Søg efter:
106 – Tamar

2 Samuel 13
Amnon var Davids ældste søn – og hans favorit. Amnon havde alt, han ønskede sige, undtagen én ting. Han ville have sin halvsøster Tamar. Hun var smuk og jomfru. Han tænkte på hende hele tiden. Han blev bogstaveligt talt syg og ville ønske, at han kunne gå i seng med hende.
Han havde en fætter, der var kendt for at være listig. Da han hørte, hvordan Amnon havde det, kom han med en plan. Han sagde: “Læg dig i din seng, som om du er syg. Når kongen spørger efter dig, så sig til ham, at du vil have Tamar til at komme og lave noget brød på dit værelse. Fortæl ham, at du vil have, at hun skal give dig det.”
Amnon fulgte denne plan, så kongen bad Tamar om at gå og hjælpe sin bror med noget mad. Mens hun var der, sendte Amnon alle tjenerne ud af lokalet. Da hun rakte ham noget mad, greb han hende og sagde: “Kom og læg dig hos mig!”
Hun bønfaldt ham: “Nej! Stop! Det ville være en forfærdelig synd. Du bringer skam over mig. Spørg kongen, og han vil give mig til dig. Han vil give dig hvad som helst.”
Men Amnon ville ikke lytte. Han trak hende ind i sengen og voldtog hende. Men da han var færdig, ville han ikke længere have hende. Faktisk hadede han hende. Han sagde: “Gå din vej!”
Hun råbte: “Nej! Send mig ikke væk! Det, du har gjort, er forkert, men det er værre at sende mig væk.”
Han råbte efter sin tjener. “Få denne kvinde væk herfra og lås døren bag hende.”
Efter Tamar var blevet sendt ud, rev hun det tøj, som viste at hun var jomfru, i stykker.
Hendes bror var Absalom. Så snart han hørte hvad der skete, lovede han at dræbe Amnon. Men han vidste, at det skulle planlægges nøje. Han fik sin søster til at flytte ind i sit hus. Han sagde til hende: “Prøv nu at få det ud af dine tanker og sig ikke noget til nogen.”

Fra den dag af var Tamar ked af det og sørgmodig, og Absalom holdt helt op med at tale til Amnon. Kongen blev rasende, da han hørte om voldtægten. Alligevel gjorde han ikke noget ved det.
To år senere holdt Absalom en fåreklipningsfest og inviterede alle Davids sønner. Han sørgede for, at Amnon ville være der. Absalom sørgede for en stor banket til lejligheden. Alle havde rigeligt at spise og drikke.
Absalom bad tjenerne om at holde øje med Amnon. Han sagde: “Vent, til han har fået rigeligt at drikke, og dræb ham så. Vær ikke bange. Der sker jer ikke noget, for I følger jo mine ordrer.” De gjorde præcis, som de fik besked på. Da tiden var inde, dræbte de Amnon. De andre sønner løb for deres liv.
Nyheden herom nåede hurtigt kongen. Han fik at vide, at Absalom havde dræbt alle kongens sønner. David rev sit tøj og faldt til jorden. Men bagefter hørte han, at det ikke var sandt. Kun Amnon var død. De sagde: “Absalom har planlagt dette, siden hans søster blev voldtaget.”
Til sidst kom Davids andre sønner og de gik hen til kongen og græd sammen.
Absalom flygtede til et naboland og gemte sig for sin far. David sørgede over Amnon i tre år.

029 – Juda og Tamar

Første Mosebog 38
Juda var Jakobs fjerde søn. På et tidspunkt forlod han sine brødre for at bo alene. Han giftede sig med en Kana’anæisk kvinde, som fødte tre sønner. Da tiden var inde, fandt Juda en hustru til sin ældste søn. Hun hed Tamar.
Desværre var den ældste søn ond, og Gud slog ham ihjel. Juda bad sin anden søn om at have sex med Tamar, så hans ældste bror kunne få en arving og familienavnet blive bevaret.
Den anden søn havde sex med Tamar, men brød sig ikke om tanken om at skaffe et barn til sin bror. Derfor afbrød han samlejet med Tamar, så hun ikke kunne blive gravid. Dette gjorde Gud vred, og han dræbte den anden søn.
Juda sagde da til Tamar: “Tag hjem og bo som enke i din fars hus. Jeg giver dig min yngste søn, når han bliver stor.” Så hun gjorde, som hun fik besked på.
Der gik flere år, og alligevel gav Juda ikke Tamar sin yngste søn. Han var bekymret for, om hans sidste søn ville dø ligesom sine brødre. Alligevel kunne hun se, at den yngste nu var gammel nok til at gifte sig.
Omtrent på samme tid døde Judas kone. Bagefter rejste han og hans ven til et sted for at klippe får. Det blev fortalt til Tamar, som straks skiftede tøj, så hun ikke lignede en enke. Hun dækkede derefter sit ansigt med et slør.
Hun satte sig ud til vejen, hvor hendes svigerfar skulle komme forbi. Han så hende og antog, at hun var en prostitueret, fordi hun bar slør over sit ansigt. Han vidste ikke, at hun var hans svigerdatter. Han sagde til hende: “Lad mig sove hos dig.”
“Hvad vil du give mig?”
Han sagde: “Når jeg kommer til min hjord, sender jeg dig en ung ged.”
Hun sagde: “Jeg vil have sex med dig, men du skal efterlade noget hos mig, så jeg kan være sikker på, at du sender mig den unge ged.”
“Hvad vil du have?”
Hun sagde: “Jeg vil have din vandrestav og den ring, du har i snoren om halsen.”
Han gav hende disse ting og havde så sex med hende, og hun blev gravid.
Hun tog så hjem, tog sit slør af og tog endnu en gang sit enketøj på.
Da Juda kom til sin flok, bad han en ven om at tage den unge ged tilbage til den prostituerede. Han sagde: “Sørg for at få de ting, jeg efterlod hos hende.”
Da vennen kom derhen, kunne han ikke finde hende. Han spurgte nogle mænd, der boede i det område: “Hvor er den prostituerede, der sidder ved denne vej?” De sagde: “Der har aldrig siddet en prostitueret ved denne vej.”
Vennen gik tilbage og fortalte alt dette til Juda. Han lo: “Så lad hende beholde de ting, jeg gav hende. Jeg forsøgte at opfylde min del af aftalen.”
Tre måneder senere fik Juda fortalt: “Din svigerdatter klædte sig ud som en prostitueret, og nu er hun gravid.”
Juda blev rasende og råbte: “Få hende hernen, så brænder vi hende!”
Da de fik fat i hende, sendte hun en besked til sin svigerfar, som lød: “Jeg kan identificere manden, der gjorde mig gravid. Disse ting tilhører ham. Genkender du dem?”
Så snart han så sin ring og vandrestav, vidste han, hvad der var sket. Han sagde: “Hun er et bedre menneske end mig. Jeg lovede at give hende min yngste søn, men gjorde det ikke.”
Hun fødte tvillingedrenge. Da de blev født, stak et af dem hånden ud. Jordemoderen bandt en lys tråd om den og sagde: “Dette er den førstefødte.”
Pludselig trak barnet hånden ind igen, og det andet barn blev født. Så de kaldte dette barn Peres, som betyder “Bryd ud.” Så blev hans bror født. På grund af den lyse, røde tråd på hans håndled kaldte de ham Zera, som betyder “Lys”.