Søg efter:
jan 18 2022
246 – Oprør i Efesos

Apostlenes Gerninger 19
Paulus forlod Antiokia og tog til Efesos. Da han kom dertil, fandt han tolv troende. Han spurgte dem: “Har I modtaget Helligånden?” De blev forvirrede og svarede: “Vi har ikke hørt om denne Helligånd.”
Paulus sagde: “Hvor blev I døbt?” De sagde: “Vi blev døbt af Johannes.”
“Johannes kom for at bane vejen for Jesus. Han døbte mennesker, der var villige til at omvende sig og berede sig på Messias’ komme. Men nu ér Messias kommet!”
Så snart de hørte det, blev de døbt i Jesu navn. Bagefter modtog de Helligånden og begyndte at prise Gud på forskellige sprog.

Paulus blev i Efesos i flere år. Først gik han i synagogen for at prædike, men til sidst måtte de troende finde et andet mødested.
Gud gjorde vidunderlige ting gennem Paulus. Folk fra hele området hørte Guds ord. De syge blev helbredt og dæmoner blev drevet ud. Folk rørte endda ved Paulus’ hud med klædestykker og tog dem med til de syge, og de blev helbredt.
Nogle unge mænd så Paulus uddrive en dæmon, så de besluttede at prøve det. De sagde til en dæmonbesat mand: “Far ud af ham i Jesu navn – ham, som Paulus prædiker om!”
Ånden sagde: “Jeg kender til Jesus, og jeg kender til Paulus, men hvem er I?” Den dæmonbesatte mand sprang på dem og slog dem. Han flåede deres tøj af, og de løb forslåede og nøgne fra huset.
Folk blev bange, da de hørte om det. Mange omvendte sig fra deres synder og påkaldte Herrens navn. De samlede deres bøger om hekseri og brændte dem.

En sølvsmed indkaldte til et møde med dem, der lavede små sølvtempler til en afgud ved navn Artemis. Han sagde: “Paulus får folk til at holde op med at tilbede Artemis. Han siger, at en gud lavet af hænder ikke rigtig er en gud. Dette er en fornærmelse mod Artemis. Desuden taber vi penge.”
Folk blev mere og mere vrede, indtil de begyndte at råbe: “Stor er Artemis!” De løb ud og råbte det på gaden. Snart bredte det sig over hele byen, og der var forvirring overalt. En gruppe greb fat i nogle kristne og tog dem med til amfiteatret. Hele byen tog dertil for at se, hvad der ville ske.
Folk blev ved med at råbe. Nogle sagde én ting, mens andre sagde noget andet. Situationen blev totalt kaotisk! De fleste af folkene vidste ikke engang, hvorfor de var der. Dette varede i to timer.

Paulus ønskede at gå til amfiteatret og forsvare Guds riges sag, men de troende nægtede at lade ham gå. Selv byens embedsmænd sendte besked til ham og sagde: “Gå ikke i amfiteatret!”
Til sidst stod en af embedsmændene frem for folkemængden og sagde: “Folk fra Efesos! Ingen kan benægte, at billedet af Artemis faldt ned fra himlen og landede her. Tag det derfor helt roligt! De mænd, I har ført herhen, har ikke gjort noget forkert mod Artemis. De har ikke bespottet hendes navn.
Hvis sølvsmedene har et problem med nogen, så lad dem tage det til domstolene. Gå nu hjem, før I bliver anklaget for uretmæssige optøjer.”
Dermed gik folket hjem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
240 – Frihed til at tjene – Galaterbrevet

Galaterbrevet 1-6

Lærere fra Jerusalem rejste til kirken i Antiokia og hævdede, at ikke-jøder var nødt til at adlyde Moselovene for at kunne blive fuldstændigt tilgivet for synd. Efter at de kristne i Antiokia havde afvist dette, tog de samme lærere til Galatien – til de kirker, Paulus og Barnabas havde oprettet under deres første missionsrejse.
Paulus fandt ud af, at de kristne i Galatien valgte at acceptere denne lære, så han skrev et brev til dem, hvor han forklarede deres frihed i Jesus. Han skrev:

Jeg er chokeret over, at I vendte jer bort fra Guds nåde. Disse falske lærere fortalte jer, at I er nødt til at holde jødisk lov for at blive fuldstændig frelst – og I troede på dem! Hvordan kan I være så tåbelige at acceptere dette “andet evangelium?”
Jeg gav jer Jesu rene evangelium. Selvom en engel fra himlen kommer og fortæller jer noget andet, så er dén engel forbandet! Enhver, der prædiker dette kætteri, er nemlig forbandet.
Tro mig, jeg forstår godt hvad det er, de har forsøgt at lære jer. Jeg elskede også den jødiske tradition – så meget, at jeg prøvede at ødelægge Guds kirker. Men Jesus frelste mig og kaldte mig til at forkynde evangeliet for ikke-jøder. Han instruerede mig personligt i tre år i Arabien.
De selvsamme falske lærere kom til Antiokia og forsøgte at gøre vores troende til slaver. Jeg tolererede det ikke et øjeblik – absolut ikke! Kirken sendte til sidst Barnabas og mig til Jerusalem for at diskutere dette med apostlene. De så, at Gud kaldte mig til hedningerne på samme måde, som Peter blev kaldt til jøderne.

Men senere måtte jeg konfrontere Peter med netop dette spørgsmål. Han kom til Antiokia og spiste frit sammen med hedninger. Men så kom nogle jøder fra Jerusalem. Han adskilte sig straks fra sine ikke-jødiske brødre. Andre jøder sluttede sig til ham i dette. Selv Barnabas blev trukket ind i dette hykleri. Jeg fortalte Peter, imens alle lyttede, at det ikke var rigtigt af ham at gøre!
Han ignorerede nemlig følgende sandhed: I Jesus er der ingen jøder eller hedninger. Der er ingen slaver eller frie. Vi døde alle sammen med Jesus, da han blev korsfæstet. Vi opstod fra de døde med ham, så nu lever Jesus i os. Frelsen kommer ved Jesu død, og det har intet at gøre med at holde loven.
Forstår I det? Hvordan lod I jer så let bedrage? Modtog I Guds Ånd fordi I adlød loven? Gjorde Gud mirakler blandt jer, fordi I var så gode? Absolut ikke! Det var på grund af jeres tro på Jesus. Vær ikke så dumme at tro, at du ved at holde loven kan føje noget som helst til det, Gud har gjort!
Gud gav ikke engang Abraham retfærdighed, fordi han holdt loven. Nej. Han blev født 430 år før den overhovedet blev nedskrevet. Han var retfærdig på grund af sin tro på Gud. Loven blev givet senere for at vise, at mennesker er syndere og fordømte. Loven afslører, at vi har brug for Jesus.

Gud sagde til Abraham: “Alle folkeslagene vil blive velsignet gennem dig.” Tænk på det. Løfterne givet til Abraham er nu givet til jer på grund af Jesus. Vil I vende ryggen til det?
Disse falske lærere ønsker at fjerne disse velsignelser, og de ønsker at fjerne den frihed, I nyder godt af i Jesus. Lad dem ikke gøre det! Denne frihed giver jer muligheden for at tjene andre.
I stedet for at bekymre jer om Loven, skal I fokusere på at lade jer lede af Guds Ånd. Han vil holde jer fra ting som umoral, afgudsdyrkelse, egoisme og så videre.
Guds Ånd giver jer kærlighedens gave, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvkontrol. Det kan loven ikke. Guds Ånd styrer jeres tanker og ønsker. Han giver jer kraft til

• At tilgive
• At hjælpe andre, når de har brug for dig
• At udrette store ting for Gud
• at give til dem, der investerer deres liv i dig.

Underkast jer ikke loven. Tillad i stedet Guds Ånd at styre dit liv.
I kan ikke narre Gud. I kommer til at høste konsekvenserne af det, du gør. Ødelæggelse venter dem, der er styret af kødelige ønsker. Livet gives til dem, der lader Guds Ånd bruge dem til at hjælpe andre.

Gud kender mit hjerte, og han ved, at jeg ikke skriver til jer, så jeg kan prale over for andre. Det er, hvad de falske lærere gør. Nej, jeg praler ikke af andet end Jesu kors. Jeg blev korsfæstet med ham, så denne verden er død for mig. Jeg bærer mærkerne af denne død på min krop.
Jesu Kristi nåde være med jer.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
238 – Fra gudstjeneste til stening

Apostlenes Gerninger 14
Paulus og Barnabas tog til en by kaldet Ikonion og prædikede evangeliet om Jesus i den jødiske synagoge. Reaktionerne var ekstreme. Et stort antal jøder og ikke-jøder kom til tro på Jesus. Andre blev fornærmede og ophidsede til sidst befolkningen imod de kristne. Snart var hele byen i oprør.
Byens embedsmænd besluttede, at den eneste måde at løse problemet var at dræbe Paulus og Barnabas. Apostlene hørte om denne plan og flygtede.
De tog til byen Lystra, og Paulus forkyndte der evangeliet om Jesus. Der sad en mand, som havde været invalid siden fødslen. Han lyttede nøje til alt, hvad der blev sagt. Paulus så manden og mærkede, at Gud havde givet ham tro i hjertet. Derfor sagde han til ham: “Rejs dig!” Straks rejste manden sig og begyndte at gå.
Folk så det og blev forbløffede. De råbte: “Guderne er kommet for at besøge os!” Folk stimlede sammen for at se guderne, der lignede mænd. Snart løb en hedensk præst hen med nogle dyr. Han og folket begyndte at ofre til Paulus og Barnabas.

Apostlene blev rædselsslagne og løb ud blandt folket: “Hvad laver I? Vi er mennesker ligesom jer. Vi er her med gode nyheder: Gud ønsker, at I skal lægge disse hedenske tåbeligheder bag jer og vende jer til ham. Han skabte alting, og han er den, der sørger for jeres daglige behov.”
Men folket ønskede fortsat at ofre dyr til dem.
Under tumulten ankom jøder fra de andre byer, hvor Paulus og Barnabas havde været. Det tog dem ikke lang tid at forvandle mængden til en vred pøbel. De samlede store sten op for at dræbe Paulus. De omringede ham og kastede sten på ham indtil de mente, at han måtte være død. Hans lig blev slæbt ud af byen og smidt på en skraldebunke.
De kristne samlede sig om Paulus’ legeme for at sørge over hans død. Pludselig rejste han sig – og gik tilbage ind i byen!

Næste dag tog han og Barnabas til en anden by, hvor mange mennesker kom til tro. På dette tidspunkt begyndte de at genbesøge de steder, de allerede havde været. De opmuntrede de troende og udpegede ældste til kirkerne. Alle disse byer lå i en region kaldet Galatien.
Til sidst sejlede de tilbage til Antiokia for at besøge kirken, som havde udsendt dem. Da de ankom, samledes folket for at høre alt, hvad der var sket på deres rejse. Paulus og Barnabas fortalte, hvad Gud havde gjort, og hvordan han åbnede døre, så hedninger kunne komme til tro på Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
232 – Saulus omvendelse

Apostlenes Gerninger 9,1-31
Saulus havde til opgave at forfølge og dræbe alle, som fulgte Jesus. Han fik autoritet fra ypperstepræsten til at tage til Damaskus og tvinge de troende tilbage til Jerusalem.
Da han og hans mænd nærmede sig Damaskus, blev de overvældede af et kraftigt lys, og Saulus faldt til jorden. Han hørte en stemme sige: “Saulus! Saulus! Hvorfor forfølger mig?”
“Hvem er du, Herre?”
“Jeg er Jesus, som du forfølger!”
Gruppen, som rejste sammen med Saulus, vidste ikke, hvad der foregik. De kunne høre lyden af en stemme, men de kunne ikke se nogen.
Saulus rystede. “Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?”
“Gå ind til byen, og der vil du blive fortalt, hvad du skal gøre.”
Da Saulus rejste sig, var han blevet blind.

De andre i gruppen førte ham ind i byen. Han ventede i tre dage og nægtede at spise eller drikke noget.
Herren talte til en af de kristne i Damaskus: “Ananias, gå hen til et hus på den gade, der kaldes Den Lige, og spørg efter Saulus fra Tarsus. Læg dine hænder på ham, og han vil få sit syn igen.”
Ananias var bekymret. “Herre, alle kender til denne voldelige mand. Han er her for at fængsle enhver, der påkalder dit navn.”
Herren sagde: “Han er en udvalgt tjener for mig. Han skal sprede evangeliet til jøder, hedninger og konger. Han skal lide meget for mig.”
Ananias fandt ham og sagde: “Broder Saulus, Jesus viste sig for dig på vejen, og så bad han mig komme til dig.” Ananias lagde sine hænder på Saulus’ hoved, og straks fik Saulus synet igen og blev fyldt af Helligånden.
Derefter blev han døbt og begyndte igen at spise mad.

Saulus tilbragte flere dage med de troende i Damaskus, og begyndte derefter at prædike, at Jesus er Guds søn. Folk var forbløffede, fordi de vidste, at han var kommet der for at dræbe Jesu tilhængere.
Men nu lyttede de til ham og fandt ud af, at han var meget overbevisende, når han talte om Jesus. Ingen kunne argumentere med ham. Så de besluttede at dræbe ham.
Deres plan var at fange ham, da han forsøgte at forlade byen. De troende fandt ud af det og tog ham med til bymuren. De placerede ham i en stor kurv og sænkede den ned. Derfra vendte han tilbage til Jerusalem.
De troende i Jerusalem var bange for ham. De mente, at han ville prøve at fange dem. Barnabas førte derfor Saulus til apostlene og fortalte dem, hvad der var sket med ham. “Herren viste sig for Saulus på vejen til Damaskus. Siden da har han talt i Jesu navn med stort mod.”

De troende accepterede endelig Saulus, og han bevægede sig frit blandt dem. Han gik ind i Jerusalem og fortalte alle om Herren. Nogle begyndte at skændes med ham, men igen kunne de ikke konkurrere med hans kommunikationsevner. Derfor planlagde de at dræbe ham.
De kristne hørte om denne plan, og derfor sendte de ham til Tarsus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
227 – En lam mand helbredt

Apostlenes Gerninger 3 – 4,31
En eftermiddag gik Peter og Johannes til templet. Der så de en mand tigge, som havde lam siden fødslen. Hver dag bar folk ham til en port, der hed Den Skønne, så han kunne tigge penge fra dem, der gik ind i templet
Peter standsede foran manden og sagde: “Se på mig.”
Manden så på ham og forventede at få nogle penge. Peter sagde: “Jeg har ikke penge at give dig, men jeg har noget bedre. I Jesu navn, rejs dig og gå.”
Da Peter og Johannes hjalp manden op, blev hans fødder og ben stærke. Han sprang af glæde, mens han priste Gud!
Folk så manden gå, og genkendte ham som den, der var lam og sad og tiggede ved porten. De samlede sig omkring de tre mænd.
Peter sagde: “Denne mand blev helbredt i Jesu navn; ham som I bad Pilatus om at korsfæste. I dræbte Jesus, men Gud oprejste ham fra de døde. Vi har set ham og kan fortælle at han er i live. Se på denne mand. Han kan nu gå ved Jesu kraft. Vend om fra jeres synd og tro på Jesus som jeres Messias. Gud vil tilgive jeres synder.”

De jødiske ledere fandt ud af, at Peter og Johannes prædikede for folket, så de sendte vagter, som satte de to disciple i fængsel. Alligevel kom mange til tro på Jesus. Antallet af troende steg til over 5000. Næste morgen sendte ypperstepræsten bud efter to mænd, så de kunne stille op for rådet. De religiøse ledere spurgte: “Hvem gav jer tilladelse til at prædike for folket?”
Helligånden vejledte Peter, da han svarede. “Denne mand blev helbredt i Jesu navn – ham, som I slog ihjel på et kors. Gud oprejste ham fra de døde, og han er den eneste vej til frelse.”
Lederne var forbløffede over Peters og Johannes’ frimodighed. Da de to mænd ikke var uddannede, vidste de, at deres frimodighed kom af at være sammen med Jesus.
Det jødiske råd kunne ikke modsige miraklet, da den lamme mand nu stod foran dem. De kunne se, at han var helbredt.

De besluttede at true disciplene og kræve, at de holdt op med at undervise om Jesus. Peter og Johannes tøvede ikke med at svare. “I beder os om at være ulydige mod Gud, så vi kan adlyde dig. Det er umuligt! Vi ved, hvad vi har set og hørt.”
Lederne løslod til sidst Peter og Johannes. De to mænd gik tilbage til de troendes fællesskab og fortalte dem, hvad der var sket. Alle glædede sig sammen. Pludselig begyndte bygningen at ryste, og de blev alle fyldt med Helligånden. Hermed fik de ny frimodighed til at fortælle andre Guds budskab.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
221 – Korsfæstelse og begravelse

Matthæus 27,27-61 og Markus 15,16-47 og Lukas 23,26-54 og Johannes 19,16-42
Jesus blev dømt til at dø ved korsfæstelse. Pilatus overgav ham til romerske soldater, som satte en tornekrone på hans hoved. De lo af ham og sagde: “Se, jødernes konge.” De slog ham og spyttede på ham.
De førte ham så bort for at blive korsfæstet. Undervejs greb de en mand og lod ham bære korset. En stor skare, som sørgede og græd, fulgte efter.
De tog Jesus og to forbrydere uden for bymurene til et sted kaldet Golgatha. Alle tre blev naglet til kors, med Jesus i midten.
Pilatus satte et skilt på Jesu kors, hvor der stod: JØDERNES KONGE. Ypperstepræsten sagde: “Skriv ikke Jødernes Konge!” Men Pilatus sagde: “Hvad jeg skrev, det skrev jeg.”

Efter at korsene var sat på plads, bad Jesus: “Far, tilgiv dem! De ved ikke, hvad de gør.” Klokken var ni om morgenen.
Nogle af folkene råbte: “Hvis du er Guds søn, så kom ned fra det kors.”
De religiøse ledere lo: “Andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse! Han sagde, at han var Guds søn. Hvorfor hjælper Gud ham ikke?”

En af de kriminelle, der hang ved siden af Jesus, råbte: “Hvis du er Messias, så frels dig selv og os.”
Den anden forbryder råbte tilbage: “Frygter du ikke Gud? Vi fortjener at blive korsfæstet, men denne mand er uskyldig!” Så sagde han: “Herre, husk mig, når du kommer ind i dit rige.”
Jesus sagde: “I dag skal du være med mig i Paradis.”

Soldaterne tog og delte Jesu tøj mellem sig.

Jesus så sin mor stå ved korset, og disciplen Johannes stod i nærheden. Han sagde: “Mor, se på Johannes som din søn. Johannes, pas på min mor.”

Omkring middag dækkede mørke hele området og det varede i tre timer.
Ved tretiden om eftermiddagen råbte Jesus: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Kort efter vidste han, at alt var gennemført. Han sagde: “Jeg er tørstig.” Soldaterne havde en krukke med sur vin stående i nærheden. En af mændene tog noget op ved hjælp af en svamp. Han fyldte svampen med den sure vin og satte den på en isopstilk.
Efter at have smagt vinen løftede Jesus sig op, tog en dyb indånding og råbte: “Det er fuldbragt!” Derefter bøjede han hovedet og døde.

I samme øjeblik kom der et jordskælv. Kæmpe klippestykker blev. Forhænget i templet, ind til det allerhelligste rum, revnede fra top til bund. Soldaterne, der stod nær korset, blev bange, da de så alt dette. De så op på Jesus og sagde: ”Det er sandt! Han var Guds søn!”
Senere på eftermiddagen kom andre soldater for at brække benene på de korsfæstede. De gjorde dette for at fremskynde deres død. Først brækkede de benene på de to forbrydere. Da de kom til Jesus, så de, at han allerede var død. For at være sikker, stak en soldat et spyd ind i hans side.

En rig mand ved navn Josef gik til Pilatus og fik tilladelse til at begrave Jesu lig. De religiøse ledere mødtes også med Pilatus og sagde: “Denne bedrager fortalte sine disciple, at han efter sin død vil opstå på den tredje dag. Vi er bange for, at de kommer og stjæler liget, sådan at de kan påstå, at han er opstået.” Pilatus gik med til at sætte et romersk segl på stenen, og han udpegede vagter til at holde øje med graven.

Josef og hans ven Nikodemus hjalp med at tage liget ned fra korset. De svøbte det i linned, med en blanding af forskellige salver. Josef lagde derefter liget i sin egen grav og rullede en stor sten hen over indgangen. Et romersk segl blev sat på stenen. Soldater stillede sig foran graven for at vogte Jesu legeme.

VIDEOER



admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
173 – Ezra

Ezra 7-10
Ezra var ekspert i Guds love. Derfor blev det besluttet, at han skulle rejse til det nye tempel i Jerusalem og undervise folket.
Kongen af Persien gav ham breve, som bemyndigede ham og hans hjælpere til at tage til Jerusalem. Kongen sendte en stor mængde guld og sølv med ham.
Ezra var også bemyndiget til at udpege dommere, som kendte Guds love. Han fik at vide, at kongeriget Persien ville straffe enhver, der ikke adlød disse love.
Mænd meldte sig frivilligt til at tage med Ezra og flytte deres familier til Juda. De indså da, at der ikke var nogen levitter i gruppen. Ezra sendte da en forespørgsel ud, og flere levitter meldte sig frivilligt til at gå.

Alle vidste, at det var en farlig tur at tage fra Persien til Jerusalem. De havde familier, deres ejendele og en stor mængde guld og sølv. Alligevel havde de ikke soldater til at beskytte dem. Ezra bad ikke kongen om bevæbnede vagter, fordi han havde sagt: “Gud er vores beskytter. Hans stærke hånd er over folk, der tjener ham.”
Gruppen fastede og bad Gud om hans beskyttelse. De begav sig ud på deres rejse, og Gud beskyttede dem, mens de rejste. Ingen forsøgte at overfalde dem undervejs. De ankom i god behold i Jerusalem og tog alt guldet og sølvet med til templet.
Adskillige ledere talte med Ezra, imens han forberedte sig på sin undervisning om Guds love. De sagde: “Mange af vores folk har ikke adskiltt sig fra de ikke-jøder, der bor i området. De har giftet sig med deres kvinder, og disse hustruer har taget deres hedenske skikke med sig.”
Ezra blev chokeret, da han hørte det. Han gik op til templet og faldt på knæ og bredte sine hænder ud for Herren. Han bad: “Herre min Gud, nu gør folket det igen, ligesom vore forfædre. Du sendte dem i fangenskab, fordi de tog fremmede hustruer og begyndte at tilbede afguder. Nu har du givet os mulighed for at komme tilbage hertil, og hvad gør vi? Vi gifter os med udenlandske koner. Gud, vi er ikke værdige til din velsignelse. Du har ret til totalt at ødelægge denne lille gruppe mennesker, som bor her.”

Ezra fortsatte med at græde og bede og bekende synd. Mens han gjorde det, kom folk og sad og bad sammen med ham. Der kom flere og flere, indtil der var en stor folkemængde samlet omkring. De græd alle og bekendte deres synder.
Til sidst sagde folk: “Vi ved, vi har syndet, men der er stadig håb. Vi afgiver et løfte til Gud. Vi sender vores udenlandske koner og deres børn væk. Men du skal hjælpe os, hvis vi skal gøre det ordentligt. Kom nu og vis os, hvad vi skal gøre, og vi gør det.”
Ezra indvilligede i at føre tilsyn med det og sikre, at det blev gjort ordentligt. Folket sendte deres fremmede hustruer bort og vendte sig fra afguder. Så overgav de sig fuldstændig til Herren.

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
183 – Mødet med Nikodemus

Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.
Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”
Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”
Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop.

Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.
Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”
Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”
Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”
Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”
Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”
Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
184 – Kvinden ved brønden

Johannes 4,1-42
En gang tog Jesus sine disciple gennem Samaria, da de rejste fra Jerusalem til Galilæa. Det var usædvanligt, da jøder normalt undgik enhver kontakt med samaritanerne.
Omkring middagstid kom de til en brønd nær en af de samaritanske landsbyer. Jesus var træt, så han satte sig ned, mens disciplene gik ind i byen for at købe mad.
En samaritansk kvinde kom til brønden for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget vand at drikke.”
Kvinden var overrasket. ”Jøder taler normalt ikke med samaritanere. Så hvorfor bad du mig, en samaritansk kvinde, om vand?”
Jesus sagde: “Hvis du vidste, hvem jeg er, ville du bede mig om at give dig levende vand.”
Hun sagde: “Herre, brønden er dyb, og du har ingen spand. Hvordan kan du få ‘levende vand’? Er du større end Jakob, der gravede denne brønd?”
Jesus sagde: “De, der drikker af denne brønd, vil blive tørstig igen. Men de, der drikker mit vand, vil have en levende brønd i sig, som uafbrudt vælder med vand til evigt liv.”
Kvinden var forbløffet. “Giv mig da det vand, du taler om, så jeg aldrig bliver tørstig igen. Så behøver jeg ikke vende tilbage til denne brønd.”

“Gå og hent din mand og tag ham med herhen.” Hun kiggede væk. “Jeg har ikke en mand.”
“Det ved jeg godt. Du har haft fem mænd, og ham, du bor sammen med nu, er ikke din mand.”
Hun sagde: “Jeg kan høre på dig, at du er en profet. Sig mig da, hvad du mener om dette gamle stridsmål: Vi samaritanere siger, at dette bjerg er stedet, hvor Gud skal tilbedes. I jøder siger, at man skal tage til Jerusalem for at tilbede. Hvem har ret?”
“Lyt godt efter, hvad jeg siger: Tiden er nu kommet, hvor Gud ikke leder efter folk, der opsøger bestemte steder, men folk, som vil tilbede ham i ånd og sandhed.”
Hun var næsten målløs! “Jeg ved, at en dag skal Messias komme, og da vil han forklare os disse ting.”
Jesus smilede. “Det er mig! Jeg er Messias.”

Kvinden skyndte sig tilbage til landsbyen, netop som disciplene kom tilbage med maden. De var forbløffede over, at Jesus havde talt med hende, men ingen sagde noget om det. Da kvinden kom til byen, fortalte hun alle om den mand, hun havde mødt ved brønden. “Kom og se en mand, som fortalte mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort i mit liv. Han må være den Messias, vi venter på.”
Mændene var nysgerrige, så de gik ud for at se, hvad hun talte om.

I mellemtiden forsøgte disciplene at få Jesus til at spise den mad, de havde taget med fra byen. Han sagde: “Jeg har mad at spise, som I ikke ved noget om.”
De så på hinanden. “Har nogen givet ham noget at spise?”
Jesus rystede på hovedet. ”Nej, min mad er at gøre Guds vilje. I tror, at der stadig er fire måneder til høst…” – Jesus pegede på de mænd, der kom gående hen mod dem fra byen – ”Men se dér. Det er tid at høste her og nu!”
Mændene kom og talte med Jesus og bad ham til sidst blive hos dem et stykke tid. Han blev i to dage, og mange troede på ham som deres Herre og Frelser.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
211 – Tabt får, mønt og søn

Mattæus 18,12-14 og Lukas 15
De religiøse ledere blev vrede, da de så almindelige syndere flokkes om Jesus. De sagde: “Han tillader skatteopkrævere og syndere at være omkring sig. Han spiser endda måltider med dem.”

Jesus svarede ved at fortælle dem disse tre historier:

“Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, forlader han så ikke de nioghalvfems i bjergene og går bort for at søge det som er faret vild? Og hvis det sker at han finder det, sandelig siger jeg jer: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems som ikke er faret vild. Således er det ikke jeres himmelske Fars vilje at en af disse små skal gå fortabt.

Eller hvis en kvinde har ti kostbare sølvmønter, og hun en dag mister den ene, mon så ikke hun tænder lys og fejer og gennemsøger hele huset, indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, råber hun til sine veninder og nabokoner: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den sølvmønt, som jeg havde tabt!’ Sådan er det også i Himlen, hvor Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.

Der var en mand, som havde to sønner. En dag sagde den yngste søn til sin far: ‘Giv mig min del af arven nu!’ Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner.
Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, 14og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. Han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, mens der var ingen, der gav ham noget. Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: ‘Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult. Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?’
Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. ‘Åh, far,’ sagde sønnen, ‘jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.’
Men hans far råbte til tjenerne: ‘Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne – og slagt fedekalven, for nu skal der festes!4Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage!’ Og så blev der festet!

Imens var den ældste søn ude at arbejde i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans inde fra huset. Han kaldte på en af tjenerne for at spørge, hvad der foregik. ‘Din bror er kommet hjem!’ fik han at vide. ‘Din far har slagtet fedekalven, og nu er der fest, fordi din bror er kommet hjem i god behold.’
Den ældste bror blev sur og ville ikke gå ind i huset. Så gik hans far ud og bad ham komme med ind. ‘Nej,’ sagde han, ‘nu har jeg i årevis slidt og slæbt for dig. Aldrig har jeg overtrådt nogle af dine påbud, men du har aldrig givet mig så meget som et gedekid, så jeg kunne holde fest sammen med mine venner. Men din søn dér har ødslet dine penge bort sammen med prostituerede kvinder, og så snart han viser sig, slagter du gårdens bedste kalv for ham!’
‘Hør, min søn,’ sagde hans far, ‘du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men i dag må vi feste og være glade, for din bror var død, men har fået nyt liv. Han var fortabt, men er blevet fundet.’”

VIDEOER


admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen