Søg efter:
jan 15 2022
129 – Joshafat og Akab

1 Kongebog 22 og 2 Krønikebog 17-18
Efter Asa var død, blev hans søn Joshafat konge af Juda. Herren var med ham, og han fulgte kong Davids eksempel.
Det første, han gjorde, var at gøre nationen mere sikker. Han oprettede også et uddannelsesprogram, så folk kunne forstå Guds love. Herren fik de omkringliggende nationer til at frygte Joshafat, så de ønskede ikke at gå i krig med ham.
Kongen besluttede at lave en alliance med kongeriget Israel, så han arrangerede et ægteskab mellem sin søn og kong Akabs datter.
Joshafat tog derefter til Samaria for at gøre alliancen stærkere. Akab sagde til ham: “Jeg vil kæmpe en kamp. Kom med mig, så gør vi det sammen.”
Joshafat sagde: “Jeg er villig til at gå, hvis det er Guds vilje, så lad os spørge en profet.”
Akab sendte bud efter sine 400 profeter. Han sagde: “Skal vi gå ind i denne kamp?”
De sagde: “Ja! Gå og kæmp, for Gud vil give dig sejr.”
Kong Joshafat sagde: “Jeg vil gerne høre fra en Herrens profet. Har vi ikke en i Israel?”
Akab sagde: “Jo, vi har én, men jeg hader at hidkalde ham, fordi han kun siger dårlige ting om mig. Han taler altid om dømmekraft.”
Joshafat sagde: “Jeg vil gerne høre fra ham.”
Så sagde Akab til sine vagter: “Gå hen og hent Mika og bring ham hertil.”
Da vagterne førte profeten ind, sagde de til ham: “Alle andre taler godt om kongens planer. Så gå sammen med dem.”
Han sagde: “Jeg vil sige hvad Herren siger til mig.”
Da kong Akab så Mika, sagde han: “Sig mig nu: Skal jeg føre min hær ind i denne kamp, eller skal jeg blive hjemme?”
Mika sagde: “Du skal gå ind i kampen. Du vil få succes.”
Akab stirrede på ham: “Jeg har fortalt dig igen og igen at du skal fortælle mig sandheden. Hvad siger Herren egentlig om denne kamp?”
Mika sagde: “Jeg ser Israel spredt som får uden hyrde. Deres herre er død.”
Akab vendte sig mod Joshafat. “Se, jeg sagde det jo! Han siger kun dårlige ting om mig.”
Mika sagde: “Hør Herrens ord. Jeg så Gud sidde blandt sine engle. Han sagde: ‘Hvordan skal jeg få kong Akab til at gå i denne kamp?’ Englene havde forskellige ideer. Så sagde en ånd: ‘Jeg kan få ham til at gå. Jeg vil blive en løgnånd i hans profeters mund. Han vil tro på dem og gå ind i kampen.’ Så det var det, han gjorde. Hør, Herren vil have dig til at kæmpe denne kamp!”

En af Akabs profeter gik hen og slog Mika. Akab råbte til sine vagter: “Sæt den mand i fængsel. Giv ham ikke andet end brød og vand, indtil jeg kommer tilbage fra kampen.”
Mika råbte til folkeskaren: “Lyt til mig og husk, hvad jeg siger: Jeg er ikke en Guds profet, hvis kongen vender tilbage fra denne kamp.”
Begge konger gik til slagmarken. Da de var der, sagde Akab til Joshafat: “Du kan bære dine kongelige klæder, men jeg vil forklæde mig som en almindelig soldat.”
Kampen var hård. Den anden hær var fokuseret på at dræbe Akab, men de kunne ikke finde ham. På et tidspunkt troede de, at kong Joshafat var Akab. Men da de indså, at de tog fejl, vendte de sig væk fra ham.

