12. søndag efter trinitatis – 1. tekstrække

Eksegetiske overvejelser og teksternes centrale budskab og sigte

Salme 115 er en herlig visdomssalme, som filosoferer lidt over forskellen på Himlens og jordens suveræne Gud og de guder, mennesker selv fore- og fremstiller sig. Tankevækkende er belæringen i v.8, at gudstroen ikke bare former os, der tror den levende Gud, men også dem, der tror menneskegjorte guder. I det lys er opfordringen til at stole på Herren og lade hans navn få al ære en naturlig følge. Gud er vitterligt suveræn, for Han gør alt, hvad Han vil. Salmen lægger godt an til evangelielæsningen.

Epistelteksten forkynder os, hvad der kan skabe åndeligt liv, hvor der intet liv er. Loven kan ikke skabe liv, den står nemlig i dødens tjeneste og fordømmer mennesket. Ånden derimod står i livets tjeneste og kan ved forkyndelsen af evangeliet om Jesus skabe åndeligt liv gennem retfærdiggørelsen. Derfor er Åndens tjeneste herligere end lovens – uden at frakende loven sin herlighed. Både loven og ånden udgår jo fra herlighedens ophav.

Evanglieteksten omhandler Jesu helbredelse af den døvstumme, det såkaldte effatha-under. Evangelieteksten er en forkyndelse af, at profetierne fra Es.35,4-6 gik i opfyldelse i og med Jesus. Og det skaber undren, lovprisning og vidnesbyrd. Han har gjort alting vel. Så kan det ikke siges mere præcist om Jesus!

Jesus giver et taleforbud, som har den stik modsatte virkning. Vi har også sådanne taleforbud i Mk.1,44; 5,43. Tavshedspåbudet er ikke givet for at skjule Jesu identitet, men for at værne hans gerning mod fejltolkning. (*) Hans guddommelighed kan kun erkendes og forstås på baggrund af lidelsen. Derfor var det ikke alene et gode, at rygtet om hans dødeopvækkelser og helbredelser blev spredt i samtiden. De kunne så at sige komme til at stå i vejen for den virkelige erkendelse af Jesu messianitet.

Prædikenansats

En passende overskrift denne søndag kunne være sætningen fra Sl.115: Vores Gud er i himlen og gør alt, hvad han vil. Guds suverænitet kan tematisk udfoldes i tre punkter, der inddrager alle dagens tre læsninger:

A. Gud er en levende, villende og handlende Gud.

Alle andre guder er afguder, som ingen magt har. De er døde eller dødelige ting. Vi skal kalde folk til tro på den levende Gud. Vi skal forkynde Gud som en handlende Gud, der har magt til at udføre sin vilje. Gud er højt ophøjet, Han er i sin himmel, og Han er nærværende her.

Vi må forkynde Guds suverænitet, fordi mennesker spørger efter en nærværende og handlekraftig Gud. De betaler gerne 900 kr. for en times åndelig vejledning hos en clairvoyant, der kan råde dem om fremtiden. De opsøger dyre og besynderlige behandlingsformer for alverdens sygdomme. Fordi Gud virker fjern og handlingslammet.

Vi må gøre det klart, at alt det, vi stoler på, åbner vi os for, så det præger os. Hvor åbenhed for Gud vil præge os i en sund åndelig retning, vil åbenhed for afguder præge os i en usund retning. Som Salme 115 siger, så bliver vi som den gud, vi dyrker.

B. Gud er en god og trofast, en hjælpende og beskærmende Gud.

Jesus har med al tydelighed vist os Guds suverænitet i mødet med sygdom. Jesus magter at helbrede. Hermed understreger Jesus Guds godhed, som salmisten lovpriser.

Forkyndelsen skal være med til at skabe tillid til Gud, så kirkegængeren får frimodighed til at bede Gud om hjælp. Der er så mange måder, hvorpå vi kan opleve, at vort liv begrænses og muligheder og veje lukkes for os. I stedet for at spørge ugebladets horoskop eller de mange ’terapeuter’, som skyder op som paddehatte alle mulige steder, så skulle vi gå til Gud med vore spørgsmål.

En anden gruppe kirkegængere er fremmede for de ’alternative veje’. Deres livsform er ikke sådan skruet sammen, at de oplever lukkede veje. Derimod sætter de budene højt. Ja, nogle kirkegængere tænker, at det vigtigste i kristendommen er De 10 Bud.

Vi må forkynde loven, så mennesker erfarer, at bogstaven slår ihjel, at loven fører os til fordømmelse. Loven har ingen drivkraft til at gennemføre fuldkommenhedens Tour de Himmerig – menneskehedens mest håbløse projekt.

Og så skal vi forkynde, at Guds godhed og trofasthed angår det liv, vi lever her og nu i syndens, sygdommens og dødens verden. Gud kan åbne op, hvor der er lukket; den magt har Han. Og Guds godhed angår vort evige liv. Her kan Gud også åbne, hvor der er lukket vej for os. Et ”Effatha!” åbner ikke. Men det gjorde Jesus selv ved at bane vejen for os. Hans vej gennem Guds lidelse og død og opstandelse åbnede en helt ny og enestående livsbane for os.

C. Gud er al tillid, ære og tilbedelse værd.

Først, når vi har fået forkyndt Golgata, får begejstringens ord fra Dekapolis’ egne frelsesbetydning: Han har gjort alting vel!  De ord er også sande i et rent skabelsesperspektiv. Men uden Golgata har vi ikke fuldt ud erfaret, hvor forunderlig Gud er. Gud har magt til at åbne veje i menneskers liv, der ellers ville forblive lukkede. Men Gud har også villet og magtet at åbne vej ind til det evige fællesskab med ham.

Hvor dette forkyndes, udfolder Åndens herlige tjeneste sig, så det kan skabe tro / tillid og tilbedelse af den treenige Gud.

Målgruppe og pædagogiske overvejelser

Menighedernes sammensætning er nok så forskellig rundt om i landet. Jeg har haft to grupper tilhørere i tanke med denne prædikenansats. De kirkegængere, som har Gud med i deres liv som en mulighed, men når det brænder på, så viser tilliden til Gud sig begrænset og man søger til ’menneskeskabte gudebilleder’ (lektien), altså alternative samtale- og behandlingsformer for at få hjælp. Den anden tilhørergruppe har aldrig erfaret lovens dødende gerning og går derfor frimodigt lovens vej. Epistlen gør op med den tankegang. Om den ene målgruppe skal vægtes højere end den anden, må fremmødet ved gudstjenesten afgøre.

Forslag til salmevalg

403        Denne er dagen, som Herren har gjort

309        Bøj, o Helligånd, os alle

508        Bryd frem, mit hjertes trang at lindre

160        Jeg tror det, min genløser

443        Op til Guds hus vi gå

11          Nu takker alle Gud

Bruges Tillæg til Den danske Salmebog stadig, så er Johannes Johansens salme: ”Rør ved vort hjerte, vor mund, vore hænder” (TDDS 778) en god salme til denne søndags tekster. Bruges ligeledes den gamle salmebog, er salmen ”Et suk igennem verden går” (Gl.DDS 139) en oplagt mulighed i forbindelse med evangelieteksten.