Skam – Carsten Riis Jensen

Bibelenshistorier

jan 15 2022

106 – Tamar

2 Samuel 13
Amnon var Davids ældste søn – og hans favorit. Amnon havde alt, han ønskede sige, undtagen én ting. Han ville have sin halvsøster Tamar. Hun var smuk og jomfru. Han tænkte på hende hele tiden. Han blev bogstaveligt talt syg og ville ønske, at han kunne gå i seng med hende.
Han havde en fætter, der var kendt for at være listig. Da han hørte, hvordan Amnon havde det, kom han med en plan. Han sagde: “Læg dig i din seng, som om du er syg. Når kongen spørger efter dig, så sig til ham, at du vil have Tamar til at komme og lave noget brød på dit værelse. Fortæl ham, at du vil have, at hun skal give dig det.”
Amnon fulgte denne plan, så kongen bad Tamar om at gå og hjælpe sin bror med noget mad. Mens hun var der, sendte Amnon alle tjenerne ud af lokalet. Da hun rakte ham noget mad, greb han hende og sagde: “Kom og læg dig hos mig!”
Hun bønfaldt ham: “Nej! Stop! Det ville være en forfærdelig synd. Du bringer skam over mig. Spørg kongen, og han vil give mig til dig. Han vil give dig hvad som helst.”
Men Amnon ville ikke lytte. Han trak hende ind i sengen og voldtog hende. Men da han var færdig, ville han ikke længere have hende. Faktisk hadede han hende. Han sagde: “Gå din vej!”
Hun råbte: “Nej! Send mig ikke væk! Det, du har gjort, er forkert, men det er værre at sende mig væk.”
Han råbte efter sin tjener. “Få denne kvinde væk herfra og lås døren bag hende.”
Efter Tamar var blevet sendt ud, rev hun det tøj, som viste at hun var jomfru, i stykker.
Hendes bror var Absalom. Så snart han hørte hvad der skete, lovede han at dræbe Amnon. Men han vidste, at det skulle planlægges nøje. Han fik sin søster til at flytte ind i sit hus. Han sagde til hende: “Prøv nu at få det ud af dine tanker og sig ikke noget til nogen.”

Fra den dag af var Tamar ked af det og sørgmodig, og Absalom holdt helt op med at tale til Amnon. Kongen blev rasende, da han hørte om voldtægten. Alligevel gjorde han ikke noget ved det.
To år senere holdt Absalom en fåreklipningsfest og inviterede alle Davids sønner. Han sørgede for, at Amnon ville være der. Absalom sørgede for en stor banket til lejligheden. Alle havde rigeligt at spise og drikke.
Absalom bad tjenerne om at holde øje med Amnon. Han sagde: “Vent, til han har fået rigeligt at drikke, og dræb ham så. Vær ikke bange. Der sker jer ikke noget, for I følger jo mine ordrer.” De gjorde præcis, som de fik besked på. Da tiden var inde, dræbte de Amnon. De andre sønner løb for deres liv.
Nyheden herom nåede hurtigt kongen. Han fik at vide, at Absalom havde dræbt alle kongens sønner. David rev sit tøj og faldt til jorden. Men bagefter hørte han, at det ikke var sandt. Kun Amnon var død. De sagde: “Absalom har planlagt dette, siden hans søster blev voldtaget.”
Til sidst kom Davids andre sønner og de gik hen til kongen og græd sammen.
Absalom flygtede til et naboland og gemte sig for sin far. David sørgede over Amnon i tre år.

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 13 2022

027 – Dina

Første Mosebog 34-35
Jakob havde elleve sønner, men kun én datter. Hun hed Dina. En dag tog hun ud for at være sammen med nogle af de unge kvinder i området. Mens hun var der, så en prins ved navn Sikem hende og voldtog hende.
Efter han havde voldtaget hende, følte han kærlighed til hende og talte ømt til hende. Han sagde til sin far: “Jeg elsker denne pige, og jeg vil have, at du taler med hendes far, så hun kan være min kone.”
Jakob hørte om sin datters voldtægt imens hans sønner drev kvæg. Inden de vendte tilbage, kom Sikems far og talte med Jakob om mulighederne for et bryllup.

Dinas brødre blev rasende, da de hørte om alt dette. De følte, at det var en forargelse for hele Israels familie.
Den unge mands far sagde: ”Tænk på det gode, der kan komme af dette. Min søn elsker din datter. Lad dem blive gift. Så giver vi dig vores døtre at gifte sig med, og vi bliver ét folk.”
Sikem sagde: “Jeg vil gøre, hvad du beder om, hvis du vil tillade mig at gifte mig med Dina.”
Jakobs sønner udtænkte en plan, så de kunne få hævn. De sagde: “Vi kan ikke give dig vores kvinder, fordi dine mænd ikke er omskåret. Den eneste måde vi kan blive enige, er hvis alle mænd i din by bliver omskåret. Hvis du accepterer dette, giver vi dig Dina og tager dine døtre som vores hustruer. Men hvis du nægter at gøre dette, tager vi Dina og går.”
Sikem og hans far var glade for disse vilkår. De gik tilbage til byen og mødtes med alle mændene. De forklarede aftalen og sagde derefter: “Dette er en stor aftale for os. De har mange rigdomme. Med tiden bliver det hele vores. Det eneste, vi skal gøre, er at blive omskåret.”

Alle mændene var enige og blev straks omskåret. Tre dage senere havde de stadig store smerter. To af Dinas brødre, Simeon og Levi, gik ind i byen og overrumplede mændene. De dræbte dem alle med sværd. De slog også Sikem og hans far ihjel og tog Dina med hjem.
Bagefter gik de andre brødre hen og plyndrede byen. De plyndrede hvert hus og alle marker. De tog kvinderne og børnene, deres ejendele og alt kvæget.
Jakob blev chokeret, da han fandt ud af det. Han sagde til Simeon og Levi: “I har fået hele dette land til at vende sig imod os. Når først nyheden om det kommer ud, vil alle de omkringliggende byer komme imod os og totalt ødelægge os.”
De sagde: “Hvilket valg havde vi? De kan ikke behandle vores søster som en prostitueret.”
Gud sagde til Jakob: “Skynd dig! Gå til Betel. Byg et alter på det sted, hvor jeg viste mig for dig, da du løb fra Esau.”
Så gav Jakob instruktioner til sin familie og hele folket med ham. Han sagde: “Rens jeres hjerter og smid alle jeres afguder væk. Vi skal til Betel, og jeg skal bygge et alter for Gud. Han har altid hjulpet mig, hvor end jeg har været.”
Så folket gav ham alle deres afguder og øreringe. Jakob gemte dem under en eg nær byen Sikem. De gik derefter til Betel, hvor Jakob byggede et alter. Gud sendte rædsel over byerne omkring dem, så de var bange for at angribe Jakob og hans sønner. Gud mødtes med ham og gav ham alle Abrahams løfter.
Derefter forlod de Betel og drog sydpå. Undervejs døde Rakel, da hun fødte sin søn Benjamin. Hun blev begravet nær Betlehem.

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 13 2022

032 – Israel i Egypten

Første Mosebog 45,17 – 50,21
Farao sagde til Josef: “Sig til dine brødre, at de skal vende tilbage til Kana’an og hente din far. De burde bringe ham og familien hertil. De kan tage vogne her fra Egypten, så deres koner og børn kan rejse komfortabelt. Vær ikke bekymret for deres ejendele, for jeg vil give dem det bedste af Egypten.”
Da brødrene kom tilbage til Kana’an, blev deres far forbløffet, da de fortalte ham alt, hvad der skete! Først troede han ikke på, at Josef faktisk var i live. Men til sidst blev han glad, da han lyttede til historierne om Josef og alt, hvad han havde gjort.

Hele Jakobs familie begyndte nu rejsen til Egypten. Undervejs stoppede han op og ofrede til Gud. Den nat viste Gud sig for ham i et syn. Han sagde: “Jeg er Herren, din fars Gud. Vær ikke bange for at tage til Egypten. Jeg vil gå med dig og gøre dig til et stort folk. Med tiden vil jeg bringe dem tilbage til dette land.”
Til sidst ankom Jakob, hans børn og alle deres børn i Egypten. Farao sørgede for alt, hvad de havde brug for på grund af Josef. De fik den bedste jord til deres familier og besætninger.

Jakob levede sytten år mere. Da han var ved at dø, kaldte han Josef til sig: “Dine to sønner er nu mine. Manasse og Efraim er mine sønner lige så meget som Ruben og Simeon er mine. De skal have en del af min arv og regnes som Israels sønner.”
Josef førte sine sønner hen til sin far for at modtage velsignelsen. Han placerede Manasse ved Jakobs højre hånd, fordi han var den ældste. Men Jakob rakte ud og lagde sin højre hånd på Efraim. Josef forsøgte at rette op på dette ved at flytte sin fars hånd og sagde: “Far, Manasse er den ældste og skal modtage din højre hånds velsignelse.”
Jakob sagde: “Søn, jeg ved, hvad jeg laver. Ja, Manasse vil blive far til en stor stamme, men Efraims efterkommere vil blive større.”
Jakob kaldte da alle sine sønner ind og gav hver enkelt en velsignelse. Han sagde, at Juda skulle være den kongelige stamme, og løftet ville fortsætte i hans slægt.
Da Jakob døde, førte en stor skare hans lig tilbage til Kana’an. Han blev begravet i samme hule som Abraham og Sara, Isak og Rebekka og hans kone Lea.

Efter Jakobs død blev Josefs brødre bange. De sagde: “Josef har kun været venlig mod os på grund af vores far. Nu vil han huske, hvordan vi misbrugte ham, og så vil han sikkert hævne sig.”
De sendte derfor en besked til Josef: “Din far bad dig om at tilgive os for den store synd, vi har begået mod dig. Tilgiv os derfor.”
Josef brød sammen og græd, da han hørte dette. Så kom brødrene hen og sagde til ham: “Vi er dine trælle.” Josef sagde: “Vær ikke bange for mig. I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live. Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier.”
Josef talte trøstende ord til sine brødre. Han forsikrede dem om sin kærlighed og omsorg.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 12 2022

003 – Syndefaldet

Første Mosebog 3
Gud skabte Adam og Eva og sørgede for alt, hvad de havde brug for i Edens Have. Ligesom dyrene havde de ikke brug for tøj, men alligevel skammede de sig ikke.

Slangen var det mest udspekulerede af alle dyrene. En dag sagde han til Eva: “Er det sandt, at Gud ikke vil lade dig spise af alle træerne i haven?”
“Åh, vi kan spise af alle træerne. Altså bortset fra det i midten. Gud sagde, at vi ikke må spise den frugt… eller endda røre ved den. Han siger, at hvis vi gør det, dør vi.”
“Det er ikke sandt! Du dør ikke. Gud fortalte dig det kun fordi han ved, at hvis du spiser den frugt, vil du blive som ham og kan kende både godt og ondt.”

Kvinden så på frugten. Den så lækker ud. Hun tænkte: “Hvis jeg spiser denne frugt, vil den gøre mig klog.” Så hun tog frugten og spiste den. Hun gav også til Adam, og han spiste. Pludselig indså de, at de var nøgne. Så de syede figenblade sammen for at dække sig.

Da aftenen nærmede sig, hørte de Gud gå i haven. De indså, at de nu var bange for Gud, så de gemte sig blandt træerne.
“Adam, hvor er du?”
Adam vidste, at han var nødt til at svare. Han sagde: “Herre, jeg hørte dig gå i haven, og jeg var bange, fordi jeg var nøgen. Så jeg gemte mig.”
“Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Har du spist af det træ, som jeg sagde, at du ikke skulle spise af?”
“Det var kvinden, du gav mig. Hun gav mig frugten, og … ja, jeg spiste den.”

Gud vendte sig til Eva: “Hvorfor gjorde du det?”
“Slangen! Slangen lavede en fælde og fik mig til at spise frugten!”
Gud vendte sig mod slangen og sagde: “Fordi du har gjort dette, er du forbandet mere end alle dyrene. Fra nu af skal du bevæge dig rundt på din mave. Der vil være fjendtlighed mellem dig og kvinden, og der vil være en kamp mellem dit afkom og hendes. Han vil knuse dit hoved, mens du kun får såret hans hæl.”

Gud henvender sig dernæst til kvinden: “Det vil nu være forbundet med stor smerte at føde børn. Du vil ønske at kunne herske over din mand, men fra nu af skal mænd herske over dig.”

Gud sagde til Adam: “Jeg gjorde det meget klart, at du ikke måtte spise af dette træ. Fordi du har været ulydig, er jorden forbandet. Fra nu af skal du arbejde for din mad, og jorden vil kæmpe imod dig. Der vil spire både torne og ukrudt. Dit liv skal være præget af hårdt arbejde, indtil du vender tilbage til den jord, du kom fra.”
Gud klædte manden og hans kone i tøj lavet af dyreskind. Så sendte han dem ud af haven, hvor de bearbejdede jorden til deres mad.

Gud sagde: “Folk kender nu både det onde og det gode. De vil prøve at komme til Livets Træ, så de kan leve for evigt.” Derfor satte Gud en himmelsk vagt uden for haven. Fra den dag af blev mennesker adskilt fra Livets Træ.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer