Søg efter:
191 – Vasket med tårer

Lukas 7,36-50
En farisæer ved navn Simon inviterede Jesus ind i sit hus til et måltid. Når folk spiste dengang, lænede sig op ad en pude ved siden af bordet med fødderne bag sig.
Mens de spiste, kom en kvinde, som var kendt for at være en stor synder. Hun stillede sig bag Jesus og begyndte at græde. Hun knælede derefter ned og vaskede hans fødder med sine tårer. Hun slog håret ud og brugte det til at tørre hans fødder. Hun kyssede dem derefter og salvede dem med dyr olie.
Simon tænkte ved sig selv: ”Dette beviser, at Jesus ikke er en profet. Hvis han var det, ville han vide, hvilken slags kvinde det her er, og han ville ikke lade hende røre sig.”
Jesus vidste, hvad han tænkte. Han sagde:
“Simon, jeg har et spørgsmål til dig. To mænd skyldte penge til den samme bankmand. En skyldte 1000 kroner, mens den anden skyldte 100.000. Begge var ude af stand til at betale tilbage, hvilket betød, at de ville blive solgt til slaveri. I stedet besluttede bankmanden at eftergive deres gæld og sætte dem fri. Hvilken af disse mænd tænker du vil være mest taknemmelig over for bankmanden?”
Simon var hurtig til at svare. “Selvfølgelig den, der skyldte 100.000.”

Jesus sagde: “Du har fuldstændig ret. Jeg kom ind i dit hus, og du gav mig ikke vand til at vaske mine fødder. Se på denne kvinde. Hun sagde ikke et ord, men vaskede simpelthen mine fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår. Du tog ikke imod mig med et kys. Men denne kvinde er ikke holdt op med at kysse mine fødder. Du tilbød mig ikke olie for at friske op. Se, hun har salvet mine fødder med en generøs mængde dyr olie. Hvorfor gør hun det her? Det er fordi hendes synder er mange, og hun er taknemmelig for at blive tilgivet. De, der føler, at de har været gode hele deres liv, oplever ikke så dyb taknemmelighed.”

Han vendte sig mod kvinden. “Dine synder er tilgivet.” Dette chokerede dem, der sad omkring bordet, men Jesus fortsatte. “Gå i fred. Din tro har frelst dig.”

VIDEOER

206 – Spedalske, dommere og stolthed

Lukas 17,11-19 og 18,1-14
Da Jesus var på vej til Jerusalem, gik han gennem en landsby. Ti mænd med spedalskhed gik hen imod ham. Sygdommen betød, at de skulle holde sig på afstand af andre mennesker. Derfor råbte til ham på afstand: “Mester, forbarm dig over os.”
Jesus råbte tilbage: “Gå og bliv tilset af præsten!”
De så på hinanden og besluttede at gøre, som han sagde. Undervejs indså de, at de alle var helbredt.
En af de ti mænd var fra Samaria. Han vendte sig straks om og løb tilbage til Jesus. Han sang og lovpriste Gud, mens han gik. Han bøjede sig for Jesus og takkede ham.
Jesus så sig omkring og sagde: ”Blev I ikke alle ti helbredt? Hvor er de andre ni? Du er fra Samaria, men alligevel er du den eneste, der kommer tilbage og takker Gud.”
Jesus hjalp manden med at rejse sig. “Gå, din tro har helbredt dig.”

Senere underviste Jesus om vigtigheden af aldrig at blive modløs, når man beder. Han sagde: “Der var en dommer, som ikke frygtede Gud og var fuldstændig ligeglad med mennesker. I hans by var der en enke, som blev ved med at gå til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!’ Først nægtede dommeren at hjælpe hende. Til sidst sagde han: ‘Jeg er ligeglad med, hvad der sker med denne kvinde, men jeg vil alligevel hjælpe hende, for jeg er træt af, at hun generer mig.’”
Jesus sagde: “Du bør gå til Gud med den samme beslutsomhed. Men du har en fordel i forhold til enken. Dommeren brød sig ikke om hende, men I har en himmelske far, som elsker jer og gerne vil hjælpe jer.”

Jesus fortalte endnu en historie, da han lagde mærke til, at nogle troede, de var bedre end andre. Han sagde: “To mænd gik til templet for at bede. Den ene var en farisæer, som blev hædret af alle. Den anden var en skatteopkræver, som alle hadede og anså for at være landsforræder. Farisæeren stod på et fremtrædende sted og bad. ‘Gud, jeg er glad for, at jeg ikke er som andre mennesker – som dem, der er grådige eller uærlige – eller som dem, der er utro mod deres koner. Jeg er især glad for, at jeg ikke er som den elendige skatteopkræver derovre. Herre, som du ved, faster jeg to gange om ugen og giver dig en tiendedel af alt, hvad jeg tjener.’ Tolderen stod afsides. Han slog sig for brystet i skam. Han sagde: ‘Gud, jeg ved, at jeg er en synder. Vær mig synder nådig!.'”

Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

VIDEOER