Anden Samuelsbog 12 og Salme 51
Kun Gud kendte til Davids synd med Batseba. Han sendte profeten Natan, som fik foretræde for David og fortalte ham denne historie: “Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.”
David blev vred. Han råbte: ”Hvordan kunne manden være så hjerteløs? Han fortjener at dø. Han skal erstatte lammet firedobbelt.”
Nathan pegede på David og sagde: “Du er manden! Herren siger: ‘Jeg gjorde dig til konge over Israel og gav dig alt, hvad du har. Jeg ville have givet dig mere, hvis du havde bedt om det. Så hvorfor har du foragtet mig og handlet ondt? Du slog Urias ihjel med et ammonitisk sværd og tog hans hustru. På grund af dette vil sværdet aldrig forlade dit hus. Du gjorde alt dette i hemmelighed, men jeg vil dømme dig åbent.’”
David brød nu sammen i gråd og anger: “Jeg har syndet mod Herren.”

Senere skrev han denne bøn:
“Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble! Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje, så syndere kan vende om til dig.”

Natan gik da til David og sagde: “Herren har hørt din bøn og tilgivet din synd. Du skal ikke dø, men barnet vil dø på grund af det, du gjorde imod Gud.”
Pludselig blev barnet sygt. David bad Gud om at skåne ham. På den syvende dag døde barnet. Tjenerne var bange for at fortælle det til David. De havde set den smerte, der var om ham, mens barnet stadig var i live. De troede, han ville gøre noget desperat, når han fandt ud af, at barnet var dødt.
Han så dem hviske til hinanden. Han sagde: “Er barnet dødt?”
“Ja, han er død.”
Så rejste David sig, tog et bad og tog rent tøj på. Han tilbad i Herrens hus og sendte derefter bud efter noget at spise.
Tjenerne var forbløffede. Han forklarede dem sin reaktion: “Da barnet stadig var i live, bønfaldt jeg Herren, om han ville vise nåde og lade barnet leve. Men nu, hvor han er død, er der ikke noget, jeg kan gøre. Han kan ikke komme tilbage til mig, men jeg kan gå til ham.”
Senere fødte Batseba en anden søn, og David kaldte ham Salomo. Herren elskede Salomo og sagde, at han ville blive Israels næste konge.

VIDEOER