188 – Hul i taget

Matthæus 9,9-13 og Markus 2,1-17
Jesus gik ind i et hus for at undervise. Så snart rygtet spredtes, blev huset fyldt med mennesker. Blandt dem var farisæere og lærde undervisere. Imens Jesus underviste, kom fire mænd med en lam mand på en båre. De indså hurtigt, at de ikke kunne komme tæt på Jesus, så de bar manden og hans båre op ad den udvendige trappe, op på taget. De lavede en åbning igennem taget. Da den var stor nok, sænkede de manden ned midt i menneskemængden og foran Jesus.
Da Jesus så de fire mænds tro, vendte han sig mod manden på sengen: “Mit barn, dine synder er tilgivet.”

De religiøse herskere blev chokerede, da de hørte dette. De tænkte: ”Hvor vover han at sige det! Det er blasfemi! Kun Gud kan tilgive synder.”
Jesus vidste, hvad de tænkte. Han sagde: “Hvorfor er I så bekymrede? Det ville have været nemt for mig at sige: ‘Rejs dig og gå’. Men I har brug for at vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder.”

Så sagde han til manden: “Rejs dig op! Tag din båre og gå hjem.”
Straks rejste manden sig. Folk blev forbløffede og priste Gud. De sagde: “Vi har aldrig set noget lignende før.”

Derefter forlod Jesus huset og gik mod havet. Undervejs så han en skatteopkræver ved navn Mattæus, som sad ved sin bod. Det jødiske folk hadede skatteopkrævere og sagde, at de var forrædere mod Israel.
Jesus standsede og sagde til ham: “Mattæus, følg mig!” Straks forlod han alt og fulgte Jesus.
Kort efter var han vært for et måltid for Jesus i sit hus. Han inviterede mange andre skatteopkrævere. Både de og andre med lavt omdømme i samfundet kom og deltog i måltidet.
De religiøse ledere var rystede! De sagde til hans disciple: “Hvorfor spiser jeres rabbi med toldere og syndere?”
Jesus hørte det, så han svarede dem: “Læger er for syge mennesker, ikke for dem, der har det godt. Jeg er ikke kommet for at arbejde med folk, der tror, de er retskafne. Jeg er kommet for at bringe omvendelse til syndere.”

VIDEOER