Samfund – Carsten Riis Jensen

Ikke-kategoriseret

jan 18 2022

251 – Romerbrevet fortsat

Romernbrevet 8-16
Paulus fortsætter sit brev til de kristne i Rom:

Frelsen i Kristus giver os flere fordele. Først og fremmest er vi adopteret ind i en ny familie. Gud er vor Far. Hans Ånd bor i os, og vi arver alt, hvad der tilhører Jesus.
Som medlem af den himmelske familie har vi fred vedrørende hvad der sker med os i dette liv. Vi lider måske her på jorden, men det er ingenting sammenlignet med den herlighed, der venter os i himlen.
Den anden fordel er, hvad Guds Ånd gør i vores liv. Han gør os klar til himlen. Han hjælper os med at bede. Han ændrer vores tankegang. Han sørger for, at alle vores prøvelser er gode for os. Han former os til at blive mere som Jesus.
Den tredje fordel er, at Gud nu er vor Far! Det betyder, at vi er vigtige for ham! Han vil ikke lade noget ske os, som han ikke synes er godt for os. Intet kan skille os fra hans kærlighed.

Selv med alle disse fordele, har jeg stadig en stor hjertesorg. Jeg ville ønske, at jøderne ikke gik glip af, hvad Gud gør med os. De er min jordiske familie, og jeg vil give hvad som helst for at de skulle få frelse. Jeg ville opgive min egen frelse, hvis de kunne få den.
Alligevel forstår jeg, at deres afvisning af Kristus ikke ændrer Guds løfter til Abraham. Jeg skal altid huske på, at Guds løfter ikke er til dem, der tilfældigvis er født ind i en bestemt familie. Gud har fra evighed udvalgt et folk til sig selv blandt andre folkeslag.
Jøderne kan ikke bebrejde andre end sig selv, for Gud har gjort sin plan enkel. Mennesker bliver frelst, hvis Jesus er deres Herre og de tror, at Gud oprejste ham fra de døde. Enhver kan blive frelst, hvis de påkalder Herrens navn.

Kan I ikke se? Det faktum, at Israel afviser deres Messias, er jeres store mulighed. I kan nu blive ført ind i Guds familie! Det er ligesom at skære en gren af et træ og pode vild gren på. Israel er blevet afskåret midlertidigt, så hedningerne kan kende Gud.
Men bliv ikke for stolt! Hvis en naturlig gren kan klippes af, hvor meget nemmere ville det så være at klippe den indpodede gren af. Tiden vil komme, hvor Hedningernes Dag vil være forbi. På det tidspunkt vil Gud vende bordet, og Israel vil tage imod frelse.

Udnyt Guds barmhjertighed, imens du kan. Giv jeres legemer til ham som et levende offer. Læg synden til side og lev et liv, der behager ham.
Her er en liste over ting, I skal gøre, mens I lever for Gud på jorden:

• Arbejd sammen med jeres trosfæller. Alle har sin særlige gave fra Gud. Sammen udgør I ét legeme.
• Hav en høj levestandard, og fokuser på, hvad Gud ønsker, I skal gøre.
• Vær lydig mod de civile myndigheder. Bare fordi I har et himmelsk hjem, betyder det ikke, at I ikke er ansvarlig over for jordiske embedsmænd. Hvis I modstår dem, modstår I Gud.
• I skal ikke skylde folk penge. I stedet skal I skylde dem jeres kærlighed og betale den med renter.
• Lev altid, som om din tjenestetid er ved at være forbi.
• Lad dig ikke distrahere af kødelige ønsker og begær. Begynd i stedet at gøre, som Jesus ville gøre.

Gud behandler hver enkelt af os forskelligt. Så ær hinandens vandring med Herren. Én person adlyder Gud ved at sætte en bestemt dag til side til faste eller ved ikke at spise bestemte fødevarer. En anden adlyder Gud ved at behandle alle ens.
Hvad betyder det for dig? Herren har et individuelt forhold til hver troende.

Når det er sagt, bør du også være bevidst om, at nogle mennesker stadig er svage i deres vandring med Gud. Du har frihed til at følge din egen overbevisning om ting, men du er ikke fri til at lade en medkristen snuble. Din opgave er at bygge dem op – ikke rive dem ned igennem de ting, du gør. De, der er stærke i troen, har et ansvar for at våge over dem, der er svagere.

Her til sidst skal I høre mine planer: Jeg tager til Jerusalem for at aflevere de penge, der blev samlet ind af kirkerne her. Når jeg er færdig med det, planlægger jeg at tage omkring Rom på min vej til Spanien. Jeg har længe ønsket at besøge jer!

Åh, en ting mere. Pas på dem, der gør et stort nummer ud af små ting. Undgå dem. Deres glatte tale kan skade svagere troende.
Overalt hvor jeg rejser, fortæller folk mig om jeres lydighed mod Kristus. Alle her vil gerne sende hilsner til jer.
Vor Herre Jesu nåde være med dig.

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 18 2022

255 – Felix, Festus og Agrippa

Apostlenes Gerninger 24-26
Ypperstepræsten tog til Cæsarea sammen med nogle ældste og en advokat. De fremlagde deres sag mod Paulus for guvernøren Felix. De sagde: “Denne mand er en sygdom for det jødiske folk. Han forårsager optøjer overalt, hvor han går. Nu er han kommet her og har vanhelliget vores tempel.”
Paul forsvarede sig. Han sagde: “Jeg gjorde intet for at fortjene det, der blev gjort mod mig. Det er rigtigt, at jeg følger Jesus fra Nazareth, men jeg samlede ikke en skare og prædikede for dem. Jeg gik simpelthen til templet for at opfylde et løfte. Pludselig – og uden grund – greb en gruppe mig og forsøgte at dræbe mig. Det er dem, der burde være her og forsvare deres handlinger! Ikke mig. Disse mænd, der står foran dig, har intet imod mig. De er endda enige med mig i det grundlæggende spørgsmål – at Gud kan oprejse nogen fra de døde.”

Felix lyttede til begge sider, men fældede ingen dom. Han troede, at Paulus kunne betale ham noget for at slippe ham fri. Alligevel gav guvernøren Paulus det privilegium at se sine venner. Felix mødtes med ham flere gange for at tale om troen på Jesus.

To år senere blev Festus guvernør og afløste Felix. Han ville glæde de jødiske ledere, så han sagde til Paulus: “Er du villig til at tage til Jerusalem og stilles for retten for disse anklager?”
Paulus sagde: “Jeg er villig til at dø, hvis jeg virkelig er døden værdig. Men du ved, at jeg er uskyldig i disse anklager. Så hvis du påtænker at sende mig til Jerusalem, vil jeg hermed appellere til kejseren!”
Festus sagde: “Du har appelleret til kejseren og skal derfor sendes til ham! ”

Et par dage senere besøgte kong Agrippa og hans søster den nye guvernør. Festus fortalte dem om Paulus og retssagen. Agrippa sagde, at han gerne ville høre ham. Næste dag samledes en stor skare, og Paulus blev ført frem for guvernøren.
Da Paul kom ind i rummet, sagde han: “Jeg er glad for at stå foran dig, kong Agrippa, fordi du er ekspert i jødiske skikke. Jeg er ikke fremmed for de jøder, der bor i Israel. De har kendt mig siden jeg var barn. De ved, at jeg er farisæer og har været meget streng med hensyn til loven. Der var engang, hvor jeg forfulgte dem, der fulgte Jesus fra Nazaræeren. Jeg var på vej til Damaskus, da jeg blev kastet til jorden af et skarpt lys. Jeg hørte da en stemme sige: ‘Saulus, hvorfor forfølger du mig?’ Jeg sagde: ‘Hvem er du, Herre?’ Stemmen sagde: ‘Jeg er Jesus, den du forfølger. Rejs dig. Du er nu min tjener. Jeg sender dig for at være et vidne for mig – for jøderne og for hedningerne.’
Kong Agrippa, jeg har været tro mod det kald. Jeg forkynder Jesus som Messias, hvor end jeg går. Jeg beder folk om at omvende sig og vende sig til Gud. Så hvorfor vil jøderne dræbe mig? De ved, at vores Skrifter lærer os, at Kristus skulle lide, dø og opstå fra de døde. Den gode nyhed er, at han nu bringer lys til alle mennesker, inklusive hedningerne.”

Festus råbte: “Paulus, du taler som et fjols. Al din uddannelse har gjort dig skør!” Paulus sagde: “Jeg er ikke skør. Jeg taler sandt, og kongen ved det. Kong Agrippa, tror du på Skrifterne? Det ved jeg, at du gør…” Kongen afbrød ham: “Tror du, at du kan tale med mig bare et par minutter og så bliver jeg en kristen?”
Paulus sagde: “Uanset om jeg kan eller ej, så er det mit ønske, at alle jer, der lytter til mig i dag, vil være ligesom mig, bortset fra disse lænker.”
Senere blev kong Agrippa og guvernøren enige om, at Paulus ikke skulle sidde i fængsel. De sagde: “Vi ville have sat ham fri, hvis ikke han havde appelleret til kejseren. Men det valgte han, så nu må vi sende ham dertil.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 17 2022

202 – Betale tempelskat

Matthæus 17,22-27 og Markus 9,33-42
Jesus tog tilbage til Kapernaum med sine disciple. Undervejs sagde han: “De vil overgive Menneskesønnen til folk, som vil dræbe ham. Men efter dage vil han opstå fra de døde.”
Disciplene var forvirrede over, hvad han talte om. Alligevel spurgte de ham ikke om det, fordi de var midt i deres egen diskussion. De skændtes om hvem af dem der var den største.
Da de kom til huset i Kapernaum, lod Jesus alle tolv mænd samles. Han vinkede derefter et barn hen til sig og sagde: “Hvis du vil være den største af alle, skal du blive alles tjener.”
Så lagde han armen om barnet. “Når du byder sådan et lille barn velkommen i mit navn, byder du mig velkommen. Ja, du byder Gud velkommen.”

Johannes sagde: “Herre, vi fandt en mand, som uddriver dæmoner i dit navn. Men han var ikke en del af vores gruppe, så vi bad ham stoppe.”
“Nej, han skal ikke stoppe. En person arbejder ikke imod mig, hvis han gør mirakler i mit navn. Hvis han ikke er imod os, er han for os. Hør, hvis en mand giver en anden person en kop vand i mit navn, vil denne mand blive belønnet.”
Han lagde endnu en gang armen om barnet. ” Hvis en af disse små tror på mig, og nogen får ham til at synde, ville det være bedre, hvis den person blev bundet til en stor sten og kastet i havet.”

Næste dag gik en mand, der opkræver tempelskat, hen til Peter og sagde: “Betaler din rabbi tempelskat?”
“Øh, ja, det gør han.” Men Peter var ikke sikker. Tilbage i Kapernaum så Jesus, at Peter tænkte dybt. Han sagde: “Simon, fortæl mig, hvad du mener: Når en konge udsteder en skat, skal hans familie så også betale den?”
“Nej, alle andre skal betale, men ikke hans familie.”
Jesus sagde: “Det er sandt. Kongens sønner skal ikke betale. Men vi ønsker ikke at fornærme andre i dette spørgsmål, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en mønt. Tag den og giv dem den for mig og dig.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer