Søg efter:
jan 17 2022
171 – Daniel i løvekulen

Daniel 6
Da Dareios blev konge, udnævnte han en embedsmand over hver af sine 120 provinser. Han valgte derefter tre administratorer til at føre tilsyn med de 120 embedsmænd. Daniel var en af de tre administratorer, og han var den dygtigste. Kongen var ved at give ham magt over hele riget, men embedsmændene og de to andre administratorer ønskede ikke, at dette skulle ske. De besluttede at få Daniel ned med nakken, og de søgte efter noget, de kunne anklage ham for, men de fandt intet. Til sidst sagde de: “Der er kun én måde, vi kan gøre dette på. Vi må finde noget i hans Guds love.”

Det lykkedes dem at finde noget, og dernæst lavede de en plan. De gik til kongen og sagde: “Kong Dareios, må du leve evigt! Embedsmændene og administratorerne er blevet enige om, hvordan vi kan ære dig. Med din tilladelse ønsker vi, at alle skal tilbede dig i 30 dage. Vi laver en lov, der siger, at ingen må tilbede nogen anden gud i den tid. Vi ønsker, at du underskriver den som en lov for mederne og perserne, der ikke kan ændres. Hvis nogen ikke adlyder denne lov, vil de blive kastet i en løvekule.”
Darius var glad for denne ære, så han underskrev loven.

Daniel hørte om den nye lov, men fulgte alligevel sin daglige rutine med bøn. Tre gange om dagen gik han ind i sit hus og åbnede de vinduer, der vendte ud mod Jerusalem. Der knælede han ned og bad og takkede Gud. Det var præcis, hvad mændene vidste, at han ville gøre. De gik derfor til kongen og sagde: “Er det sandt, at du underskrev en lov, der sagde, at ingen i 30 dage må tilbede nogen anden gud end dig? Og stod der ikke, at enhver, der overtrådte dette, ville blive kastet i en løvekule?”
Han sagde: “Selvfølgelig. Jeg gjorde det til en lov for mederne og perserne, som ikke kan ændres.”
“Da er vi kede af at måtte fortælle dig, at Daniel, en jødisk eksil bryder denne lov. Han bøjer sig ned og tilbeder sin Gud tre gange om dagen.”

Dareios var chokeret! Han vidste, at han måtte finde en måde at redde Daniel på. Han arbejdede på det hele dagen. Til sidst kom mændene og sagde: “Du ved, at medernes og persernes lov ikke kan ændres.”
Kongen gav da ordre til at hente Daniel. Kongen talte med ham lige før han blev kastet i kulen. “Må den Gud, du tjener, redde dig fra disse løver.”
Daniel blev sænket ned i løvekulen, og så blev der lagt en sten over åbningen. Kongen satte sit segl på den, så ingen kunne blande sig. Han gik tilbage til sit palads og aflyste aftenunderholdningen. Han nægtede at spise, og han kunne ikke sove hele natten.

Da det endelig blev morgen, skyndte han sig tilbage til løvehulen. Da stenen var fjernet, råbte han: “Daniel, den levende Guds tjener. Var din Gud i stand til at redde dig fra løverne?”
Daniel råbte tilbage: “Min konge, Gud sendte sin engel, som lukkede munden på disse løver. Jeg er ikke blevet såret på nogen måde. Gud ved, at jeg er uskyldig. Deres Majestæt, jeg har ikke gjort dig uret på nogen måde.”
Kongen gav ordre til at få Daniel trukket op. Dareios sagde nu til vagterne. “Gå hen og hent de mænd, der konspirerede imod Daniel. Hent også deres koner og børn. Kast dem alle i løvekulen.”

Alle mændene og deres familier blev skubbet ned i løvekulen. Løverne rev dem fra hinanden, før de overhovedet nåede gulvet.
Kong Darius sendte et dekret ud i hele sit rige. Det lød: “Alle skal frygte Daniels Gud, fordi han er den levende Gud. Hans rige vil vare evigt. Han er i stand til at redde dem, der tjener ham.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
183 – Mødet med Nikodemus

Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.
Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”
Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”
Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop.

Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.
Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”
Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”
Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”
Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”
Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”
Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
204 – Kast den første sten

Johannes 7,1 – 8,12
Den årlige løvhyttefest nærmede sig, og Jesus ville til Jerusalem og deltage. Jesus lod som om han ikke gik, men da hans brødre var taget afsted, tog han også til Jerusalem.
De religiøse ledere ledte efter ham, men kunne ikke finde ham. Alle i byen talte om ham: Nogle sagde, at Jesus var en god mand, mens andre sagde, at han var en bedrager. Ingen ønskede at sige for meget, fordi de frygtede de religiøse ledere.

Halvvejs gennem højtiden gik Jesus til templet og begyndte at undervise. Alle var forbløffede over, hvad han sagde.
De religiøse ledere sendte vagter for at hente ham. De gik derhen, men de var ikke i stand til at få fat i ham, fordi det ikke var tid for ham at dø. Snart blev vagterne tryllebundet af hans undervisning. Da vagterne endelig vendte tilbage til de religiøse ledere, spurgte lederne: “Hvor er han? Hvorfor tog du ham ikke med?”
Vagterne sagde: “Vi har aldrig hørt nogen tale som denne mand.”

Næste morgen underviste Jesus igen i templet. De religiøse ledere gik hen til ham med en kvinde, som var blevet taget i ægteskabsbrud. De troede, de kunne bruge hende til at få beviser imod Jesus.
De sagde: “Mester, denne kvinde blev taget i ægteskabsbrud. Moseloven siger, at vi skal stene hende. Men vi vil have dig til at fortælle os, hvad vi skal gøre.”
Han opførte sig, som om han ikke hørte dem. Han bøjede sig ned og brugte fingeren til at skrive i sandet. Men de blev at spørge ham, og til sidst rejste han sig op og sagde: “I kan godt stene hende, men lad den, der er uden synd, kaste den første sten.” Så bøjede han sig ned og begyndte at skrive på jorden igen.
Mændene stod der uden at sige noget. Til sidst begyndte de gå derfra, én efter én, begyndende med de ældste. Da rejste Jesus sig. Han og kvinden var de eneste, der stod midt i mængden.
Han sagde til hende: “Kvinde, hvor er de folk, der anklagede dig? Har de ikke dømt dig til døden?”
Hun sagde: “Nej, det gjorde de ikke, Herre.”
Han sagde: ”Jeg dømmer dig heller ikke. Gå og synd ikke mere.”
Så vendte han sig mod folkeskaren og sagde: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig gå i mørke men have livets lys.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
221 – Korsfæstelse og begravelse

Matthæus 27,27-61 og Markus 15,16-47 og Lukas 23,26-54 og Johannes 19,16-42
Jesus blev dømt til at dø ved korsfæstelse. Pilatus overgav ham til romerske soldater, som satte en tornekrone på hans hoved. De lo af ham og sagde: “Se, jødernes konge.” De slog ham og spyttede på ham.
De førte ham så bort for at blive korsfæstet. Undervejs greb de en mand og lod ham bære korset. En stor skare, som sørgede og græd, fulgte efter.
De tog Jesus og to forbrydere uden for bymurene til et sted kaldet Golgatha. Alle tre blev naglet til kors, med Jesus i midten.
Pilatus satte et skilt på Jesu kors, hvor der stod: JØDERNES KONGE. Ypperstepræsten sagde: “Skriv ikke Jødernes Konge!” Men Pilatus sagde: “Hvad jeg skrev, det skrev jeg.”

Efter at korsene var sat på plads, bad Jesus: “Far, tilgiv dem! De ved ikke, hvad de gør.” Klokken var ni om morgenen.
Nogle af folkene råbte: “Hvis du er Guds søn, så kom ned fra det kors.”
De religiøse ledere lo: “Andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse! Han sagde, at han var Guds søn. Hvorfor hjælper Gud ham ikke?”

En af de kriminelle, der hang ved siden af Jesus, råbte: “Hvis du er Messias, så frels dig selv og os.”
Den anden forbryder råbte tilbage: “Frygter du ikke Gud? Vi fortjener at blive korsfæstet, men denne mand er uskyldig!” Så sagde han: “Herre, husk mig, når du kommer ind i dit rige.”
Jesus sagde: “I dag skal du være med mig i Paradis.”

Soldaterne tog og delte Jesu tøj mellem sig.

Jesus så sin mor stå ved korset, og disciplen Johannes stod i nærheden. Han sagde: “Mor, se på Johannes som din søn. Johannes, pas på min mor.”

Omkring middag dækkede mørke hele området og det varede i tre timer.
Ved tretiden om eftermiddagen råbte Jesus: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Kort efter vidste han, at alt var gennemført. Han sagde: “Jeg er tørstig.” Soldaterne havde en krukke med sur vin stående i nærheden. En af mændene tog noget op ved hjælp af en svamp. Han fyldte svampen med den sure vin og satte den på en isopstilk.
Efter at have smagt vinen løftede Jesus sig op, tog en dyb indånding og råbte: “Det er fuldbragt!” Derefter bøjede han hovedet og døde.

I samme øjeblik kom der et jordskælv. Kæmpe klippestykker blev. Forhænget i templet, ind til det allerhelligste rum, revnede fra top til bund. Soldaterne, der stod nær korset, blev bange, da de så alt dette. De så op på Jesus og sagde: ”Det er sandt! Han var Guds søn!”
Senere på eftermiddagen kom andre soldater for at brække benene på de korsfæstede. De gjorde dette for at fremskynde deres død. Først brækkede de benene på de to forbrydere. Da de kom til Jesus, så de, at han allerede var død. For at være sikker, stak en soldat et spyd ind i hans side.

En rig mand ved navn Josef gik til Pilatus og fik tilladelse til at begrave Jesu lig. De religiøse ledere mødtes også med Pilatus og sagde: “Denne bedrager fortalte sine disciple, at han efter sin død vil opstå på den tredje dag. Vi er bange for, at de kommer og stjæler liget, sådan at de kan påstå, at han er opstået.” Pilatus gik med til at sætte et romersk segl på stenen, og han udpegede vagter til at holde øje med graven.

Josef og hans ven Nikodemus hjalp med at tage liget ned fra korset. De svøbte det i linned, med en blanding af forskellige salver. Josef lagde derefter liget i sin egen grav og rullede en stor sten hen over indgangen. Et romersk segl blev sat på stenen. Soldater stillede sig foran graven for at vogte Jesu legeme.

VIDEOER



admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
142 – Jezabel

Anden Kongebog 9,30 – 10,36
Fortsat fra forrige historie

Efter Jehu havde dræbt de to konger, tog han tilbage til Jizre’el for at finde Jezabel. Hun vidste, at han ville komme, så hun tog makeup på, børstede sit hår og satte sig ved siden af sit vindue på anden sal.
Da han ankom, råbte hun ned til ham: “Hvorfor er du her? For at blive ved med at dræbe folk, som er bedre end dig?”
Han så op på hende og råbte: “Er der nogen deroppe, der er på min side?” Nogle mænd, der arbejdede for dronningen, kiggede ned fra vinduet. Jehu råbte: “Smid hende ud ad vinduet!”
De løftede Jezebel op og smed hende ud ad vinduet. Hun faldt til jorden og blodet fra hende sprøjtede på murene. Jehu kørte sin vogn over hende flere gange. Så gik han indenfor for at få noget at spise.