Til sidst skød en mand en pil op i luften uden at sigte. Den ramte Akab. Han råbte: “Få mig væk fra slagmarken. Jeg er såret.”
Akab så nu resten af kampen fra sin vogn. Han døde, da solen gik ned i vest.
De bar hans lig tilbage til Samaria og begravede ham. Hunde slikkede hans blod op, præcist som Herren havde sagt.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
51 – Kobberslangen

4. Mosebog 20 – 21
Israelitterne rejste til et sted, hvor der ikke var vand. Folket gik til Moses og sagde: “Vi ville ønske, at vi var døde med vores brødre under Guds hånd. Du førte os hertil med mange løfter, men vi ser ingen gårde, figentræer eller vinmarker. Desuden er der hverken vand til os eller vores husdyr.”
Herren sagde til Moses: “Saml folket og stil dig foran dem med din stav. Tal til klippen, og den vil give dig vand. Der vil være nok til folket og deres husdyr.”
Så stillede Moses sig foran folket. Han sagde: “I er en flok rebeller. Skal jeg skaffe jer vand fra denne klippe?” Derefter slog han klippen to gange med sin stav. Der fossede vand ud, og alle fik nok.
Men Herren var ikke tilfreds med Moses og Aron. Han sagde: “I stolede ikke på min magt. Disse mennesker så, at du ikke respekterede min befaling. Derfor kommer du ikke til at lede folket ind i det land, jeg har lovet dem.”

Da Israels folk drog videre, kom de til Edoms grænse. Moses sendte en besked til deres konge og bad om tilladelse til at rejse igennem landet. Han forsikrede kongen om, at de ikke ville forstyrre og at de ville betale for alt vand, de drak.
Kongen nægtede at lade dem gå gennem landet. Han sendte endda sin hær til grænsen og truede med krig, hvis israelitterne gik ind i landet. Så Moses gik en anden vej.

Kort efter sagde Herren til Moses:
“Aaron er ved at dø. Tag derfor ypperstepræstens klæder af ham og giv dem til Eleazar, hans søn.”
Det gjorde Moses, og Aron døde kort efter. Israels folk sørgede over hans død i tredive dage.

Da israelitterne bevægede sig rundt i Edom, begyndte folket at klage igen. De sagde: “Vi behøvede ikke at komme her for at dø. Det kunne vi have gjort i Egypten. Vi har intet vand, og vi hader denne forfærdelige mad!”
Så sendte Herren giftige slanger ind i lejren. Folk blev bidt, og mange døde. De skyndte sig hen til Moses og sagde: “Vi har syndet! Vi skulle ikke have talt imod dig og Herren. Tal med Gud og bed ham om at fjerne slangerne.” Så bad Moses for folket.
Herren sagde til Moses: “Lav en slange af kobbere og sæt den på en stang. Folk vil blive helbredt fra deres slangebid, hvis de ser på kobberslangen.”

Mens Israels folk rejste, kom de til amoritternes landområde. De sendte en besked til kongen og spurgte, om de måtte rejse gennem hans land. De forsikrede ham om, at de ikke ville tage noget og ikke ville gøre skade.

Amoriternes konge nægtede. I stedet tog han sin hær og angreb Israel. Men Israels folk bekæmpede dem og besejrede dem fuldstændigt. De overtog alle deres byer og bosatte sig i dem. De kontrollerede hele landet lige op til Ammonit-grænsen.

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
87 – Goliat

1 Samuel 17
Filistrene invaderede endnu en gang Israel. Begge hære stod over for hinanden og pludselig trådte en stor filister frem. Han hed Goliat, og var kæmpestor.
Han råbte: “Hvorfor forbereder I jer til kamp? Det behøver kun være mellem mig og én af jer: Hvis jeres mand dræber mig, bliver vi jeres slaver. Men hvis jeg dræber jeres mand, bliver I.”
Ingen tog imod hans udfordring, så hver morgen og aften stillede han sig frem og råbte ad Israel hver morgen og aften. Dette varede i fyrre dage. Saul tilbød en belønning til den, der kunne besejre denne kæmpe.

