2 Kongebog 18,13 – 19,37 og Anden Krønikebog 32,1-23
Den assyriske hær invaderede Juda da Hizkija var konge. De havde allerede erobret Israel et par år før.
Da de ankom til Jerusalem, indkaldte den assyriske hærs øverstbefalende til et møde med jødiske embedsmænd uden for byens mure. Han sagde: “Sankerib, den store konge af Assyrien, sender dette budskab til Hizkija: Hvorfor gør du modstand mod min store hær? Tror du, at andre nationer vil komme og hjælpe dig? De kommer ikke, for de er bange for os. Stoler du på Herren din Gud? Hvorfor? Det var din Gud, der sendte os hertil for at ødelægge dig!”

Mens den øverstbefalende talte, stod Jerusalems indbyggere på bymurene og lyttede til alt, hvad han sagde. Han talte på hebraisk og så højt, at de kunne høre. De jødiske embedsmænd sagde: “Du må gerne tale på dit eget sprog. Det forstår vi også.”
Hærføreren lo og råbte højere: “Nej! Denne besked er ikke kun til jeres konge. Den er også for almindelige mænd. Det er jer, som kommer til at lide, når vi knuser dig.”
Han pegede på mændene på bymuren. “Lyt til mig! Stol ikke på din konge. Stol ikke på jeres Gud! Stol på Sankerib, den store konge af Assyrien! Han vil passe godt på jer. Vi har erobret mange nationer og deres guder var ikke i stand til at beskytte dem. Jeres Gud kan ikke standse den store konge af Assyrien!”

Da kong Hizkija hørte dette, sønderrev han sit tøj og gik ind i templet for at bede. Han sendte budbringere til profeten Esajas og bad ham om at bede for Guds folk.
Esajas sendte bud til Hizkija. “Jeg har et budskab fra Herren. Han siger: ‘Jeg har hørt denne mand. Vær ikke bange for ham. Jeg hvisker ham ind i øret, og han vil skynde sig tilbage til sit land. Når han er kommet tilbage dertil, vil han blive.’”
Pludselig hørte hærføreren, at der var problemer hjemme i Assyrien. Han vidste, at hans konge havde brug for ham. Da forlod hele hæren området og rejste hjem.

Nogen tid senere flyttede Sankerib sin hær mod Jerusalem igen. Undervejs sendte han en besked til Hizkija. “Har din Gud fortalt dig, at du er i sikkerhed for mig? Tro ham ikke! Jeg har erobret mange andre nationers guder og brændt dem med ild. De kunne ikke beskytte deres nationer. Hvad får dig til at tro, at din Gud vil beskytte dig?”
Hizkija tog brevet med til templet. Han bredte det ud for Gud og bad. Esajas sendte en besked til Hizkija, men beskeden var ikke til Hizkija; det var i stedet Guds svar til Sankerib. Svaret lød: “Hvem tror du, du er? Jeg har bedt Jerusalem om at spytte på dig. Hvem tror du, du håner? Jeg er den, der gav dig magt, så du kunne dømme andre nationer. Nu er du så arrogant, at du råber ad mig? Hør nu, hvad jeg vil gøre ved dig: Jeg har tænkt mig at sætte en krog i din næse og din mund. Så trækker jeg dig tilbage til laden, hvorfra du kom! Hizkija, vær ikke bange for Sankerib. Ikke én pil vil ramme Jerusalems mure. Inden hans hær kommer hertil, vil de vende om og tage tilbage til deres land. Jeg er dit forsvar! Jeg vil kæmpe denne kamp og redde byen.”

Samme aften slog Assyriens hær lejr. Solen gik ned og mænd sad rundt om bålene, indtil det var tid til at sove. Da solen stod op næste morgen, var 185.000 soldater døde, hvor de havde sovet. Kongen af Assyrien havde en hær af døde mænd!
Han vendte hurtigt hjem til Nineve og knælede ned foran sit afgudsalter. To af hans sønner kom ind og dræbte ham. Sankerib, den store konge af Assyrien, var død, og Jerusalem havde fred.