1. søndag efter påske – 1. tekstrække

Teksterne:
Salme 30 ligner en profeti om Kristi opstandelse, men er dog i sig selv en takkesalme for udfrielse af dødsfare. Anledningen kunne være pesten, som truede David efter folketællingen, 2. Sam. 24. Nøden var både åndelig, synd, og fysisk dødsfare. Erfaringen af, at Gud kan vredes og kan skjule sig og dog er frelser, er hovedtemaet. Således kan man vælge at lade den udtrykke Thomas’ nød.
Johannesbrevsteksten ser troen på Jesus som Guds søn som en mægtigt virkende kærlighedskraft.
Evangelieteksten rummer to søndages opstandelsesåbenbaringer med hver deres store tema: sendelsesordene den første aften og Thomas’ tvivl og tro den følgende uge, foruden den redaktionelle afslutning med Johannes’ programerklæring.

Prædikenskitse.
1. Fred være med jer!
Frygt – for jøderne, for spøgelset, for skammen.
Glæde – de kendte ham på sårene.

2. Disse frygtsomme sendt til verden.
Han har ikke andre, men de skulle først være klar, før de kunne gå.
Sendt med evangeliet.
Sendt for at vise Guds kærlighed i tjeneste.
Sendt som Herren – ikke for at tjene sig selv, og med risiko for at blive afvist

3. Udrustningen:
Helligånden.
Myndigheden til at forlade synder eller nægte det
på Guds ords autoritet en mægtig kraft.
Forfærdende magt at misbruge til menneskelig magt

4. Thomas’ tvivl og tro.
Realisten, der vil se beviser – vor repræsentant.
Ville gerne tro, tør ikke blive skuffet.
Udenfor fællesskabet.
Han fik lov at se – som vor repræsentant.
“Min Herre og min Gud!” her er mere end en Lazarus-opvækkelse.
Overfor dødens virkelighed står opstandelsen som en større virkelighed.

eller

Fra frygt til fred.
Fra tvivl til tro.
Fra død til liv.
Fra isolation til fællesskab.

Salmer:
374, 486, Han er opstanden, Halleluja (Tillægget 817), 208, 388