Imens det skete, sagde Isaj til David: “Gå hen og besøg dine brødre og tag noget mad til dem. Giv besked om, hvordan kampen forløber.”
David stod tidligt op og gik til kamppladsen. Han så mændene stillet op i kampformationer. Han gav maden til kvartermesteren og løb for at se, hvad der foregik.
Pludselig begyndte Goliat igen at råbe sin udfordring: “Kom nu. Send nogen herud og lad os kæmpe – mand mod mand. Vinderen tager alt.”
David var chokeret. Han sagde: “Hvem tror denne ugudelige filister, at han er? Han trodser den levende Guds hære.”
Davids ældste bror blev vred. “Hvorfor er du her? Gå tilbage til dine får. Krig er for mænd.”
David svarede ham. “Jeg gjorde ikke noget forkert. Jeg har lige stillet et spørgsmål.” Han vendte sig om og stillede spørgsmålet igen. “Hvem tror denne ugudelige filister, han er?”
Saul hørte om Davids spørgsmål og sendte bud efter ham. David sagde: “Du skal ikke bekymre dig om denne filister. Jeg vil kæmpe mod ham.”
Kongen sagde: “Han er en kriger. Du er ung uden erfaring.”
David sagde: “Jeg vogter min fars får. Hver gang en bjørn eller en løve er kommet og forsøgt at tage et lam, greb jeg udyret og slog det ihjel. Herren var altid med mig og gav mig sejr. Denne ugudelige filister er blot endnu en løve eller bjørn. Herren vil give mig ham.”
Saul sagde: “Gå da, og Herren være med dig.” Så gav han David sin rustning, men han kunne ikke gå, fordi den var for tung. David tog i stedet sin hyrdestav og en slynge. Han gik ned til bækken og udvalgte fem glatte sten og puttede dem i en pose. Så gik han hen mod kæmpen.

Goliat så David komme. Han råbte: “Er du en hund, som kommer til mig med en pind?”
David råbte: “Du kommer til mig med sværd og et spyd, men jeg kommer til dig i Herrens navn. Du har fornærmet ham. Derfor vil jeg skære dit hoved af og give din krop til fuglene. Denne kamp er Herrens, og han har givet dig til mig.”
Goliat begyndte at gå hen imod David, men David løb mod kæmpen. Han lagde en sten i sin slynge. Med dødelig nøjagtighed ramte stenen Goliat i panden. Han faldt næsegrus til jorden og David løb frem, trak Goliats sværd og huggede kæmpens hoved af.
Begge hære blev chokerede, da de så det. Filistrene vendte om og løb. Israelitterne råbte et sejrsråb og jagtede dem. Mange filister døde den dag.

Saul spurgte sin general, Abner: “Hvem er den unge mand?”
“Jeg ved ikke.”
Saul sendte bud efter David. Han kom og stillede sig foran kongen med kæmpens hoved stadig i hænderne. Saul sagde: “Hvem er du? Hvem er din far?”
David sagde: “Jeg er søn af Isaj fra Betlehem.”
Saul lod ikke David rejse hjem, men gjorde ham til hærfører. David havde succes med alt, hvad Saul fik ham til at gøre.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
43 – De ti bud

Anden Mosebog 19 – 20 og 24
Israelitterne kom til Sinajbjerget tre måneder efter de forlod Egypten. De slog lejr, og Moses gik op på bjerget for at tale med Gud. Herren sagde: “Sig til folket: ‘Hvis I adlyder mig og holder mine befalinger, skal I være min dyrebare ejendom. I skal være mit hellige folk blandt alle folkeslagene.’”
Da Moses fortalte dette til folket, blev de alle enige og sagde: “Vi vil gøre alt, hvad Gud siger!”
Så Moses gik tilbage op på bjerget og fortalte Gud, at folket gik med til hans betingelser. Så sagde Herren: “Jeg vil have, at de hører mig tale til dig, så de altid vil stole på dig. Fortæl dem, at de skal bruge tre dage på at rense deres hjerter og vaske deres tøj. Så kommer jeg ned på bjerget og snakker med dem.”
Folket gjorde, som de fik besked på. De vaskede deres tøj og indviede sig til Herren. Pludselig, på den tredje dag, var der voldsomme flammer på bjerget. Jorden rystede, og en sky dækkede hele bjerget. Der var torden og lyn, og folket hørte, hvad der lød som trompeter, der blev højere og højere.

