Søg efter:
191 – Vasket med tårer

Lukas 7,36-50
En farisæer ved navn Simon inviterede Jesus ind i sit hus til et måltid. Når folk spiste dengang, lænede sig op ad en pude ved siden af bordet med fødderne bag sig.
Mens de spiste, kom en kvinde, som var kendt for at være en stor synder. Hun stillede sig bag Jesus og begyndte at græde. Hun knælede derefter ned og vaskede hans fødder med sine tårer. Hun slog håret ud og brugte det til at tørre hans fødder. Hun kyssede dem derefter og salvede dem med dyr olie.
Simon tænkte ved sig selv: ”Dette beviser, at Jesus ikke er en profet. Hvis han var det, ville han vide, hvilken slags kvinde det her er, og han ville ikke lade hende røre sig.”
Jesus vidste, hvad han tænkte. Han sagde:
“Simon, jeg har et spørgsmål til dig. To mænd skyldte penge til den samme bankmand. En skyldte 1000 kroner, mens den anden skyldte 100.000. Begge var ude af stand til at betale tilbage, hvilket betød, at de ville blive solgt til slaveri. I stedet besluttede bankmanden at eftergive deres gæld og sætte dem fri. Hvilken af disse mænd tænker du vil være mest taknemmelig over for bankmanden?”
Simon var hurtig til at svare. “Selvfølgelig den, der skyldte 100.000.”

Jesus sagde: “Du har fuldstændig ret. Jeg kom ind i dit hus, og du gav mig ikke vand til at vaske mine fødder. Se på denne kvinde. Hun sagde ikke et ord, men vaskede simpelthen mine fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår. Du tog ikke imod mig med et kys. Men denne kvinde er ikke holdt op med at kysse mine fødder. Du tilbød mig ikke olie for at friske op. Se, hun har salvet mine fødder med en generøs mængde dyr olie. Hvorfor gør hun det her? Det er fordi hendes synder er mange, og hun er taknemmelig for at blive tilgivet. De, der føler, at de har været gode hele deres liv, oplever ikke så dyb taknemmelighed.”

Han vendte sig mod kvinden. “Dine synder er tilgivet.” Dette chokerede dem, der sad omkring bordet, men Jesus fortsatte. “Gå i fred. Din tro har frelst dig.”

VIDEOER

81 – Saul bliver konge

1 Samuel 9-10
Saul var af Benjamins stamme. Han var smuk og højere end alle andre. En dag bad hans far ham om at finde deres forsvundne æsler, så han tog nogle tjenere og ledte efter dem. Efter lang tids søgen var de ved at give op og tage hjem. Så pegede en af tjenerne på en nærliggende by og sagde: ”Der er en Guds mand i den by. Lad os gå derind og spørge ham, om han kan fortælle os, hvor æslerne er.”
De gik ind i byen og så en mand komme imod dem. De vidste ikke, at det var Samuel. Aftenen før havde Gud fortalt ham, at Saul ville komme næste dag. Herren sagde: “Han skal være kongen, som skal herske over Israel.”
Saul sagde til Samuel: “Ved du, hvor profeten bor?”
“Jeg er profeten. Kom med mig til et offer. Bagefter spiser vi et måltid sammen, og jeg vil fortælle jer mange ting. Og angående jeres æsler, så er de blevet fundet. Men du, Saul, har vigtigere ting at bekymre dig om. Israels fremtid er i dine hænder.”
Saul var chokeret. Han sagde: “Israels fremtid kan ikke være i mine hænder. Jeg er fra den mindste stamme i Israel. Og selv i den stamme er vores familie ikke vigtig.”

Samuel tog Saul med til en fest med tredive vigtige personer og gav ham ærespladsen. Kokken sørgede for et særligt måltid til Saul og sagde: “Dette måltid er lavet helt særligt til i dag, og nu serverer jeg det for dig.”
Saul og hans tjenere gik til Samuels hus for at overnatte. Han fik en plads på det flade tag, hvor der var køligt. Om morgenen sagde profeten til Saul: “Send dine tjenere hjem! Du skal blive her lidt længere, for jeg vil fortælle dig et budskab, jeg har fra Gud.”

Efter at Sauls tjenere var gået, tog Samuel noget olie og salvede Saul. Han sagde: “Gud har salvet dig til konge over sit folk.”
Profeten fortalte derefter Saul, hvad der ville ske med ham i løbet af de næste par dage, de steder, han ville tage hen, og de mennesker, han ville møde. Han sagde: “Når alle disse ting sker, vil Guds Ånd komme over dig. Du vil blive forvandlet og blive en helt ny person. På det tidspunkt vil du vide, hvad du skal gøre, fordi Gud vil være med dig.”
Alt skete, som Samuel havde sagt. Så der blev fastsat en dag, da Samuel skulle præsentere den nye konge for alle Israels stammer. Da det nøjagtige øjeblik kom, så Samuel sig omkring, men kunne ikke finde Saul. Han spurgte Gud: “Hvor er han?”
Herren sagde: “Se derovre. Han gemmer sig.”
Samuel sendte nogle mænd for at føre Saul frem for folket. Så vendte Samuel sig mod de andre og råbte: “Her er manden, som skal være jeres konge og udkæmpe jeres kampe og herske over jer.”

Folket råbte: “Længe leve kongen!” Fra den dag af var Herren med Saul og satte ham i stand til at udføre alle en konges pligter.

VIDEOER

86 – David salves til konge

1 Samuel 16
Samuel kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan Gud forkastede Saul som konge over Israel. Herren sagde til Samuel: “Hold op med at tænke på Saul! Tag noget salveolie og gå til Isajs hjem i Betlehem. Jeg har udvalgt en af hans sønner til at blive konge.”
Samuel sagde: “Herre, kong Saul vil dræbe mig, hvis han finder ud af det.”
Herren sagde: “Tag en kalv til Betlehem og sig, at du kommer for at ofre til Herren. Inviter Isaj og hans sønner med til ofringen. Jeg vil da vise dig hvem af dem du skal salve.”
Så drog Samuel til Betlehem. Byens ledere blev bange, da de så ham. De mødtes med ham og sagde: “Kommer du i fred?” Profeten sagde: “Ja, jeg er kommet for at ofre til Herren. Hent Isaj og hans sønner og bed dem om at slutte sig til mig.”
Da de kom, blev Samuel straks imponeret over Isajs ældste søn og tænkte: ”Det må være ham, Herren har udvalgt.”
Gud sagde: “Samuel, se ikke på det ydre. Det er lige meget hvor høj en mand er eller hvor stærk. Jeg ser ting, du ikke kan se. Han er ikke den udvalgte.”
Isaj præsenterede derefter sin anden søn for Samuel. Heller ikke ham valgte Herren. Isaj præsenterede syv af sine sønner for profeten, men hver gang sagde Herren: “Han er ikke den udvalgte.”

Til sidst sagde Samuel til Isaj: “Har du ikke andre børn?”
“Jo, jeg har én mere. Min yngste. Han er ude og passer fårene.”
“Send bud efter ham. Jeg spiser ikke med dig, før jeg ser ham.”
Så snart David gik ind i lokalet, kunne Samuel se, at han var en flot, ung mand. Herren sagde: “Han er den udvalgte. Ham skal du salve.” Så salvede Samuel ham med olie. Da forlod Guds Ånd kong Saul og tog i stedet bolig i David.
Fra den dag af blev kong Saul plaget af depression. Hans tjenere fik en idé. De sagde: “Tillad os at finde en mand, som er dygtig til at spille på harpe. Så vil hans musik opmuntre dig, når du bliver deprimeret.”
Det takkede Saul ja til, og en af tjenerne sagde: »Jeg har hørt om en ung mand, som er meget dygtig til harpe. Han er en søn af Isaj fra Betlehem. Ud over at være god på harpen, er han en god soldat og har evnen til at tale foran folk. Han er også en mand, der går med Gud.”

Så sendte Saul besked til Isaj og sagde: “Send mig David, din søn, som er fårehyrde.” Så sendte Isaj David til Saul samt gaver til kongen.
Saul blev straks imponeret over ham. David blev gjort til Sauls våbendrager, men han spillede også på harpe, hver gang kongen blev ramt af depressionen. Lyden af hans harpe beroligede kongens ånd og gav ham fred.

VIDEOER