Søg efter:
18 – Rebekka

Første Mosebog 24
Da Sara døde, indså Abraham, at han var nødt til at finde en kone til sin søn Isak. Han sagde til sin tjener: “Jeg sender dig tilbage til mit hjemland, så du kan finde en kone til min søn. Lov mig, at du ikke vælger en kvinde blandt de omkringboende folkeslag. Sørg for, at hun er blandt mine slægtninge.”
Tjeneren var bekymret. “Hvad nu hvis jeg finder en kvinde, og hun ikke er villig til at forlade sit hjem og komme hertil? Måske skulle jeg tage Isak med mig.”
“Absolut ikke! Du må ikke tage Isak tilbage til det land! Hør, Herren vil sende sin engel foran dig. Han vil berede vejen. Men hvis kvinden ikke er villig til at tage med dig tilbage, så er du løst fra opgaven.”

Efter en lang rejse nåede tjeneren frem til byen, hvor Abrahams slægtninge boede. Han standsede ved en brønd i udkanten af byen og bad: “Gud, hjælp mig med at finde den rigtige kvinde til Isak.”
Pludselig fik han en idé. “Herre, jeg vil bede en kvinde om at drikke vand. Jeg ved, at hun er den rigtige, hvis hun giver mig at drikke og dernæst tilbyder at trække vand til alle ti kameler!”
Snart kom en ung kvinde ved navn Rebekka til brønden. Hun var smuk … og dydig … og … hun var ikke gift.
Hun fyldte sin krukke og begyndte at gå. Tjeneren trådte frem og bad om at drikke vand. Hun gav ham at drikke og tilbød så at trække vand til alle hans kameler. Mens hun gjorde dette, bad tjeneren Gud om at hjælpe ham med at vide med sikkerhed, at dette var den rette kvinde til Isak.
Da Rebekka var færdig, gav tjeneren hende flere smykker og spurgte: “Hvem er din familie, og er der plads i din fars hus, så mine mænd og jeg kan overnatte?”
Hun fortalte navnene på sin far og bedstefar, og tjeneren vidste, at de var Abrahams slægtninge. Rebekka sagde, at der var god plads til, at de kunne overnatte.

Hun forlod derefter tjeneren og løb hjem for at fortælle sin familie om samtalen. Hendes bror hed Laban, og da han så de værdifulde smykker, skyndte han sig til brønden for at se, hvem der havde givet hende disse ting. Han spurgte tjeneren: “Kom, vi har gjort plads til dig og dine tjenere og dine kameler!”
Da de kom til huset, blev tjeneren inviteret til at sætte sig ned og spise et måltid. Men han sagde: “Før vi spiser, må jeg fortælle dig min historie.”
Han fortalte dem om den opgave, Abraham havde givet ham. Så sagde han: “Jeg bad Gud vise mig den rigtige kvinde til Isak. Som et tegn bad jeg om, at hun ville være villig til at give mig at drikke og også trække vand til alle kamelerne. Rebekka gjorde præcist det! Jeg tror, hun er den kvinde, Gud har valgt til at være Isaks kone.” Laban og hans far var forbløffede da de hørte denne historie. De var enige med ham og gav straks deres velsignelse. Næste morgen spurgte de Rebekka, om hun var villig til at tage med Abrahams tjener og gifte sig med Isak. Det sagde hun ja til, så de velsignede Rebekka og sendte hende med tjeneren.
Isak arbejdede i marken, da han i det fjerne så tjenerens karavane af kameler. Så han begyndte at gå hen imod den. Rebekka så ham komme. Hun spurgte tjeneren: “Hvem er den mand?”
“Det er min herre, Isak.” Så dækkede Rebekka sit ansigt med et slør.
Tjeneren fortalte nu Isak hele historien. Isak tog nu Rebekka til hustru, og kærligheden mellem dem var stor.

19 – Esau og Jakob

Første Mosebog 25
Efter Saras død giftede Abraham sig med en kvinde ved navn Ketura. Sammen fik de seks sønner. Flere år senere, da Abraham vidste, at han skulle dø, gav han gaver til Ketura og hendes sønner og sendte dem til Østens land. Så gav han alt, hvad han ejede, til Isak.
Abraham døde, da han var 175 år gammel. Isak og Ismael begravede ham i den samme hule, hvor Sara lå begravet.

Efter tyve års ægteskab bad Isak for sin kone, fordi hun ikke var i stand til at få børn. Gud besvarede hans bøn, og Rebekka blev gravid med tvillingedrenge.
Nær slutningen af graviditeten følte hun det som om der blev kæmpet en kamp i hendes livmor. Hun havde så mange smerter, at hun bad: “Kære Gud, hvad sker der med mig?”
Herren sagde: “Du har to folkeslag inden i dig. To folk udgår af din livmor. Den ene vil være stærkere end den anden, og den ældre vil tjene den yngre.”
På tidspunktet for fødslen var den ældste baby rødmosset og dækket af hår. De kaldte ham Esau, hvilket betyder “dækket af år”.
Da tvillingebroren kom ud, holdt han fast i Esaus hæl. De kaldte ham Jakob, som betyder ”hæl.” Isak var tres år gammel, da drengene blev født.
Som mand blev Esau dygtig som friluftsmand, hvilket inkluderede jagt. Jakob var stille og foretrak at blive hjemme. Rebekka elskede Jakob, men Isak elskede smagen af vildt, så han favoriserede Esau.
En dag kom Esau udmattet hjem fra en rejse. Han så, at Jakob var ved at lave en gryderet. Han sagde: “Jeg er træt og sulten. Giv mig noget af den røde gryderet.”
Jakob sagde: “Lad os handle: Du får maden hvis jeg får din førstefødselsret.”
“Det er en aftale! Min førstefødselsret vil ikke gavne mig, hvis jeg dør af sult. Giv mig nu maden!”
Jakob sagde: “Nej. Du skal først sværge en ed på, at du giver mig din førstefødselsret.”
“Jeg sværger, at førstefødselsretten er din.”
Fra da af blev der sagt om Esau: “Han foragtede sin førstefødselsret.” Også folk omtalte ham som “Edom”, hvilket betyder “rød”. Det var på grund af den værdi han gav den røde gryderet.

20 – Hun er min søster II

Første Mosebog 26,1-11
En stor hungersnød ramte det sted, hvor Isak boede, så han indså, at han var nødt til at flytte til et andet område. Herren viste sig for ham og sagde: “Rejs ikke til Egypten. Bliv i dette land, selvom du er en fremmed her. Jeg vil velsigne dig og give dig alle de løfter, jeg gav din far Abraham. Dine efterkommere vil være lige så svære at tælle som stjernerne. Jeg vil give dem hele dette land, og gennem dem vil alle folkeslag på jorden blive velsignet.”
Derfor fravalgte Isak at tage til Egypten, men bosatte sig i stedet i det land, som blev regeret af Abimelek, filistrenes konge. Da mændene der så, at Rebekka var en smuk kvinde, spurgte de Isak om hende. Han blev straks bekymret for hendes liv, og troede, at de ville dræbe ham på grund af hende. Så han sagde: “Hun er min søster.”

Da Isak havde været der et stykke tid, kiggede kongen ud ad sit vindue og så Isak kramme og kysse Rebekka. Kongen sendte bud efter ham og sagde: “Denne kvinde er din kone! Hvorfor fortalte du alle, at hun var din søster?”
Isak forklarede, hvordan han var bange for, at han kunne blive dræbt på grund af hende. Kongen sagde: “Du har udsat os alle for fare. En af vores mænd kunne sagtens have haft sex med hende. Så ville vi alle have lidt på grund af det.”
Så sendte Abimelek en advarsel ud til hele sit folk. “Hvis nogen skader Isak eller hans kone, skal vedkommende dø!”