Retfærdighed – Carsten Riis Jensen

jan 17 2022

187 – Bjergprædikenen

Mattæus 5-7 og Lukas 6,37-42
Jesus gik op på et bjerg for at undervise sine disciple. Han forklarede, hvad det betød at være discipel og hvordan man lever et liv, som behager Gud. Som det første sagde han:

Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Jer, som befinder jer i en af disse kategorier, er jordens salt og verdens lys.

Tro ikke, at jeg er kommet for at gøre op med Guds lov – tværtimod! Mine disciple skal leve efter en højere standard. For eksempel siger loven, at du ikke må slå ihjel. I skal leve efter en højere standard: I må ikke hade nogen, for når du hader en person, er det lige så slemt som at slå dem ihjel.
Loven siger, at du ikke må begå utroskab. I skal leve efter en højere standard, for I må slet ikke have begær i jeres hjerter. Det er nemlig grundlaget for elendighed, utroskab og skilsmisse.
Loven taler om retfærdighed – øje for øje og tand for dem – men I skal leve efter en højere standard. I skal nemlig elske dem, som behandler jer dårligt. Hvis nogen gør noget dårligt mod dig, så gør noget godt for dem.

Disciplene blev urolige, da de hørte om denne “højere standard”. Det var en anderledes måde at leve på. Det virkede ikke muligt. Jesus fortsatte med at sige:

Der er tre store områder, der vil kunne afholde dig fra at tjene Gud, og det er: Stolthed, penge og bekymringer.
Pas på stolthed over dit åndelige liv. Gud ønsker, at du giver til de fattige, men ikke som et udtryk for din generøsitet. Han vil have dig til at bede, men ikke med det formål at imponere andre. Gud vil, at du faster, men ikke som et show andre kan betragte. Han vil, at du skal gøre disse ting i det skjulte, altså under private forhold. Gud ser alt, så det er ikke skjult og privat for ham, og han vil belønne dig.
Penge er et andet område, der vil holde dig fra at tjene Gud. Penge og Gud er begge herrer, der kræver din totale opmærksomhed. Du kan ikke servere dem begge. Overgiv dig til Gud og brug penge på at ikke-troende får blikket rettet mod Gud. Hvis du ikke gør det, vil du blive styret af penge.
Pas på almindelige bekymringer, såsom mad og tøj. Disse ting skal ikke fylde dit liv med frygt. Hold dine øjne rettet mod Gud, og modtag hvad han giver dig. Se dig omkring. Han tager sig af fuglene og blomsterne. Tror du ikke, han holder mere af dig? Han ved, hvad du har brug for. Fokuser på ham, og lad ham bekymre sig om dig.

Hele skaren blev urolig over en sådan radikal undervisning, men de blev igen stille, da Jesus fortsatte. Han fortalte om deres holdning til andre. Han sagde: Sæt jer ikke som dommere over, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Husk, at I vil blive bedømt efter de samme standarder, som I sætter for andre.
At dømme andre er lige så dumt som en mand, der har et stykke træ, som stikker ud af øjet. Han ignorerer det, fordi hans fokus er på en anden mand, som blot har en smule savsmuld i sit øje. Ja, det er lige så dumt som en blind mand, der forsøger at hjælpe en anden blind person ned ad gaden. Begge vil falde i grøften.

I stedet for at dømme andre, skal I give til dem. Og ikke bare give dem lidt, nej, giv dem meget. Det er ligesom en butiksejer, der siger: “For en bestemt pris får du din spand fyldt.” Imens du fylder spanden, ryster du den og trykker den ned, så der kan komme endnu i Sådan skal du give til andre! Og hvis du gør det, vil du blive givet på samme måde!

De folk, der lyttede til Jesu prædiken, var helt stille, for de tænkte over de ting, de hørte. Jesus rakte hånden ud til dem og sagde:
Hvis I skal være mine disciple, så gør hvad jeg siger. Der er to veje, I kan vælge imellem. Den ene er bred og berejst. Det er den vej de fleste vælger. Men du skal gå den anden vej. Dén vej er smal og mindre berejst. Det er dit valg.

Det er ligesom to mænd, der beslutter at bygge et hus. Den første af dem bygger sit hus på solid klippegrund. Da en bygger sit hus direkte på strandens sand. Begge huse ligner hinanden, men når stormen kommer, vil huset på klippen stå fast, hvorimod huset på sand vil smuldre.

Da Jesus var færdig med at undervise folket, var de forbløffede. De indså, at han underviste som en med stor autoritet.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

jan 15 2022

112 – Etnisk udrensning

2 Samuel 21
En hungersnød ramte Israels land. Først troede David, at det var en naturlig begivenhed, men den varede i tre år, og da indså han, at det var Gud, der havde sendt dem hungersnøden. Han talte med Gud om det, og Gud svarede: “Det er på grund af, hvad Saul gjorde mod gibeonitterne.”
Guds tabernakel var i Gibeon. Pagtens Ark var i Jerusalem, men tabernaklet blev rejst i Gibeon, så der var to steder, hvor man tilbad Gud.
Gibeonitterne indgik på Josvas tid en aftale med Israel. Saul besluttede at ignorere disse aftaler og udrydde den gibeonitiske befolkning. Han forsøgte at gennemføre en total etnisk udrensning.
David opsøgte dem nu og sagde: “Vores folk har forurettet jer. Hvordan kan vi forlige os med jer?”
De sagde: “Ingen penge kan betale for vores døde brødre og søstre, og vi har ikke magt til at kæmpe imod Israel. Alligevel er det ikke Israel, vi klager over, men den mand, som forsøgte at udrydde os.”
David sagde: “Hvad kan vi gøre for jer?”
De sagde: “Giv os syv af Sauls efterkommere. Vi vil hænge dem i deres hjemby, i nærheden af hvor folket tilbeder Herren.”

David accepterede ønsket, og han udvalgte to af Sauls sønner og fem af hans børnebørn. Han skånede Mefiboshet på grund af sit løfte til Jonatan.
Gibeonitterne dræbte de syv mænd og hængte deres lig på en bakke i nærheden af, hvor folk gik hen for at tilbede. De skulle hænge der fra april, som var begyndelsen på høsten, til oktober, som var begyndelsen på regntiden.

Sauls kone gik hen til stedet, hvor hendes sønner og sønnesønner hang. Hun blev der dag og nat for at beskytte ligene mod fuglene om dagen og de vilde dyr om natten.
Da den aftalte tid var forbi, gik David til byen, hvor Saul og Jonatan lå begravet, og fik deres knogler udleveret. Han begravede dem derefter i deres familiegrav sammen med de syv mænd. Efter at alt dette var gjort, hørte Gud endnu en gang Davids forbøn for landet.
Flere år senere erklærede filistrene igen krig mod Israel. David drog ud med sine mænd for at kæmpe. Han blev pludselig udmattet under kampen. En slægtning til Goliat så det som sin mulighed for at dræbe David. Filisteren var en stor mand med enorm styrke. Han gjorde klar til at dræbe David, men en af Davids mænd fik standset kæmpen og dræbte ham.
David blev fjernet fra slagmarken, og hans mænd aflagde en ed. De sagde: “Du skal aldrig kæmpe med os igen. Du er Israels lys, og det lys skal ikke slukkes på en slagmark.” Derefter drog David aldrig ud i krig igen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer