Ester 1 – 5,8
Det skete en dag, at den persiske kongens dronning bragte ham i forlegenhed. Derfor blev det besluttet, at hun skulle sendes bort, og der blev derefter udstedt en befaling om, at alle smukke jomfruer skulle komme til paladset. Blandt dem ville kongen vælge en ny dronning.
Ester var en smuk ung kvinde, som var blevet opdraget af sin ældre fætter Mordokaj. Hun var blandt de kvinder, som tog op til paladset, men hendes kusine bad hende undlade at fortælle nogen, at hun var jøde.
Det endte med at Ester blev valgt til ny dronning. Kort efter skete to begivenheder omtrent samtidig: Første begivenhed var, at Mordokaj hørte om, at nogen ville dræbe kongen. Det meldte han straks, og plottet imod kongen blev standset. Mordokajs gode gerning blev noteret i landets officielle optegnelser.

Den anden begivenhed var, at en mand ved navn Haman blev gjort til den højest rangerende embedsmand i riget. Fra da af bukkede folk, når han gik forbi – alle undtagen Mordokaj.
Da Haman så det, blev han vred og ville have Mordokaj slået ihjel. Men han ville mere end det: Han ville, at alle jøder skulle dræbes.
Derfor gik han til kongen og sagde: “Der er mennesker i dit rige, som er anderledes end alle andre. De adlyder ikke dine love, fordi de har deres egne. Vi bør ikke lade dem leve. Tillad mig at tjene dig ved at organisere, at de bliver udryddet. Det vil være mig en ære personligt at betale for omkostningerne ved dette arbejde.”
Kongen var glad for Hamans villighed til at tjene riget, så han gav ham myndighed til at udrydde det jødiske folk i riget. Haman fastsatte en bestemt dato og udsendte derefter en befaling. Denne befaling lød, at jøderne skulle slås ihjel på den fastsatte dato. Deres ejendele skulle gives til dem, som udførte drabene.

Befalingen blev oversat til mange sprog og sendt rundt til alle folkene i det persiske rige.
Frygt og panik greb alle rigets jøder.
Ester var i paladset og kendte ikke til den udsendte befaling. Hun hørte, at Mordokaj sørgede over noget, og derfor sendte hun en tjener for at spørge, hvad der var galt. Mordokaj fortalte tjeneren alt og gav ham en kopi af befalingen. Han sagde: “Sig til dronningen, at hun skal tale med kongen og bede ham om at forbarme sig over hendes folk.”
Hun sendte en besked tilbage til ham: ”Ingen må få foretræde for kongen uden en invitation. De, der gør det, bliver dræbt, medmindre han peger det gyldne scepter mod dem. Det er 30 dage siden han sidst har sendt bud efter mig.”

Mordokaj sendte en besked tilbage til hende: “Hør, hvis du ikke hjælper, vil dit folk blive udryddet, og det inkluderer dig. Jeg tror, at du blev ført her til riget for netop at standse denne ugerning.”
Ester skrev tilbage til Mordokaj: “Sig til vores folk, at de skal faste i tre dage. De må ikke spise eller drikke noget. Mine tjenere og jeg vil gøre det samme. Så går jeg hen og taler med kongen, selvom det er imod loven. Hvis jeg dør, så dør jeg.”

Efter tre dage tog Ester sine kongelige klæder på og stillede sig i den indre forgård, så kongen kunne se hende fra sin trone. Da han så op, blev han glad for at se hende og pegede straks det gyldne scepter mod hende. Hun gik op og rørte ved spidsen af den.
Han sagde: “Fortæl mig, hvad du vil have, og jeg vil give dig det.”
Hun sagde: “Hvis det behager dig, vil jeg gerne, at du og Haman kommer til en fest, jeg har forberedt.”
“Gerne!” sagde kongen. “Vagt, løb og hent Haman og bring ham hertil. Vi skal til dronning Esters fest.”
Fortsættes i næste historie

VIDEOER

Ester 5,9 – 10,3
Fortsat fra forrige historie
Kongen og Haman deltog i dronning Esters fest. Bagefter sagde kongen: “Fortæl mig nu, hvad du ønsker, så jeg kan give dig det.”
“Jeg vil gerne, at du og Haman kommer til endnu en fest i morgen. Da vil jeg fortælle dig, hvad det er jeg, ønsker.”
Haman var stolt, da han forlod paladset den dag. Han var blevet inviteret til dronningens fest to dage i træk! Pludselig blev hans glæde til vrede, da han bemærkede, at Mordokaj endnu en gang ikke bøjede sig for ham. Da han fortalte det til sine venner, sagde de: “Byg en galge. Gå til kongen tidligt om morgenen og bed ham om at beordre Mordokajs død. Hæng ham i galgen med det samme, så du kan nyde dronningens fest.”
Haman sendte bud efter en tjener og beordrede, at galgen skulle bygges. Kongen kunne ikke sove den nat. Så han fik nogen til at komme til hans soveværelse og læse officielle optegnelser. Tjeneren læste, hvordan Mordokaj havde reddet kongens liv ved at afsløre en plan om at dræbe ham.
Kongen sagde: “Hvordan blev denne mand belønnet?”
Tjeneren svarede: “Det blev han ikke! ”
“Der blev ikke gjort noget for at belønne denne mand?! Gå ind i tronsalen og se, om der er nogen der.”
Tjeneren fandt Haman og førte ham til kongen. Før Haman nåede at sige noget, sagde kongen: “Hvad skal jeg gøre for en person, som jeg ønsker at ære på en særlig måde?”
Haman tænkte straks på sig selv. Han sagde: “Du bør ære denne person ved at tage din kongelige kappe og give ham den på. Placer ham på din hest, og få en af dine embedsmænd til at lede ham igennem gaderne, imens han råber: ‘Dette er, hvad kongen gør for en mand, han vil ære!’
Kongen sagde: “Fremragende. Gå hen og find Mordokaj og gør alt, hvad du har sagt!”

Haman fik et chok, men han måtte jo gøre, hvad han selv havde foreslået kongen. Han gav Mordokaj den kongelige kappe på, satte ham på den kongelige hest og førte ham gennem byen og råbte: “Dette er, hvad kongen gør for en mand, han vil ære.”
Da det var overstået, gik Haman ydmyget hjem, men han måtte skynde sig, for om aftenen ventede dronningens fest.
Efter at de havde spist, spurgte kongen nu Ester: “Sig mig, hvad du ønsker, så jeg kan give dig det.”
“Min konge, hvis det behager dig at imødekomme min anmodning, så skån mit liv og mit folks liv. Der er en mand, som har planlagt at udrydde hele mit folk.”
Kongen blev chokeret: “Hvem er denne mand, og hvor er han?”
Ester pegede på Haman: “Vores fjende er denne onde mand!”
Haman var rædselsslagen. Han kunne ikke engang tale. Kongen så på ham og blev vred. Han rejste sig og gik ind i haven, så han kunne tænke.
Haman løb hen og faldt ned foran Ester og bad for sit liv. Kongen kom nu tilbage og så Haman ligge foran dronningen. Han sagde: “Vil du voldtage dronningen, mens jeg står lige her?”
Så snart han sagde det, skyndte tjenerne sig hen og tvang en hætte ned over Hamans hoved. En af dem sagde til kongen. “Haman har bygget en galge til at hænge manden, der reddede dit liv.”
Dette gjorde kongen endnu mere vrede. Han pegede på Haman: “Hæng ham i den!”
Haman blev straks ført ud og hængt i galgen, han selv havde bygget.

På den måde blev det jødiske folk reddet fra den katastrofe, Haman havde planlagt for dem, og Mordokaj blev den højest rangerende embedsmand i regeringen. Jøderne fejrer hvert år Purimfesten, til minde om denne begivenhed.

VIDEOER