Søg efter:
242 – På Areopagos

Apostlenes Gerninger 17
Paulus og Silas og deres gruppe rejste til Thessalonika. De brugte tre uger på at tale med jøderne og forklare, hvordan Messias skulle komme og lide og derefter opstå fra de døde. De sagde: “Jesus er den lovede Messias.”
Nogle af jøderne, og et stort antal grækere, kom til tro. De øvrige jøder i byen var oprørte over dette. De blev så vrede, at de besluttede at ødelægge den kristne bevægelse i byen. De gik hen på markedspladsen og samlede en gruppe bøller. Sammen organiserede de en pøbel mod de kristne.
Snart var hele byen i oprør! De kunne ikke finde Paulus, så de tog flere andre troende og trak dem ud på gaden. De førte dem til byens embedsmænd og sagde: “En gruppe mænd laver ballade over hele landet! De er ikke loyale over for kejseren, men siger, at de har en anden konge, en mand ved navn Jesus. Nu er disse ballademagere kommet til vores by, og disse mænd har budt dem velkommen i deres hjem.”
Embedsmændene var forsigtige og sagde, at de ville undersøge sagen. De fik de troende til at betale en stor kaution, før de løslod dem. Den nat sendte de kristne Paulus og Silas til Berøa.

Jøderne i Berøa tog imod evangeliet og granskede alvorligt de hellige Skrifter for at se, om evangeliet virkelig var sandt. Det resulterede i, at mange dér kom til tro, både jøder og grækere. Nyheden om dette nåede folket i Thessalonika, så de oprørske jøder der tog derfor til Berøa for at fortsætte deres kamp mod bevægelsen. Angrebene blev så alvorlige, at de kristne sendte Paulus til Athen med båd. Planen var, at Silas og Timoteus skulle blive i Berøa og slutte sig til ham senere.

Paulus ankom til Athen og ventede på, at hans ledsagere skulle slutte sig til ham. Da han gik gennem byen, blev han chokeret over at se alle afgudsstatuerne. Til sidst gik han til markedspladsen og fortalte folk om Jesus. De var fascineret af denne snak om en mand, der blev oprejst fra de døde. Så de tog Paul til et sted kaldet Areopagos og lod ham tale der.

Han sagde: “Mænd fra Athen! Jeg kan se, at I er ekstremt religiøs. Jeg fandt endda et alter til ’En ukendt Gud.’ Lad mig nu fortælle dig om den Gud, du ikke kender. Han er Himlens Herre og har skabt alt på jorden. Han lever ikke i ting lavet af mennesker. I begyndelsen skabte Gud ét menneske, og alle jordens folkeslag stammer fra ham. Alt hvad I har kommer fra Gud. Han er grunden til, at I lever. Gud har tidligere været tålmodig med jer, men nu skal I omvende jer. Han vil dømme jer ved Jesus, ham, der opstod fra de døde.”

Nogle af mændene lo, da de hørte, at Jesus stod op fra de døde. Andre ville høre mere en anden gang. Nogle få mennesker troede.
Paulus forlod Athen og tog til Korinth for at vente på Silas og Timoteus.

VIDEOER

159 – Jeremias og pottemageren

Jeremias 1 og 18-20 og Anden Kongebog 23,28-37 og Anden Krønikebog 36
Historierne 159 – 164 skete under profeten Jeremias’ liv og virke.
På kong Josijas’ tid blev profeten Jeremias kaldet af Gud til at prædike for Judas folk. Herren sagde: “Du skal fortælle dem, at de er onde, og at Babylon vil komme og føre dem bort. Det vil være nytteløst at modstå denne invasion, fordi det er mig, der får det til at ske!”
Jeremias sagde: “Herre, den opgave vil jeg ikke have. Jeg er for ung, og jeg er ikke god til at tale offentligt.”
Herren sagde: “Jeg valgte dig til dette job, før du blev født. Jeg vil fortælle dig præcis, hvad du skal sige. Alligevel vil folk ikke lytte, og de vil forsøge at dræbe dig. Men bare rolig. Jeg vil være med dig og beskytte dig.”

