Tyveri – Carsten Riis Jensen

Ikke-kategoriseret

jan 18 2022

257 – Brevet til Filemon

Filemonbrevet 1

Onesimus var en slave, der løb væk fra sin herre Filemon. Han tog til Rom og mødte til sidst Paulus, som førte ham til tro på Jesus. Onesimus blev hos apostlen og hjalp ham i tjenesten. Til sidst vidste de, at det var tid for den “løbske slave” at vende tilbage til sin herre. Paulus var personlig ven med Filemon, så han skrev et brev for at hjælpe de to mænd med at forene deres forhold. Han skrev:

Filemon – min kære ven – hilsen til dig, din familie og kirken, der mødes i dit hjem. Jeg beder for dig med jævne mellemrum. Jeg takker Gud for den kærlighed, du har til Herren Jesus Kristus og til dine medtroende. De, der møder dig, opmuntres i troen.
Kære bror, du kender mig. Jeg tøver normalt ikke med at fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg er normalt hurtig til at minde dig om dine pligter i Kristus. Men det har jeg ikke tænkt mig at gøre denne gang. I stedet vil jeg tigge.
Jeg er en gammel mand, som er i fængsel for Jesu Kristi sag. I min svaghed sendte Gud mig en hjælper, Onesimus – en mand, der voldte dig smerte og sorg. Men Gud sendte ham til mig, og jeg var i stand til at præsentere ham for Jesus. Han overgav sit liv til Kristus og blev derefter uvurderlig som hjælper for mig.
På en måde var det, som om du sendte ham her for at hjælpe mig, fordi du ikke selv kunne komme. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan fortsætte uden ham; men han og jeg ved begge, at han burde vende tilbage til dig. Han hjalp mig i dit sted, men det havde vi ikke din tilladelse til.

Hør, han var en værdiløs slave, da han løb fra dig. Nu kommer han tilbage som en værdifuld bror i Kristus, en medarbejder i tjenesten og min kære ven. Modtag ham i kærlighed.
Og angående de ting, han stjal fra dig – læg dem på min regning. Her vil jeg tage fjerpen op og skrive dette med min egen håndskrift. “Jeg, Paulus, vil betale det tilbage.” Jeg vil ikke minde dig om, at du faktisk skylder mig dit liv.
Modtag ham, som om du modtog mig. Det vil glæde mig når jeg hører, hvordan du har accepteret Onesimus tilbage i dit liv og hjem.

Men hvad taler jeg om? Jeg ved, du vil gøre dette og endnu mere.
Klargør i øvrigt dit gæsteværelse for mig. Jeg ved, du har bedt om, at jeg ville blive sat fri og komme tilbage for at besøge dig. Jeg tror, at Herren vil besvare dine bønner.
Hils alle mine gode venner. Må vor Herre Jesu Kristi nåde være med dig.
Paulus.

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 17 2022

207 – Den rige unge mand

Matthæus 19,16-26 og Markus 10,17-27 og Lukas 18:18-27
En dag kom en ung mand hen til Jesus og knælede foran ham. Han sagde: “Gode rabbi, hvilke gode gerninger skal jeg gøre for at sikre, at jeg får evigt liv?”
Jesus svarede: “Hvorfor kaldte du mig ‘god’? Kun Gud er god. Men hvad dit spørgsmål angår, så skal du adlyde Guds bud.”
“Hvilke?”
“Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.”
“Rabbi, de bud har jeg overholdt siden jeg var barn. Hvad mangler jeg at gøre?”
Jesus sagde: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Den unge mand blev chokeret, da han hørte dette. Han var meget rig og var ikke villig til at opgive det. Med sorg gik han væk.

Jesus lagde mærke til, hvor trist den unge mand var, da han gik. Jesus sagde derfor til sine disciple: ”Det er svært for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Disciplene blev chokerede, da de hørte dette. De sagde: “Hvem kan så blive frelst?”
Jesus sagde: “Det er umuligt for mennesker, men ikke for Gud. Alt er muligt med Gud.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 17 2022

215 – Indtoget i Jerusalem

Matthæus 21,1-11 og Markus 11,1-11 og Luk 19,28-44 og Johannes 12,1-19
Jesus og hans disciple blev inviteret ind i et hjem til et måltid. Lazarus blev også inviteret, og Martha hjalp med at tjene. Mens de spiste, hældte deres søster Maria dyr olie på Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset var fyldt med lugten af den parfumerede olie.
Judas Iskariot sagde: “Herre, den olie var spildt! Den kunne være solgt, og pengene kunne være givet til de fattige.” Han brød sig egentlig ikke om de fattige, men havde ansvaret for disciplenes penge og stjal fra dem.
Jesus sagde: “Lad hende være i fred. I kan altid hjælpe de fattige, men mig har I ikke altid. Maria har salvet mig til min begravelse. Og efterhånden som evangeliet spredes over hele verden, vil folk høre om, hvad hun gjorde.”

Næste dag gik Jesus til Oliebjerget. Han sagde til to af sine disciple: “Gå ind i landsbyen, og der vil I finde et æsel med sit føl. Løs dem og bring dem til mig. Hvis nogen spørger, hvad I laver, så sig til dem, at Herren har brug for dem.”
De to gik ind i landsbyen og fandt æslet og føllet. Mændene løsnede dem og begyndte at gå væk. Ejerne sagde: “Hvad laver I?” De svarede: “Herren har brug for dem,” og så han lod dem gå. Derfor førte disciplene æslet og føllet til Jesus.
Imens Jesus red på vejen, kom folk og bredte deres klæder ud foran ham. Der kom flere og flere, imens han red ned ad Oliebjerget. De skar palmegrene og lagde dem på vejen.
Folk råbte og priste Gud for alle de mirakler, de havde set. “Velsignet være kongen, som kommer i Herrens navn!” Mens Jesus fortsatte, råbte de: “Hosianna! Hosianna til Davids søn.”
Nogle af farisæerne sagde til Jesus: “Hører du, hvad dine disciple siger? Få dem til at holde op!”
Jesus sagde: “Hvis de holder op, vil stenene begynde at råbe.”

Da han var tæt på at ride ind i byen, standsede han og begyndte at græde. Han sagde: “Jerusalem! Jerusalem! Hvis du bare vidste det! I dag er en særlig dag for dig. En dag, der vil bringe dig fred. Men dine øjne er tildækket, så du ikke kan se. En mægtig hær vil ødelægge dig. Alt sammen fordi du ikke anerkendte tidspunktet for Guds komme til dig.”
Han og folkemængden fortsatte ind i Jerusalem. Hele byen var rystet over begivenheden. Besøgende fra andre lande spurgte: “Hvem er det?” Folket sagde: “Det er profeten Jesus fra Nazaret.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 14 2022

72 – Moses sønnesøn

Dommerbogen 17-18
På Dommernes tid stjal en mand ved navn Mika 1.100 stykker sølv fra sin mor. Han fandt dog ud af, at hun havde forbandet den, der tog dem, så han afleverede dem tilbage.
Hun sagde: “Jeg vidste ikke, at det var dig. Jeg ville alligevel give dig dem.”
Men han nægtede at beholde den, så hun tog nogle af dem og formede en afgud, som hendes søn kunne stille i sit hjem. Af de sidste sølvstykker lavede Mika noget særligt tøj til en præst.
En ung mand ved navn Jonatan var en levit fra Betlehem. Han gik hjemmefra og ledte efter et sted at slå sig ned. Han overnattede i Mikas hus, og de to blev venner. Mika sagde: “Bliv her hos mig, så vil jeg gøre dig til præst for min afgud. Jeg vil give dig alt, du har brug for – tøj, måltider, et sted at bo – og jeg vil endda give dig løn.”
Jonatan takkede ja, og snart blev han som en af familien.
På samme tid ledte stammen Dan efter et permanent sted til deres folk. Lige siden Josvas død havde de ikke fundet et egnet sted. De besluttede at sende fem soldater ud som spioner.
Spionerne slog lejr ved Mikas hus, og Jonatan gik ud for at besøge dem. De sagde: “Vi kan høre på din dialekt, at du er fra Betlehem. Hvad laver du her?”
Han fortalte dem om sit job og hvor godt Mika behandlede ham. Da de fandt ud af, at han var en levit og en præst, sagde de: “Vil du gå i forbøn for os og spørge Gud, om vi vil få succes.”
Han sagde: “I skal ikke bekymre jer, for Herren er med jer.”

