Søg efter:
257 – Brevet til Filemon

Filemonbrevet 1

Onesimus var en slave, der løb væk fra sin herre Filemon. Han tog til Rom og mødte til sidst Paulus, som førte ham til tro på Jesus. Onesimus blev hos apostlen og hjalp ham i tjenesten. Til sidst vidste de, at det var tid for den “løbske slave” at vende tilbage til sin herre. Paulus var personlig ven med Filemon, så han skrev et brev for at hjælpe de to mænd med at forene deres forhold. Han skrev:

Filemon – min kære ven – hilsen til dig, din familie og kirken, der mødes i dit hjem. Jeg beder for dig med jævne mellemrum. Jeg takker Gud for den kærlighed, du har til Herren Jesus Kristus og til dine medtroende. De, der møder dig, opmuntres i troen.
Kære bror, du kender mig. Jeg tøver normalt ikke med at fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg er normalt hurtig til at minde dig om dine pligter i Kristus. Men det har jeg ikke tænkt mig at gøre denne gang. I stedet vil jeg tigge.
Jeg er en gammel mand, som er i fængsel for Jesu Kristi sag. I min svaghed sendte Gud mig en hjælper, Onesimus – en mand, der voldte dig smerte og sorg. Men Gud sendte ham til mig, og jeg var i stand til at præsentere ham for Jesus. Han overgav sit liv til Kristus og blev derefter uvurderlig som hjælper for mig.
På en måde var det, som om du sendte ham her for at hjælpe mig, fordi du ikke selv kunne komme. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan fortsætte uden ham; men han og jeg ved begge, at han burde vende tilbage til dig. Han hjalp mig i dit sted, men det havde vi ikke din tilladelse til.

Hør, han var en værdiløs slave, da han løb fra dig. Nu kommer han tilbage som en værdifuld bror i Kristus, en medarbejder i tjenesten og min kære ven. Modtag ham i kærlighed.
Og angående de ting, han stjal fra dig – læg dem på min regning. Her vil jeg tage fjerpen op og skrive dette med min egen håndskrift. “Jeg, Paulus, vil betale det tilbage.” Jeg vil ikke minde dig om, at du faktisk skylder mig dit liv.
Modtag ham, som om du modtog mig. Det vil glæde mig når jeg hører, hvordan du har accepteret Onesimus tilbage i dit liv og hjem.

Men hvad taler jeg om? Jeg ved, du vil gøre dette og endnu mere.
Klargør i øvrigt dit gæsteværelse for mig. Jeg ved, du har bedt om, at jeg ville blive sat fri og komme tilbage for at besøge dig. Jeg tror, at Herren vil besvare dine bønner.
Hils alle mine gode venner. Må vor Herre Jesu Kristi nåde være med dig.
Paulus.

188 – Hul i taget

Matthæus 9,9-13 og Markus 2,1-17
Jesus gik ind i et hus for at undervise. Så snart rygtet spredtes, blev huset fyldt med mennesker. Blandt dem var farisæere og lærde undervisere. Imens Jesus underviste, kom fire mænd med en lam mand på en båre. De indså hurtigt, at de ikke kunne komme tæt på Jesus, så de bar manden og hans båre op ad den udvendige trappe, op på taget. De lavede en åbning igennem taget. Da den var stor nok, sænkede de manden ned midt i menneskemængden og foran Jesus.
Da Jesus så de fire mænds tro, vendte han sig mod manden på sengen: “Mit barn, dine synder er tilgivet.”

De religiøse herskere blev chokerede, da de hørte dette. De tænkte: ”Hvor vover han at sige det! Det er blasfemi! Kun Gud kan tilgive synder.”
Jesus vidste, hvad de tænkte. Han sagde: “Hvorfor er I så bekymrede? Det ville have været nemt for mig at sige: ‘Rejs dig og gå’. Men I har brug for at vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder.”

Så sagde han til manden: “Rejs dig op! Tag din båre og gå hjem.”
Straks rejste manden sig. Folk blev forbløffede og priste Gud. De sagde: “Vi har aldrig set noget lignende før.”

Derefter forlod Jesus huset og gik mod havet. Undervejs så han en skatteopkræver ved navn Mattæus, som sad ved sin bod. Det jødiske folk hadede skatteopkrævere og sagde, at de var forrædere mod Israel.
Jesus standsede og sagde til ham: “Mattæus, følg mig!” Straks forlod han alt og fulgte Jesus.
Kort efter var han vært for et måltid for Jesus i sit hus. Han inviterede mange andre skatteopkrævere. Både de og andre med lavt omdømme i samfundet kom og deltog i måltidet.
De religiøse ledere var rystede! De sagde til hans disciple: “Hvorfor spiser jeres rabbi med toldere og syndere?”
Jesus hørte det, så han svarede dem: “Læger er for syge mennesker, ikke for dem, der har det godt. Jeg er ikke kommet for at arbejde med folk, der tror, de er retskafne. Jeg er kommet for at bringe omvendelse til syndere.”

VIDEOER

88 – Davids første hustru

1 Samuel 18
Efter Goliats død blev David nære venner med Sauls søn, Jonatan. Jonatan gav David alt, hvad han havde brug for på slagmarken, og alt, hvad han havde brug for i det daglige arbejde i kongens hof.
David havde succes som kommandør i hæren. Hele folket beundrede ham, og hans mænd var loyale over for ham. En dag da Saul og hans hær kom ind fra kampen, hilste kvinderne fra de forskellige byer dem med dans og sang. Deres sang lød: “Saul har dræbt tusinder. David har dræbt titusinder.”
Dette gjorde Saul rasende! Han sagde: “Lyt til dem. De lovpriser David mere end mig. Ønsker de da, at han skal overtage riget?” Fra den dag af blev Saul mere og mere jaloux på David.

Næste dag tillod Gud en ond ånd at tage kontrol over Saul. Han begyndte at opføre sig vanvittigt. Det var stadig Davids opgave at spille på harpe når Saul havde det dårligt. Imens David spillede, sagde Saul til sig selv: “Jeg afslutter det med det samme. Jeg spidder ham fast til væggen.” Saul greb et spyd og kastede det mod David. David undgik det lige akkurat og blev ved med at spille på harpe. Saul greb han endnu et spyd og kastede det mod David. Igen undgik David det.
Da indså Saul, at Herrens Ånd havde forladt ham og nu var med David i stedet. Kongens vrede blev da vendt til frygt.
Han satte David i spidsen for 1.000 soldater og sendte ham ud i kamp. David fik succes hver eneste gang, og det øgede folkets kærlighed til ham, men det gjorde Saul endnu mere bange for ham.

En af kongens døtre, som hed Mikal, elskede David. Da Saul opdagede det, fik han en idé. Han udtænkte en plan om at filistrene skulle dræbe David. Kongen lod sine tjenere gå til David og sige: “Kongen er så glad for dig, at han er villig til, at du bliver hans svigersøn.”
Da David hørte det, sagde han: “Jeg er ikke en rig mand. Jeg kan ikke tilbyde kongen noget for hans datter.”
“Kongen vil ikke have, at du betaler ham penge. Det eneste, han ønsker, er, at du hævner dig på hans fjender. Han vil have dig til at dræbe 100 filistre og give ham bevis på, at de er døde.”

David accepterede denne betingelse. Han dræbte 200 filistre og gav Saul et synligt bevis på, at de vart døde. Saul havde intet andet valg end at give sin datter Mikal til David.
Sauls had til David voksede. David havde større succes end nogen anden militærmand, og hans navn blev mere og mere berømt.

89 – Davids flugt fra Saul

1 Samuel 19
Saul ønskede at slå David ihjel. Derfor befalede han sine tjenere og Jonathan, at de skulle finde ham og dræbe ham. Jonatan skyndte sig hen til David og sagde: “Gem dig! Jeg vil tale med min far og se, om jeg kan få ham til fornuft. Jeg giver dig besked, hvis det lykkes.”
Jonatan talte med sin far og fortalte ham, at David var en loyal tjener og ikke ønskede at skade kongen. Saul lyttede til sin søn og lovede at lade David leve. Så gik David tilbage til kongens forgårde og tjente ham. Krig udbrød igen med filistrene og David førte hæren til sejr mod dem.

Endnu en gang lod Herren en ond ånd komme ind i kongen. Mens David spillede på harpe, greb Saul et spyd og kastede det efter ham. Han sprang af vejen og løb ud af værelset.
Saul kaldte på sine vagter og bad dem gå til Davids hus om morgenen og dræbe ham. Mikal hørte om det og advarede sin mand. “Du skal flygte i aften! De kommer i morgen for at slå dig ihjel.”
Han sprang ud af vinduet og hun placerede en afgudsstatue i hans seng og satte gedehår ovenpå det. Så dækkede hun det med et tæppe. Om morgenen sagde hun til vagterne: “Han ligger syg i sengen.”
Vagterne fortalte det til kongen, som sagde: ”Bær ham hen til mig på sengen, så jeg selv kan slå ham ihjel!”

Da de kom hen til sengen, så de statuen med gedehår på. Saul råbte af Mikal: “Hvordan kunne du lyve for mig og lade min fjende slippe væk?”
Hun sagde: “Han tvang mig til at gøre det. Han sagde, at han ville dræbe mig, hvis jeg ikke gjorde det.”

David gik til Samuel og fortalte ham alt, hvad der var sket. Saul fandt ud af, at David var sammen med Samuel, så han sendte vagter for at hente ham. Da de kom dertil, så de Samuel sidde sammen med nogle profeter. Pludselig satte vagterne sig ned og begyndte at profetere.
Saul hørte om dette, så han sendte flere vagter. Det samme skete for dem. De satte sig ned og begyndte at profetere. Så sendte Saul et tredje sæt vagter, og igen satte de sig ned og begyndte at profetere.
Til sidst gik Saul selv. Da han kom tæt på, hvor de var, kom Guds Ånd over ham, og han begyndte at profetere, mens han gik. Da han gik ind i huset, tog han sit tøj af, mens han profeterede. Så faldt han sammen og lå nøgen resten af dagen og hele natten.

90 – Tre pile

1 Samuel 20
David sagde: “Jonatan, hvorfor prøver din far at dræbe mig? Hvad har jeg gjort?”
Han sagde: “Kongen vil ikke slå dig ihjel. Det ville jeg vide, hvis det virkelig forholdt sig sådan.”
David sagde: “Så sikker som der er en Gud, og så sikker som du er i live, vil din far slå mig ihjel. Han fortæller dig det ikke, fordi han ved, at vi er venner.”
Jonatan sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre? Sig det, og jeg gør det.”
David sagde: “I morgen skal jeg til en tredages fest med banket med kongen. Hvis han bemærker, at jeg ikke er der, så fortæl ham, at du gav mig tilladelse til at tage til Betlehem for at bringe et offer. Fortæl ham, at det var vigtigt, at jeg var der, fordi det involverer hele min slægt. Hvis din far accepterer det svar, så ved vi, at alt er godt, og at han ikke hader mig. Men hvis han bliver vred, så vil det være klart for os begge, at han vil slå mig ihjel. Jonatan, hvis du finder ud af, at han har god grund til at hade mig, så kom … og dræb mig selv.”
Jonatan sagde: “Jeg vil gå hen og finde ud af hvad min far mener om dig. Hvis du har ret, og han vil dræbe dig, sender jeg dig i fred. Men husk, vi aflagde et løfte til hinanden over for Herren. Hvis jeg dør, og Gud velsigner dig, så tag dig af min familie. Elsk min husstand, som om de var din egen. Her er min plan. Skjul dig bag den store klippe på marken. Jeg finder ud af, hvad min far mener om dig. Så kommer jeg her og skyder tre pile mod klippen. Jeg sender min tjener for at hente dem. Mens han går, råber jeg noget til ham. Hvis jeg siger: ‘De er på denne side af klippen’, så er det et signal om at alt er godt, og du kan komme tilbage. Men hvis jeg råber, ‘De er på den anden side af klippen’, så er det dit tegn på, at du skal flygte, fordi min far forsøger at dræbe dig.”

På festens første dag lagde Saul mærke til, at David ikke var der, men han sagde ikke noget. Den anden dag sagde Saul til Jonatan: “Hvor er Isajs søn? Han er savnet begge dage.”
“Jeg gav ham tilladelse til at tage til Betlehem. Hans familie samles for at ofre til Gud Herren, og hans brødre insisterede på, at han var der.”
Saul råbte ad sin søn. “Du søn af en prostitueret! Jeg ved, hvad du laver. Du tager hans side. Er du ikke klar over, at han vil tage dit kongerige? Du er en skam for vores familie. Gå nu og hent ham og bring ham her, så jeg kan dræbe ham.”
Jonatan sagde: “Hvad har han gjort? Hvorfor vil du slå ham ihjel?”
Saul greb et spyd og kastede det mod sin søn. Jonatan rejste sig fra bordet og gik. Han spiste ikke en hel dag, fordi han skammede sig over sin far.

Om morgenen gik han ud på marken med sin tjener. Han skød tre pile ud over klippen. Da tjeneren løb ud for at hente dem, råbte Jonatan: “De er på den anden side af klippen. Du skal skynde dig. Løb så hurtigt du kan.”
Tjeneren fandt pilene og bragte dem tilbage. Jonatan bad ham derefter om at tage udstyret og gå tilbage til byen.
Efter at han var gået, kom David frem. De to venner krammede og græd. Jonatan sagde: “Du har ret. Min far er fast besluttet på at dræbe dig. Gå nu, men husk vores løfte til hinanden og mellem jeres børn og mine børn.” Derefter gik David, og Jonatan gik tilbage til byen.