Søg efter:
23 – Jakobs to hustruer

Første Mosebog 28 – 29,30
Jakob begyndte nu rejsen til sin mors land. Hans far havde sagt: “Du må ikke gifte dig med en kana’anæisk kvinde. Gå tilbage til din mors familie og find en kone der. Må Gud give dig de velsignelser, han lovede Abraham!”
Jakob rejste hele dagen, og om natten sov han på jorden og brugte en sten som pude.
I løbet af natten drømte han, at han så en stige, der gik op til Himlen. Der var engle, der gik op og ned! Han så Herren stå over stigen og sige: “Jeg er Herren, Abrahams Gud og din far Isak. Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere. Hele jorden vil blive velsignet på grund af dem! Jeg er med dig. Jeg vil bringe dig tilbage til dette land.”
Pludselig vågnede Jakob og blev bange. Han sagde, “Gud er på dette sted, og jeg vidste det ikke! Dette er Guds hus og døren til himlen!”
Han tog stenen han havde brugt som pude og brugte den til at bygge et alter. Han hældte olie på det og kaldte stedet Betel, som betyder „Guds hus“. Han sagde: “Hvis Gud våger over mig og sørger for mig og fører mig tilbage til dette land, så vil han være min Gud, og jeg vil give ham en tiendedel af alt, hvad han giver mig.”
Jakob rejste videre til sin mors brors hjem. Hans onkel Laban tog imod ham med glæde.

Laban havde to døtre. Den ældste var Lea, og den yngste var Rakel – som var smuk.
Mod slutningen af en måned sagde Laban til Jakob: “Arbejd for mig, så vil jeg give dig løn. Hvad er din pris?”
Jakob sagde: “Jeg vil arbejde for dig i syv år for din yngste datter Rakel.”
Laban indvilligede og sagde: “Det er en aftale!”
Så Jakob arbejdede for Laban i syv år, og det virkede som nogle få dage på grund af hans store kærlighed til Rakel.
Da de syv år var ved at være gået, inviterede Laban til bryllupsfest. Han førte sin datter frem og gav hende til Jakob. Det var først om morgenen Jakob indså, at hans onkel havde givet ham Lea, den ældste datter.
Han var rasende! Han gik til Laban og sagde: “Hvorfor har du bedraget mig? Du ved, jeg elsker Rakel! Jeg tjente dig syv år for hende.”
Laban sagde: “I vores land må en yngre datter ikke gifte sig, før den ældste er gift. Men hør hvad vi nu gør: Hvis du lover at arbejde yderligere syv år for mig, så må du om en uge gifte dig med Rakel også.”
Det sagde Jakob ja til, og ugen efter han sig med Rakel.

24 – Stribede, brogede og spættede

Første Mosebog 29,31 – 31,3
Jakob arbejdede for sin onkel Laban i alt fjorten år for at få sine to koner. Det var tydeligt, at han elskede Rakel mere end Lea.
Herren så, at Lea ikke blev elsket, så han afholdt Rakel fra at kunne få børn. Efter Lea havde fået fire sønner, var Rakel så jaloux, at hun råbte til Jakob: “Giv mig en søn, ellers dør jeg!”
Han sagde: “Jeg er ikke Gud. Jeg har ikke gjort dig ufrugtbar.”
Rakel gav da sin tjenestepige til Jakob og sagde: “Hav sex med hende! Hun kan få børn til mig.” Jakob sagde ja, og snart derefter begyndte tjeneren at få børn.
Pludselig var Lea ude af stand til at føde børn. Så hun gav sin tjenestepige til Jakob. Snart fik Jakob med tre kvinder ti sønner og en datter. På det tidspunkt tillod Gud Rakel at føde en søn. Hun kaldte ham Josef. Han var den ellevte søn.
På dette tidspunkt gik Jakob til Laban og sagde: “Jeg vil vende tilbage til mit hjem. Giv mig friheden til at tage mine koner og børn og gå.”
Laban sagde: “Kære Jakob, bliv dog her. Jeg har lært, at Herren har velsignet mig på grund af dig. Jeg betaler dig, hvad du vil.”
Jakob sagde: “Du skal ikke betale mig noget. Tillad mig i stedet at bygge min rigdom op ved at beholde en del af hjorden. Jeg vil føre tilsyn med dine hjorde, men jeg vil beholde alle de geder og får, der er født plettede, plettede eller stribede. Du beholder resten. På denne måde vil du vide, om jeg stjæler fra dig. Bare tjek mine flokke og se, om de alle har de rigtige markeringer på dem.”
Laban gik med til disse vilkår, men adskilte straks alle de stribede, brogede og spættede dyr fra flokken. Han sendte dem af sted med sin søn, så Jakob indledte denne nye aftale med kun Labans hjord.
Jakob havde en metode til at sørge for, at lammene blev født stribede, brogede og spættede. Metoden sikrede, at alle de stærkeste i hjorden blev hans, og at alle de svageste i hjorden blev Labans. I frustration ændrede Laban deres aftale ti gange for at opnå fordel. Alligevel blev Jakob meget rig med årene.

En dag overhørte han en samtale mellem sine svogre. De sagde: “Jakob har bygget sin rigdom ved at tage det, der virkelig tilhører vores far.” Han bemærkede også, at Labans holdning havde ændret sig til ham.
Herren sagde til Jakob: “Gå tilbage til det land, jeg gav dine fædre, og jeg vil være med dig.”

25 – Jakob forlader Laban

Første Mosebog 31,4 – 55
Jakob ville have en privat samtale med sine to koner, så de mødtes ude på marken. Han sagde til dem: “Jeg arbejdede hårdt for jeres far, selv om han ændrede vores aftale ti gange. Herren beskyttede mig, og hver gang Laban ændrede vores aftale, ændrede Gud, hvordan lammene blev født. Nu er jeres far vred på mig. Derfor har Guds engel sagt til mig, at jeg skal vende tilbage til mine fædres land.”
Begge kvinder var enige med ham. De sagde: “Gør, hvad Gud har bedt dig om. Vores far solgte os til dig og brugte derefter pengene. Du har ikke fået noget fra ham, som ikke allerede tilhører os og vores børn.”
Uden at fortælle Laban det, tog Jakob alt, hvad han havde, og begyndte at drive sin hjord mod Kana’an. Før de tog afsted, stjal Rakel sin fars familieafgud.

Tre dage senere hørte Laban, at Jakob var rejst. Han samlede straks en gruppe mænd og jagtede Jakob. Det tog syv dage at indhente ham. Aftenen før viste Gud sig for Laban og sagde: “Pas på! Gør ikke Jakob noget, hverken godt eller ondt.”
Næste dag mødte Laban Jakob og sagde: “Hvorfor gjorde du dette mod mig? Du gik som en tyv om natten og tog mine døtre og børnebørn, som om de var fanger. Hvis du havde fortalt mig det, ville jeg have holdt en storslået fest og sendt dig godt afsted. Nu har du vanæret mig, og hvis jeg ville, kunne jeg ødelægge dig her og nu, men i nat sagde dine fædres Gud til mig, at jeg ikke skulle gøre dig noget. Jeg formoder, at du har hjemve og gerne vil hjem. Men hvorfor stjal du min familiegud?”
Jakob sagde: “Jeg har ikke stjålet din afgud. Se selv. Søg i vores telte. Hvis du finder den, dræber jeg den, som tog den.” Han vidste ikke, at Rakel havde taget den.
Laban gennemsøgte Jakobs, Leas og de to tjenestepigers telte. Så gik han ind i Rakels telt. Hun sad på sit kamelsæde, hvor hun lagt afguden. Hun sagde: “Far, tilgiv, at jeg ikke rejser mig, for jeg har menstruation.” Laban gennemsøgte hendes telt men fandt ikke sin afgud.
Da blev Jakob vred. Han sagde: “Du har jagtet mig, som om jeg var en kriminel. Du har gennemsøgt alt. Har du fundet noget, der tilhører dig? Nej, du har ikke fundet noget! Jeg arbejdede for dig i tyve år. Jeg udholdt den ekstreme varme om dagen og frosten om natten. Jeg arbejdede uden meget søvn, så du kunne trives. Jeg udholdt disse strabadser, og du mishandlede mig. Så fik du mig til at bære tabet for alt, der gik galt. Jeg skulle betale dig, hvis nogen stjal et får. Hvis et dyr dræbte et lam, var det pludselig mit lam. Du ændrede vores aftale ti gange. Jeg ville stå her uden penge, hvis ikke Gud havde gjort tingene rigtigt. Nu beskytter han mig mod dig.”
Laban sagde: “Alt hvad du har, tilhører mig. Det er mine døtre! Det er mine børnebørn! Det er mine flokke! Men hvad kan jeg gøre nu? Lad os lave en fast aftale, som ikke kan ændres.”

Så tog alle mændene sten og stablede dem som et alter. Jakob og Laban blev enige om, at ingen af mændene nogensinde ville gå til den anden side af alteret. Laban sagde: “Disse sten er en pagt mellem os. Du må ikke mishandle mine døtre og tage andre koner.”
Jakob ofrede derefter et offer til Gud, og bagefter spiste de et måltid. Næste morgen kyssede Laban sine døtre og børnebørn og velsignede dem. Derefter vendte han tilbage til sit hjem.