Tjeneste – Carsten Riis Jensen

Ikke-kategoriseret

jan 17 2022

225 – Missionsbefaling og himmelfart

Matthæus 28,16-20 og Lukas 24,47-53 og Apostlenes Gerninger 1
Disciplene tog til Galilæa, til bjerget, hvor Jesus først havde udvalgt dem til at være hans disciple. Han dukkede pludselig op, og de tilbad ham. Han sagde: “Jeg giver jer myndighed til at prædike. Gå til alle folkeslagene og gør dem til mine disciple. Døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Lær dem, hvad jeg har lært jer. Husk, jeg er altid med dig.”

I 40 dage efter at han var opstået fra de døde, brugte Jesus tid sammen med sine disciple på at lære dem ting om Guds rige. Han viste sig også for mange andre, blandt andet for en skare på over 500 mennesker.
Han førte derefter sine disciple til Oliebjerget. Han sagde: “Forlad ikke Jerusalem, før I har modtaget løftet fra Gud Fader. Johannes døbte med vand, men nu skal I døbes med Helligånden.”
De sagde: “Herre, er det nu, du skal gøre Israel til et rige igen?”
Jesus sagde: “Kun Faderen ved, hvornår det vil ske. I mellemtiden skal I sprede den gode nyhed om, at mennesker kan modtage syndernes forladelse. Vent i Jerusalem, indtil Helligånden kommer over jer. Han vil give jer kraft til at sprede denne gode nyhed. Begynd i Jerusalem og derefter til hele landet, inklusiv Samaria. Dernæst skal I rejse rundt i hele verden.”

Jesus velsignede dem derefter. Da han havde gjort det, blev han løftet op og forsvandt i en sky. Disciplene stod og kiggede op. To mænd, klædt i hvidt, dukkede op ved siden af dem. De sagde: “Hvorfor står I der og ser ind i himlen? I så Jesus stige op. Han kommer tilbage på samme måde.”

Så tog disciplene tilbage til Jerusalem. De mødtes i et lokale med andre troende, både mænd og kvinder. Maria, Jesu mor, var der, såvel som hans brødre. Alle de troende var af samme sind og brugte denne tid i bøn.
På et tidspunkt stod Peter og talte med gruppen. Han sagde: “Judas opfyldte Skriften, da han førte vagterne ind i haven og forrådte Jesus. Judas var en af os, og havde alle privilegierne ved denne tjeneste. Alligevel solgte han det hele for en pris. For de penge købte han en mark, og i dag hedder den ‘Blodmark’. Vi har brug for, at en anden overtager hans plads blandt apostlene. Lad os vælge en mand, men sørg for at det er en, som har været sammen med os lige siden Jesus blev døbt af Johannes. Den person, vi vælger, skal have set alle de mirakler Herren udførte, indtil han blev taget fra os til himlen. Sammen med os skal han vidne om Jesu opstandelse.”

To mænd blev udvalgt til endelig behandling. Folket bad og kastede derefter lod for at træffe den endelige beslutning. Matthias blev valgt.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 16 2022

141 – Jehu

2 Kongebog 9,1-29
Elisa udvalgte en af de unge profeter. Han sagde til ham: “Tag denne flaske olie og gå til Jehu. Han er sammen med de andre hærførere, så bed om at tale alene med ham. Du skal salve ham til konge af Israel. Når du er færdig, skal du åbne døren og løbe væk.”
Den unge profet fandt Jehu sammen med de andre hærførere og sagde: “Jeg har en besked til dig.”
De to gik ind i huset. Den unge profet hældte olie på Jehus hoved og sagde: “Her er budskabet fra Herren: ‘Jeg salver dig til konge over Israel. Du skal dræbe hele Akabs husstand. Hver mand i hans familie skal dø. Jezabel vil blive spist af hundene.’”
Derefter åbnede den unge mand døren og løb væk.

