Søg efter:
7 – Abrahams kald

Første Mosebog 12
Der var en mand ved navn Tera, som boede i området Ur. Han havde tre sønner, og en af dem var Abram. Abram var gift med sin halvsøster Saraj, men de havde ingen børn. Terah tog Abram, Saraj og hans barnebarn Lot (som var forældreløs) og flyttede nordpå til et sted, der hedder Haran. De blev der, indtil Terah døde.
Da Abram var femoghalvfjerds år gammel, sagde Gud Herren: “Abram, jeg vil have, at du skal forlade din familie og dit land og tager til et sted, jeg har udvalgt til dig. Jeg vil gøre dig til en nation, og dit navn vil blive stort. Jeg vil velsigne dig, og jeg vil også velsigne alle andre, der velsigner dig. Og jeg vil forbande enhver, der forbander dig. Alle jordens slægter vil blive velsignet på grund af dig.”
Så Abram tog sin kone Saraj og sin nevø Lot og forlod Haran. Da de kom til et sted, der hedder Kana’an, sagde Gud: “Jeg giver dette land til dig og dine børn.” Abram troede på Gud, selv om han ikke havde nogen børn. Han vidste, at Gud ville holde sit løfte. Så byggede han et alter og tilbad Herren.

Nogen tid senere ramte en alvorlig hungersnød landet. Abram tog da alt, han havde, og rejste til Egypten. Han sagde til Saraj: “Ægypterne vil se, at du er en smuk kvinde. De slår mig ihjel for at få fat i dig. Så fortæl dem, at du er min søster.”
Han havde ret. Ægypterne så, at Saraj var smuk. Da Farao fandt ud af, at hun ikke var gift, tog han hende med ind i sit hus. Han behandlede Abram godt og troede, at han var Sarajs bror.

Abram blev rig i Egypten. Hans rigdom omfattede får, kvæg, æsler, kameler og tjenere.
Gud var vred på Farao, fordi han havde Saraj i sit hus. Plager ramte hans familie, og alle blev alvorligt syge. Til sidst sagde Farao til Abram: “Hvorfor gjorde du dette mod mig? Du sagde hun var din søster. Nu finder jeg ud af, at hun er din kone! Tag hende og kom væk herfra!”
Så tog Abram Saraj og Lot og tog tilbage til Kana’an. De slog sig ned i nærheden af et sted kaldet Betel. Der tilbad han Herren.

VIDEOER

***

 

8 – Melkisedek

Første Mosebog 13-15
Både Abram og Lot var velstående. Snart begyndte deres hyrder at skændes om græsningsrettigheder. Abram sagde: “Vi burde ikke slås. Vi er trods alt familie. Der er masser af jord her. Du vælger. Du går den ene vej, og jeg går den anden.”
Lot vidste, hvilken retning han ville gå. Jordandalen havde masser af vand, og det mindede ham om Egypten. Han sagde ofte til sig selv: “Det er ligesom Herrens have.” Så han valgte hele Jordandalen. Han slog sit telt op i nærheden af Sodoma, selv om mændene der var ekstremt ugudelige.
Så sagde Herren til Abram: “Se mod nord og mod syd. Se mod øst og vest. Jeg giver det hele til dig og dine efterkommere. Rejs dig! Gå over hele dette land. Det er dit.”
Nogen tid senere gik en alliance af fire byriger i krig mod fem byer omkring Sodoma. Alliancen vandt slaget og tog alle deres ejendele, mad og mange af folket, inklusive Lot. Da Abram hørte om dette, tog han sine 318 trænede tjenere og jagtede alliancen. Han angreb dem i løbet af natten og besejrede dem. Så tog han Lot, hele folket og deres ejendele tilbage til Sodoma.

Abram mødte Melkisedek, da han kom dertil. Melkisedek var kongen af Salem, men han var også en præst for den Højeste Gud. Han sagde: “Abram er velsignet af den Højeste Gud, som skabte himlen og jorden. Pris den Højeste Gud, for det er ham, der har givet dig sejren over dine fjender.”
Abram gav Melkisedek en tiendedel af alt.

Kongen af Sodoma sagde til Abram. “Giv mig folket, og du beholder alle ejendele.”
Abram sagde: “Nej, jeg tager ikke noget af det. Jeg giver det hele tilbage til dig, undtagen hvad tjenerne spiste under kampen. Jeg vil aldrig have, at du siger: ‘Jeg har gjort Abram rig.’
Dermed gik Abram og hans tjenere hjem. Kort efter kom Herren til ham i et syn og sagde: “Jeg er dit skjold og din belønning.”
Abram svarede: “Herre, jeg har stadig ikke en søn, men jeg har en tjener, der er som en søn for mig. Lad ham arve dine løfter til mig.”
“Nej! Du skal få en søn, og han bliver din arving. Abram, se på stjernerne på himlen. Dine efterkommere vil være lige så svære at tælle som disse stjerner.” Dette virkede umuligt for Abram, men han troede på det.

VIDEOER

 

***