Søg efter:
120 – Jeroboams synd

1 Kongebog 12,25 – 13,10 & 13,33-34
Jeroboam valgte byen Sikem til at være Israels hovedstad. Han placerede sit palads i byen.
Han indså, at hans folk havde en tendens til at være loyale over for Davids familie. Han sagde til sine rådgivere: “Folket bliver ved med at tage til Jerusalem for at tilbede i templet. Til sidst vil de beslutte, at deres sande loyalitet ligger hos kongen fra Davids slægt. De slår mig ihjel og genforener sig med Juda.”
For at løse dette problem lavede han to guldkalve. Han satte den ene i syd ved Betel og den anden i nord ved Dan. Han sagde til folket: “Det er for svært at rejse til Jerusalem flere gange om året. Her er din gud, der førte dig ud af Egypten.”
Jeroboam byggede helligdomme til disse afguder og udpegede præster for dem. Præsterne var ikke fra Levi stamme, men bestod blot af folk, som gerne ville være præster. Han arrangerede derefter årlige fester, som lignede dem i Jerusalem.

Efter guldkalven var ført til Dan, ofrede Jeroboam til den. Så drog han sydpå til Betel for at ofre på det alter, han havde bygget der.
En ung profet fra Juda gik op til Jeroboam, mens han stod ved alteret. Profeten råbte: “Alter, alter! Hør, hvad Herren Gud siger til dig. ‘Der skal fødes en konge i Juda ved navn Josias. På dette alter vil han ofre præster, der brænder røgelse på det.’”
Den unge profet vendte sig så til folket: »Herren gav mig et tegn på, at disse ting vil ske. Dette alter vil blive revet i stykker og asken spredt på jorden.”

Kong Jeroboam blev vred og pegede på profeten. “Grib den mand!” Straks han havde sagt disse ord, frøs den hånd, han havde strakt ud, og han kunne ikke trække den tilbage. Alteret sprang i mange stykker og asken væltede ud over jorden.
Da kongen så det, bønfaldt han profeten: “Bønfald Gud Herren om at give mig min hånd tilbage.”
Så bad profeten, og Jeroboams hånd blev som før. Kongen sagde: “Kom med mig til paladset og spis med mig. Så vil jeg give dig en gave.”
Den unge profet sagde: »Jeg ville ikke tage med dig om du så gav mig halvdelen af alt, du ejer. Herren sagde, at jeg ikke må spise eller drikke noget, mens jeg er her. Og jeg skal vende tilbage til Juda på en anden måde, end jeg kom.”

Selv med denne advarsel omvendte Jeroboam sig ikke fra det, han gjorde. Han fortsatte med at fremme tilbedelsen af de to kalve og udpege præster for dem. På grund af denne synd fortsatte hans rige ikke efter hans død, og han havde ingen efterkommere.

VIDEOER

122 – Rehabeam og Jeroboam

1 Kongebog 14 og 2 Krønikebog 12
En af Jeroboams sønner blev syg. Kongen sagde til sin kone: “Da jeg var Salomos tjener, fortalte en profet mig, at jeg skulle blive konge af Israels ti nordlige stammer. Han bor i Shilo. Tag gaver med til ham og spørg ham, hvad der vil ske med vores søn. Tag en forklædning på, så han ikke ved, at du er min kone.”
Profeten var nu gammel og blind. Herren sagde til ham: “Jeroboams kone kommer i forklædning. Hun vil spørge dig om deres søn, der er syg.” Så fortalte Herren ham, hvad han skulle sige. Snart hørte profeten kvindens fodtrin. Han sagde: “Kom ind, Jeroboams hustru! Hvorfor har du en forklædning på? Hør, Gud har et budskab til din mand, en forfærdelig besked! Herren siger: Jeg udvalgte dig, da du var en almindelig mand. Jeg rev en del af riget væk fra Davids slægt og gav det til dig. Men se hvad du har gjort. Du har ikke fulgt mig. Du har ikke holdt mine bud. I stedet har du fornærmet mig med to guldkalve, og du er blevet mere ond end nogen anden. Så lyt nu til, hvad jeg vil gøre ved dig. Alle mænd i din familie vil dø en forfærdelig død. Jeroboams slægtsnavn vil ikke fortsætte, når du er død. Hunde vil æde dem, der dør i byen, og fugle vil æde dem, der dør i landet. Der vil kun være én undtagelse fra dette. Din søn, som nu er syg, er en god mand, den eneste i din familie. Han vil dø en normal død. Men han dør så snart du kommer hjem. Du vil begrave ham, og hele Israel vil sørge over hans død. Men han vil være den eneste en i din familie, der vil blive begravet. Alt dette vil ske på grund af det, Jeroboam gjorde mod Israel. Hans synd vil tvinge mig til at ramme Israel så hårdt, at deres rødder vil blive revet op af denne jord. De vil blive ført bort og spredt blandt nationerne.”

Jeroboams kone gik hjem, og hendes søn døde, så snart hun gik ind i huset. Han blev begravet, og hele Israel sørgede over hans død.
Jeroboam regerede i 22 år og døde derefter. Hans søn blev konge efter ham. Han fulgte sin fars eksempel, men regerede kun i to år. Han blev dræbt, og hele Jeroboams familie blev ødelagt. Det hele skete ligesom profeten sagde.
Mens Jeroboam regerede Israel i nord, regerede Rehabeam Juda i syd. Han gjorde også Herren vred ved at lede folket på onde måder. Juda blev lige så ond som alle de omkringliggende nationer.

I det femte år af Rehabeams regeringstid kom Egypten og plyndrede Jerusalem. De tog alt guldet fra templet og kongeslottet. De tog de guldskjolde, som Salomo havde lavet.
Efter de var rejst, erstattede Rehabeam skjoldene med skjolde lavet af bronze. Hver gang kongen forlod paladset og gik til templet, gik vagter sammen med ham og bar bronzeskjoldene.
Der var krig mellem Juda og Israel så længe Rehabeam og Jeroboam levede. Rehabeam døde efter at have regeret Juda i 17 år, og hans søn blev konge efter ham.

119 – Riget deles

1 Kongebog 11,26 – 12,24 og Anden Krønikebog 10 – 11,4
Da Salomo var i live, forfremmede han en af sine tjenere, ved navn Jeroboam. Han havde en enestående evne til at få tingene gjort.
En dag mødte Jeroboam en profet, som var iført en ny kappe. Profeten sagde: “Her er et budskab fra Gud.”
Så tog han kappen af og flåede den i tolv stykker. Han rakte Jeroboam ti af dem og gav ham dette budskab fra Herren: “Salomo forlod mig og vendte sig til afguder. Derfor vil jeg rive riget ud af hans hænder. Du skal herske over de ti nordlige Israels stammer. Jeg tager ikke alle stammerne væk på grund af David og Jerusalem. Derfor skal Salomos søn herske over Juda. Følg mig og adlyd mine befalinger. Hvis du gør det, vil jeg være med dig.”

Salomo hørte om profetien og forsøgte at dræbe Jeroboam. Men han stak af og gemte sig i Egypten, indtil Salomo døde.
En af Salomos sønner var Rehabeam, hvis mor var en ammonitisk kvinde. Efter sin fars død tog han til Sikem, så Israels nordlige stammer kunne krone ham til konge.
Inden Israels ældste mødtes med ham, sendte de bud efter Jeroboam. Da han kom, sagde de til Rehabeam: “Din far lagde et åg på os, der var hårdt. Lov os, at du vil lette vores byrde og sænke vores skatter. Hvis du gør det, vil vi med glæde tjene dig.”
Rehabeam sagde: “Giv mig tre dage til at tænke over det.”
Da Jeroboam og Israels ældste var gået, bad Rehabeam de ældre rådgivere i sin fars hof om råd. De sagde: “Tjen disse mennesker af hele dit hjerte. Vær god mod dem, og de vil tjene dig resten af dit liv.”

Rehabeam bad derefter om råd fra sine yngre rådgivere, dem han voksede op med. De sagde: “Sig til de oprørere: ‘Min far behandlede jeg godt sammenlignet med mig. Min lillefinger vil være tungere end min fars ben. Han slog jer med pisk. Jeg vil slå jer med skorpioner.’
Rehabeam lyttede til dette råd og afviste de ældstes råd. Han sagde til Israels ledere: “Min far behandlede jer godt sammenlignet med mig. Han slog jer med pisk. Jeg vil slå jer med skorpioner.” Det var præcis, hvad Herren ønskede, at han skulle sige. Da Jeroboam og Israels folk hørte det, sagde de: “Vi vil ikke have noget med Davids hus at gøre! Vi er ikke fra Juda.”
Så tog Israels folk hjem, og Rehabeam vendte tilbage til Jerusalem. Han sendte en af sine embedsmænd for at genoprette orden blandt de nordlige stammer. Men folkene stenede ham så han døde.
De ti stammer brød op fra Juda og kaldte sig Israel. De bad Jeroboam om at blive deres konge.

Rehabeam samlede en hær fra Judas og Benjamins stammer. De forberedte sig på at invadere Israel og tvinge dem tilbage under Rehabeams kontrol.
Netop da kom en Guds mand til dem med et budskab fra Herren. “Du skal ikke kæmpe mod dine brødre. Tag hjem. Det er mig, der fik dem til at gøre oprør mod dig.” Alle lyttede til Herren og gik hjem.

VIDEOER