Mændene gik da og fortsatte deres eftersøgning. Til sidst fandt de et vidunderligt sted, så spionerne gik tilbage til deres stamme og sagde: “Vi har fundet et sted, hvor vi kan bo! Det er et godt land, og folket som bor der kan vi nemt besejre.”
De sendte da 600 mand afsted for at besejre indbyggerne i området. Da de kom til Mikas hus, sagde de fem spioner til de andre: “Den mand, som ejer det hus, har en afgudsstatue, klæder til offertjeneste og endda en præst. Vi kan bruge de ting i vores nye by.”
De 600 mand gik derfor til Mikas hus. Jonatan kom ud for at hilse på dem. Mens han stod der, gik de fem spioner ind i huset og tog afguden og alle de tilhørende ting.
Jonathan sagde: “Hvad laver I?” De sagde: “Ti stille og lyt godt efter. Vi giver dig et valg: Du kan enten blive her og være præst for én mand, eller du kan komme med os og være præst for en hel stamme. Du kan fortælle os, hvad Gud ønsker, vi skal gøre.”

Jonatan syntes det lød som en god mulighed, så han valgte at tage med dem. Han hjalp dem endda med at tømme Mikas hjem for ting.
Da Mika fandt ud af, hvad der skete, samlede han nogle mænd og jagtede danitterne. Da han fik øje på dem, råbte han af dem. De standsede, vendte sig om og råbte til de mænd, der fulgte efter dem: “Hvorfor følger I efter os?”
Mika sagde: “Hvad mener I? I har taget min gudestatue og min præst. Jeg har intet tilbage.”
Mændene fra Dan sagde: “Hold dig fra os, ellers tager vi også dit liv og din familie.”
Mika så, at han ikke kunne gøre noget. Så han vendte om og gik hjem.

Danitterne fortsatte deres militære kampagne. De angreb de fredelige mennesker og dræbte dem alle. De brændte deres by ned og byggede en ny. De kaldte byen Dan, og det blev deres faste hjem.
Jonatan og hans efterkommere var præster for danitterne i hundreder af år. De hjalp dem med at tilbede deres afgud, indtil assyrerne tog dem i fangenskab. Jonatan var sønnesøn af Moses.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 13 2022

43 – De ti bud

Anden Mosebog 19 – 20 og 24
Israelitterne kom til Sinajbjerget tre måneder efter de forlod Egypten. De slog lejr, og Moses gik op på bjerget for at tale med Gud. Herren sagde: “Sig til folket: ‘Hvis I adlyder mig og holder mine befalinger, skal I være min dyrebare ejendom. I skal være mit hellige folk blandt alle folkeslagene.’”
Da Moses fortalte dette til folket, blev de alle enige og sagde: “Vi vil gøre alt, hvad Gud siger!”
Så Moses gik tilbage op på bjerget og fortalte Gud, at folket gik med til hans betingelser. Så sagde Herren: “Jeg vil have, at de hører mig tale til dig, så de altid vil stole på dig. Fortæl dem, at de skal bruge tre dage på at rense deres hjerter og vaske deres tøj. Så kommer jeg ned på bjerget og snakker med dem.”
Folket gjorde, som de fik besked på. De vaskede deres tøj og indviede sig til Herren. Pludselig, på den tredje dag, var der voldsomme flammer på bjerget. Jorden rystede, og en sky dækkede hele bjerget. Der var torden og lyn, og folket hørte, hvad der lød som trompeter, der blev højere og højere.

Da sagde Gud:
“Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten!
Du må ikke have andre guder end mig.
Du må ikke lave gudebilleder af nogen art.
Du skal holde mit navn helligt og ikke misbruge det.
Du må ikke arbejde på den syvende dag, men i stedet skal du holde den hellig.
Du skal ære dine forældre, så du vil leve længe på jorden.
Du må ikke slå ihjel.
Du må ikke begå ægteskabsbrud.
Du må ikke stjæle.
Du må ikke lyve for andre eller om andre.
Du må ikke ønske at have noget som tilhører en anden.”

Folket råbte: “Sig til Gud, at han skal holde op med at tale til os. Vi dør, hvis han bliver ved med at tale! Lad ham tale med dig, og så fortæl os, hvad han sagde. Vi lytter til dig.”
Moses sagde: “Vær ikke bange. Gud ønsker, at I skal stå i ærefrygt for ham, så I afholder jer fra synd.” Så gik Moses op på bjerget for at tale med Gud.

Gud gav ham detaljerede instrukser om, hvordan folket skulle leve deres liv, og hvordan de skulle behandle hinanden. Gud fortalte, hvordan man ofrer til syndernes forladelse. Han gav også instrukser om, hvordan de skulle bygge en Pagtens Ark, så han kunne leve blandt sit folk. Til sidst gav Gud Moses to stentavler med lovene skrevet med Guds finger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 13 2022

25 – Jakob forlader Laban

Første Mosebog 31,4 – 55
Jakob ville have en privat samtale med sine to koner, så de mødtes ude på marken. Han sagde til dem: “Jeg arbejdede hårdt for jeres far, selv om han ændrede vores aftale ti gange. Herren beskyttede mig, og hver gang Laban ændrede vores aftale, ændrede Gud, hvordan lammene blev født. Nu er jeres far vred på mig. Derfor har Guds engel sagt til mig, at jeg skal vende tilbage til mine fædres land.”
Begge kvinder var enige med ham. De sagde: “Gør, hvad Gud har bedt dig om. Vores far solgte os til dig og brugte derefter pengene. Du har ikke fået noget fra ham, som ikke allerede tilhører os og vores børn.”
Uden at fortælle Laban det, tog Jakob alt, hvad han havde, og begyndte at drive sin hjord mod Kana’an. Før de tog afsted, stjal Rakel sin fars familieafgud.

Tre dage senere hørte Laban, at Jakob var rejst. Han samlede straks en gruppe mænd og jagtede Jakob. Det tog syv dage at indhente ham. Aftenen før viste Gud sig for Laban og sagde: “Pas på! Gør ikke Jakob noget, hverken godt eller ondt.”
Næste dag mødte Laban Jakob og sagde: “Hvorfor gjorde du dette mod mig? Du gik som en tyv om natten og tog mine døtre og børnebørn, som om de var fanger. Hvis du havde fortalt mig det, ville jeg have holdt en storslået fest og sendt dig godt afsted. Nu har du vanæret mig, og hvis jeg ville, kunne jeg ødelægge dig her og nu, men i nat sagde dine fædres Gud til mig, at jeg ikke skulle gøre dig noget. Jeg formoder, at du har hjemve og gerne vil hjem. Men hvorfor stjal du min familiegud?”
Jakob sagde: “Jeg har ikke stjålet din afgud. Se selv. Søg i vores telte. Hvis du finder den, dræber jeg den, som tog den.” Han vidste ikke, at Rakel havde taget den.
Laban gennemsøgte Jakobs, Leas og de to tjenestepigers telte. Så gik han ind i Rakels telt. Hun sad på sit kamelsæde, hvor hun lagt afguden. Hun sagde: “Far, tilgiv, at jeg ikke rejser mig, for jeg har menstruation.” Laban gennemsøgte hendes telt men fandt ikke sin afgud.
Da blev Jakob vred. Han sagde: “Du har jagtet mig, som om jeg var en kriminel. Du har gennemsøgt alt. Har du fundet noget, der tilhører dig? Nej, du har ikke fundet noget! Jeg arbejdede for dig i tyve år. Jeg udholdt den ekstreme varme om dagen og frosten om natten. Jeg arbejdede uden meget søvn, så du kunne trives. Jeg udholdt disse strabadser, og du mishandlede mig. Så fik du mig til at bære tabet for alt, der gik galt. Jeg skulle betale dig, hvis nogen stjal et får. Hvis et dyr dræbte et lam, var det pludselig mit lam. Du ændrede vores aftale ti gange. Jeg ville stå her uden penge, hvis ikke Gud havde gjort tingene rigtigt. Nu beskytter han mig mod dig.”
Laban sagde: “Alt hvad du har, tilhører mig. Det er mine døtre! Det er mine børnebørn! Det er mine flokke! Men hvad kan jeg gøre nu? Lad os lave en fast aftale, som ikke kan ændres.”

Så tog alle mændene sten og stablede dem som et alter. Jakob og Laban blev enige om, at ingen af mændene nogensinde ville gå til den anden side af alteret. Laban sagde: “Disse sten er en pagt mellem os. Du må ikke mishandle mine døtre og tage andre koner.”
Jakob ofrede derefter et offer til Gud, og bagefter spiste de et måltid. Næste morgen kyssede Laban sine døtre og børnebørn og velsignede dem. Derefter vendte han tilbage til sit hjem.

admin 0 Kommentarer