Søg efter:
183 – Mødet med Nikodemus

Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.
Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”
Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”
Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop.

Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.
Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”
Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”
Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”
Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”
Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”
Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

VIDEOER

51 – Kobberslangen

4. Mosebog 20 – 21
Israelitterne rejste til et sted, hvor der ikke var vand. Folket gik til Moses og sagde: “Vi ville ønske, at vi var døde med vores brødre under Guds hånd. Du førte os hertil med mange løfter, men vi ser ingen gårde, figentræer eller vinmarker. Desuden er der hverken vand til os eller vores husdyr.”
Herren sagde til Moses: “Saml folket og stil dig foran dem med din stav. Tal til klippen, og den vil give dig vand. Der vil være nok til folket og deres husdyr.”
Så stillede Moses sig foran folket. Han sagde: “I er en flok rebeller. Skal jeg skaffe jer vand fra denne klippe?” Derefter slog han klippen to gange med sin stav. Der fossede vand ud, og alle fik nok.
Men Herren var ikke tilfreds med Moses og Aron. Han sagde: “I stolede ikke på min magt. Disse mennesker så, at du ikke respekterede min befaling. Derfor kommer du ikke til at lede folket ind i det land, jeg har lovet dem.”

Da Israels folk drog videre, kom de til Edoms grænse. Moses sendte en besked til deres konge og bad om tilladelse til at rejse igennem landet. Han forsikrede kongen om, at de ikke ville forstyrre og at de ville betale for alt vand, de drak.
Kongen nægtede at lade dem gå gennem landet. Han sendte endda sin hær til grænsen og truede med krig, hvis israelitterne gik ind i landet. Så Moses gik en anden vej.

Kort efter sagde Herren til Moses:
“Aaron er ved at dø. Tag derfor ypperstepræstens klæder af ham og giv dem til Eleazar, hans søn.”
Det gjorde Moses, og Aron døde kort efter. Israels folk sørgede over hans død i tredive dage.

Da israelitterne bevægede sig rundt i Edom, begyndte folket at klage igen. De sagde: “Vi behøvede ikke at komme her for at dø. Det kunne vi have gjort i Egypten. Vi har intet vand, og vi hader denne forfærdelige mad!”
Så sendte Herren giftige slanger ind i lejren. Folk blev bidt, og mange døde. De skyndte sig hen til Moses og sagde: “Vi har syndet! Vi skulle ikke have talt imod dig og Herren. Tal med Gud og bed ham om at fjerne slangerne.” Så bad Moses for folket.
Herren sagde til Moses: “Lav en slange af kobbere og sæt den på en stang. Folk vil blive helbredt fra deres slangebid, hvis de ser på kobberslangen.”

Mens Israels folk rejste, kom de til amoritternes landområde. De sendte en besked til kongen og spurgte, om de måtte rejse gennem hans land. De forsikrede ham om, at de ikke ville tage noget og ikke ville gøre skade.

Amoriternes konge nægtede. I stedet tog han sin hær og angreb Israel. Men Israels folk bekæmpede dem og besejrede dem fuldstændigt. De overtog alle deres byer og bosatte sig i dem. De kontrollerede hele landet lige op til Ammonit-grænsen.