Søg efter:
38 – De ti plager

Anden Mosebog 7-9
Herren sagde til Moses og Aron at de skulle gå til Farao om morgenen, når han gik tur ved Nilen. Moses sagde: “Fordi du nægter at befri vores folk, vil vandet i Egypten blive til blod. Fiskene vil dø, og vandet vil blive udrikkeligt.” Aron slog derefter vandet med sin stav, og det blev til blod.
Hofmagikerne forvandlede også noget vand til blod. Derfor ignorerede Farao Moses og Aron. Snart blev vandet i hele landet til blod og var udrikkeligt. Folket måtte grave brønde for at finde ferskvand.
Efter syv dage sagde Moses til Farao: “På grund af din stædighed vil frøer angribe dit land.”
Så strakte Aron sin stav ud, og frøer begyndte at komme op ad floderne og søerne. Hofmagikerne fik også nogle frøer til at dukke op.
Snart var der frøer overalt. De kom ind i folks huse og i deres mad – endda i deres senge!
Farao sagde til Moses: “Jeg har ombestemt mig. Dit folk kan gå ud i ørkenen og tilbede deres Gud. Bed ham om at fjerne frøerne.”
Moses spurgte: “Hvornår vil du have frøerne til at være væk?” Farao sagde: “I morgen.”
Næste dag døde frøerne, og folk samlede dem i store bunker. Snart begyndte de at stinke! Farao ændrede derefter mening og nægtede at lade folket gå.
Dernæst slog Aron jorden med sin stav, og støvet blev til lus. Snart blev alle mennesker og dyr i hele Egypten inficeret med lus. Faraos magikere var ikke i stand til at gøre dette. De sagde til Farao: “Dette er Guds finger!” Alligevel ville han ikke lade folk gå.
Dernæst sendte Gud sværme af fluer for at dække landet. Men der var ingen fluer i den del af Egypten, hvor hebræerne boede.
Farao gik med til at lade folket gå. Moses sagde, at fluerne ville være væk næste dag, men han tilføjede: “Pas på. Skift ikke mening igen!” Det var dog præcis, hvad han gjorde. Da fluerne var væk, nægtede Farao at lade folket gå.
Gud sendte en plage over husdyrene, men igen ramte den ikke Israels husdyr. Farao blev mere stædig og nægtede at lade hebræerne gå.
Moses tog en håndfuld aske og smed den op i luften. Det blev til et fint støv, der spredte sig gennem hele Egypten og forårsagede bylder på alle mennesker og dyr.
Farao blev vred og nægtede at lytte til Moses. Gud havde fortalt Moses, at Farao ville opføre sig netop sådan.
Moses gik til Farao med et særligt budskab fra Gud. Han sagde: “Hidtil har jeg holdt min hånd tilbage mod dig. Nu vil mine plager blive rettet mod dig og dit folk. Når jeg er færdig, vil alle folkeslag på jorden vide, at jeg er Herren! I morgen sender jeg en haglstorm, som du aldrig har set før! Alle mennesker og dyr skal opholde sig i beskyttelsesrum, ellers dør de!”
Næste dag kom voldsomt hagl blandet med ild ned og ødelagde de afgrøder, der var på markerne. Alligevel faldt haglene ikke i det område, hvor israelitterne boede.
Farao kaldte på Moses og Aron. “Jeg ved, at jeg har syndet. Jeg tager fejl, og Gud har ret. Bed ham om at stoppe denne storm. Jeg lader dit folk gå.”
Moses sagde: “Denne storm vil stoppe, så snart jeg går herfra.” Han begyndte at gå, og vendte sig så mod Farao. “Jeg ved, at du ikke frygter Gud.”
Og det var sandt. Så snart Farao så stormen og haglen stoppe, vendte han sig stædigt mod Gud og Israels folk.

VIDEOER

39 – Den første påske

Anden Mosebog 10-13
Moses gik til Farao og sagde: “Hvis du ikke lader israelitterne gå, vil Gud sende græshopper, som du aldrig har set. De vil dække landet og spise alt, der ikke blev ødelagt af haglen.”
Faraos embedsmænd bad ham: “Lad dem dog gå! Egypten er allerede ødelagt!” Da sagde Farao til Moses: “Mændene kan gå ud i ørkenen og tilbede.”
Moses sagde: “Når vi går, tager vi alle med os – mænd og kvinder, unge og gamle. Vi tager også vores dyr med.”
Farao blev vred: “Absolut ikke!” Han fik dem derefter smidt ud af sin tronsal.
Næste dag rakte Moses sin stav ud, og græshopperne kom. Aldrig havde sådan en sværm af græshopper invaderet Egypten. De spiste alle grønne ting på jorden. De var overalt og invaderede endda husene.
Farao kaldte på Moses. Han sagde: “Jeg angrer min synd. Bed din Gud om at fjerne græshopperne.” Moses bad til Gud, og en vind førte græshopperne ud i Det Røde Hav. Da de var væk, vendte Farao sig igen mod Gud og israelitterne.
Gud bad derefter Moses om at række sin hånd mod himlen. Da han gjorde det, dækkede mørket Egyptens land. Det var så tykt, at folk kunne mærke det, og de kunne ikke se noget. Det varede i tre dage. Alligevel havde israelitterne lys i deres hjem.
Farao kaldte Moses til sig og sagde: “Jeg vil give dit folk lov til at tilbede i ørkenen, men efterlad jeres hjorde og kvæg.”
Moses rystede på hovedet. “Nej! Vi tager alt og alle med os, inklusive dyrene.”
Farao blev endnu en gang vred.

Herren sagde til Moses: “Jeg vil bringe endnu en plage over egypterne, og så vil Farao lade folket gå. Ja, han vil insistere på, at du går! Giv nu folket disse instrukser: Hver familie skal udvælge et etårigt hanlam uden skavanker. De skal dræbe det og smøre dets blod over døren og på dørstolperne. Folk skal blive inde i deres huse. De vil ikke være sikre uden for deres huse.
Steg lammekødet og spis det med rejsetøj og sandaler på, som om I har travlt. Hvis det er for meget for én familie at spise det hele, så inviter en anden familie til at dele lammet.
Ved midnatstid vil jeg drage rundt i Egyptens land og dræbe de førstefødte af hver familie – fra Faraos hus ned til den laveste træl. Men når jeg ser blodet på jeres huse går jeg forbi jer og slår ikke jeres førstefødte ihjel.”
Israelitterne gjorde præcis som Gud havde befalet. Den nat gik Herren gennem Egyptens land og dræbte de førstefødte i hver familie. Han dræbte endda de førstefødte af deres husdyr. Der var højlydt gråd og skrig om natten, fordi ingen familier undslap Guds dom, undtaget israelitternes huse, hvor der var blod på dørstolperne.
Farao kaldte på Moses og Aron og råbte: “Gå! Gå! Tag dit folk, tag jeres dyr, og gå!”

Alle egypterne ville have folket til at gå, fordi de var bange for, at de alle skulle dø! De gav dem ting lavet af guld og sølv. Så folk gik, mens det endnu var nat.
Fra den dag af skulle israelitterne holde påske hvert år. Det skulle være en påmindelse om, hvad Gud gjorde for dem den nat.

VIDEOER