Søg efter:
194 – Jesus stilner to storme

Matthæus 8,23-34 og Markus 4,35 – 5,20 og Lukas 8,22-39
Jesus underviste hele dagen. Om aftenen sagde han til sine disciple: “Lad os sejle over til den anden side af søen.” Så de tog adskillige både og begyndte deres rejse til hedningesiden af Genesaret Sø.
Da Jesus var træt, gik han bagerst i båden og lagde sig på en pude. Snart faldt han søvn. I løbet af natten ramte en voldsom storm søen. Store bølger slog ind over båden og truede med at kæntre. Jesus sov igennem det hele.
Disciplene vækkede ham og sagde: “Mester, vågn op! Er du ligeglad med, at vi er ved at dø?”
Jesus vågnede og råbte: “Hold op! Vær stille!” Straks standsede vinden og havet blev stille.
Så vendte han sig mod disciplene og sagde: “Hvorfor blev I bange? Hvor er jeres tro?” Så lagde han sig ned og sov igen.
Mændene så på himlen og det stille hav. De sagde: “Hvad er det for et menneske, at selv vinden og havet adlyder hans stemme!”

De kom i land nær et sted, hvor en vild mand boede. Ingen var i stand til at kontrollere ham. Mange gange forsøgte de at sætte lænker på ham, men han knækkede dem nemt af. Han strejfede nøgen omkring i bjergene og levede i grave. Han græd og råbte og skar sig selv med sten.
Da han så Jesus og disciplene, løb han hen og knælede ned foran ham. Han råbte: “Jeg ved, hvem du er. Du er Jesus, den Højeste Guds Søn! Lad mig være i fred!”
Jesus sagde: “Hvad er dit navn?”
“Vi bliver kaldt Legion, fordi vi er mange. Vi beder dig, send os ikke ned i afgrunden. Se, der er en flok grise ovre på den bakke. Send os derhen.”
Jesus så på grisene og sagde: “Far i grisene! ”
Dermed forlod dæmonerne manden og for i grisene. Alle 2000 gik amok og styrtede ned ad bakken og ud over kanten. De styrtede i havet og druknede.
Mændene, der passede grisene, løb ind i byen og fortalte folket, hvad der var sket. En flok kom ud for at se det. Da de kom til Jesus, så de manden, der havde været dæmonbesat. Han sad stille, fuldt påklædt og lyttede til Jesus.
Igen fortalte mændene, hvad der var sket. Alle var bange, så de bad Jesus om at gå.

Da han steg i båden, sagde manden, der blev helbredt: “Må jeg tage med dig?” Jesus sagde: “Gå tilbage til dit folk og fortæl dem, hvor meget Herren har gjort for dig. Fortæl dem om Guds barmhjertighed over dit liv.”
Jesus og hans disciple forlod kysten og vendte tilbage til den jødiske side af søen. Manden tog til sin hjemby og begyndte at fortælle alle, hvad Jesus havde gjort for ham. De mennesker, der hørte det, var forbløffede.

VIDEOER

209 – Den rige bonde

Lukas 12,13-31
En mand henvendte sig til Jesus og sagde: “Rabbi, sig til min bror, at han skal dele arven med mig.”
Jesus sagde: “Gud har ikke sat mig til dommer mellem jer to.”
Så sagde han til folkemængden: “Pas på grådighed, for den ønsker at overtage jeres liv. I skal vide, at livet er mere end overflod af ejendele.
Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?”

Jesus fokuserede derefter på sine disciple. “Vær ikke som denne mand, der var rig på jordisk goder, men var ikke rig hos Gud. Vær ikke bekymret for ting som mad, tøj og din krop. Livet er mere end disse ting. Se på fuglene. De planter og høster ikke. De bygger ikke lagerbygninger. Nej, Gud giver dem maden. Tror I ikke, at I er meget mere værdifulde for Gud end fugle! Al jeres frygt og bekymringer føjer ikke en eneste ekstra time til jeres liv. Tænk på liljerne. Se hvordan de vokser. De bekymrer sig ikke om, hvordan de ser ud, men alligevel var selv Salomo i al sin herlighed ikke klædt så smukt som en af dem. Så hvis Gud gør alt dette for græsset, som er på marken i dag og i ovnen i morgen, hvor meget mere vil han ikke så klæde dig? Vær ikke slaver af bekymringerne for jordiske ting som mad og drikke. Alle andre bruger en masse tid på at bekymre sig. Det skal I ikke gøre. Jeres himmelske far ved, hvad I har brug for. Søg først Guds Rige, og så vil han give jer alt det, han mener, at I har brug for.”

VIDEOER

2 – Adam og Eva

Første Mosebog 2
Forestil dig jorden, da den var ny – før planterne var kommet op. I de dage havde Gud endnu ikke tilladt det at regne på jorden, men tåge sørgede hver dag for at landjorden fik vand.
På den tid tog Gud noget jord og formede det første menneske. Han åndede ind i menneskets næsebor, og Adam kom til live.
Gud plantede en have på et sted kaldet Eden. Der var alle slags træer, og der var en flod som strømmede igennem haven.
I midten var der to særlige træer. Det ene blev kaldt Livets Træ og det andet blev kaldt Træet til Kundskab om godt og ondt.

Gud bad Adam om at tage sig af haven. Han sagde: “Du må spise af alle træer undtagen det i midten, Træet til Kundskab om godt og ondt. Du må ikke spise af det træ. Hvis du spiser af det, dør du!”
Gud sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg laver en hjælper, der passer til ham.” Han bragte så alle dyrene til Adam og bad ham om at navngive dem. Så Adam gav alle dyrene navn, og Gud glædede sig over samarbejdet imellem Adam og Gud.

Da han navngav dem, lagde han mærke til, at alle dyrene kom i par, hanner og hunner. Men da han så sig omkring, lagde han mærke til, at der ikke var en hun til ham.

Gud lod en dyb søvn komme over Adam, og han sov dybt og længe. Så åbnede Gud kødet i Adams side og tog et ribben. Forsigtigt lukkede han kødet. Fra det ribben skabte Gud en kvinde.
Da Adam vågnede, bragte Gud kvinden til ham. Adam sagde: “Dette er ben af mit ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, fordi hun blev taget ud af manden.” Dette er grunden til, at en mand forlader sine forældre og danner et forhold til sin kone, og de bliver ét kød.
Adam kaldte sin kone Eva, fordi hun ville blive alle menneskers moder.

VIDEOER

***

1 – Skabelsen

1 Mosebog 1
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var livløs, tom og mørk. Så bevægede Guds Ånd sig hen over tomheden. Han sagde: “Lad der blive lys.” Pludselig skinnede lys rundt om hele jordens sfære! Gud så på lyset og så, at det var godt.
Så skilte han lyset fra mørket. Han kaldte lyset “dag”, og mørket kaldte han “nat”. Så med dagen og natten var det den første dag.

På den anden dag så Gud på vandet og sagde: “Bliv delt!”
Straks begyndte vandet at skilles. Nogle blev oppe og resten blev nede. Gud så på vandet der var oppe, og han så på vandet der var nede. Så kiggede han på mellemrummet imellem de to og sagde: “Jeg kalder dig himmel.”

På den tredje dag fokuserede Gud på vandet, der var under himlen. Han sagde: “Bliv samlet i have, floder og søer. Lad tørt land dukke op.” Pludselig dukkede landjord op af vandet. Floder af vand flød afsted og adskilte bjergene og skabte dale. Der var nu søer og have overalt. Gud så på landjorden og på havene og så, at det var godt.
Så sagde han til landet: “Frembring vegetation! Græsarter, grøntsager, urter og træer. De skal alle have frø, så livet kan fortsætte.” Straks begyndte planter at vokse over hele jorden. Der var græs, blomster og grøntsager. Der var træer af mange forskellige slags. Nogle ville blive høje, mens andre ville forblive tæt på jorden. Nogle af træerne ville producere forskellige slags frugter. Al denne vegetation voksede fra denne dag og de havde alle frø, så livet kunne fortsætte. Gud så, at det var godt.

På den fjerde dag så Gud ind i himlen og sagde: “Lad der være lys – et større lys til at herske over dagen og et mindre lys til at herske over natten. De skal dele dagen og natten og være til tegn og årstider, dage og år.”
Straks begyndte solen at bevæge sig hen over himlen og gav lys og varme til jorden. Månen og stjernerne fyldte natten med pragt og glans. Gud så på solen, månen og stjernerne og så, at det var godt.

På den femte dag så Gud på himlen og vandet under den. Han sagde: “Frembring liv! Lad der være fugle på himlen og fisk og havdyr i vandet.”
Straks begyndte havdyr at bevæge sig i havene, søerne og floderne. Nogle var store og andre var meget små. Der var fisk i alle forskellige størrelser, former og farver. Fugle dukkede op på himlen. Nogle fløj højt i luften, mens andre holdt sig tæt på jorden. De havde forskellige former, farver og lyde.
Gud så på havdyrene, fiskene og fuglene og så, at det var godt. Han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde havene og himlen.

På den sjette dag sagde Gud til jorden: “Frembring levende væsener. Lad der være vilde dyr og andre, der kan tæmmes.” Straks rejste dyr sig op fra jorden og begyndte at bevæge sig. Nogle var enorme, og andre var meget små. Gud så på dem og så, at det var godt.
Så sagde Gud: “Lad os skabe mennesker. De skal være ligesom os, for at de kan herske over dyrene.”
Så Gud skabte en mand og en kvinde, og han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde jorden med mennesker. Han bad dem om at herske over det skabte. Han gav dem derefter frugt, korn, grøntsager og grønne planter at spise.
Dernæst så Gud på alt, hvad han havde lavet, og han så, at det hele var meget godt!

Gud hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede han den og gjorde den særlig.
Sådan skabte Gud himlen og jorden.

VIDEOER

**