Da sagde Gud:
“Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten!
Du må ikke have andre guder end mig.
Du må ikke lave gudebilleder af nogen art.
Du skal holde mit navn helligt og ikke misbruge det.
Du må ikke arbejde på den syvende dag, men i stedet skal du holde den hellig.
Du skal ære dine forældre, så du vil leve længe på jorden.
Du må ikke slå ihjel.
Du må ikke begå ægteskabsbrud.
Du må ikke stjæle.
Du må ikke lyve for andre eller om andre.
Du må ikke ønske at have noget som tilhører en anden.”

Folket råbte: “Sig til Gud, at han skal holde op med at tale til os. Vi dør, hvis han bliver ved med at tale! Lad ham tale med dig, og så fortæl os, hvad han sagde. Vi lytter til dig.”
Moses sagde: “Vær ikke bange. Gud ønsker, at I skal stå i ærefrygt for ham, så I afholder jer fra synd.” Så gik Moses op på bjerget for at tale med Gud.

Gud gav ham detaljerede instrukser om, hvordan folket skulle leve deres liv, og hvordan de skulle behandle hinanden. Gud fortalte, hvordan man ofrer til syndernes forladelse. Han gav også instrukser om, hvordan de skulle bygge en Pagtens Ark, så han kunne leve blandt sit folk. Til sidst gav Gud Moses to stentavler med lovene skrevet med Guds finger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
46 – Uhellig ild

Tredje Mosebog 10,1-7 + 4 Mosebog 9 – 11,3
Gud gav nøjagtige instrukser til Israels folk om, hvordan de skulle tilbede ham. Aron, Moses’ bror, blev udvalgt til at være ypperstepræst, og hans sønner skulle tjene sammen med ham. Når Aron døde, skulle de erstatte ham som ypperstepræst.
Menigheden samledes ved tabernaklet til indsættelsen af disse mænd. Moses salvede dem med olie og ofrede til Herren.
Han fortalte Aron og hans sønner, at deres ordination ville vare i syv dage, og de måtte ikke forlade tabernaklet, før det var forbi.
Arons to ældste sønner var Nadab og Abihu. I løbet af ordinationstiden besluttede de på egen hånd at brænde røgelse til Herren. Men de lagde kul fra en almindelig ild i deres røgelseskar.
Så snart de kom ind i Herrens nærhed, blussede ilden op og dræbte begge mænd.

Alle var chokerede. Moses fik nogle mænd til at bære ligene udenfor lejren. Han fortalte Aron og hans andre sønner, at de skulle fortsætte med ordinationen, da de allerede var blevet salvet med olie foran Herren.
Det betød, at de ikke kunne sørge ordentligt over deres tab. Så sørgede resten af Israel over de to mænds død, mens deres far og brødre blev ved tabernaklet.

På toårsdagen for udgangen fra Egypten fejrede Israels folk påske. De var stadig på Sinajbjerget.
En sky svævede over tabernaklet om dagen, og det lignede ild om natten. Gud havde fortalt dem, at så længe skyen svævede der, skulle de blive, hvor de var. Men hvis skyen lettede, vidste de, at det var tid til at fortsætte deres rejse.
En måned senere, efter de havde fejret påske, var det tid for dem at flytte mod Kana’ans land. Mens folket så på, løftede skyen sig, og de drog op fra Guds bjerg. De rejste mod det sted, hvor de skulle komme ind i Kana’ans land.
Kort tid efter begyndte folket igen at klage over deres strabadser. Det gjorde Herren vred, og han sendte ild ned blandt dem. Mange mennesker døde. De, der ikke døde, løb hen til Moses for at få hjælp. Han bad for dem, og ilden stoppede.

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen