1. søndag i fasten – 1. tekstrække
1. søndag i fasten – 1. tekstrække
december 24, 2020
Indledende bemærkninger:
Liturgisk set er fastetiden nu begyndt, nemlig sidste onsdag (Askeonsdag). Her skal blot tilføjes, at fastetiden ikke drejer sig om Jesu lidelse og død taget på forskud. Derfor er det heller ikke nu tid at begynde på salmerne om Jesu lidelse og død. Fastetiden er heller ikke blot forberedelse til Jesu lidelse og død, den er forberedelse til at fejre Hans døds og opstandelses påske. Ved den oprindelige udvælgelse af fastetidens tekster spillede det sandsynligvis ind, at kandidaterne til at modtage Den Hellige Dåb i Den Hellige Påskenat blev forberedt i denne tid.
Liturgisk set er fastetiden nu begyndt, nemlig sidste onsdag (Askeonsdag). Her skal blot tilføjes, at fastetiden ikke drejer sig om Jesu lidelse og død taget på forskud. Derfor er det heller ikke nu tid at begynde på salmerne om Jesu lidelse og død. Fastetiden er heller ikke blot forberedelse til Jesu lidelse og død, den er forberedelse til at fejre Hans døds og opstandelses påske. Ved den oprindelige udvælgelse af fastetidens tekster spillede det sandsynligvis ind, at kandidaterne til at modtage Den Hellige Dåb i Den Hellige Påskenat blev forberedt i denne tid.
Vedr. teksterne:
Episteltekstens to første vers er siden oldkirken fastetidens overskrift: ikke forgæves at have taget imod Guds nåde; nu er det den nåderige tid og frelsens dag. Hvis man kun læser én tekst før evangeliet, bør det derfor – trods Alterbogens stjerne – være epistelen.
Evangeliet er som en god historie treleddet opbygget: tre fristelser, tre afvisninger. Mon ikke det er dette, der går igen i den treleddede forsagelse af Djævelen, alle hans gerninger, alt hans væsen. I øvrigt kan der være grund til at henlede opmærksomheden på Grundtvigs bibelhistoriske sang om Herrens fristelse: Alt på den vilde hede (Grundtvigs Sangværk, 1982, nr. 70, Jørgen Glenthøjs Bibelhistoriske Sange, 1990, nr. 141).
Nogle tanker til prædikenen:
Da hver søndag er en opstandelsesfest i det små, må også denne søndags evangelium høres som vidnesbyrd om den opstandne, levende og sejrende Jesus Kristus og om Hans magt over for Djævelen. Han ønsker at dele sin sejr med os og at tage os i sit forsvar mod Djævelen og alt hans.
Fristelserne ligner dem, vi kender: – til forbrug, at fylde os selv og vor tilværelse med, hvad verden byder på, foragtende Guds ord: skaber-ordet, lovens ord, evangeliets ord; – til at samle sig opmærksomhed og anseelse; – til magt, at “sidde med ved bordet”, at gøre indflydelse gældende. Fristelse er altid til at slippe forbindelsen med virkeligheden (jordforbindelsen): at drømme sig væk fra virkeligheden, at misfornøjes med den, at tro sig hævet over den – eller anderledes: at slippe Guds ord: bort fra livet som mennesker, hen til et ikke-menneske-liv.
Vi skal lære af vor Herre Jesus Kristus at byde Djævelen og fristelserne trods ved at holde os til Guds ord og svare fristeren dermed. Og vi skal opgive at ville forsvare os selv, men betro os til Jesus Kristus og lade Ham forsvare os. Til at øve os i dette skal vi udnytte denne nåderige tid, for at det ikke skal være forgæves, at Gud i sin nåde har taget imod os i Den Hellige Dåb. Jf. også denne søndag Luthers For det fjerde i forklaringen om dåben.
Vi skal leve med Jesus Kristus i tro, bekende troen, lovsynge og bede (i kirke og hjem), gå i kirke og til alters, søge vejledning og styrke af Guds ord og Ånd, for at vi ikke må give efter for fristelser og blive ikke-mennesker, men må blive bevaret som Guds mennesker, som sande mennesker.
Da hver søndag er en opstandelsesfest i det små, må også denne søndags evangelium høres som vidnesbyrd om den opstandne, levende og sejrende Jesus Kristus og om Hans magt over for Djævelen. Han ønsker at dele sin sejr med os og at tage os i sit forsvar mod Djævelen og alt hans.
Fristelserne ligner dem, vi kender: – til forbrug, at fylde os selv og vor tilværelse med, hvad verden byder på, foragtende Guds ord: skaber-ordet, lovens ord, evangeliets ord; – til at samle sig opmærksomhed og anseelse; – til magt, at “sidde med ved bordet”, at gøre indflydelse gældende. Fristelse er altid til at slippe forbindelsen med virkeligheden (jordforbindelsen): at drømme sig væk fra virkeligheden, at misfornøjes med den, at tro sig hævet over den – eller anderledes: at slippe Guds ord: bort fra livet som mennesker, hen til et ikke-menneske-liv.
Vi skal lære af vor Herre Jesus Kristus at byde Djævelen og fristelserne trods ved at holde os til Guds ord og svare fristeren dermed. Og vi skal opgive at ville forsvare os selv, men betro os til Jesus Kristus og lade Ham forsvare os. Til at øve os i dette skal vi udnytte denne nåderige tid, for at det ikke skal være forgæves, at Gud i sin nåde har taget imod os i Den Hellige Dåb. Jf. også denne søndag Luthers For det fjerde i forklaringen om dåben.
Vi skal leve med Jesus Kristus i tro, bekende troen, lovsynge og bede (i kirke og hjem), gå i kirke og til alters, søge vejledning og styrke af Guds ord og Ånd, for at vi ikke må give efter for fristelser og blive ikke-mennesker, men må blive bevaret som Guds mennesker, som sande mennesker.
Salmer:
295 – 442/554 – 574 — 585/592 – 45/433 – 560/45
295 – 442/554 – 574 — 585/592 – 45/433 – 560/45