbeligheder. Jeg producerer vin, som bringer lykke til folk.’
“Til sidst gik træerne til tornebusken. De sagde: ‘Vær vores konge.’ Tornebusken sagde: ‘Ja, jeg vil være jeres konge. Men fra nu af er I under min beskyttende skygge. Hvis nogen af jer gør oprør, vil der komme ild fra mine torne og brænde jer til aske.’

“Min far satte sit liv på spil for dig. Og hvordan belønnede I ham? I dræbte hans sønner, og I har gjort en slavepiges søn til jeres konge.

Hvis det er rigtigt, ønsker jeg dig alt godt. Men hvis det er forkert, beder jeg om, at der kommer ild fra Abimelek og brænder jer op.” Han løb derefter for livet, fordi han vidste, at hans halvbror ville forsøge at jage ham.

Abimelek regerede over Israel i tre år. Så satte Gud en ond ånd mellem ham og Sikems mænd. Det var for at yde retfærdighed for det, de gjorde mod Gideons sønner.
Mændene indledte et oprør imod den konge, de havde valgt. På et tidspunkt holdt de en stor fest og blev fulde. De begyndte at forbande Abimelek og prale med, hvordan de ville vælte ham.
Byens borgmester blev vred over denne tale og sendte bud efter Abimelek. Borgmesteren indvilligede i at hjælpe sin hær med at overfalde Sikems mænd.

Den nat placerede Abimelek sine mænd i skjul uden for byen, så han kunne angribe om morgenen. Ved solopgang stod en af Sikems mænd ved porten sammen med borgmesteren. Pludselig så han noget bevæge sig. Han sagde: “Se! Hvad er det? Kommer der mænd for at angribe os?”
Borgmesteren sagde: “Nej. Det er kun skygger fra bjerget.”
Få øjeblikke senere så manden flere enheder af mænd komme til byen. Han løb tilbage ind i byen og råbte: “Vi bliver angrebet!”
Kampen varede flere dage. Til sidst blev byen erobret, og folket flygtede til et tårn. Abimelek og hans mænd lagde grene rundt om tårnet og brændte det ned. Over 1.000 mænd og kvinder døde der den dag. Jotams forbandelse over Sikems mænd var gået i opfyldelse.
Abimelek ødelagde byen fuldstændigt og rev den ned. Han spredte salt over den, så intet kunne vokse der.

Da det var gjort, gik han og hans mænd videre for at ødelægge en anden oprørsk by. Igen flygtede folket til et tårn. Abimelek og hans mænd gik hen og hentede træ, så de kunne sætte ild til det. Oppe fra tårnet kiggede en kvinde ned og så, at Abimelek stod lige under hende. Da kastede hun et stykke af en møllesten ned på hans hoved. Abimelek kaldte på en af sine soldater. “Hurtig, dræb mig med dit sværd! Jeg ønsker ikke at blive kendt som manden, der blev dræbt af en kvinde!”

VIDEOER

65 – Trehundrede mænd

Dommerbogen 7-8
Gideon samlede en hær på 32.000 mand. Han tog dem med og slog lejr syd for midjanitterne. Herren sagde til Gideon: “Du har for mange mænd med dig. Hvis jeg overgiver midjanitterne til dig nu, vil Israel blot sige: ‘Vi vandt denne sejr ved egen magt.’ Sig derfor dine krigere: ‘Hvis I er bange, så gå hjem’.”
Gideon sagde dette til folket, og 22.000 af dem gik hjem, så der nu kun var 10.000 krigere.
Herren sagde til Gideon: “Der er stadig for mange mænd. Før dem ned til vandet. Læg nu mærke til dem, som brugerne hænderne til at føre vandet op til munden. Adskil dem fra dem, som knæler ned og drikker som en hund.”
Der var 300 mænd, som drak ved at bruge deres hænder. Herren sagde: “Jeg vil give dig sejr over midjanitterne ved at bruge disse 300 mænd. Send resten af dem hjem.”
Så sendte Gideon dem hjem. De, der var tilbage, slog lejr ovenfor midjanitternes lejr.

Den nat sagde Herren til Gideon: “Snig dig ind i midjanitternes lejr. Hvis du er bange, så tag din tjener med dig. Lyt til, hvad soldaterne siger.” Så tog Gideon sin tjener og gik ind i midjanitternes lejr.
Han hørte en mand fortælle en ven om en drøm. Han sagde: “Jeg så et brød rulle ind i vores lejr. Det ramte et telt og ødelagde det totalt.”
Hans ven svarede: “Jeg ved, hvad det betyder. Det brød er israelitten Gideons sværd. Gud har overgivet hele midjanitternes lejr til ham.”

Gideon vendte tilbage til Israels lejr og sagde: “Rejs jer, for Herren har givet dig midjanitterne!” Han delte de 300 mand i tre kompagnier på 100. Han gav hver mand en trompet og en krukke med en fakkel indeni.
Han sagde: “Når vi alle er ved kanten af deres lejr, vil min gruppe blæse i trompeterne. I skal gøre det samme, og alle skal råbe: ‘Herrens og Gideons sværd!’”
Så placerede han dem tre steder rundt om lejren. Da de alle var på plads, blæste Gideons gruppe i deres trompeter og knuste krukkerne. Det samme gjorde de to andre grupper. De holdt deres fakler i venstre hånd, deres trompeter i højre hånd og råbte: “Herrens og Gideons sværd!”
Dette chokerede den midjanitiske hær fuldstændigt! De gik i panik og begyndte at løbe og råbte, mens de løb. Gideons mænd blæste i deres 300 trompeter. Da det skete, trak de midjanitiske soldater deres sværd og begyndte at dræbe hinanden.
Gideon sendte da bud efter resten af Israels mænd. Sammen løb de efter midjanitterne, da de forsøgte at forlade Israel. Gud gav den dag en stor sejr over Midjan, og de var ikke længere en trussel mod Israel.

Efter slaget ville folket gøre Gideon til deres konge, men han nægtede. Så havde Israel fred i fyrre år.

VIDEOER