Søg efter:
235 – De kristne i Antiokia

Apostlenes Gerninger 11,19-30
Mordet på Stefanus blev indledningen til en langvarig forfølgelse af de kristne. Derfor drog nogle af dem nordpå, til en by ved navn Antiokia. Da de ankom, prædikede de først kun for jøderne men til sidst delte de også evangeliet med de lokale hedninger.
Mange kom til tro på Jesus.

Kirken i Jerusalem hørte om, hvad der skete og mente, at de havde brug for at undersøge det, så de sendte Barnabas. Da han kom dertil, så han, hvad kirken lavede – og fandt ud af, at Guds nåde var over dem!
Barnabas var begejstret, så han opmuntrede de troende. Han formanede dem til altid at følge Jesus og forblive tro mod det, Herren lærte. Folket reagerede på Barnabas lære, fordi de vidste, at han var en god mand, fuld af Helligånden og tro.
Dette resulterede i, at endnu flere mennesker kom til tro. Barnabas indså hurtigt, at han havde brug for hjælp. Derfor rejste han til Tarsus og fandt Saulus. De to vendte tilbage til Antiokia, og i et helt år arbejdede de sammen med de troende. De underviste store skare af mennesker.

Det var i Antiokia, at disciplene først blev kaldt for ”kristne.”

Herren åbenbarede for menigheden i Antiokia, at der ville komme en stor hungersnød. Da den kom, var det især slemt i Judæa.
De kristne i Antiokia var bekymrede for deres trosfæller i Jerusalem. De lavede en indsamling, og hver familie gav efter evne. Så bad de Barnabas og Saulus om at bringe deres offer til menigheden i Jerusalem.

VIDEOER

200 – Mad til 4000

Matthæus 15,29 – 16:16 og Markus 8,1-21.27-30
Jesus forlod området ved Tyrus og Sidon og gik til hedningesiden af Genesaret Sø. Mens han underviste, kom store skare til ham med alle mulige sygdomme og problemer. Jesus helbredte dem alle, og folkemængden var forbløffet.
Så sagde Jesus til sine disciple: “Alle disse mennesker har nu været hos os i tre dage, og de er løbet tør for mad. Jeg vil ikke sende dem væk uden at give dem mad.”
Disciplene sagde: “Herre, vi har ikke mad nok til at brødføde den store skare.”
“Hvor meget har I?”
“Vi har syv brød og et par små fisk.”
“Sig til alle, at de skal sætte sig ned.”
Han tog brødet og fisken og velsignede det. Så brækkede han det i stykker og gav det til sine disciple. De gik rundt og gav det til de mange mennesker. Der var 4000 til stede. Alle spiste til de var mætte. Disciplene samlede så resterne, som fyldte syv kurve.

Bagefter sendte de folkene hjem. Jesus og hans disciple steg i båden og sejlede til den jødiske side af søen.
Her mødte de nogle jødiske ledere, som begyndte at skændes med Jesus. De ønskede, at han skulle give dem tegn fra himlen. Han nægtede og steg tilbage i båden.
Da de sejlede tilbage til hedningernes side af søen, indså disciplene, at de havde glemt at få nok mad med til turen. De havde kun et lille brød.
Jesus sagde til dem: “Pas på de religiøse lederes surdej.” Disciplene gik ud fra, at han skældte dem ud for at have glemt brødet.
Han sagde: “Jeres tro er stadig så lille! Har I ikke lige oplevet, at 5000 mennesker blev bespist med kun fem brød og to fisk. Hvor mange kurve samlede I bagefter?”
“Tolv.”
”I så også, hvordan 4000 mennesker blev bespist med kun syv brød og et par små fisk. Hvor mange kurve samlede I bagefter?”
“Syv.”
“Så lyt godt efter og forstå, hvad jeg siger. Pas på de religiøse lederes gær.” Endelig forstod mændene, hvad han talte om.

Da de kom til den anden side, tog Jesus dem med til Cæsarea Filippi. Der spurgte han dem: “Hvem siger folk, at jeg er?”
“Nogle siger, at du er Johannes Døberen. Andre siger, at du er Elias eller Jeremias.”
“Hvem siger I, at jeg er?”
Peter sagde: “Du er Messias, den levende Guds Søn.”
Jesus sagde: “Peter, du er velsignet! Du har ikke lært dette af mennesker, men Gud Fader har åbenbaret det for dig.”
Derefter sagde han til dem: ”I skal endnu ikke sige til nogen, at jeg er Messias.”

VIDEOER

91 – Flugten fra Saul

1 Samuel 21-22
David flygtede fra Saul med kun få mænd til at hjælpe sig. De gik til Akimelek, præsten, som havde ansvaret for Pagtens Ark. Præsten sagde: “Hvorfor er du her?”
“Kongen sendte mig på en særlig mission. Han fortalte mig ikke at fortælle nogen om, hvor jeg skal hen. Vi gik så hurtigt, at vi ikke har spist længe, så vi vil bede dig give os det brød, du har der!”
Akimelek sagde: “Dette brød er det gamle skuebrød fra tabernaklet. Kun præster må spise det brød.”
Det var gammelt brød, de tog fra alteret, når de lagde nyt brød der. Præsten sagde: “Jeg tror godt du må tage det gamle brød, men kun hvis dine mænd har holdt sig rene for Herren.”
David sagde: “Vi er alle på en mission for kongen, så selvfølgelig har vi alle holdt os hellige for Herren.”
Akimelek gav dem det gamle brød. David lagde mærke til, at Do’eg, edomitten, så det hele. Han var den øverste hyrde for Saul.
David sagde til Akimelek: “Jeg gik så hurtigt, at jeg glemte at tage mine våben med. Har du et spyd eller et sværd, jeg må få?”
“Det eneste sværd, jeg har, er det, du tog fra Goliat. Du kan få det tilbage. Det er, hvad jeg har.”

David tog sværdet og fortsatte sin flugt fra Saul. Han tog til Gat, filistrenes by. Der ville han være uden for Sauls rækkevidde. Men folk sagde til filistrenes konge: “Dette er David, ham de synger om: Saul har dræbt sine tusinder, men David har dræbt sine titusinder.”
Da David hørte det, lod han som om han var sindssyg. Folk på den tid sårede ikke dem, der var sindssyge, fordi de var bange for, at der kunne være en ond ånd i dem. David faldt om og begyndte at kradse på dørstolpen. Han savlede, så det løb ned i skægget. Da kongen så det, sagde han: “Denne mand er skør. Få ham væk herfra!”
David forlod Gat og gemte sig i en hule. Hans brødre bragte ham alle deres slægtninge, så de kunne være sikre fra Saul. David førte sine forældre til Moab og efterlod dem i kongens beskyttelse der.
Snart begyndte mænd at ankomme for at slutte sig til David. Det var mænd, der var i en eller anden form for problemer eller overvældet af gæld. Til sidst var der 400 mænd, som samledes omkring David, og han blev deres leder.
I mellemtiden gik edomitten Do’eg til Saul og sagde: “Jeg så Akimelek give David mad og Goliats sværd.”
Saul sendte bud efter Akimelek og alle 85 præster, som var med ham. “Hvorfor hjalp du denne Isajs søn? Du ved, han vil slå mig ihjel.”
Akimelek sagde: “Jeg troede, han var din trofaste tjener. Han er trods alt din svigersøn. Jeg vidste ikke, at der var problemer mellem jer.”
Saul vendte sig mod sine vagter. “Dræb disse mænd, dem alle sammen. De er på Davids side.”
Vagterne var chokerede. De turde ikke slå Herrens præsters ihjel.
Saul vendte sig så til Do’eg, og sagde: “Dræb alle disse mænd og alt, hvad de ejer.” Do’eg dræbte alle præsterne, deres hustruer, deres børn og endda deres husdyr. Kun én søn af Akimelek var i stand til at undslippe. Han løb hen og fortalte David alt, hvad der skete.

VIDEOER