Søg efter:
219 – Retssag for jøder

Matthæus 26,57-75 og 27:1-10 og Markus 14,53-72 og Lukas 22,54-71 og Joh 18,15-27
Vagter førte Jesus fra Getsemane Have til Kajfas, ypperstepræsten. Peter fulgte efter på afstand. Da han nåede derhen, satte han sig ved et bål på gårdspladsenn. En tjenestepige så på ham og sagde: “Er du ikke en af hans disciple?”
“Nej … nej, det er jeg ikke.” Han gik derefter til en anden del af gårdspladsen.

Kajfas udspurgte Jesus om hans lære. Jesus sagde: “Jeg underviste på offentlige steder, og jeg skjulte ikke noget. Hvis du vil vide, hvad jeg lærte, så spørg dem, der hørte mig.”
En af vagterne slog ham. “Du skal være respektfuld, når du taler med denne Guds mand!”
Jesus vendte sig mod ham: “Hvorfor slog du en, der taler sandt?”
De tog derefter Jesus med til en balkon med udsigt over gårdspladsen, så han kunne stå foran ypperstepræsten. Flere personer vidnede imod ham, men de kunne ikke blive enige. Andre blev tilkaldt for at rydde op i forvirringen, men gjorde den simpelthen værre.
Til sidst sagde ypperstepræsten i frustration: “Fortæl mig det klart. Er du Messias, Guds søn?”
Jesus sagde: “Ja, det er jeg.”
Præsten blev chokeret og sønderrev sit tøj. Han råbte: ”Vi har ikke brug for mere! I hørte ham. Han spotter Gud.”
Alle råbte: “Dræb ham!” De slog ham og spyttede på ham.

Peter var stadig på gårdspladsen. En af mændene så ham og sagde: ”Her er en af dem! Han var med Jesus!”
Peter så, at alle kiggede på ham. “Nej, jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg kender ham ikke.”
Lidt senere sagde en anden mand: “Jeg så dig i haven. Du er en af dem.” Han vendte sig mod de andre og sagde: “Lyt til hans dialekt. Han er fra Galilæa!”
Da svor Peter og sagde: “Lad mig være i fred! Jeg siger dig, jeg kender ikke denne mand!”
Så snart disse ord forlod hans mund, galede en hane. Peter kiggede op på Jesus. Han huskede ordene; “Du fornægter mig tre gange, før hanen galer om morgenen.” Han forlod stedet og græd bitterligt.

Da solen stod op, samledes den jødiske domstol, og Jesus blev dømt til at dø. De førte ham derefter til romerne for at blive henrettet.
Da Judas så alt, hvad der var sket, gik han til de religiøse ledere. “Jeg har syndet! Jeg har forrådt en uskyldig mand.”
De lo: “Hvorfor skulle vi bekymre os om det?”
Judas kastede derefter sølvmønterne på gulvet og gik. Han fandt et træ og hængte sig.

VIDEOER

 

097 – Saul og Jonatans død

1 Samuel 31 og 1 Krønikebog 10
Krigen mellem filistrene og Israel var hård. Mange israelitter døde, og mange stak af fra slagmarken. Tre af Sauls sønner blev dræbt, inklusive Jonatan.
En pil ramte Saul, og han vidste, at han var ved at dø. Han vendte sig mod sin våbendrager og sagde: “Træk dit sværd og dræb mig. Hvis disse hedninger finder mig i live, vil de torturere mig, indtil jeg er død.”
Våbendrageren nægtede at dræbe sin konge, så Saul tog selv sværdet og begik selvmord. Da hans våbendrager så det, begik også han selvmord.

Der kom en mand, som var soldat for Israel, men fra et andet land. Han så, at Saul var død, så han tog kongens krone og tog den med til David.
Da de mennesker, som boede i dette område, så den totale ødelæggelse af Sauls hær, forlod de deres byer og løb for livet. Filistrene gik ind i byerne og indtog dem.
Næste dag gik de tilbage på marken for at plyndre de døde kroppe. Da fandt de Saul og hans sønner. De huggede Sauls hoved af og hængte hans krop på bymuren. Så hængte de ligene af hans sønner ved siden af ham. De sendte hans rustning tilbage til deres land og satte den i deres guders tempel. Nyheden om Sauls død spredte sig over hele deres land.
Dengang Saul blev konge, var hans første handling at redde en by, som var truet af ammonitterne. De sagde dengang, at de ville stikke det højre øje ud på alle i byen. Da byen hørte om Sauls lig, som hang på en bymur, rejste de hele natten for at komme derhen. De tog både Sauls og hans sønner lig ned fra muren. De begravede dem og fastede i syv dage.

Manden med Sauls krone tog til Siklag for at fortælle David om kong Sauls og hans sønners død. David sagde: “Hvordan ved du, at Saul og Jonatan er døde?”
Manden svarede: “Jeg gik gennem slagmarken, da kongen så mig. Han råbte: ‘Kom herover og dræb mig med dit sværd. Disse ugudelige hunde vil være her om et par minutter. Hvis de finder mig i live, vil de torturere mig.’ Så jeg gjorde, som jeg fik besked på. Jeg tog mit sværd og dræbte ham. Så bragte jeg hans krone til dig.”

David sønderrev sit tøj og græd af smerte. Han og hans mænd sørgede over Sauls og Jonatans død. David sagde så til manden, som kom med nyheden. “Du har indrømmet, at du dræbte Herrens salvede.” Han vendte sig mod en af sine mænd. “Træk dit sværd og dræb denne mand.”

David fortsatte med at sørge over kong Saul og Jonatans død.

VIDEOER