1. søndag efter helligtrekonger – 2. tekstrække

Som børn.
I dag fortæller Jesus os, at vi må leve vort liv som børn af Gud og hver dag være under Hans velsignelse. Vi læser denne tekst, hver gang vi holder dåb her i kirken. For det er ved at blive døbt, vi bliver Guds børn. Og når vi er blevet døbt, skal vi fortsætte med at leve som Guds børn, for det er på den måde, vi kommer ind i Guds rige.
Derfor er det både godt og nødvendigt, at vi er kommet sammen i kirken i dag. For kirken er Guds børns hjem,
* hvor vi taler med Gud i vores bønner,
* hvor vi lytter til, hvad Gud vil sige til os gennem det ord, vi hører,
* og hvor Han sender os ud i hverdagen med sin velsignelse.

Vi føler det helt forkert, hvis børn næsten aldrig er sammen med deres forældre – eller hvis de som voksne helt mister kontakten med deres hjem. Lige så forkert er det, hvis Guds børn næsten aldrig er sammen med Ham – eller hvis Guds børn helt mister kontakten til vor himmelske Far. Det er derfor, vi hver dag skal bede til Gud, for det er sådan vi bevarer kontakten til Ham. Og det er derfor, vi ofte skal komme i kirke, for her har Jesus lovet at være sammen med os og lære os, hvordan vi skal leve som Guds børn. Det kan ingen af os undvære som børn af Gud.

Lad de små børn komme til mig.
Vi har netop her i julen fejret, at Jesus kom til os som et lille barn. I Jesus er Guds rige kommet helt tæt på os. Det er derfor, Jesus siger: “Lad de små børn komme til mig!” For det er ved at komme til Jesus, vi kommer ind i Guds rige.
Derfor gør vi ligesom de forældre, vi hørte om i evangeliet: Vi bærer de små børn hen til Jesus – ved at lade dem døbe. For Jesus har selv sagt, at det er sådan vi bliver hans disciple: Ved at blive døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
At blive døbt “i Faderens navn” betyder: at blive Guds barn. At blive døbt “i Sønnens navn” betyder at blive “kristen” – for ordet kristen betyder: “En, der tilhører Kristus”. At blive døbt i Helligåndens navn betyder: at vi får Helligånden, som skaber evigt liv i os.
Der er ingen af os, der er født med evigt liv; men det får vi, når vi bliver døbt.
Det er derfor, Jesus blev så vred, da nogle af disciplene ville forhindre de små børn i at blive båret hen til ham. “Det må I ikke hindre dem i”, sagde Han, “for Guds rige er deres”. Vi er så vant til, at der er bestemte betingelser, vi skal opfylde, for at få noget: “Har du penge, så kan du få – har du ingen, så kan du gå” – sådan er det tit. Eller også skal man have en bestemt eksamen, være klog eller kunne noget for at blive til noget.
Hvis man er dum, doven, syg eller gammel, kan man godt opgive på forhånd. Eller også skal man have en bestemt alder for at kunne være med.
Når det gælder Guds rige, er det helt anderledes. Her stilles der ingen betingelser. Alle må være med – også de mindste og mest ubetydelige – selv de helt små børn, som ikke kan andet end at skrige og lave i bukserne. Det er derfor vi, som kristne forældre, skal lade vores børn døbe. “Guds rige er deres”. Det er også for dem – selv om de hverken fatter eller forstår, hvad det er, der foregår i dåben.

De har ikke selv bedt om at blive født – og de forstod ikke det mindste af, hvad der skete, da de blev undfanget. Men Gud gav dem alligevel livet. Livet er altid en ufortjent gave.
På samme måde virker Gud i dåben, når vi dér bærer de små børn hen til Jesus. Det har de heller ikke bedt om, men Jesus har befalet os forældre at gøre det: “Lad de små børn komme til mig”. Og i dåben virker Gud med sin Helligånd og gør dem til sine børn, så der skabes evigt liv i dem. Det må vi ikke hindre!

Guds rige er deres.
At “Guds rige er deres” betyder, at Guds rige er kommet til frelse for de hjælpeløse. Guds rige er netop for de små, som ikke kan klare sig sig uden Guds omsorg og kærlighed. Det er for de hjælpeløse, som ikke kan undvære syndernes forladelse. Det er for de dødsmærkede, som Han giver evigt liv. Guds rige er for alle dem, der har behov for det. For Jesus er kommet for at give os det af kærlighed.

Som et lille barn.
Det er derfor Jesus også siger til os i dag: “Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Det er bare en anden måde at sige det på: Guds nåde og kærlighed er for alle dem, der har behov for den.
For hvordan er et lille barn? Det eneste, de kan, er at skrige og sove og lave i bleen – og så tage imod den omsorg og kærlighed, deres forældre giver dem. SÅDAN skal vi tage imod Guds rige: som et lille barn, der siger det til sin Far, når der er noget i vejen – og som derefter tager imod alt det, vor himmmelske Far giver.
At tage imod Guds rige som et lille barn: Det gør vi ved at bede og takke.
Det er så enkelt, at både det allermindste barn og den ældste olding kan gøre det: bede og takke. Dem, der har sværest ved det, er nok os voksne, som så let tror, vi kan klare det hele selv. Men det er dem, der beder og tager imod, Jesus har lovet at frelse og give evigt liv.

Han velsignede dem.
Det var jo netop det, vi hørte til sidst i dagens evangelium: “Og Han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem”. Han tog imod alle dem som kom til ham dengang – både de største og de mindste. Og sådan gør Han endnu i dag! Når vi beder til Ham eller takker Ham, så tager Han imod os, og så giver Han os sin velsignelse.
Da vi blev døbt, lagde præsten hånden på vort hovede som et tegn på, at nu lægges Guds velsignelse på os. Hver gang vi samles til gudstjeneste, løfter præsten til sidst sine hænder – igen som et tegn på, at nu lægges Guds velsignelse på os.
At Gud velsigner os betyder, at Han giver os alt det, der er godt for os – både til krop og sjæl. At Gud bevarer os betyder, at Han holder os i sin hånd gennem hele livet, indtil vi til sidst kommer ind i Guds rige. At Gud lader sit ansigt lyse over os betyder, at Han ser på os med glæde og giver sin nåde. At Gud løfter sit åsyn imod os betyder, at Han tager imod os som sine børn og vil give os livet for evigt.
Og velsignelsen er ikke blot et fromt ønske, men et levende ord som skaber, hvad det nævner. Når Guds velsignelse lyder til os, skal vi derfor være som de små børn, der blot tager imod alt det, vor Far giver os. At takke for velsignelsen, det er at tage imod den! Og så bliver velsignelsen til virkelighed.
Derfor er evangeliet til os i dag først og fremmest en opmuntring til os:
Vær ved det, du er: Barn af Gud – ved at bede og tage imod!

Salmer:
1 – 381 – 398 / 403 – 390.