Efter måltidet sagde han: “Nå, jeg tror, vi skal begrave hende. Hun er trods alt en dronning.”
Han sendte nogle mænd ud for at tage sig af det, men de kunne kun finde hendes kranie, hendes fødder og hendes hænder. De fortalte det til Jehu, og han sagde: “Gud talte gennem Elias, da han sagde: Hunde skal spise Jezabel på Nabots mark, og hun skal være gødning.”
Jehu sendte derefter et budskab til de ældste i Samaria. “Jeres bymure er stærke, og I har masser af heste, vogne og våben. Akabs 70 sønner lever under jeres beskyttelse. Vælg derfor én til at være jeres konge, og forbered jer til kamp.”

De ældste blev rædselsslagne, da de læste brevet. De sendte ham dette budskab: “Vi ønsker ikke at gøre nogen af Akabs sønner til vores konge. Vi er dine tjenere og vil gøre, hvad du siger.”
Han sendte besked tilbage til dem. “Hvis det er sandt, så læg hovederne af de 70 sønner i kurve og send dem til mig.” De dræbte da Akabs 70 sønner, og deres hoveder blev sendt til Jehu. Så sørgede han for, at ingen anden slægtning til Akab stadig var i live.
Da alt dette var gjort, kom Jehu med en meddelelse i Samaria. Han sagde: “Ahab tjente Ba’al lidt, men jeg tjener ham fuldt og helt. Derfor bringer jeg et stort offer til Ba’al. Alle de sande tilbedere af Baal skal være til stede og jeg dræber enhver, som ikke deltager.”
Denne meddelelse blev givet over hele Israel. Ba’alsdyrkere kom fra alle dele af nationen. De fyldte Ba’als tempel. Ingen manglede. Jehu sagde: “Se jer omkring, om der er nogen Herrens tjenere hos os. Hvis I ser en, så smid ham ud med det samme. Kun Ba’als tjenere er velkomne her.”

Da det var gjort, begyndte folket at ofre deres brændofre. Jehu gik udenfor og sagde til sine mænd. “Gå ind og dræb alle.”
Mændene gik så ind og dræbte alle. De rev derefter Ba’als tempel ned og lavede det til et kæmpe latrin.
Herren sagde: “Du har fulgt mine instrukser. Derfor skal dine sønner være konger over Israel i fire generationer.” Så regerede Jehu over Israel i 28 år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
105 – Natans historie til David

Anden Samuelsbog 12 og Salme 51
Kun Gud kendte til Davids synd med Batseba. Han sendte profeten Natan, som fik foretræde for David og fortalte ham denne historie: “Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.”
David blev vred. Han råbte: ”Hvordan kunne manden være så hjerteløs? Han fortjener at dø. Han skal erstatte lammet firedobbelt.”
Nathan pegede på David og sagde: “Du er manden! Herren siger: ‘Jeg gjorde dig til konge over Israel og gav dig alt, hvad du har. Jeg ville have givet dig mere, hvis du havde bedt om det. Så hvorfor har du foragtet mig og handlet ondt? Du slog Urias ihjel med et ammonitisk sværd og tog hans hustru. På grund af dette vil sværdet aldrig forlade dit hus. Du gjorde alt dette i hemmelighed, men jeg vil dømme dig åbent.’”
David brød nu sammen i gråd og anger: “Jeg har syndet mod Herren.”

Senere skrev han denne bøn:
“Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje.
Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer.
I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig.
Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble! Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld!
Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd!
Jeg vil lære lovbrydere dine veje, så syndere kan vende om til dig.”

Natan gik da til David og sagde: “Herren har hørt din bøn og tilgivet din synd. Du skal ikke dø, men barnet vil dø på grund af det, du gjorde imod Gud.”
Pludselig blev barnet sygt. David bad Gud om at skåne ham. På den syvende dag døde barnet. Tjenerne var bange for at fortælle det til David. De havde set den smerte, der var om ham, mens barnet stadig var i live. De troede, han ville gøre noget desperat, når han fandt ud af, at barnet var dødt.
Han så dem hviske til hinanden. Han sagde: “Er barnet dødt?”
“Ja, han er død.”
Så rejste David sig, tog et bad og tog rent tøj på. Han tilbad i Herrens hus og sendte derefter bud efter noget at spise.
Tjenerne var forbløffede. Han forklarede dem sin reaktion: “Da barnet stadig var i live, bønfaldt jeg Herren, om han ville vise nåde og lade barnet leve. Men nu, hvor han er død, er der ikke noget, jeg kan gøre. Han kan ikke komme tilbage til mig, men jeg kan gå til ham.”
Senere fødte Batseba en anden søn, og David kaldte ham Salomo. Herren elskede Salomo og sagde, at han ville blive Israels næste konge.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
99 – David bliver konge

2 Samuel 3 – 4 og 1 Krønikebog 11,1-3
Kong Ishboshet blev svagere og svagere. Abners indflydelse blev større og større. En dag sagde kongen til ham: “Hvorfor havde du sex med min fars medhustru?”
Abner blev vred og sagde: “Hvor vover du! Min loyalitet over for din far er det eneste, der har afholdt mig fra at overgive dig til David. Nu beskylder du mig for at synde med denne kvinde. Det er for galt! Nu vil jeg indsætte David som konge over hele Israel.” Ishboshet var målløs. Abner sendte en besked til David. “Jeg er klar til at give dig Israels rige. Lad os udarbejde aftalerne.”
David sagde: “Der skal først ske én ting, før jeg kan lave en aftale med dig. Hvis du kommer, skal du medbringe min kone Mikal, Sauls datter. Kom ikke uden hende.”
Vagter gik hen og hentede Mikal og tog hende bort fra sin nye mand. Da de gik ned ad vejen, fulgte manden efter dem og græd. Til sidst vendte Abner sig og råbte: “Gå hjem!” Så manden vendte sig om og gik hjem.

Abner fik Israels ældste til at blive enige om, at David var Israels konge. Så gik han hen og fortalte det til David.
Abner sagde så: “Jeg vil sørge for at gøre klar til din kroning. Så bliver du konge over hele nationen.” David sendte ham bort i fred.
Joab var ikke til stede, da alt dette skete. Han vendte tilbage lige efter Abner var gået. Han gik til David og sagde: “Hvorfor lod du Abner undslippe? Er du ikke klar over, at alt dette kun er et trick for at fange dig?”
Så sendte Joab besked til Abner, uden at kongen vidste det. “Du skal komme tilbage her til Hebron.” Da Abner kom tilbage, bad Joab ham om at træde til side, så de kunne tale privat sammen. Da de gjorde det, stak Joab Abner i maven. Han faldt til jorden og døde.

David var knust, da han hørte, hvad der var sket. Han forbandede Joab og hans efterkommere. Kongen vidste, at Joab havde dræbt Abner for at hævne sin brors død. Alligevel fik han ham og hans mænd til at rive deres tøj i stykker, tage sæk på og sørge over Abner.
David gik derefter bag begravelsesoptoget og græd. Han ville ikke spise noget resten af dagen. Han sagde til sine soldater: “En stor leder af Israel er død i dag.”
Hele Israel lagde mærke til, hvad David gjorde, og de var overbeviste om, at han intet havde at gøre med Abners død.
To mænd gik ind i Ishboshets hus og dræbte ham, mens han lå i sengen og tog sig en lur. De huggede hans hoved af, gav det til kong David og sagde: “Din fjende er død.”

David sagde: “Da jeg var i Siklag, kom en mand og fortalte mig, at han var barmhjertig mod kong Saul ved at dræbe ham, før filistrene kunne torturere ham. Han troede, han gav mig gode nyheder, men jeg fik ham dræbt. Nu kommer du og fortæller mig, at du slog Israels konge ihjel, mens han sov i sin seng.” David fik begge mænd dræbt. Derefter fik han skåret deres hænder og fødder af, og deres kroppe blev hængt i nærheden af Hebrons dam.

Alle Israels stammer mødtes i Hebron og gjorde David til deres konge. Han var 37 år gammel.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
38 – De ti plager

Anden Mosebog 7-9
Herren sagde til Moses og Aron at de skulle gå til Farao om morgenen, når han gik tur ved Nilen. Moses sagde: “Fordi du nægter at befri vores folk, vil vandet i Egypten blive til blod. Fiskene vil dø, og vandet vil blive udrikkeligt.” Aron slog derefter vandet med sin stav, og det blev til blod.
Hofmagikerne forvandlede også noget vand til blod. Derfor ignorerede Farao Moses og Aron. Snart blev vandet i hele landet til blod og var udrikkeligt. Folket måtte grave brønde for at finde ferskvand.
Efter syv dage sagde Moses til Farao: “På grund af din stædighed vil frøer angribe dit land.”
Så strakte Aron sin stav ud, og frøer begyndte at komme op ad floderne og søerne. Hofmagikerne fik også nogle frøer til at dukke op.
Snart var der frøer overalt. De kom ind i folks huse og i deres mad – endda i deres senge!
Farao sagde til Moses: “Jeg har ombestemt mig. Dit folk kan gå ud i ørkenen og tilbede deres Gud. Bed ham om at fjerne frøerne.”
Moses spurgte: “Hvornår vil du have frøerne til at være væk?” Farao sagde: “I morgen.”
Næste dag døde frøerne, og folk samlede dem i store bunker. Snart begyndte de at stinke! Farao ændrede derefter mening og nægtede at lade folket gå.
Dernæst slog Aron jorden med sin stav, og støvet blev til lus. Snart blev alle mennesker og dyr i hele Egypten inficeret med lus. Faraos magikere var ikke i stand til at gøre dette. De sagde til Farao: “Dette er Guds finger!” Alligevel ville han ikke lade folk gå.
Dernæst sendte Gud sværme af fluer for at dække landet. Men der var ingen fluer i den del af Egypten, hvor hebræerne boede.
Farao gik med til at lade folket gå. Moses sagde, at fluerne ville være væk næste dag, men han tilføjede: “Pas på. Skift ikke mening igen!” Det var dog præcis, hvad han gjorde. Da fluerne var væk, nægtede Farao at lade folket gå.
Gud sendte en plage over husdyrene, men igen ramte den ikke Israels husdyr. Farao blev mere stædig og nægtede at lade hebræerne gå.
Moses tog en håndfuld aske og smed den op i luften. Det blev til et fint støv, der spredte sig gennem hele Egypten og forårsagede bylder på alle mennesker og dyr.
Farao blev vred og nægtede at lytte til Moses. Gud havde fortalt Moses, at Farao ville opføre sig netop sådan.
Moses gik til Farao med et særligt budskab fra Gud. Han sagde: “Hidtil har jeg holdt min hånd tilbage mod dig. Nu vil mine plager blive rettet mod dig og dit folk. Når jeg er færdig, vil alle folkeslag på jorden vide, at jeg er Herren! I morgen sender jeg en haglstorm, som du aldrig har set før! Alle mennesker og dyr skal opholde sig i beskyttelsesrum, ellers dør de!”
Næste dag kom voldsomt hagl blandet med ild ned og ødelagde de afgrøder, der var på markerne. Alligevel faldt haglene ikke i det område, hvor israelitterne boede.
Farao kaldte på Moses og Aron. “Jeg ved, at jeg har syndet. Jeg tager fejl, og Gud har ret. Bed ham om at stoppe denne storm. Jeg lader dit folk gå.”
Moses sagde: “Denne storm vil stoppe, så snart jeg går herfra.” Han begyndte at gå, og vendte sig så mod Farao. “Jeg ved, at du ikke frygter Gud.”
Og det var sandt. Så snart Farao så stormen og haglen stoppe, vendte han sig stædigt mod Gud og Israels folk.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen