13. søndag efter trinitatis – 1. tekstrække

Ofte høres en moralprædiken om gerningsretfærdighed ud fra slutbemærkningen: gå du hen og gør ligeså i betydningen: gå hen og lev livet som den barmhjertige samaritaner.

Afgørende for forståelsen og forkyndelsen af lignelsen om den barmhjertige samaritan er spørgsmålet: hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesu lignelse er hans svar.

Ordet rettes til mennesket, som ser sig selv i manden, der ligger forslået og hjælpeløst alene ude i Judæas ørken.

Der spørges: hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Svaret var og er: du skal og kan ingenting gøre, for alt er gjort. Hvis du alligevel forsøger at gøre noget, opnås den modsatte virkning, dine gerninger snarere hindrer end fremmer din frelse.

Svaret på spørgsmålet er ikke: gå du hen og gør ligeså. I så fald var kristendommen blevet en religion, hvor frelse opnås ved gode gerninger.

Jesus henviser til loven f.eks. det 5 bud: du må ikke slå ihjel. Han forklarer i Matt.5,22, hvad det i sin yderste konsekvens betyder:

Den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild.

Ingen kan melde hus forbi, heller ikke den, som hele livet har øvet sig på at være en barmhjertig samaritaner. Alle er retfærdigvis skyldige til den frygteligste form for straf. Men der er udvej. På korset tog Jesus vor skyld og bar vor skam, vor sjæl at holde i live.

Beretningen om den barmhjertige samaritaner handler altså ikke om menneskelig næstekærlighed. Den siger, at vort forhold til det evige liv er som den dødeligt sårede mands forhold til det praktiske liv her i verden. Han ligger i en gryde i den judæiske ørken uden nogen livsmulighed ved egen hjælp. Han har end ikke kræfter til at tage de tøjstumper, han har i behold, over sig. Han kan ikke bevæge sig et skridt i retning af redning. Han dør af kulde om natten og af mangel på væske om dagen. Han eneste mulighed er, at nogen kommer og redder ham, ligesom vor eneste mulighed består i, at Jesus kommer og redder os.

Jesus er den barmhjertige samaritaner.

Han vil bringe os til herberget, til himlen. Han vil bære os hele vejen hjem.

Den barmhjertige samaritaner gød olie og vin i såret. Ved disse midler kunne manden holdes i live undervejs. Også Jesus har givet os midler, hvorved vi kan holdes i live undervejs. Olien er et Helligåndssymbol. Gud gav os sin Ånd, for uden ham kan vi ikke bevare troen og livet. Vinen er symbol på nadveren, der er givet som rejsekost, så vi holdes i live undervejs.

Sangen Han søgte mig i nåde handler om denne tekst: Han toede mine vunder, gød olie ren og vin i syndens sår og hvisked: nu er du evig min.

Manden sagde ikke: jeg har ikke brug for dit kvaksalveri. Mange siger i dag: jeg er ikke så ringe et menneske, at jeg har brug for Jesus og hans olie og vin.

Manden spurgte: hvem er min næste. Jesus svarer med et modspørgsmål: ja, hvem var hans næste, som faldt blandt røvere? Sagen drejer sig ikke om at finde en næste at gøre noget for, men om at finde den næste, som vil hjælpe den hjælpeløse. Den næste hedder Jesus.