Jehu gik tilbage til sine venner. De sagde: “Hvad ville den skøre profet?”
“I ved, hvordan de er. Han blev ved og ved om ingenting.”
De sagde: “Du fortæller ikke sandheden. Hvad sagde han?”
“Jamen, han sagde en interessant ting. Han sagde: ‘Jeg salver dig til konge af Israel.’
De andre sprang op og spredte deres kapper foran ham. De blæste i et vædderhorn og råbte: “Jehu er konge!” Straks begyndte de at planlægge, hvordan de skulle vælte Joram, Israels konge. Han var søn af Akab og Jezabel.
Joram var i sit palads i Jizre’el. Hans nevø, som var Judas konge, var kommet for at besøge ham. Jehu samlede sine mænd og drog til Jizre’el.
Vægteren så ham og hans mænd komme, og sagde til kongen: “Der kommer en flok soldater denne vej.”
Joram sagde: “Send en rytter ud til dem for at se om de kommer i fred.”
En mand red ud til Jehu og sagde: “Kongen vil vide, om du kommer med fred.”
“Han ved intet om fred. Rid med mine mænd.”
Vægteren sagde til kongen: “Rytteren nåede derhen, men kommer ikke tilbage. Han rider nu bag de andre.”
Så sendte kongen en anden rytter ud. Han red hen til Jehu og sagde: “Kongen vil vide, om du kommer med fred.”
“Han ved intet om fred. Rid med mine mænd.”
Vægteren sagde til kongen: “Den anden rytter har også sluttet sig til dem. Min herre, jeg ved hvem der kommer. Det er som om en vild mand kører den forreste vogn. Det er sådan, Jehu kører vogn.”
Joram sagde: “Gå hen og hent vores vogne!” Begge konger red ud for at møde soldaterne, hver i sin vogn. Joram råbte: “Jehu, kommer du i fred?”
Han råbte tilbage: “Hvordan kan der være fred, når Jezabel praktiserer hekseri og får alle til at tilbede afguder?”
Joram vendte sin vogn rundt og råbte til sin nevø. “Løb! Det er en fælde.”
Jehu skød en pil og dræbte Joram. Kaptajnen råbte: “Tag hans lig og kast det på marken, der blev stjålet fra Nabot.”
Så jagtede han den unge konge af Juda, fordi han var Akabs barnebarn. Da han var inden for rækkevidde, skød Jehu kongen med en pil.
På én og samme én dag dræbte Jehu både Israels konge og Judas konge.

Fortsættes i næste historie

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 16 2022

146 – Jonas og hvalfisken

Jonas 1-2
Gud sagde til profeten Jonas: “Du skal rejse til Nineve. Du skal fortælle dem, at jeg vil dømme dem på grund af deres ondskab.”
Jonas vidste, at Gud var barmhjertig og ville tilgive Nineve, hvis de omvendte sig. Det brød han sig ikke om, så han stak af og tog til havnebyen Joppe. Han købte en billet og steg ombord på et skib, der skulle til Tarshish. Han ønskede at komme langt væk fra Guds vilje, så der ikke ville være nogen mulighed for, at Nineve kunne omvende sig.

Da skibet var ude på havet, sendte Gud en voldsom storm for at ramme det. Sømændene var rædselsslagne, fordi stormen var ved at ødelægge deres båd og drukne dem. De smed al last over bord for at lette vægten. Da det ikke hjalp, bad de til deres forskellige guder. Mens alt dette foregik, sov Jonas nede i bådens lastrum.
Kaptajnen vækkede ham og sagde: “Hvordan kan du sove? Vi er ved at dø. Stå op og bed til din gud.”
Til sidst fandt sømændene ud af, at denne storm kun var rettet mod én person på skibet. De kastede lod for at se, hvem det var. Resultaterne viste, at Jonas var årsagen til deres problemer. De sagde: “Hvem er du, og hvad har du gjort?”
Han sagde: “Jeg tjener Herren Gud, som skabte havet og den tørre jord. Men jeg stak af fra ham.”

Pludselig blev stormen værre! Mændene skreg til Jonas: “Hvad skal vi gøre ved dig for at dæmpe stormen?”
Jonas råbte tilbage: “Gud vil kun én ting, og stormen vil ikke stoppe, før han får det. I skal gribe mig og smide mig over bord.”
Mændene ønskede ikke at dræbe en uskyldig mand, så de arbejdede endnu hårdere for at kæmpe mod stormen og komme i land. Til sidst indså de, at de ikke kunne bekæmpe Gud. De råbte til Herren og bad ham om nåde for det, de var i færd med at gøre. De tog så fat i Jonas og smed ham overbord.
Straks stilnede stormen! Mændene var chokerede over Guds kraft. De faldt på knæ og tilbad Herren og lovede kun at tjene ham.

Gud lod en stor fisk svømme hen og vente på Jonas, da han blev smidt i vandet. Fisken slugte ham straks, og han blev i fiskens mave i tre dage.
Jonas bad og erkendte, at det var Gud, der kastede ham i fisken. Til sidst sagde han: “Jeg vil give dig, hvad du vil have. Jeg vil takke dig for din vilje og gøre, hvad du vil have mig til at gøre.”
Hermed talte Herren til fisken. Den svømmede mod land og kastede Jonas op på kysten.

Fortsættes i næste historie

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 16 2022

147 – Jonas og olieplanten

Jonas 3-4
Fortsat fra forrige historie
Endnu en gang sagde Gud til Jonas: “Gå nu og tag til Nineve. Du skal fortælle dem, at jeg vil dømme dem på grund af deres ondskab.” Denne gang rejste Jonas sig straks og tog til Nineve.
Byen Nineve var ekstremt stor. Det tog tre dage at gå fra den ene ende til den anden. Jonas gik nu rundt i byen og råbte: “Gud vil ødelægge denne by om 40 dage!”
Byens folk hørte ham og troede, at det han sagde var sandt. De vedtog en lov, der sagde, at alle skulle faste – ingen undtagelser. Alle skulle gå uden mad, og alle skulle klæde sig i sæk og aske. De bønfaldt Gud om barmhjertighed.
Kongen trådte ned fra sin trone og lagde sine kongelige klæder til side. Også han klædte sig i sæk og aske. Han udsendte en lov, som lød: “Ingen må smage på mad eller vand. Det inkluderer også dyr. Alle skal klæde sig i sæk og aske og holde op med deres ondskab. Måske vil Gud ombestemme sig og tillade os at leve.”
Herren så alt, hvad de gjorde. Han så, at de havde vendt sig bort fra deres ondskab og han tilgav dem og ødelagde ikke byen.

Jonas blev rasende, da han hørte om dette. Han sagde: “Jeg sagde jo, at det ville ske! Jeg vidste, at du er en barmhjertig Gud. Jeg vidste, du var hurtig at tilgive. Det var netop derfor, jeg ikke ønskede at komme her. Derfor stak jeg af. Dræb mig nu, for jeg ønsker ikke at leve.”
Herren sagde: “Tror du, det er godt at være så vred over dette?”
Jonas svarede ikke, men gik til østsiden af byen. Han byggede en lille hytte så han kunne sidde og se, hvad Gud gjorde med byen.
Mens han sad der, lod Gud en olieplante vokse op ved siden af ham. Olieplanten havde store blade, som gav skygge for den varme sol. Jonas var glad for planten og nød den skygge, den gav.
Næste morgen fik Gud en orm til at angribe planten og dræbe den. Da solen blev varm, visnede planten. Så lod Gud en varm østenvind blæse over Jonas. Som dagen gik, blev solen og vinden varmere og varmere, og der var ingen vind til at beskytte ham. Jonas råbte: “Jeg vil ikke leve mere. Jeg vil gerne dø!”
Gud sagde til ham: “Er det rigtigt at være vred på olieplanten?”
”Ja, det er rigtigt at være vred. Jeg er så rasende, at jeg gerne vil dø.”
Herren sagde: “Du er vred over en simpel olieplante. Du plantede den ikke. Du vandede den ikke. Den voksede op den ene dag og døde den næste.
Skulle jeg ikke også tage mig af befolkningen i denne by? Om ikke andet, så bor der over 120.000 børn her, for ikke at nævne alle dyrene.”

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 14 2022

68 – Samsons fødsel

Dommerbogen 13
Der var en mand fra Dans stamme, hvis kone ikke kunne få børn. På dette tidspunkt havde filistrene taget kontrollen over Israel.
Herrens engel viste sig for kvinden og sagde: “Snart bliver du gravid. Det barn, du skal bære, skal være nasiræer fra det øjeblik, han bliver født. Drik derfor ikke alkohol og spis ikke noget, som er imod Moseloven. Og klip aldrig din søns hår. Han skal nemlig frelse Israel fra filistrene.”
Kvinden var ikke klar over, at hun talte med Herrens engel. Hun løb hen til sin mand og sagde: “En Guds mand kom og fortalte mig, at du og jeg skal have et barn. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle drikke alkohol eller spise noget, der er imod Moseloven. Og jeg må ikke klippe barnets hår, fordi han skal være nasiræer fra fødslen.”
Hendes mand bad straks og spurgte Gud, om han endnu en gang ville sende Guds mand til dem. Han havde brug for flere instrukser om, hvad de skulle gøre, når barnet blev født.

Noget tid efter viste Herrens engel sig igen for kvinden. Hun løb ind og hentede sin mand og sagde: “Gudsmanden fra før er her igen.”
Manden løb ham i møde. Han sagde: “Er du manden, der talte med min kone?” “Ja, jeg er.”
Englen gav ham derefter de samme instrukser, som han havde givet kvinden. Manden sagde: “Bliv hos os, mens vi tilbereder et måltid til dig.”
Englen sagde: “Jeg bliver, men jeg vil ikke spise et måltid sammen med dig. Brænd i stedet et brændoffer til Gud.”
Manden og hans kone vidste stadig ikke, at de talte med Herrens engel. Manden sagde: “Hvad er dit navn? Vi vil gerne ære dig, når alt, hvad du siger, går i opfyldelse.”
Englen sagde: “Jeg vil ikke fortælle dig mit navn. Det er for stort for dig.”
Så lavede manden et brændoffer og ofrede det på en klippe. Flammerne steg op mod himlen. Pludselig, mens manden og hans kone så på, gik Herrens engel op i flammerne.
Parret faldt straks til jorden. Manden sagde: “Vi skal dø! Vi har set Gud!!”

Kvinden sagde: ”Jeg tror ikke, vi skal dø. Han tog imod vores brændoffer. Desuden sagde han, at vi skulle have en baby.”
Kvinden fulgte de instrukser, hun fik, og på det aftalte tidspunkt fødte hun en lille dreng. De kaldte ham Samson.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 14 2022

86 – David salves til konge

1 Samuel 16
Samuel kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan Gud forkastede Saul som konge over Israel. Herren sagde til Samuel: “Hold op med at tænke på Saul! Tag noget salveolie og gå til Isajs hjem i Betlehem. Jeg har udvalgt en af hans sønner til at blive konge.”
Samuel sagde: “Herre, kong Saul vil dræbe mig, hvis han finder ud af det.”
Herren sagde: “Tag en kalv til Betlehem og sig, at du kommer for at ofre til Herren. Inviter Isaj og hans sønner med til ofringen. Jeg vil da vise dig hvem af dem du skal salve.”
Så drog Samuel til Betlehem. Byens ledere blev bange, da de så ham. De mødtes med ham og sagde: “Kommer du i fred?” Profeten sagde: “Ja, jeg er kommet for at ofre til Herren. Hent Isaj og hans sønner og bed dem om at slutte sig til mig.”
Da de kom, blev Samuel straks imponeret over Isajs ældste søn og tænkte: ”Det må være ham, Herren har udvalgt.”
Gud sagde: “Samuel, se ikke på det ydre. Det er lige meget hvor høj en mand er eller hvor stærk. Jeg ser ting, du ikke kan se. Han er ikke den udvalgte.”
Isaj præsenterede derefter sin anden søn for Samuel. Heller ikke ham valgte Herren. Isaj præsenterede syv af sine sønner for profeten, men hver gang sagde Herren: “Han er ikke den udvalgte.”

Til sidst sagde Samuel til Isaj: “Har du ikke andre børn?”
“Jo, jeg har én mere. Min yngste. Han er ude og passer fårene.”
“Send bud efter ham. Jeg spiser ikke med dig, før jeg ser ham.”
Så snart David gik ind i lokalet, kunne Samuel se, at han var en flot, ung mand. Herren sagde: “Han er den udvalgte. Ham skal du salve.” Så salvede Samuel ham med olie. Da forlod Guds Ånd kong Saul og tog i stedet bolig i David.
Fra den dag af blev kong Saul plaget af depression. Hans tjenere fik en idé. De sagde: “Tillad os at finde en mand, som er dygtig til at spille på harpe. Så vil hans musik opmuntre dig, når du bliver deprimeret.”
Det takkede Saul ja til, og en af tjenerne sagde: »Jeg har hørt om en ung mand, som er meget dygtig til harpe. Han er en søn af Isaj fra Betlehem. Ud over at være god på harpen, er han en god soldat og har evnen til at tale foran folk. Han er også en mand, der går med Gud.”

Så sendte Saul besked til Isaj og sagde: “Send mig David, din søn, som er fårehyrde.” Så sendte Isaj David til Saul samt gaver til kongen.
Saul blev straks imponeret over ham. David blev gjort til Sauls våbendrager, men han spillede også på harpe, hver gang kongen blev ramt af depressionen. Lyden af hans harpe beroligede kongens ånd og gav ham fred.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer