Søg efter:
jan 18 2022
258 – Johannes Åbenbaring

Johannes Åbenbaring 1 og 4 – 5
Johannes blev forvist til øen Patmos, fordi han var kristen og forkyndte Guds ord. På Herrens dag tilbad han i Ånden. Pludselig hørte han en høj stemme bag sig. Det lød som et trompetstød, der sagde: “Du kommer til at se fantastiske ting. Skriv det hele i en bog og send det til de syv kirker i Asien.”
Johannes vendte sig om for at se, hvem der talte. Der, lige foran ham, var der syv guldlampestager med Menneskesønnen stående midt imellem dem. Han var iført en lang kjortel med et guldskær over brystet. Hans hår var hvidt som uld – ja, som sne! Hans øjne var som ild og hans fødder som poleret bronze. Hans stemme tordnede som mægtige havbølger. Han holdt syv stjerner i sin højre hånd, og da han talte, var det som et skarpt, tveægget sværd, der kom fra hans mund. Hans ansigt skinnede som solen!

Johannes faldt til jorden, som om han var død. Menneskesønnen lagde sin hånd på Johannes og sagde: “Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste. Jeg er den levende. Ja, jeg døde, men se… jeg er i live for evigt! Jeg har dødens og gravens nøgler. Skriv, hvad du ser – om de ting, der sker nu, og de ting, der vil ske i fremtiden.”
Johannes fik at vide, hvad han skulle skrive til de syv kirker. Og derefter så han en dør i himlen, der stod åben. Pludselig sagde den samme stemme, der blæste som en trompet, til Johannes: “Kom herop!” Øjeblikkeligt var hans ånd i himlen, og han så en trone og nogen sidde på den. Der var en regnbue omkring tronen. Johannes så da, at der var fireogtyve ældste ved siden af tronen, men hver af dem sad på sin egen trone. De var klædt i hvidt og iført guldkroner.
Der var også fire himmelske væsener, og de tilbad Gud hele dagen og hele natten og sagde: “Hellig, hellig, hellig er Herren Gud, den Almægtige!”
Lynglimt og tordens bulder kom fra tronen. Foran var der syv flammende fakler, som var Guds syv ånder. Også foran tronen så Johannes et skinnende hav af glas, der funklede som krystal.

Han fokuserede på den, der sad på tronen og så, at han havde en rulle i hånden. Den blev forseglet med syv segl. En stærk engel råbte: “Hvem er værdig til at bryde seglene på denne rulle og åbne den?” Ingen var i stand til at åbne rullen og læse den – ingen i himlen eller på jorden.
Da Johannes så det, begyndte han at græde, fordi ingen var værdig. En af de fireogtyve ældste vendte sig mod ham og sagde: “Hold op med at græde! Se, løven af Judas stamme har vundet sejren. Han er arvingen til Davids trone, og han er værdig til at åbne rullen.”

Johannes så da et lam, der var blevet slagtet, men som nu stod blandt de ældste. Lammet trådte frem og tog rullen fra den, der sad på tronen. Da Lammet gjorde det, faldt de himmelske væsener og de ældste ned foran ham og sang en ny sang. Så kom millioner af engle og sluttede sig til dem. Sammen sang de alle: “Værdig er Lammet!”

Fortsættes i næste kapitel

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
179 – Vismænd fra Østen

Mattæus 2
Da Jesus var omkring 2 år gammel, kom nogle mænd fra et andet land på besøg. Deres forskning havde overbevist dem om, at der en dag ville komme en frelser til Israel. De studerede stjernerne og så tegn, der indikerede, at denne konge endelig var blevet født.
De tog til Jerusalem og talte med Herodes, kongen over Israel. De sagde: “Hvor er barnet, som er jødernes nye konge? Vi ser hans stjerne, og vi er kommet for at tilbede ham.”
Herodes var ond og grusom. Han blev vred, da han hørte nyheden om en anden konge. Alligevel beherskede han sig og fortalte mændene, at han ville undersøge sagen. Han kaldte på præsterne og lærerne og spurgte: “Hvor siger Skriften, at Messias skal fødes?”
De svarede: “Han skal fødes i Betlehem.”
Herodes gik tilbage til sine besøgende og bad om at høre mere om de himmelske tegn og præcis hvornår den kongelige stjerne først dukkede op. Så sagde han til dem: “Gå til Betlehem. Når I har fundet barnet, så meld tilbage til mig. Jeg vil også gerne tilbede ham.”

Mændene rejste de få kilometer til Betlehem og gik lige til huset, hvor Josef, Maria og Jesus nu boede. De bøjede sig for Jesus og tilbad ham. De gav ham gaver af guld, røgelse og myrra.
Gud advarede disse mænd om, at de ikke skulle vende tilbage til Herodes, så de undgik Jerusalem og rejste hjem en anden vej. Den nat viste en engel sig for Josef. “Herodes vil sende soldater for at dræbe barnet. Tag til Egypten og bliv der, indtil jeg siger, at I må vende tilbage.” Så stod Josef op om natten og tog sin familie med til Egypten.
Herodes blev vred, da han indså, at mændene havde været ulydige mod ham. Han sendte soldater til Betlehem og lod alle de unge drenge op til to år gamle blive slået ihjel.

Med tiden døde Herodes, og englen fortalte Josef, at det var sikkert at vende tilbage til Israel. Alligevel besluttede han at flytte sin familie til Nazareth i stedet for at tage tilbage til Betlehem.
Jesus voksede og blev stærk. Han var fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
206 – Spedalske, dommere og stolthed

Lukas 17,11-19 og 18,1-14
Da Jesus var på vej til Jerusalem, gik han gennem en landsby. Ti mænd med spedalskhed gik hen imod ham. Sygdommen betød, at de skulle holde sig på afstand af andre mennesker. Derfor råbte til ham på afstand: “Mester, forbarm dig over os.”
Jesus råbte tilbage: “Gå og bliv tilset af præsten!”
De så på hinanden og besluttede at gøre, som han sagde. Undervejs indså de, at de alle var helbredt.
En af de ti mænd var fra Samaria. Han vendte sig straks om og løb tilbage til Jesus. Han sang og lovpriste Gud, mens han gik. Han bøjede sig for Jesus og takkede ham.
Jesus så sig omkring og sagde: ”Blev I ikke alle ti helbredt? Hvor er de andre ni? Du er fra Samaria, men alligevel er du den eneste, der kommer tilbage og takker Gud.”
Jesus hjalp manden med at rejse sig. “Gå, din tro har helbredt dig.”

Senere underviste Jesus om vigtigheden af aldrig at blive modløs, når man beder. Han sagde: “Der var en dommer, som ikke frygtede Gud og var fuldstændig ligeglad med mennesker. I hans by var der en enke, som blev ved med at gå til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!’ Først nægtede dommeren at hjælpe hende. Til sidst sagde han: ‘Jeg er ligeglad med, hvad der sker med denne kvinde, men jeg vil alligevel hjælpe hende, for jeg er træt af, at hun generer mig.’”
Jesus sagde: “Du bør gå til Gud med den samme beslutsomhed. Men du har en fordel i forhold til enken. Dommeren brød sig ikke om hende, men I har en himmelske far, som elsker jer og gerne vil hjælpe jer.”

Jesus fortalte endnu en historie, da han lagde mærke til, at nogle troede, de var bedre end andre. Han sagde: “To mænd gik til templet for at bede. Den ene var en farisæer, som blev hædret af alle. Den anden var en skatteopkræver, som alle hadede og anså for at være landsforræder. Farisæeren stod på et fremtrædende sted og bad. ‘Gud, jeg er glad for, at jeg ikke er som andre mennesker – som dem, der er grådige eller uærlige – eller som dem, der er utro mod deres koner. Jeg er især glad for, at jeg ikke er som den elendige skatteopkræver derovre. Herre, som du ved, faster jeg to gange om ugen og giver dig en tiendedel af alt, hvad jeg tjener.’ Tolderen stod afsides. Han slog sig for brystet i skam. Han sagde: ‘Gud, jeg ved, at jeg er en synder. Vær mig synder nådig!.'”

Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
215 – Indtoget i Jerusalem

Matthæus 21,1-11 og Markus 11,1-11 og Luk 19,28-44 og Johannes 12,1-19
Jesus og hans disciple blev inviteret ind i et hjem til et måltid. Lazarus blev også inviteret, og Martha hjalp med at tjene. Mens de spiste, hældte deres søster Maria dyr olie på Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset var fyldt med lugten af den parfumerede olie.
Judas Iskariot sagde: “Herre, den olie var spildt! Den kunne være solgt, og pengene kunne være givet til de fattige.” Han brød sig egentlig ikke om de fattige, men havde ansvaret for disciplenes penge og stjal fra dem.
Jesus sagde: “Lad hende være i fred. I kan altid hjælpe de fattige, men mig har I ikke altid. Maria har salvet mig til min begravelse. Og efterhånden som evangeliet spredes over hele verden, vil folk høre om, hvad hun gjorde.”

Næste dag gik Jesus til Oliebjerget. Han sagde til to af sine disciple: “Gå ind i landsbyen, og der vil I finde et æsel med sit føl. Løs dem og bring dem til mig. Hvis nogen spørger, hvad I laver, så sig til dem, at Herren har brug for dem.”
De to gik ind i landsbyen og fandt æslet og føllet. Mændene løsnede dem og begyndte at gå væk. Ejerne sagde: “Hvad laver I?” De svarede: “Herren har brug for dem,” og så han lod dem gå. Derfor førte disciplene æslet og føllet til Jesus.
Imens Jesus red på vejen, kom folk og bredte deres klæder ud foran ham. Der kom flere og flere, imens han red ned ad Oliebjerget. De skar palmegrene og lagde dem på vejen.
Folk råbte og priste Gud for alle de mirakler, de havde set. “Velsignet være kongen, som kommer i Herrens navn!” Mens Jesus fortsatte, råbte de: “Hosianna! Hosianna til Davids søn.”
Nogle af farisæerne sagde til Jesus: “Hører du, hvad dine disciple siger? Få dem til at holde op!”
Jesus sagde: “Hvis de holder op, vil stenene begynde at råbe.”

Da han var tæt på at ride ind i byen, standsede han og begyndte at græde. Han sagde: “Jerusalem! Jerusalem! Hvis du bare vidste det! I dag er en særlig dag for dig. En dag, der vil bringe dig fred. Men dine øjne er tildækket, så du ikke kan se. En mægtig hær vil ødelægge dig. Alt sammen fordi du ikke anerkendte tidspunktet for Guds komme til dig.”
Han og folkemængden fortsatte ind i Jerusalem. Hele byen var rystet over begivenheden. Besøgende fra andre lande spurgte: “Hvem er det?” Folket sagde: “Det er profeten Jesus fra Nazaret.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
117 – Templet bygges

1 Kongebog 5 – 9 og 2 Krønikebog 2 – 7
Salomon vidste, at det var hans ansvar at bygge Herrens tempel. Derfor samlede han en stor arbejdsstyrke og skaffede dem alle de materialer, de havde brug for. Han fik cedertræ af kong Hiram af Libanon, som havde været en ven af David.
Hele byggeriet tog syv år, men der lød ikke larm af værktøj på tempelpladsen i al den tid fordi alt var samlet andre steder. De indvendige vægge var fuldstændig dækket af cedertræ. Det allerhelligstes vægge var dækket af rent guld. Alle kar, inventar og redskaber til tilbedelse var også lavet af guld. Han lavede også et sted for ikke-jøder, som ønskede at komme til templet og bede.
Da templet var færdigt, samlede kong Salomo lederne fra alle Israels stammer. Præsterne gik hen og hentede Pagtens Ark. Det eneste i den på det tidspunkt var de to stentavler, som Moses havde lagt der. Da præsterne bar arken mod templet, blev der ofret hele vejen. Til sidst ankom de, og Pagtens Ark blev sat ind i det Allerhelligste.
Pludselig fyldte Herrens herlighed templet som en sky. Det var så tyk en sky, at præsterne måtte stoppe, hvad de var i gang med.

Kongen takkede Gud. Han vendte sig dernæst mod folket og gav dem en velsignelse og en indvielsesbøn. Til sidst stillede han sig foran Herrens alter og bad. Han bad Gud om at høre sit folk, når de bekendte deres synder og bad om tilgivelse. Han bad også Gud om at høre hedninger, der bad i templet.
Sammen ofrede hele Israels folkeslag til Gud og indviede templet til Herren. Denne fest varede i fjorten dage. Da det var overstået, vendte folk tilbage til deres hjem.
Gud mødtes derefter med Salomon for anden gang. Han sagde: “Jeg har hørt din bøn og har indviet dette hus til mig selv. Hvis du går med mig, som din far gjorde, vil jeg etablere dit rige for evigt. Men hvis du eller dine efterkommere ikke adlyder mine bud og begynder at tilbede andre guder, så forlader jeg huset og det bliver en skændsel. Så vil jeg fjerne Israels folk fra dette land.”

I de næste tretten år byggede Salomo et hus til sig selv. Derefter byggede han flere byer. Han etablerede en stor arbejdsstyrke til alle sine byggeprojekter. Der var ingen anden konge i hele verden som Salomo.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
101 – Pagtens ark flyttes

Anden Samuelsbog 6 og 1 Krønikebog 13, 15 – 17
Pagtens Ark var blevet ignoreret under Sauls regeringstid som konge. David besluttede at flytte den til sin nye hovedstad. Han sendte en besked til hele Israel, hvor han inviterede dem til at komme med ham til denne store begivenhed.
Folk var enige om, at det var det rigtige at gøre. Desværre fulgte de ikke Guds instrukser om, hvordan arken skulle flyttes. I stedet satte de den på en ny vogn og trak den med et hold okser.
Da vognen bevægede sig mod Jerusalem, gik kongen og folket og festede. De sang og spillede på instrumenter.
Pludselig snublede en af okserne og rystede vognen. En mand ved navn Uzza rakte ud for at holde arken stabil. I det øjeblik han rørte ved den, slog Gud ham, og han faldt til jorden og døde.
David var chokeret og forvirret. Han vidste ikke, hvorfor Gud havde gjort dette. Han havde brug for tid til at tænke over, hvad han skulle gøre, så han satte Pagtens Ark i et nærliggende hus. Den blev stående der i tre måneder. Al den tid velsignede Herren familien, som boede der.

David hørte, hvordan Gud velsignede familien, så han besluttede endnu en gang at flytte Arken til Jerusalem. Denne gang bad han levitterne om at rense sig og følge instrukserne som Moses gav om, hvordan Pagtens Ark skulle bæres.
Israels folk var begejstrede, da arken kom ind i Jerusalem. De ofrede til Herren, råbte af glæde og blæste i trompeter. David tog alt sit ydre tøj af og dansede rundt. Alle glædede sig sammen.
Mikal kiggede ud ad vinduet og var chokeret over at se sin mand springe rundt foran arken. Hun syntes, det var ulækkert.
David anbragte arken i et særligt telt, han havde stillet op. Ofre og brændofre blev givet til Herren. David velsignede folket og gav dem mad at spise.
Mikal konfronterede sin mand, da han gik hjem. Hun sagde: “Det, du gjorde, var skammeligt. Du tog dit tøj af og sprang rundt som et fjols foran almindelige slavepiger.”
David sagde: “Jeg ydmygede mig for Herren. Og ja, jeg vil gøre det igen. De almindelige mennesker, du talte om, vil ære mig resten af deres liv.”
Mikal levede hele sit liv uden nogensinde at få børn.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
45 – Tabernaklet

2. Mosebog 33–40
Fordi Israels folk havde tilbedt guldkalven, gik Moses op på bjerget og bad Herren tilgive dem. Han sagde: “Herre, dit folk har syndet mod dig. Hvis du vil tilgive deres synder …” Han kunne ikke fortsætte, men sagde til sidst: ”Hvis du ikke kan tilgive dem, så slet mig fra din bog.”
Herren sagde: “Jeg sletter ikke dit navn fra min bog, men jeg vil udslette navnene på de mennesker, der syndede mod mig.” Så slog Gud folket med en pest, og mange døde.
Derefter sagde Herren til Moses: “Før dit folk til det land, jeg lovede dem. Jeg vil ikke tage med dig, men jeg sender min engel til at vejlede dig. Hvis jeg levede blandt disse stædige mennesker et øjeblik længere, ville jeg ødelægge dem.”

Moses gik ned og fortalte folket, at Gud ikke ville bo iblandt dem. Folk brød sammen og græd. De sørgede over, at deres synd havde kostet dem så meget.
Moses gik uden for lejren og rejste et telt, så han kunne tale med Herren. Mens folket så på, dalede Guds røgsky og stillede sig foran teltet. Der talte Moses og Gud.
Moses sagde: “Hvis jeg er din ven, og hvis du elsker mig, så bo iblandt os. Vi vil have dig til at lede os. Hvis du nægter, så bliver vi her. Lad os ikke gå. Uden dig hos os er vi ikke anderledes end andre!”
Herren svarede: “Du er min ven, og jeg elsker dig. Derfor vil jeg gøre, som du har bedt om.”
Så sagde Herren til Moses, at han skulle skære yderligere to stentavler ud og tage dem med op på bjerget. Dernæst sagde Herren: “Dette er min pagt med dig og dit folk. Jeg vil føre folket ud af Kana’an med store mirakler, men I skal adlyde mine befalinger.” Moses blev på bjerget og nedskrev alle Guds love og befalinger. Han skrev også de ti bud på de to stentavler. Han var der i fyrre dage og fyrre nætter og spiste ikke brød og drak ikke vand.

Bagefter gik han tilbage til folket med Guds befalinger. Han var ikke klar over, at hans ansigt lyste på grund af al den tid, han havde tilbragt med Herren. Dette gjorde israelitterne bange, så Moses bar et slør, da han talte til folket. Han fortalte dem alle de befalinger, Herren havde givet ham.
Han sagde: “Det er tid til at bygge tabernaklet, Guds bolig. Derfor skal de, der er villige til at give et offer til Herren, bringe guld, sølv, bronze, specielt garn, fint linned, dyreskind, træ, olier, krydderier, sten og ædelstene. Vi har brug for dygtige håndværkere, der vil dedikere sig til at bygge tabernaklet, teltet, der skal omgive det, og møblerne indeni.”

Næste dag begyndte folk at bringe de ting, der var nødvendige for at bygge tabernaklet. Dygtige håndværkere kom for at udføre arbejdet. Dag efter dag bragte folket deres gaver, indtil Moses til sidst sagde: “Ikke flere ofre nu. Der er mere end nok!”
Folket var omhyggelige med at bygge tabernaklet præcis som Gud havde sagt til Moses. Det var afsluttet præcis to år efter, at de forlod Egypten. Moses inspicerede arbejdet og så, at de havde gjort, som Herren havde befalet, så han velsignede dem.
Dernæst kom en sky og svævede over teltet. Mens folket så på, fyldte Herrens herlighed tabernaklet. Så fra den dag af, på alle deres rejser, var Herren med dem.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen