Søg efter:
61 – Job

Jobs Bog
Job var en vellidt mand, med stor personlig integritet, som frygtede Gud og afholdt sig fra alt ondt. Han havde syv sønner og tre døtre. Han var en rig mand med mange tjenere. Hans husdyr omfattede et stort antal får, kameler, okser og æsler.
En dag gik Satan til Herren, da alle englene var der. Herren sagde: “Hvor har du været?”
“Jeg har været rundt omkring på jorden.”
Herren sagde: “Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen anden på jorden som ham. Han har høj integritet og holder sig fra det onde.”
Satan sagde: “Jamen, selvfølgelig gør han det. Han har fundet ud af, at der er god nytteværdi i at være retfærdig. Du beskytter ham og alt hvad han ejer. Du velsigner ham og giver ham, hvad han vil have. Men prøv at fratage ham alle hans ejendele. Se så, hvad der sker. Han vil uden tvivl forbande dig.”
Herren sagde: “Vi får se. Jeg giver dig tilladelse til at tage alt, hvad han ejer, men du må ikke røre ham personligt.”

Kort efter løb en tjener hen til Job og sagde: “Der kom nogle bøller og tog alle dine okser og æsler. De forsøgte at dræbe alle tjenerne, og kun jeg slap. Jeg kom straks for at fortælle dig, hvad der skete.”
Mens han stadig talte, kom en anden tjener løbende og sagde: “En kæmpe storm blæste ind. Lynet slog ned og dræbte alle dine får og tjenere. Kun jeg overlevede, så jeg løb hertil for at fortælle dig, hvad der skete.”
Mens han stadig talte, kom endnu en tjener: “En hær kom og tog alle dine kameler og dræbte tjenerne. Jeg flygtede og kom for at fortælle dig det.”
Mens han stadig talte, kom endnu en tjener: “Dine sønner og døtre spiste sammen, da en tornado pludselig ramte huset, og de døde alle. Jeg er den eneste, der overlevede, så jeg kom for at fortælle dig hvad der er sket.”
Job brød sammen i dyb sorg. Han rev tøjet af sig og barberede sit hoved. Dernæst bøjede han sig og sagde: “Jeg kom nøgen til denne verden. Jeg forlader dette liv nøgen. Herren giver, og Herren tager. Pris Herrens navn!” På trods af alt det, der skete, syndede Job ikke eller bebrejdede Gud.

Endnu en gang gik Satan til Herren, da alle englene var der. Herren sagde: “Hvor har du været?”
“Her og der”, svarede Satan. Herren sagde: “Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen anden på jorden som ham. Han har høj integritet og holder sig fra det onde, selv efter at jeg tillod dig, uden nogen grund, at ødelægge alt, han havde.”
“Ja, men du tillod mig ikke at røre ved hans krop. En mand vil gøre alt for at redde sit liv. Slå hans kød og knogler, og han vil forbande dig!”
Herren sagde: “Vi får se. Jeg giver dig tilladelse til at slå ham, men du må ikke slå ham ihjel.”

Kort efter var Job dækket af bylder, fra top til tå. Han satte sig i asken og tog et stykke knust keramik og skrabede sig. Hans kone sagde: “Hvordan kan du gå igennem alt dette og stadig bevare din integritet? Forband Gud og dø!”
Han sagde: “Det er tåbelig tale! Jeg er villig til at tage imod alt, hvad Gud giver mig, godt som dårligt.” Trods alt dette syndede Job fortsat ikke og bebrejdede ikke Gud.

Tre af Jobs venner hørte, hvad der var sket, og kom for at besøge ham. De kunne ikke tro deres egne øjne, da de så ham sidde der. Alle tre satte sig ved siden af Job og sagde ikke noget i syv dage.
Til sidst råbte Job: “Jeg ville ønske, jeg aldrig var blevet født!”
Hans venner forsøgte derefter at hjælpe ham med at forstå, hvad der skete med ham. En ven forklarede, at retfærdige mennesker ikke lider sådan, kun syndere. Job var enig med ham, men han vidste ikke af at have gjort sig fortjent til al denne lidelse.
Hans anden ven var lidt mere modig. Han sagde: “Job, du er en hykler! Du er nødt til at bekende din synd, og så vil Gud være barmhjertig.”
Job holdt igen fast i sin uskyld. Han sagde: “Jeg husker, at jeg så de retfærdige lide, mens de onde havde fremgang.”
Hans tredje ven var den dristigste af dem alle. Han sagde: “Job, du er en løgner! Du er en syndig mand og fortjener Guds dom.”
Det gjorde blot Job endnu mere overbevist om sin uskyld.
En ung mand kom med et andet perspektiv. Han ville opmuntre Job. Han sagde: “Gud vil, at denne lidelse skal være dig en lærestreg. Gud straffer dig for din synd, men han vil også genrejse dig til retfærdighed.”

Pludselig talte Gud med Job. Gud sagde: “Hvad jeg gør, forstår du slet ikke. Mit formål med lidelse er et individuelt anliggende for hver enkelt person. Job, hør nu: Jeg ved altid, hvad der foregår med dig, og jeg er altid med dig. Jeg vil, at du skal stole fuldstændigt på mig.”
Herren henvendte sig dernæst til Jobs venner: “Jeg er vred på jer. Alle jeres råd er falske. Kun Job talte sandt.” Gud sagde til dem at de skulle bringe et brændoffer og bede Job om at gå i forbøn for dem.
Gud gav Job det dobbelte af alt, hvad han havde før. Han fik dobbelt så mange får og kameler. Han fik dobbelt så mange okser og æsler. Gud gav ham også yderligere syv sønner og tre døtre.
Job døde i en alder af 140 år.

VIDEOER

28 – Solgt som slave

Første Mosebog 37 og 39
Jakob havde tolv sønner, men hans favorit var Josef. For at vise sin kærlighed gav Jakob sin søn Josef en særlig kåbe i mange farver. Det gjorde de andre sønner jaloux.
Josef gjorde tingene værre ved at fortælle sine brødre om nogle usædvanlige drømme: “I én drøm var vi ved at binde bundter af korn. Mit bundt stod oprejst imens jeres bundter bøjede sig for det!” Dette gjorde hans brødre vrede. De kunne ikke forestille sig, at Josef skulle herske over dem.
“I en anden drøm bøjede solen, månen og elleve stjerner sig for mig!” Selv hans far spurgte ham om dette. “Skal din mor og jeg, såvel som dine brødre, bøje sig for dig?”

Nogen tid senere tog de ti ældre brødre flokkene på græs et stykke væk. Jakob besluttede at sende Josef derhen for at se til dem.
Da brødrene så ham komme, sagde de: “Her kommer vores ‘drømmer’. Lad os dræbe ham og smide ham i et dyb hul. Så må vi se, hvad der sker med hans drømme!”
Ruben, den ældste bror, sagde: “Dræb ham ikke! Bare smid ham i et hul.” Hans plan var at redde drengen senere og sende ham tilbage til sin far. Så brødrene gik med til det og kastede Josef i en brønd.
Ruben gik et ærinde, mens de andre spiste et måltid. Mens de spiste, kom en gruppe købmænd forbi. De var på vej til Egypten. Pludselig fik en af brødrene, Juda, en ide: ”Lad os sælge Josef til disse købmænd!” Så de solgte ham til købmændene.
Ruben kom tilbage senere og var chokeret over at se, at Josef var væk. Brødrene fortalte ham, hvad de havde gjort.
Sammen udtænkte de en plan om, hvad de skulle fortælle deres far. De slog en ged ihjel og dyppede Josefs kåbe i blodet. Da de kom hjem, viste de kåben til deres far.
Jakob greb den og skreg: “Josef er blevet dræbt af vilde dyr!” Brødrene forsøgte at trøste ham, men han sørgede dybt over Josef. Han sagde: “Jeg vil sørge over hans død resten af mit liv.”

Da Josef ankom til Egypten, blev han solgt til en mand ved navn Potifar. Josef tilpassede sig sit nye liv som slave og Gud sørgede for, at alt, hvad Josef gjorde, gik godt. Han voksede i modenhed og evner og havde Potifars respekt.
Derfor satte Potifar ham til at lede hele husstanden, inklusive økonomien.
En dag forsøgte Potifars hustru at lokke Josef til sex. Han nægtede og fortalte hende, at dette ville være synd imod både Potifar og Gud. Hun accepterede ikke Josefs afvisning og prøvede at lokke ham flere gange.
En dag, hvor Potifar ikke var hjemme, greb hun fat i Josef. Han prøvede at slippe fri, men hun holdt fast i hans kappe og ville ikke give slip. Til sidst efterlod han kappen i hendes hænder og løb væk.
Det gjorde hende rasende, så hun besluttede at tage hævn. Hun skreg, og husstandens tjenere kom løbende. Hun fortalte dem, at Josef havde forsøgt at lokke hende til sex. Hun sagde: “Han løb væk, da jeg skreg.” Hun viste dem hans kappe som bevis. Da hendes mand kom hjem, fortalte hun ham den samme historie. Han blev vred og fik Josef sat i fængsel.

VIDEOER