Søg efter:
110 – Davids rige genoprettet

2 Samuel 19
Fortsat fra forrige kapitel
Kongen blev dybt rystet, da han hørte om Absaloms død. Han gik op i rummet over porten og skreg: “Min søn Absalom! Min søn, min søn Absalom! Hvis bare jeg var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!”
Nyheden om det nåede hæren. Deres glæde over sejren blev nu til sorg. Det var, som om de havde tabt kampen.
Joab gik til David. “Dine mænd risikerede livet for dig. De reddede ikke kun dit men også din families liv. Nu skammer de sig over det, de har gjort. De tror, du ville have dem til at dø i stedet for din søn. Rejs dig nu. Gå ud og giv dine mænd opmuntring. Hvis du ikke gør det, vil de alle forlade dig, og dine problemer vil være værre end nogensinde.”

Så rejste David sig og gik ned og satte sig ved porten. Snart kom alle hans mænd og satte sig hos ham.
Efter at Absalom var blevet dræbt og hans hær besejret, forlod hans mænd slagmarken og vendte tilbage til deres hjem. På det tidspunkt begyndte Israels folk at huske alle de gode ting, David havde gjort for dem gennem årene. Sammen bad de nu David om igen at blive deres konge.
Judas stamme var dog ikke med til at give ham denne opfordring, så David sendte dem en besked: “Hvorfor beder I mig ikke om at komme tilbage? Jeg er trods alt en af jer.”

De sendte ham straks en besked: “Kom tilbage og vær vores konge.”
De skyndte sig derefter til Jordanfloden og eskorterede ham og hans familie over. Så snart David gik over floden, løb Shim’i hen til David og bøjede sig for ham. Han sagde: “Jeg ved, at jeg syndede mod dig, da du forlod Jerusalem. Vis mig barmhjertighed. Som du kan se, er jeg den første til at byde dig velkommen tilbage.”

Joabs bror, Abisaj, trådte frem og sagde: “Lad mig slå ham ihjel. Du er Herrens salvede, og han vanærede dig.”
David sagde: “Læg dit sværd væk! I dag er en særlig dag. Jeg er igen konge. Ingen vil blive dræbt i Israel i dag.” Så vendte han sig mod Shim’i: ”Du skal ikke dø på trods af det, du gjorde.”
Straks opstod der et skænderi mellem Israels stammer. De andre stammer sagde til Juda: “Hvorfor inkluderede I os ikke, da I førte kongen over floden?”
Juda sagde: “Vi er hans slægtninge.”
De andre sagde: “Han er konge over hele Israel, ikke kun Juda. Så han er ti gange mere vores konge end jeres.” Dette splittede endnu en gang nationen, og kampene mellem stammerne blev mere og mere intense.

En mand ved navn Sheba trådte frem og blæste i et vædderhorn. Han sagde: “David er ikke konge over Israel. Lad Juda få ham. Lad os gå hjem.”
Derefter rejste Israels folk, og kun Judas stamme førte David til Jerusalem.

VIDEO

114 – Magtskifte

1 Kongebog 1
Da David blev gammel og skrøbelig, frøs han hele tiden. Det hjalp ikke at dække ham med tæpper. Til sidst besluttede de at give ham en sygeplejerske, som skulle sove med ham. De fandt en smuk jomfru, og hun var hans konstante sygeplejerske. Hun sov med ham, men de havde ikke sex.

Adonija var den fjerde søn af David, en yngre bror til Absalom. Han var lige så smuk som sin bror. David irettesatte og opdrog aldrig Adonija.
Da David var gammel og sengeliggende, sagde Adonija: “Jeg bliver den næste konge.” Han hyrede 50 livvagter til at løbe foran ham, mens han kørte gennem gaderne i en vogn. Han bad Joab om at hjælpe sig og bad også om hjælp fra ypperstepræsten. Andre nægtede at hjælpe, inklusive profeten Natan.
Adonia var vært for en fest og inviterede dem, der støttede ham. Han inviterede også sine brødre, Davids tjenere og Judas embedsmænd. Men han inviterede ikke dem, der var imod ham, og han inviterede ikke Salomo.
Batseba var Salomons mor. Natan fortalte hende, hvad der skete. Han sagde: “Kongen ved ikke, hvad Adonija gør. Hvis vi ikke stopper det, dør du og din søn.”
Så fortalte han hende præcis hvad de skulle fortælle kongen. Hun gik til Davids soveværelse, hvor hans sygeplejerske betjente ham. Batseba sagde: “Min herre, du sagde, at Salomo vil blive konge efter dig. Men nu har Adonija gjort sig selv til konge, uden at du ved det. Hele Israel ser frem til, at du fortæller dem hvem der skal være konge. Hvis du dør uden at fortælle dem det, vil Salomo og jeg blive dræbt som forbrydere.”

I præcis det øjeblik kom Natan ind og sagde: “Min herre, gjorde du Adonija til konge? I dag holder han en fest med Israels embedsmænd. De spiser og drikker og siger ’Længe leve kongen.’ Mange af os er ikke inviteret. Jeg er overrasket over, at du godkendte dette uden at fortælle mig det.”
David sagde til Batseba: “Så sandt Herren lever skal din søn Salomo være konge efter mig. Det vil ske i dag.”

Han gav derefter en opgave til nogle præster, embedsmænd og profeten Natan: “Lad Salomon ride på mit personlige muldyr til det sted, hvor du vil salve ham til konge. Blæs derefter i vædderhornene og råb ‘Længe leve kong Salomo!’ Lad ham derefter sætte sig på min trone. Fortæl alle, at han er den, jeg har udvalgt til at være konge efter mig.”
Mændene fulgte Davids instrukser. Så snart Salomon blev udråbt til konge, strømmede folket ud på gaderne og råbte, spillede på fløjte og festede.

Folkene ved Adonijas fest hørte støjen og undrede sig over, hvad der skete. Mænd skyndte sig ind og fortalte: “Kong David har gjort Salomo til konge over Israel! Lige nu sidder han på den kongelige trone.”
Alle forlod hurtigt festen og gik hjem. Adonija var bange for, hvad Salomo ville gøre ved ham. Han løb hen til tabernaklet og greb fat om alterets horn. Han sendte en besked til Salomo og sagde: “Jeg er din slave. Lov mig, at du ikke slår mig ihjel.”
Salomo sendte en besked tilbage. “Jeg vil ikke dræbe dig, hvis du opfører dig ordentligt. Hvis ikke, slår jeg dig ihjel.” Så gik Adonija hen og bøjede sig for Salomo og ærede ham som konge.

VIDEOER

115 – David og Joabs død

1 Kongebog 2
Før David døde, gav han Salomo instrukser om, hvordan han skulle regere som konge: “For at få succes skal du være stærk og modig og altid følge Guds befalinger. Når tiden er inde, skal du dræbe Joab. Han myrdede to ledere af Israel – Abner, Sauls hærfører, og Amasa, hans fætter. Han dræbte dem ikke på slagmarken. Begge disse mænd stolede på ham, fordi det var en tid med fred. Lad ham ikke blive gammel fredeligt. Husk, at Shim’i forbandede mig, da jeg løb fra Absalom. Han bad om nåde, og jeg sagde, at han kunne leve. Det er op til dig at straffe ham. Handl med ham efter din visdom.”
Kort efter døde David, og de begravede ham i Jerusalem. Han havde været konge i fyrre år.

Senere gik Adonija til Batseba og sagde: “Du ved, at hele Israel forventede, at jeg skulle blive konge. Jeg accepterer Salomo som konge, fordi det er Guds vilje med Israel. Jeg har kun ét ønske.”
“Hvad er det?”
“Kongen vil ikke afslå noget, hvis du beder om det. Så gå hen og spørg, om jeg må tage Davids sygeplejerske som min kone.”
Batseba gik da til Salomo. Han hilste hende og bad tjenerne om at placere endnu en tronstol ved hans højre hånd. Der satte hun sig og sagde: “Jeg har en lille anmodning.”
“Spørg om hvad som helst, mor.”
Hun sagde: “Lad Adonija få Davids sygeplejerske som hustru.”
Salomo var chokeret. Han sagde: “Det svarer til at spørge, om han må blive konge. Denne anmodning skal koste Adonija livet.” Salomo beordrede dernæst, at Adonija skulle dræbes.
Ypperstepræsten havde støttet Adonija, så kongen tog hans job fra ham. Han var den sidste præst fra Elis slægt. Dette opfyldte den profeti, der blev givet om ham.

Joab vidste, at hans tid var kommet, så han gik hen til tabernaklet og greb alterets horn. Salomo fik besked om det og sagde til en vagt: “Gå hen og dræb ham.”
Vagten gik hen og sagde til Joab: “Kom herud!”
Han sagde: “Nej, jeg vil dø her!”
Vagten gik tilbage og fortalte det til kongen. Salomo sagde: “Gør, som han ønskede. Dræb ham der, ved alteret! Han fortjener at dø for at have myrdet to gode mænd, som var bedre end ham selv.” Joab blev dræbt ved alteret og begravet i nærheden af sit hjem.

Salomo kaldte da på Shim’i. Kongen sagde: “Byg et hus i Jerusalem og bo der. Du må ikke forlade denne by resten af dit liv. Hvis du går, dør du. Dit liv er i dine hænder.”
Shim’i sagde: “Det er rimeligt. Jeg vil gøre, som du har sagt.”
Han boede i Jerusalem i tre år. En dag løb to af hans slaver væk, så Shim’i løb efter dem og fik ført dem tilbage.
Salomon fik ham hentet ind: “Du ignorerede den befaling, jeg gav dig. Nu skal du betale for, hvad du gjorde mod min far. Du forbandede ham, dog vil hans rige bestå for evigt.” Dermed blev Shim’i dræbt.
Derefter etablerede Salomo sig som Israels konge.

VIDEOER

123 – Abija og Asa

1 Kongebog 15 og 2 Krønikebog 13-16
Jeroboam var stadig konge af Israel, da Rehabeam døde. Efter sin død blev Abija konge af Juda. Kort efter invaderede Jeroboam og Israels hær Juda.
Da de to hære stod over for hinanden, var Israels hær dobbelt så stor. Alligevel stod Abija på en bakke og råbte over Israels hær. Han sagde: ”Israels mænd, I har forladt Davids slægt for at tjene en Salomos tjener. Ovenikøbet har I forladt Israels Gud for at tilbede Jeroboams to guldkalve. Og jeres præster er ikke af Levis stamme.”
Han blev ved og ved og prædikede for mændene. Han var ikke klar over, at mens han gjorde det, sendte Jeroboam halvdelen af sine mænd bag om Abijas hær. Pludselig indså Judas hær, at de var omringet. De råbte til Herren, og præsterne blæste i basunerne. Gud kæmpede mod Israel, og de løb fra slagmarken. Mange af deres soldater døde den dag.

Jeroboam kom sig aldrig efter dette enorme nederlag, og han døde kort efter. Abija blev stærkere, fordi han stolede på Herren.
Efter Abijas død blev hans søn Asa konge af Juda. Han regerede i 41 år. Herren gav ham 10 års fred, fordi han vendte nationen tilbage til Davids veje. Han ødelagde de afguder, Salomo havde opstillet. Han bad Judas folk om at søge Gud.
Pludselig kom der en invasionshær fra Etiopien. Judas hær var stærkt i undertal. Asa bad: “Herre, kun du kan hjælpe os nu!”
Herren hjalp ham med at besejre den etiopiske hær. Mange af dem blev dræbt, da de forsøgte at stikke af. Judas mænd samlede alle ejendele fra de lig, der lå på slagmarken. De fik også alle deres får og kameler.
Da Asa og hans mænd gik tilbage til Jerusalem, mødte en profet ham og udfordrede ham til at fortsætte sin vandring med Gud. Kongen besluttede at begynde at ødelægge afguderne fra alle de andre byer i Juda.

Folk fra det nordlige Israels rige flyttede til Juda i stort tal, fordi de tilbad Herren. På en bestemt dag mødtes alle sammen og lovede, at de altid ville tjene Gud. Så tog Asa sølv og guld og lagde det i templets skatkammer. Da gav Herren Juda fred fra alle deres fjender.
Desværre kom Asa til et vendepunkt i sit liv. Den nye konge af Israel erklærede krig mod Juda og invaderede landet. Han tog kontrol over en nøgleby.
I stedet for at stole på Herren, tænkte Asa over, hvordan han kunne få fordelen over Israel. Han tog guldet og sølvet ud af templet og sendte det til Ben-Hadad, kongen af Syrien. Han sendte en besked, som lød: “Jeg sender dig guld og sølv, så du bryder din pagt med Israel og opretter en med os i stedet.”

Ben-Hadad tog guldet og sølvet og lavede en pagt med Asa. Derefter invaderede han Israel og erobrede flere af deres byer. Hurtigt forlod Israels hær Juda, så de kunne forsvare sig mod Syrien.
Det så ud til, at Asas plan fungerede. Men så gik en profet til kong Asa og sagde: “Du skulle have bedt Herren om at kæmpe for dig – ikke Syrien! Kan du ikke huske, hvad Gud gjorde med Etiopiens enorme hær? Herren leder efter dem, der vil stole på ham. Det var dumt af dig, så nu skal du være i krig til den dag, du dør.”

Asa blev vred på profeten og kaldte på en vagt. “Sæt denne mand i fængsel!” Derefter blev han grusom mod sit eget folk. Pludselig fik han en sygdom i fødderne, som blev værre og værre. Alligevel søgte han ikke Herrens hjælp, selv da sygdommen blev livstruende. I stedet stolede han på, at lægerne hjalp ham. Til sidst døde han efter to år med store smerter.

81 – Saul bliver konge

1 Samuel 9-10
Saul var af Benjamins stamme. Han var smuk og højere end alle andre. En dag bad hans far ham om at finde deres forsvundne æsler, så han tog nogle tjenere og ledte efter dem. Efter lang tids søgen var de ved at give op og tage hjem. Så pegede en af tjenerne på en nærliggende by og sagde: ”Der er en Guds mand i den by. Lad os gå derind og spørge ham, om han kan fortælle os, hvor æslerne er.”
De gik ind i byen og så en mand komme imod dem. De vidste ikke, at det var Samuel. Aftenen før havde Gud fortalt ham, at Saul ville komme næste dag. Herren sagde: “Han skal være kongen, som skal herske over Israel.”
Saul sagde til Samuel: “Ved du, hvor profeten bor?”
“Jeg er profeten. Kom med mig til et offer. Bagefter spiser vi et måltid sammen, og jeg vil fortælle jer mange ting. Og angående jeres æsler, så er de blevet fundet. Men du, Saul, har vigtigere ting at bekymre dig om. Israels fremtid er i dine hænder.”
Saul var chokeret. Han sagde: “Israels fremtid kan ikke være i mine hænder. Jeg er fra den mindste stamme i Israel. Og selv i den stamme er vores familie ikke vigtig.”

Samuel tog Saul med til en fest med tredive vigtige personer og gav ham ærespladsen. Kokken sørgede for et særligt måltid til Saul og sagde: “Dette måltid er lavet helt særligt til i dag, og nu serverer jeg det for dig.”
Saul og hans tjenere gik til Samuels hus for at overnatte. Han fik en plads på det flade tag, hvor der var køligt. Om morgenen sagde profeten til Saul: “Send dine tjenere hjem! Du skal blive her lidt længere, for jeg vil fortælle dig et budskab, jeg har fra Gud.”

Efter at Sauls tjenere var gået, tog Samuel noget olie og salvede Saul. Han sagde: “Gud har salvet dig til konge over sit folk.”
Profeten fortalte derefter Saul, hvad der ville ske med ham i løbet af de næste par dage, de steder, han ville tage hen, og de mennesker, han ville møde. Han sagde: “Når alle disse ting sker, vil Guds Ånd komme over dig. Du vil blive forvandlet og blive en helt ny person. På det tidspunkt vil du vide, hvad du skal gøre, fordi Gud vil være med dig.”
Alt skete, som Samuel havde sagt. Så der blev fastsat en dag, da Samuel skulle præsentere den nye konge for alle Israels stammer. Da det nøjagtige øjeblik kom, så Samuel sig omkring, men kunne ikke finde Saul. Han spurgte Gud: “Hvor er han?”
Herren sagde: “Se derovre. Han gemmer sig.”
Samuel sendte nogle mænd for at føre Saul frem for folket. Så vendte Samuel sig mod de andre og råbte: “Her er manden, som skal være jeres konge og udkæmpe jeres kampe og herske over jer.”

Folket råbte: “Længe leve kongen!” Fra den dag af var Herren med Saul og satte ham i stand til at udføre alle en konges pligter.

VIDEOER

82 – Fred for et øje

1 Samuel 11
Saul tog tilbage til sin hjemby efter han var blevet konge og ceremonien var slut. Gud fik flere militærmænd til at gå med ham. Andre lo ved tanken om, at han var deres konge. De viste deres afsky ved at nægte at give ham en gave. Saul ignorerede dette og vendte tilbage til sin families gård for at arbejde.

På samme tid drog den ammonitiske hær ud for at kæmpe mod en by i Israel. Byens ledere sagde til den ammonitiske konge: “Vi er villige til at overgive os til dig. Hvad er dine vilkår?”
Kongen sagde: “Her er mine betingelser: Jeg vil bruge byen til at fornærme hele Israel. Jeg vil gøre det ved at stikke det højre øje ud på alle, som bor i byen.”
Byens ledere sendte en besked tilbage: “Giv os syv dage til at overveje dine krav. Vi vil bruge tiden til at se, om nogen i Israel er i stand til at hjælpe os. Hvis ikke, underkaster vi os dine betingelser.”
Byens ledere sendte budbringere til hele Israel. Da nyheden kom til Sauls by, begyndte folket at jamre og græde. Saul kom til byen med sine okser efter at have afsluttet en dags arbejde på marken. Han spurgte: “Hvorfor græder alle?”
De fortalte ham den ammonitiske konges betingelser. Saul blev vred og Guds Ånd fyldte ham. Han vendte sig om og slog sine egne okser ihjel. Han skar dem i stykker og sendte dem rundt i Israel med dette budskab: “Se dette stykke kød! Sådan vil jeres okser se ud, hvis I ikke straks rejser hertil og kæmper. Alle mand skal af huse og marchere bag Saul og Samuel. Der er ingen undtagelser.”

Så snart folk hørte dette budskab, blev de fyldt af gudsfrygt og 330.000 mand gik med Saul i kamp.
Han sendte en besked til den by, som ammonitterne truede med at invadere: “Vi kommer med en hær for at forsvare jer. Vi ankommer i morgen.”
Byens folk blev glade og sendte bud til den ammonitiske konge: “Vi kommer ud til dig i morgen. Så kan du gøre med os, hvad du vil.”

Før solopgang angreb Sauls hær ammoniternes lejr. Israelitterne dræbte ammonitter hele formiddagen og hen på eftermiddagen. Kun få slap væk.
Efter denne store sejr sagde folket til Samuel: “Hvem er de mænd, som væmmedes over, at Saul nu er vores konge? Giv os deres navne, så slår vi dem ihjel.”
Saul sagde: “Nej! De skal ikke dø, for i dag er en særlig dag. I dag udfriede Herren Israel.”
Samuel sagde: “Jeg har en bedre idé. Lad os stå sammen og igen gøre Saul til vores konge.” Da forenede folket sig og gjorde Saul til deres konge.

86 – David salves til konge

1 Samuel 16
Samuel kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan Gud forkastede Saul som konge over Israel. Herren sagde til Samuel: “Hold op med at tænke på Saul! Tag noget salveolie og gå til Isajs hjem i Betlehem. Jeg har udvalgt en af hans sønner til at blive konge.”
Samuel sagde: “Herre, kong Saul vil dræbe mig, hvis han finder ud af det.”
Herren sagde: “Tag en kalv til Betlehem og sig, at du kommer for at ofre til Herren. Inviter Isaj og hans sønner med til ofringen. Jeg vil da vise dig hvem af dem du skal salve.”
Så drog Samuel til Betlehem. Byens ledere blev bange, da de så ham. De mødtes med ham og sagde: “Kommer du i fred?” Profeten sagde: “Ja, jeg er kommet for at ofre til Herren. Hent Isaj og hans sønner og bed dem om at slutte sig til mig.”
Da de kom, blev Samuel straks imponeret over Isajs ældste søn og tænkte: ”Det må være ham, Herren har udvalgt.”
Gud sagde: “Samuel, se ikke på det ydre. Det er lige meget hvor høj en mand er eller hvor stærk. Jeg ser ting, du ikke kan se. Han er ikke den udvalgte.”
Isaj præsenterede derefter sin anden søn for Samuel. Heller ikke ham valgte Herren. Isaj præsenterede syv af sine sønner for profeten, men hver gang sagde Herren: “Han er ikke den udvalgte.”

Til sidst sagde Samuel til Isaj: “Har du ikke andre børn?”
“Jo, jeg har én mere. Min yngste. Han er ude og passer fårene.”
“Send bud efter ham. Jeg spiser ikke med dig, før jeg ser ham.”
Så snart David gik ind i lokalet, kunne Samuel se, at han var en flot, ung mand. Herren sagde: “Han er den udvalgte. Ham skal du salve.” Så salvede Samuel ham med olie. Da forlod Guds Ånd kong Saul og tog i stedet bolig i David.
Fra den dag af blev kong Saul plaget af depression. Hans tjenere fik en idé. De sagde: “Tillad os at finde en mand, som er dygtig til at spille på harpe. Så vil hans musik opmuntre dig, når du bliver deprimeret.”
Det takkede Saul ja til, og en af tjenerne sagde: »Jeg har hørt om en ung mand, som er meget dygtig til harpe. Han er en søn af Isaj fra Betlehem. Ud over at være god på harpen, er han en god soldat og har evnen til at tale foran folk. Han er også en mand, der går med Gud.”

Så sendte Saul besked til Isaj og sagde: “Send mig David, din søn, som er fårehyrde.” Så sendte Isaj David til Saul samt gaver til kongen.
Saul blev straks imponeret over ham. David blev gjort til Sauls våbendrager, men han spillede også på harpe, hver gang kongen blev ramt af depressionen. Lyden af hans harpe beroligede kongens ånd og gav ham fred.

VIDEOER

99 – David bliver konge

2 Samuel 3 – 4 og 1 Krønikebog 11,1-3
Kong Ishboshet blev svagere og svagere. Abners indflydelse blev større og større. En dag sagde kongen til ham: “Hvorfor havde du sex med min fars medhustru?”
Abner blev vred og sagde: “Hvor vover du! Min loyalitet over for din far er det eneste, der har afholdt mig fra at overgive dig til David. Nu beskylder du mig for at synde med denne kvinde. Det er for galt! Nu vil jeg indsætte David som konge over hele Israel.” Ishboshet var målløs. Abner sendte en besked til David. “Jeg er klar til at give dig Israels rige. Lad os udarbejde aftalerne.”
David sagde: “Der skal først ske én ting, før jeg kan lave en aftale med dig. Hvis du kommer, skal du medbringe min kone Mikal, Sauls datter. Kom ikke uden hende.”
Vagter gik hen og hentede Mikal og tog hende bort fra sin nye mand. Da de gik ned ad vejen, fulgte manden efter dem og græd. Til sidst vendte Abner sig og råbte: “Gå hjem!” Så manden vendte sig om og gik hjem.

Abner fik Israels ældste til at blive enige om, at David var Israels konge. Så gik han hen og fortalte det til David.
Abner sagde så: “Jeg vil sørge for at gøre klar til din kroning. Så bliver du konge over hele nationen.” David sendte ham bort i fred.
Joab var ikke til stede, da alt dette skete. Han vendte tilbage lige efter Abner var gået. Han gik til David og sagde: “Hvorfor lod du Abner undslippe? Er du ikke klar over, at alt dette kun er et trick for at fange dig?”
Så sendte Joab besked til Abner, uden at kongen vidste det. “Du skal komme tilbage her til Hebron.” Da Abner kom tilbage, bad Joab ham om at træde til side, så de kunne tale privat sammen. Da de gjorde det, stak Joab Abner i maven. Han faldt til jorden og døde.

David var knust, da han hørte, hvad der var sket. Han forbandede Joab og hans efterkommere. Kongen vidste, at Joab havde dræbt Abner for at hævne sin brors død. Alligevel fik han ham og hans mænd til at rive deres tøj i stykker, tage sæk på og sørge over Abner.
David gik derefter bag begravelsesoptoget og græd. Han ville ikke spise noget resten af dagen. Han sagde til sine soldater: “En stor leder af Israel er død i dag.”
Hele Israel lagde mærke til, hvad David gjorde, og de var overbeviste om, at han intet havde at gøre med Abners død.
To mænd gik ind i Ishboshets hus og dræbte ham, mens han lå i sengen og tog sig en lur. De huggede hans hoved af, gav det til kong David og sagde: “Din fjende er død.”

David sagde: “Da jeg var i Siklag, kom en mand og fortalte mig, at han var barmhjertig mod kong Saul ved at dræbe ham, før filistrene kunne torturere ham. Han troede, han gav mig gode nyheder, men jeg fik ham dræbt. Nu kommer du og fortæller mig, at du slog Israels konge ihjel, mens han sov i sin seng.” David fik begge mænd dræbt. Derefter fik han skåret deres hænder og fødder af, og deres kroppe blev hængt i nærheden af Hebrons dam.

Alle Israels stammer mødtes i Hebron og gjorde David til deres konge. Han var 37 år gammel.

VIDEOER

83 – Ikke bestået prøve

1 Samuel 13
Da Saul blev konge af Israel, måtte folket gå til filistrene for at købe jernredskaber. Da disse redskaber blev sløve, måtte folket tilbage til filistrene for at få dem slebet, da de ikke måtte have smede. Men filistrene ville ikke sælge krigsvåben til Israels folk. De eneste, der havde moderne sværd og spyd, var Saul og hans søn Jonatan.
Som konge organiserede Saul en hær på 3000 mand. Han overvågede personligt 2000 af dem og gav 1000 til sin søn. Jonatan tog sine mænd og angreb en af filistrenes forposter. Saul vidste, at dette var en krigshandling, så han forsøgte hurtigt at klargøre sine mænd.

Filistrene reagerede prompte på angrebet. De marcherede ind i Israel med 3000 stridsvogne, 6000 ryttere og et enormt antal soldater.
Israels mænd blev rædselsslagne, da de så den enorme hær ankomme. De fleste af mændene i Sauls hær løb for livet. De gemte sig i huler, blandt klipper og nede i brønde. Nogle forlod endda landet. Andre sluttede sig faktisk til filisterhæren!
Samuel sagde til kongen, at han ikke skulle gå i kamp, før de havde ofret til Herren. Han bad Saul gå til et bestemt sted og vente på ham. Kongen tog hen til stedet, men Samuel var der ikke. Han ventede fire dage. Samuel var der stadig ikke. Han ventede seks dage. Samuel kom ikke.
Saul så, hvordan mændene fortsatte med at desertere fra hæren. Til sidst, på den syvende dag, mente han, at han ikke kunne vente længere. Han tog de ting, der skulle bruges til at bringe et brændoffer, og stod selv for det. Netop da han var færdig, kom Samuel. Profeten sagde: “Hvad har du gjort?”
Saul sagde: “Filistrene er ved at angribe, og min hær forlader mig. Jeg ventede på dig, men du kom ikke. Jeg havde ikke andet valg, så jeg besluttede at handle på egen hånd. Jeg ofrede brændofferet til Herren.”
Samuel sagde: “Du har opført dig som et fjols! Vidste du ikke, at dette var en prøve? Og du bestod den ikke! Havde du stolet på Gud, ville han have etableret dit rige over Israel for altid. Nu varer dit rige ikke længe. Herren har allerede fundet en mand efter sit eget hjerte. Han vil blive konge, og Gud vil etablere hans rige for evigt.”

Samuel vendte sig så og forlod kongen. Saul talte sine mænd og fandt ud af, at han kun havde 600 soldater. Filistrene havde slået lejr på toppen af en bakke, så de kunne kontrollere det vigtige pas, der var nedenfor. Så tog Saul sin lille hær og slog lejr på toppen af bakken på den modsatte side af passet.

Fortsættes i næste historie

VIDEOER