Igennem flere år fortalte Herren Jeremias alle grundene til, hvorfor Juda ville blive straffet og sendt i eksil. Jeremias græd og bad for folket. Gud sagde: “Hold op med det! Disse mennesker er på vej mod en katastrofe, og der er intet, du kan gøre ved det. Jeg ville ikke lytte, om så Samuel og Moses stod foran mig og tryglede mig! Denne situation er hinsides religiøse handlinger og bønner.”
Herren sendte Jeremias til en pottemagers hus. Der så han pottemageren arbejde med en lerkrukke på drejehjulet. Pludselig fandt han en fejl på den. Så knuste han simpelthen krukken og begyndte forfra.
Herren sagde: “Israel, det er hvad jeg gør mod dig. Du er som ler i mine hænder, og jeg vil knuse dig, så jeg kan gøre dig til det, der har min velsignelse og glæde.”
Herren bad Jeremias købe en lerkrukke og gå til Judas herskere. Profeten købte krukken og stillede sig foran folkets ledere. Han holdt den op i luften og sagde: “Folket har forladt Herren for at tilbede afguder. Lyt derfor til, hvad Gud siger til dig!”
Han smed krukken ned, og den gik i stykker! Han sagde: “Jerusalem vil blive som denne lerkrukke. Jeg vil totalt ødelægge byen. Dine fjender vil slagte folket. Byen vil ligge i ruiner ligesom denne lerkrukke.”

En af præsterne blev vred og fik Jeremias slået og lagt i stokke. Næste dag gik præsten hen for at løslade ham. Jeremias sagde til ham: “Herren har ændret dit navn. Det er nu ‘Terror’. I rædsel vil du se dine venner blive dræbt på gaden. I rædsel vil du se byen blive ødelagt. Du vil blive ført til Babylon, hvor du vil dø; og der vil du blive begravet.”
Kong Josija blev dræbt, da han kæmpede mod Egyptens hær. Judas folk gjorde hans søn til konge. Tre måneder senere erobrede Egyptens farao Jerusalem og førte den nye konge til Egypten, hvor han døde. Faraoen satte en anden søn af Josija til at være konge af Juda. Han hed Jojakim.

TRE VIDEOER


035 – Moses og tornebusken

2 Mosebog 3 – 4,18
Efter Moses giftede sig med Sippora, blev han hyrde for sin svigerfar, Jetro. Fyrre år senere, da Moses var 80 år gammel, ledte han sin flok nær et bestemt bjerg.
Pludselig, i det fjerne, så han, at en busk brændte uden at blive fortæret af flammerne. Han gik tættere på, så han bedre kunne se det. Da han var nær, kaldte Gud på ham: “Moses, Moses.”
Han svarede: “Ja, jeg er her.”
“Kom ikke nærmere. Tag dine sko af. Du står på hellig grund.”
Da Moses tog sine sandaler af, sagde Herren: “Jeg er dine fædres Gud – Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Moses dækkede sit ansigt, fordi han var bange for at se på Gud.
“Mit folk lider i Egyptens land. Det er tid til at fri dem fra deres slaveri. Jeg har udvalgt dig til at føre dem tilbage til Kana’ans land. Tag derfor tilbage til Egypten og tal med Farao.”
“Åh nej, Herre, ikke mig! Jeg er ikke den rigtige til at føre israelitterne ud af Egypten. Jeg er ikke i stand til at tale med Farao.”
Gud var tålmodig med Moses: “Jeg vil være sammen med dig. Når du tænker på dette bjerg, vil du huske, at jeg sendte dig. Tag til Egypten og bring mit folk tilbage hertil for at tilbede.”
Moses sagde: “Men hvis jeg står foran folket og siger: Jeres fædres Gud har sendt mig til jer’, så vil de sige: ‘Hvilken Gud? Hvad hedder han?’ Hvad skal jeg fortælle dem?”
Gud svarede ham: “Jeg er den, jeg er! Fortæl dem ‘JEG ER’ sendte dig til dem. Jeg er Abrahams Gud. Jeg er Isaks Gud. Jeg er Jakobs Gud. Folket vil lytte til dig, men Farao vil ikke. Derfor vil jeg slå ham hårdt. Når jeg er færdig, vil han endelig lade mine folk gå.” Moses tøvede stadig. Så sagde Gud til ham:
“Hvad har du i din hånd?”
“Det er en hyrdestav.”
“Smid den på jorden.”
Han smed den på jorden, og den blev forvandlet til en slange! Moses sprang tilbage i frygt. Så sagde Gud: “Ræk ud og tag slangen op i halen.” Moses tog fat i halen, og med det samme blev slangen igen en hyrdestav.
Gud sagde: “Stik din hånd ind i din skjorte.” Det gjorde Moses, og da han trak den ud, var den dækket af spedalskhed. “Stik hånden ind igen.” Det gjorde han, og da han trak den ud, var spedalskheden væk.
Gud sagde: “Vis folket disse tegn, og de vil tro dig.”
”Men, Herre, jeg har aldrig været i stand til at tale godt. Jeg har et taleproblem.”
“Moses, hvem har skabt din mund? Jeg er den, der får en person til at være døv, stum, blind eller seende! Gå og gør som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig med at tale og lære dig, hvad du skal sige.”
Moses bøjede hovedet. “Herre, jeg vil bare ikke gå. Send venligst en anden.”
Da blev Herren vred. “Din bror Aron kommer for at møde dig. Han kan tale. Tag ham og tag til Egypten!”
Så gik Moses til Jetro og bad om tilladelse til at vende tilbage til Egypten.

VIDEOER

37 – Halm til mursten

2. Mosebog 5 – 7,13
Moses og Aron gik til Farao og sagde: “Dette siger Herren, Israels Gud: ‘Lad mit folk gå ud i ørkenen i tre dage, så de kan tilbede mig.’ ”
Faraoen blev chokeret og sagde: “Hvem tror hebræernes Gud, at han er?! Jeg kender ham ikke, og jeg vil bestemt ikke lade mine slaver gå ud i ørkenen.”
Han sagde derefter til Moses og Aron: “Al din snak om tilbedelse hindrer mine slaver i at udføre deres arbejde. Stop al den snak og kom tilbage til arbejdet!”
Han sagde dernæst til sine tjenere: “Mine slaver er dovne! De har så god tid, at de nu taler om gå ud i ørkenen og tilbede Gud. Men det ordner vi på denne måde: Giv dem ikke længere halm til at lave mursten. De skal selv skaffe halmen nu! Men de skal stadig lave lige så mange mursten som før. Det vil lære dem en lektie!”
Tjenerne gik hen og fortalte de israelitiske formænd, hvad Farao sagde, og de måtte nu rejse rundt i Egypten for at samle halm. På grund af det var de ikke i stand til at opfylde kravet om antal færdige mursten.
Formændene gik til Farao: “Hvorfor behandler du dine slaver på denne måde? Hvis vi ikke har halmen, kan vi ikke lave samme mængde mursten som før.”
Farao råbte af dem: “I er dovne! I har tid til at stå og snakke om, at I vil ud i ørkenen og tilbede jeres Gud! Men nu er det tid at arbejde! Gå ud og hent jeres eget halm, og I skal lave samme mængde mursten som før.”
Moses ventede på formændene, da de forlod Farao. De sagde til ham: “Du har skabt denne konflikt! Du har lagt et sværd i Faraos hånd, som han nu vil dræbe os med.”
Moses bad til Gud: “Hvorfor sendte du mig hertil? Du har ikke udfriet folket. Du har kun voldt dem flere problemer.”
Herren sagde: “Moses, du er ved at se, hvad jeg skal med farao. Når jeg er færdig, vil han trygle dig om at lede folket væk herfra. Gå nu hen til dit folk og sig til dem, at jeg er Herren. Jeg har hørt deres skrig, og jeg er ved at føre dem tilbage til det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob.”

Moses gik til folket og gav dem budskabet, men de ville ikke lytte til ham. Så sagde Herren til Moses, at han skulle gå hen og tale med Farao igen.
Moses sagde: “Jeg er ikke god til det her. Hvis Israels folk ikke vil lytte til mig, hvorfor skulle Farao så?”
Herren sagde: “Moses, jeg har gjort dig som en gud for Farao og Aron til din profet. Gå, og jeg vil give dig ordene du skal sige.”
Moses og hans bror Aron gik nu igen til Farao og bad ham lade Israels folk gå ud i ørkenen og tilbede. Farao bad om et tegn, så Aron kastede sin stav på jorden, og den blev til en slange. Faraos egne hofmagikerne og troldmænd kastede deres stokke på jorden, og de blev også til slanger. Pludselig åd Arons slange resten af slangerne! Alligevel ville Farao ikke lytte til dem.

VIDEOER