Søg efter:
3 – Syndefaldet

Første Mosebog 3
Gud skabte Adam og Eva og sørgede for alt, hvad de havde brug for i Edens Have. Ligesom dyrene havde de ikke brug for tøj, men alligevel skammede de sig ikke.

Slangen var det mest udspekulerede af alle dyrene. En dag sagde han til Eva: “Er det sandt, at Gud ikke vil lade dig spise af alle træerne i haven?”
“Åh, vi kan spise af alle træerne. Altså bortset fra det i midten. Gud sagde, at vi ikke må spise den frugt… eller endda røre ved den. Han siger, at hvis vi gør det, dør vi.”
“Det er ikke sandt! Du dør ikke. Gud fortalte dig det kun fordi han ved, at hvis du spiser den frugt, vil du blive som ham og kan kende både godt og ondt.”

Kvinden så på frugten. Den så lækker ud. Hun tænkte: “Hvis jeg spiser denne frugt, vil den gøre mig klog.” Så hun tog frugten og spiste den. Hun gav også til Adam, og han spiste. Pludselig indså de, at de var nøgne. Så de syede figenblade sammen for at dække sig.

Da aftenen nærmede sig, hørte de Gud gå i haven. De indså, at de nu var bange for Gud, så de gemte sig blandt træerne.
“Adam, hvor er du?”
Adam vidste, at han var nødt til at svare. Han sagde: “Herre, jeg hørte dig gå i haven, og jeg var bange, fordi jeg var nøgen. Så jeg gemte mig.”
“Hvem fortalte dig, at du var nøgen? Har du spist af det træ, som jeg sagde, at du ikke skulle spise af?”
“Det var kvinden, du gav mig. Hun gav mig frugten, og … ja, jeg spiste den.”

Gud vendte sig til Eva: “Hvorfor gjorde du det?”
“Slangen! Slangen lavede en fælde og fik mig til at spise frugten!”
Gud vendte sig mod slangen og sagde: “Fordi du har gjort dette, er du forbandet mere end alle dyrene. Fra nu af skal du bevæge dig rundt på din mave. Der vil være fjendtlighed mellem dig og kvinden, og der vil være en kamp mellem dit afkom og hendes. Han vil knuse dit hoved, mens du kun får såret hans hæl.”

Gud henvender sig dernæst til kvinden: “Det vil nu være forbundet med stor smerte at føde børn. Du vil ønske at kunne herske over din mand, men fra nu af skal mænd herske over dig.”

Gud sagde til Adam: “Jeg gjorde det meget klart, at du ikke måtte spise af dette træ. Fordi du har været ulydig, er jorden forbandet. Fra nu af skal du arbejde for din mad, og jorden vil kæmpe imod dig. Der vil spire både torne og ukrudt. Dit liv skal være præget af hårdt arbejde, indtil du vender tilbage til den jord, du kom fra.”
Gud klædte manden og hans kone i tøj lavet af dyreskind. Så sendte han dem ud af haven, hvor de bearbejdede jorden til deres mad.

Gud sagde: “Folk kender nu både det onde og det gode. De vil prøve at komme til Livets Træ, så de kan leve for evigt.” Derfor satte Gud en himmelsk vagt uden for haven. Fra den dag af blev mennesker adskilt fra Livets Træ.

VIDEOER

***

 

4 – Kain og Abel

Første Mosebog 4
Adam og Eva fik en søn og kaldte ham Kain.
Med tiden fik de endnu en søn ved navn Abel.
Abel blev hyrde. Kain blev landmand og dyrkede jorden.

En dag, da det var tid til at bringe et offer til Herren, besluttede Kain at bringe frugt og grøntsager i stedet for et lam. Abel bragte også et offer, men det var det bedste lam fra hans hjord. Herren var glad for Abels offer, men han var ikke tilfreds med Kains.
Kain blev vred, da han så, at Gud ikke tog imod hans offer. Han begyndte at græde. Gud sagde: “Kain, hvorfor er du vred? Hvis du blot gør det rigtige, bliver du accepteret og glad. Men hvis du ikke gør det, venter synden på dig. Den ligger og venter på at kaste sig over dig og blive din herre. I stedet skal du tage kontrol over det!”

Et par dage senere talte Kain og Abel ude på en mark. Kain vendte sig om og angreb sin bror og dræbte ham.
Senere samme dag spurgte Gud: “Kain, hvor er din bror?”
“Det ved jeg ikke! Skal jeg holde øje med ham hele tiden?”
“Åh Kain, hvad har du gjort? Hør! Din brors blod skrigerr til mig fra jorden. Du har elsket denne jord, men fra nu af er den forbandet, fordi den indeholder din brors blod. Du skal fortsætte med at bearbejde landjorden, men den vil ikke længere give dig sit bedste. Du vil blive en rastløs vandrer.”
Kain faldt ned og råbte. “Åh Gud, din straf er for streng! Du tager mit land og din tilstedeværelse fra mig! Jeg ender formålsløs og adskilt fra alle andre. Til sidst vil de jage mig og dræbe mig.”

Derfor satte Gud nu et mærke på Kain og sagde: “Enhver, der dræber Kain, vil lide syv gange for det!”
Dermed gik Kain bort fra Herrens nærhed.

VIDEOER

 

***

5 – Noas ark

Første Mosebog 6 – 9,17
Efter syndefaldet og det første mord fortsatte ondskaben blandt menneskene. Det gik ned ad bakke og der var ekstrem ondskab overalt. Gud vidste, at han var nødt til at ødelægge de mennesker, han skabte.
Men der var én mand, ved navn Noa, som troede på og adlød Gud. Gud sagde til ham: “Jeg vil ødelægge hele jorden med en oversvømmelse, fordi menneskene er onde. Derfor indgår jeg nu en aftale, en pagt, med dig om at bevare livet på jorden. Byg en ark. Jeg vil give dig de nøjagtige dimensioner. Når du er færdig, vil en oversvømmelse dræbe alle mennesker og dyr på jorden. Du og din familie vil blive reddet, inklusiv de dyr, du tager med dig.”
Gud gav ham byggevejledninger, og Noa gjorde præcis som Gud sagde. Han og hans tre sønner byggede arken. Da det var gjort, sagde Gud: “Noa, gå ind i arken med din familie. Efter syv dage vil der falde vand på jorden, og alle mennesker og dyr vil blive ødelagt undtagen dem, der er inde i arken.”

Noa og hans kone, hans sønner og deres hustruer flyttede nu ind i arken. Da de var indlogeret, begyndte dyr og fugle at komme i par, hanner og hunner. Da de havde alle slags dyr og fugle, lukkede Gud døren.

På den syvende dag begyndte vandet, der var over himlen, at falde til jorden. Samtidig væltede der fontæner af vand op fra jordens undergrund. Vand væltede ned ad bakkerne og fyldte dalene. Til sidst dækkede det hele jorden. Alle mennesker og dyr blev ødelagt.

Det samme vand løftede Noas ark op over ødelæggelsen. De mennesker, dyr og fugle, der var i arken, var i sikkerhed, mens hele jorden blev ødelagt. Denne vandflod varede fyrre dage og dækkede hele verden.

Og så… holdt det op.
Noas ark flød på vandet i 110 dage efter det holdt op med at regne. Der var vinde, der bevægede sig hen over jorden for at tørre den.
Til sidst landede arken på et bjerg kaldet Ararat. Noa ventede i yderligere fire måneder og åbnede derefter vinduet for at se, hvad der var på jorden.
Han sendte en ravn ud, men den kom aldrig tilbage. Dernæst sendte han en due ud, som fløj rundt, men ikke kunne finde et sted at bygge rede. Snart vendte den derfor tilbage til arken, og Noa tog den ind.
Efter syv dage sendte han duen ud igen. Den kom tilbage den nat med et olivenblad i sit næb. Noah vidste da, at der igen voksede planter. Han ventede syv dage mere og sendte duen ud igen. Denne gang kom den ikke tilbage.

En måned senere fjernede Noa lugen fra arken og så, at jorden var tør. Gud sagde: “Din familie og dyrene må forlade arken.” Da de var ude af arken, byggede Noa et alter, så de kunne tilbede Gud. Herren duftede til offeret og sagde: “Jeg fornyer nu den pagt, jeg oprindeligt lavede med Adam og Eva: Aldrig mere vil jeg ødelægge jorden med en oversvømmelse. Fra nu af vil dyrene frygte jer, men I er stadig ansvarlige for dem. I må nu spise både dyr og planter. Men I må ikke dræbe mennesker, fordi de er skabt i mit billede. I skal formere jer og igen fylde jorden med mennesker.”
Gud sagde til Noa og hans familie: “Se regnbuen på himlen. Når jeg ser den, og når du ser den, vil vi huske denne pagt. En oversvømmelse vil aldrig igen ødelægge hele jorden. Dette er mit løfte til dig.”

VIDEOER

***

6 – Verden efter syndfloden

Første Mosebog 9:20 – 11:26
Efter syndfloden plantede Noa en vingård. Med tiden drak han noget af vinen fra sin høst og blev fuld. Han gik hen til sit telt og faldt nøgen i søvn på gulvet.
Hans yngste søn så sin far ligge der og gik hen og fortalte sine brødre det. Brødrene holdt en kappe imellem sig og gik baglæns ind i teltet og lagde kappen over deres far.
Da Noah vågnede, hørte han, hvad der var sket. Så han forbandede sin yngste søns familie og velsignede de to andres familier.

Alle tre sønner havde store familier med mange børn og børnebørn. Blandt alle disse mennesker var der en mand ved navn Nimrod. Han blev den første diktator. Han var kendt for sine jagtevner, og hans rige hed Babylon.
Befolkningen i Babylon indså, at deres potentiale var større, hvis de blev sammen. De mente, at det var bedst ikke at opfylde hele jorden, sådan som Gud ellers havde befalet.
Så de byggede et tårn, som nåede højt op på himlen. Højt nok til at alle kunne se det. De mente, at det ville skabe sammenhold.
Gud så på tårnet og sagde: “Folket adlyder ikke min befaling. Hvis de bliver sammen, vil intet være umuligt for dem. Derfor vil jeg få dem til at tale forskellige sprog.”
Pludselig talte folk mange forskellige sprog. De var forvirrede, fordi de ikke kunne forstå hinanden. De vidste ikke, hvad der skete med dem. Straks stoppede arbejdet med tårnet. De delte sig i grupper alt efter hvilket sprog, de nu talte, og flyttede til andre dele af verden. Tårnet blev kendt som forvirringens tårn eller Babelstårnet.

Noas ældste søn var Sem. En af hans efterkommere var en mand ved navn Peleg. Hans navn betyder splittelse, for på tidspunktet for hans fødsel delte jorden sig. Hans oldebarn var Abraham.

VIDEOER

***

 

2 – Adam og Eva

Første Mosebog 2
Forestil dig jorden, da den var ny – før planterne var kommet op. I de dage havde Gud endnu ikke tilladt det at regne på jorden, men tåge sørgede hver dag for at landjorden fik vand.
På den tid tog Gud noget jord og formede det første menneske. Han åndede ind i menneskets næsebor, og Adam kom til live.
Gud plantede en have på et sted kaldet Eden. Der var alle slags træer, og der var en flod som strømmede igennem haven.
I midten var der to særlige træer. Det ene blev kaldt Livets Træ og det andet blev kaldt Træet til Kundskab om godt og ondt.

Gud bad Adam om at tage sig af haven. Han sagde: “Du må spise af alle træer undtagen det i midten, Træet til Kundskab om godt og ondt. Du må ikke spise af det træ. Hvis du spiser af det, dør du!”
Gud sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg laver en hjælper, der passer til ham.” Han bragte så alle dyrene til Adam og bad ham om at navngive dem. Så Adam gav alle dyrene navn, og Gud glædede sig over samarbejdet imellem Adam og Gud.

Da han navngav dem, lagde han mærke til, at alle dyrene kom i par, hanner og hunner. Men da han så sig omkring, lagde han mærke til, at der ikke var en hun til ham.

Gud lod en dyb søvn komme over Adam, og han sov dybt og længe. Så åbnede Gud kødet i Adams side og tog et ribben. Forsigtigt lukkede han kødet. Fra det ribben skabte Gud en kvinde.
Da Adam vågnede, bragte Gud kvinden til ham. Adam sagde: “Dette er ben af mit ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, fordi hun blev taget ud af manden.” Dette er grunden til, at en mand forlader sine forældre og danner et forhold til sin kone, og de bliver ét kød.
Adam kaldte sin kone Eva, fordi hun ville blive alle menneskers moder.

VIDEOER

***

1 – Skabelsen

1 Mosebog 1
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var livløs, tom og mørk. Så bevægede Guds Ånd sig hen over tomheden. Han sagde: “Lad der blive lys.” Pludselig skinnede lys rundt om hele jordens sfære! Gud så på lyset og så, at det var godt.
Så skilte han lyset fra mørket. Han kaldte lyset “dag”, og mørket kaldte han “nat”. Så med dagen og natten var det den første dag.

På den anden dag så Gud på vandet og sagde: “Bliv delt!”
Straks begyndte vandet at skilles. Nogle blev oppe og resten blev nede. Gud så på vandet der var oppe, og han så på vandet der var nede. Så kiggede han på mellemrummet imellem de to og sagde: “Jeg kalder dig himmel.”

På den tredje dag fokuserede Gud på vandet, der var under himlen. Han sagde: “Bliv samlet i have, floder og søer. Lad tørt land dukke op.” Pludselig dukkede landjord op af vandet. Floder af vand flød afsted og adskilte bjergene og skabte dale. Der var nu søer og have overalt. Gud så på landjorden og på havene og så, at det var godt.
Så sagde han til landet: “Frembring vegetation! Græsarter, grøntsager, urter og træer. De skal alle have frø, så livet kan fortsætte.” Straks begyndte planter at vokse over hele jorden. Der var græs, blomster og grøntsager. Der var træer af mange forskellige slags. Nogle ville blive høje, mens andre ville forblive tæt på jorden. Nogle af træerne ville producere forskellige slags frugter. Al denne vegetation voksede fra denne dag og de havde alle frø, så livet kunne fortsætte. Gud så, at det var godt.

På den fjerde dag så Gud ind i himlen og sagde: “Lad der være lys – et større lys til at herske over dagen og et mindre lys til at herske over natten. De skal dele dagen og natten og være til tegn og årstider, dage og år.”
Straks begyndte solen at bevæge sig hen over himlen og gav lys og varme til jorden. Månen og stjernerne fyldte natten med pragt og glans. Gud så på solen, månen og stjernerne og så, at det var godt.

På den femte dag så Gud på himlen og vandet under den. Han sagde: “Frembring liv! Lad der være fugle på himlen og fisk og havdyr i vandet.”
Straks begyndte havdyr at bevæge sig i havene, søerne og floderne. Nogle var store og andre var meget små. Der var fisk i alle forskellige størrelser, former og farver. Fugle dukkede op på himlen. Nogle fløj højt i luften, mens andre holdt sig tæt på jorden. De havde forskellige former, farver og lyde.
Gud så på havdyrene, fiskene og fuglene og så, at det var godt. Han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde havene og himlen.

På den sjette dag sagde Gud til jorden: “Frembring levende væsener. Lad der være vilde dyr og andre, der kan tæmmes.” Straks rejste dyr sig op fra jorden og begyndte at bevæge sig. Nogle var enorme, og andre var meget små. Gud så på dem og så, at det var godt.
Så sagde Gud: “Lad os skabe mennesker. De skal være ligesom os, for at de kan herske over dyrene.”
Så Gud skabte en mand og en kvinde, og han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde jorden med mennesker. Han bad dem om at herske over det skabte. Han gav dem derefter frugt, korn, grøntsager og grønne planter at spise.
Dernæst så Gud på alt, hvad han havde lavet, og han så, at det hele var meget godt!

Gud hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede han den og gjorde den særlig.
Sådan skabte Gud himlen og jorden.

VIDEOER

**