Søg efter:
206 – Spedalske, dommere og stolthed

Lukas 17,11-19 og 18,1-14
Da Jesus var på vej til Jerusalem, gik han gennem en landsby. Ti mænd med spedalskhed gik hen imod ham. Sygdommen betød, at de skulle holde sig på afstand af andre mennesker. Derfor råbte til ham på afstand: “Mester, forbarm dig over os.”
Jesus råbte tilbage: “Gå og bliv tilset af præsten!”
De så på hinanden og besluttede at gøre, som han sagde. Undervejs indså de, at de alle var helbredt.
En af de ti mænd var fra Samaria. Han vendte sig straks om og løb tilbage til Jesus. Han sang og lovpriste Gud, mens han gik. Han bøjede sig for Jesus og takkede ham.
Jesus så sig omkring og sagde: ”Blev I ikke alle ti helbredt? Hvor er de andre ni? Du er fra Samaria, men alligevel er du den eneste, der kommer tilbage og takker Gud.”
Jesus hjalp manden med at rejse sig. “Gå, din tro har helbredt dig.”

Senere underviste Jesus om vigtigheden af aldrig at blive modløs, når man beder. Han sagde: “Der var en dommer, som ikke frygtede Gud og var fuldstændig ligeglad med mennesker. I hans by var der en enke, som blev ved med at gå til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!’ Først nægtede dommeren at hjælpe hende. Til sidst sagde han: ‘Jeg er ligeglad med, hvad der sker med denne kvinde, men jeg vil alligevel hjælpe hende, for jeg er træt af, at hun generer mig.’”
Jesus sagde: “Du bør gå til Gud med den samme beslutsomhed. Men du har en fordel i forhold til enken. Dommeren brød sig ikke om hende, men I har en himmelske far, som elsker jer og gerne vil hjælpe jer.”

Jesus fortalte endnu en historie, da han lagde mærke til, at nogle troede, de var bedre end andre. Han sagde: “To mænd gik til templet for at bede. Den ene var en farisæer, som blev hædret af alle. Den anden var en skatteopkræver, som alle hadede og anså for at være landsforræder. Farisæeren stod på et fremtrædende sted og bad. ‘Gud, jeg er glad for, at jeg ikke er som andre mennesker – som dem, der er grådige eller uærlige – eller som dem, der er utro mod deres koner. Jeg er især glad for, at jeg ikke er som den elendige skatteopkræver derovre. Herre, som du ved, faster jeg to gange om ugen og giver dig en tiendedel af alt, hvad jeg tjener.’ Tolderen stod afsides. Han slog sig for brystet i skam. Han sagde: ‘Gud, jeg ved, at jeg er en synder. Vær mig synder nådig!.'”

Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

VIDEOER

210 – Det store festmåltid

Lukas 14
En fremtrædende farisæer inviterede Jesus til sit hjem på sabbatten. Jesus bemærkede, at alle omhyggeligt holdt øje med ham. Han så også hvorfor, nemlig for der i lokalet var en mand, som led af vand i kroppen.
Jesus vendte sig mod de religiøse ledere og sagde: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Ingen sagde et ord.
Jesus vendte sig om og helbredte den syge mand. Efter at have sendt ham væk, sagde Jesus til gæsterne: “Hvis din søn faldt i en brønd, ville du ikke tænke over, om det var sabbat eller ej. Du ville hurtigt trække ham op. Du ville gøre det samme med et dyr.”
Gæsterne var ikke i stand til at modsige ham, så de sagde ikke noget.

Ved måltidet så Jesus, at folk var hurtige til at gøre krav på de bedste pladser til dem selv. Han sagde: “Når du bliver inviteret til en særlig middag, så skynd dig ikke at sætte dig på de mest fremtrædende pladser. Hvis du gør det, bliver din vært måske nødt til at flytte dig for at give plads til en, der er mere værdig. Han vil da, imens alle ser på, tildele dig en ringere plads. Det er langt bedre at vælge en ringere plads. Så kommer din vært måske og siger: ‘Min ven, flyt dig højere op.’ Det vil blive bemærket af alle de tilstedeværende. Husk, at hvis du konstant promoverer dig selv, så vil du til sidst blive ydmyget. Men hvis du lever i ydmyghed, så vil du blive ophøjet af andre.”

Jesus henvendte sig nu til ham, der var værter for middagen: “Det samme gælder for dig. Når du tilbereder et særligt måltid, skal du ikke invitere dem, der får dig til at se godt ud, eller dem, der har evnen til at betale dig tilbage i naturalier. Nej, inviter de fattige, de forkrøblede og blinde. Hvis du gør det, vil du blive velsignet! Inviter dem, der ikke har mulighed for at betale dig tilbage. Gud vil se det og betale dig ved opstandelsen.”

Jesus fortalte denne historie:
“Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.’”

VIDEOER

214 – De store, de rige og de fattige

Matthæus 20,20-28 og Markus 10,46-52 og Luk 19,1-10
Turen til Jerusalem tog Jesus gennem Jeriko. Undervejs knælede Jakob og Johannes’ mor ned foran ham og sagde: “Herre, jeg vil, at mine sønner skal sidde ved siden af dig, når du er i dit rige – den ene på din højre side og den anden til venstre.”
Han sagde: “Du ved ikke, hvad du beder om.”
Han vendte sig mod disciplene og sagde: “Kan I lide, som jeg er ved at lide?”
De svarede med tillid. “Ja, Herre. Vi er klar til at lide.”
Jesus sagde: “Det er sandt, at I vil komme til at lide for mig, men det, som du beder mig om, er uden for min kontrol. Det er Gud Fader som vælger, hvem der skal sidde på højre side og venstre side af mig.”
De ti andre blev vrede på brødrene, da de hørte denne samtale. Jesus kaldte dem sammen og sagde: “I denne verden bliver folk med autoritet herrer over andre. De forventer at blive rost og serveret. Det skal ikke gælde jer. Hvis du vil være stor, så begynd med at tjene andre. Hvis du ønsker at blive den største af alle, så tjen alle! Følg mit eksempel. Jeg kom ikke for at andre skal tjene mig. Jeg giver mit liv, så andre kan leve.”

I Jeriko boede en overtolder ved navn Zakæus. Han ville se Jesus, da han gik gennem byen, men han var ikke særligt høj og kunne ikke se over menneskemængden.
Derfor løb han ned ad stien foran folket og klatrede op i et træ. Han vidste, at han da ville være i stand til at se Jesus, når han gik under træet.
Da Jesus nåede hen til træet, standsede han! Han så op og sagde: “Zakæus, kom ned fra det træ. Jeg skal være gæst hos dig i dag!”
Zakæus kravlede hurtigt ned fra træet og bød Jesus velkommen i sit hus. Folk begyndte at mumle: “Hvordan kunne han overhovedet tænke på at gå ind i den store synders hus?”
Men Zakæus sagde til Jesus: “Jeg vil give halvdelen af alt, hvad jeg ejer, til de fattige. Og hvor jeg har snydt folk, vil jeg betale dem tilbage fire gange det beløb, jeg tog fra dem.”
Jesus sagde: “I dag er frelsen kommet til dette hus. Jeg er kommet for at søge og frelse dem, der er fortabt.”

Da Jesus forlod Jeriko, passerede han en blind mand ved navn Bartimæus. Han sad ved vejen og tiggeden. Han hørte folkemængden og sagde: “Hvad sker der?
“Jesus af Nazareth går forbi.”
Da han hørte dette, råbte han: “Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!”
Folk i nærheden bad ham om at være stille. Men han råbte endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!”
Jesus standsede og så i hans retning: “Før manden hen til mig.”
De gik til Bartimæus og sagde: “Jesus kalder på dig. Skynd dig, rejs dig og gå til ham.”
Bartimeus rejste sig, smed sin kappe og gik til Jesus. Herren sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?”
“Rabbi, jeg vil gerne kunne se!”
Jesus sagde: “Gå! Din tro har helbredt dig.” Straks kunne Bartimæus se, og han begyndte at følge Jesus.

VIDEOER


217 – Nadveren indstiftes

Matthæus 26,14-30 og Markus 14,10-26 og Lukas 22,1-30 og Johannes 13,1-30
De religiøse ledere mødtes for at beslutte, hvordan de ville dræbe Jesus. Mens de talte, kom Judas Iskariot og sagde: “Hvad vil I give mig, hvis jeg overgiver ham til dig?” De var henrykte og blev enige om at give ham tredive sølvstykker.
Samtidig lagde Jesus planer for, at han og hans disciple skulle fejre påske sammen. Han sagde til Peter og Johannes: “Gå ind i byen og se efter en mand, der bærer en vandkande. Følg ham, indtil han går ind i et hus. Sig til husets ejer: ‘Herren siger, at hans tid er kommet. Han vil spise påskemåltid i dit gæsteværelse.’ Manden vil føre jer op på værelset, hvor I skal tilberede måltidet og gør alt klar til os.”
De to mænd fandt alt, som Jesus havde sagt, og gik i gang med at tilberedte maden. Den aften mødtes Jesus og hans disciple der for at fejre påske.

Under måltidet rejste Jesus sig, viklede et håndklæde om livet og hældte vand i et kar. Så begyndte han at vaske sine disciples fødder.
Peter var chokeret. Han sagde: “Herre, er du ved at vaske mine fødder?”
“Peter, du forstår ikke, hvad jeg gør nu, men en dag vil du forstå det.”
“Nej, Herre. Du skal ikke vaske mine fødder. Jeg burde vaske dine.”
Jesus så på ham. “Hvis jeg ikke vasker dine fødder, kan du ikke være en del af det, jeg gør.”
“Hvis det er tilfældet, så vask mig over det hele, mine fødder, hænder og hoved.”
“Nej, Peter. Når en person tager regelmæssigt bad, er det kun hans fødder, der skal vaskes.”

Da han var færdig, satte han sig tilbage ved bordet og sagde: ”En tjener er ikke bedre end sin herre. Hvis jeg har ydmyget mig over for jer, skal I ydmyge jer over for hinanden.”
Senere på aftenen blev Jesus meget ked af det. Han sagde: “En af jer vil forråde mig. Det er blevet forudsagt for længe siden, men alligevel vil det være bedre for den person, der forråder mig, om han aldrig var blevet født.
Disciplene blev chokerede og begyndte at spørge: “Herre, er det mig? Er jeg forræderen?”
Jesus sagde: “Under dette måltid vil jeg dyppe et stykke brød og række det til den person, som vil forråde mig.”
Judas lænede sig frem og hviskede: “Er det mig, Herre?”
Jesus sagde stille: “Det ved du godt!,” og rakte ham det dyppede brød. Da Judas tog det, kom Satan ind i hans hjerte, og han rejste sig.
Jesus sagde: “Gå og gør det hurtigt.” Judas forlod lokalet. De andre troede, at han simpelthen gik et ærinde.

Mens de spiste, tog Jesus brødet og velsignede det. Dernæst delte han det imellem dem og sagde: “Tag det og spis det. Det er mit legeme, som jeg ofrer for dig. Husk mig, mens du spiser.”
Efter måltidet tog han bægeret med vin og velsignede det. Han rakte det til dem og sagde: “Drik alle af bægeret. Det er mit blod, som udgydes til syndernes forladelse. Jeg skal ikke drikke vin igen, før jeg sidder med jer i Guds rige.”
Jesus talte med dem i lang tid og bad derefter for dem. Bagefter sang de en salme og gik ud til Oliebjerget.

VIDEOER