Søg efter:
240 – Frihed til at tjene – Galaterbrevet

Galaterbrevet 1-6

Lærere fra Jerusalem rejste til kirken i Antiokia og hævdede, at ikke-jøder var nødt til at adlyde Moselovene for at kunne blive fuldstændigt tilgivet for synd. Efter at de kristne i Antiokia havde afvist dette, tog de samme lærere til Galatien – til de kirker, Paulus og Barnabas havde oprettet under deres første missionsrejse.
Paulus fandt ud af, at de kristne i Galatien valgte at acceptere denne lære, så han skrev et brev til dem, hvor han forklarede deres frihed i Jesus. Han skrev
:

Jeg er chokeret over, at I vendte jer bort fra Guds nåde. Disse falske lærere fortalte jer, at I er nødt til at holde jødisk lov for at blive fuldstændig frelst – og I troede på dem! Hvordan kan I være så tåbelige at acceptere dette “andet evangelium?”
Jeg gav jer Jesu rene evangelium. Selvom en engel fra himlen kommer og fortæller jer noget andet, så er dén engel forbandet! Enhver, der prædiker dette kætteri, er nemlig forbandet.
Tro mig, jeg forstår godt hvad det er, de har forsøgt at lære jer. Jeg elskede også den jødiske tradition – så meget, at jeg prøvede at ødelægge Guds kirker. Men Jesus frelste mig og kaldte mig til at forkynde evangeliet for ikke-jøder. Han instruerede mig personligt i tre år i Arabien.
De selvsamme falske lærere kom til Antiokia og forsøgte at gøre vores troende til slaver. Jeg tolererede det ikke et øjeblik – absolut ikke! Kirken sendte til sidst Barnabas og mig til Jerusalem for at diskutere dette med apostlene. De så, at Gud kaldte mig til hedningerne på samme måde, som Peter blev kaldt til jøderne.

Men senere måtte jeg konfrontere Peter med netop dette spørgsmål. Han kom til Antiokia og spiste frit sammen med hedninger. Men så kom nogle jøder fra Jerusalem. Han adskilte sig straks fra sine ikke-jødiske brødre. Andre jøder sluttede sig til ham i dette. Selv Barnabas blev trukket ind i dette hykleri. Jeg fortalte Peter, imens alle lyttede, at det ikke var rigtigt af ham at gøre!
Han ignorerede nemlig følgende sandhed: I Jesus er der ingen jøder eller hedninger. Der er ingen slaver eller frie. Vi døde alle sammen med Jesus, da han blev korsfæstet. Vi opstod fra de døde med ham, så nu lever Jesus i os. Frelsen kommer ved Jesu død, og det har intet at gøre med at holde loven.
Forstår I det? Hvordan lod I jer så let bedrage? Modtog I Guds Ånd fordi I adlød loven? Gjorde Gud mirakler blandt jer, fordi I var så gode? Absolut ikke! Det var på grund af jeres tro på Jesus. Vær ikke så dumme at tro, at du ved at holde loven kan føje noget som helst til det, Gud har gjort!
Gud gav ikke engang Abraham retfærdighed, fordi han holdt loven. Nej. Han blev født 430 år før den overhovedet blev nedskrevet. Han var retfærdig på grund af sin tro på Gud. Loven blev givet senere for at vise, at mennesker er syndere og fordømte. Loven afslører, at vi har brug for Jesus.

Gud sagde til Abraham: “Alle folkeslagene vil blive velsignet gennem dig.” Tænk på det. Løfterne givet til Abraham er nu givet til jer på grund af Jesus. Vil I vende ryggen til det?
Disse falske lærere ønsker at fjerne disse velsignelser, og de ønsker at fjerne den frihed, I nyder godt af i Jesus. Lad dem ikke gøre det! Denne frihed giver jer muligheden for at tjene andre.
I stedet for at bekymre jer om Loven, skal I fokusere på at lade jer lede af Guds Ånd. Han vil holde jer fra ting som umoral, afgudsdyrkelse, egoisme og så videre.
Guds Ånd giver jer kærlighedens gave, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvkontrol. Det kan loven ikke. Guds Ånd styrer jeres tanker og ønsker. Han giver jer kraft til

• At tilgive
• At hjælpe andre, når de har brug for dig
• At udrette store ting for Gud
• at give til dem, der investerer deres liv i dig.

Underkast jer ikke loven. Tillad i stedet Guds Ånd at styre dit liv.
I kan ikke narre Gud. I kommer til at høste konsekvenserne af det, du gør. Ødelæggelse venter dem, der er styret af kødelige ønsker. Livet gives til dem, der lader Guds Ånd bruge dem til at hjælpe andre.

Gud kender mit hjerte, og han ved, at jeg ikke skriver til jer, så jeg kan prale over for andre. Det er, hvad de falske lærere gør. Nej, jeg praler ikke af andet end Jesu kors. Jeg blev korsfæstet med ham, så denne verden er død for mig. Jeg bærer mærkerne af denne død på min krop.
Jesu Kristi nåde være med jer.

VIDEOER

183 – Mødet med Nikodemus

Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.
Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”
Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”
Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop.

Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.
Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”
Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”
Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”
Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”
Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”
Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

VIDEOER

204 – Kast den første sten

Johannes 7,1 – 8,12
Den årlige løvhyttefest nærmede sig, og Jesus ville til Jerusalem og deltage. Jesus lod som om han ikke gik, men da hans brødre var taget afsted, tog han også til Jerusalem.
De religiøse ledere ledte efter ham, men kunne ikke finde ham. Alle i byen talte om ham: Nogle sagde, at Jesus var en god mand, mens andre sagde, at han var en bedrager. Ingen ønskede at sige for meget, fordi de frygtede de religiøse ledere.

Halvvejs gennem højtiden gik Jesus til templet og begyndte at undervise. Alle var forbløffede over, hvad han sagde.
De religiøse ledere sendte vagter for at hente ham. De gik derhen, men de var ikke i stand til at få fat i ham, fordi det ikke var tid for ham at dø. Snart blev vagterne tryllebundet af hans undervisning. Da vagterne endelig vendte tilbage til de religiøse ledere, spurgte lederne: “Hvor er han? Hvorfor tog du ham ikke med?”
Vagterne sagde: “Vi har aldrig hørt nogen tale som denne mand.”

Næste morgen underviste Jesus igen i templet. De religiøse ledere gik hen til ham med en kvinde, som var blevet taget i ægteskabsbrud. De troede, de kunne bruge hende til at få beviser imod Jesus.
De sagde: “Mester, denne kvinde blev taget i ægteskabsbrud. Moseloven siger, at vi skal stene hende. Men vi vil have dig til at fortælle os, hvad vi skal gøre.”
Han opførte sig, som om han ikke hørte dem. Han bøjede sig ned og brugte fingeren til at skrive i sandet. Men de blev at spørge ham, og til sidst rejste han sig op og sagde: “I kan godt stene hende, men lad den, der er uden synd, kaste den første sten.” Så bøjede han sig ned og begyndte at skrive på jorden igen.
Mændene stod der uden at sige noget. Til sidst begyndte de gå derfra, én efter én, begyndende med de ældste. Da rejste Jesus sig. Han og kvinden var de eneste, der stod midt i mængden.
Han sagde til hende: “Kvinde, hvor er de folk, der anklagede dig? Har de ikke dømt dig til døden?”
Hun sagde: “Nej, det gjorde de ikke, Herre.”
Han sagde: ”Jeg dømmer dig heller ikke. Gå og synd ikke mere.”
Så vendte han sig mod folkeskaren og sagde: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig gå i mørke men have livets lys.”

VIDEOER