14. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

I nøden skal man kende sine venner, siger man. Denne mand var i stor nød, på mere end én måde.
Det foregår ved Betesda dam, og der var min kone og jeg i 2001. Når man ser stedet, ja, så er man ikke tvivl om, at beretningen er ægte. Fordi man kan forestille, hvordan der er kommet oprør i vandet engang imellem og den, som var hurtig, den, der så at sige kom først til mølle, blev helbredt. Jeg ved godt, at man har sat spørgsmålstegn ved, om det er Betesda dam, men jeg tror det ihvertfald helt sikkert.
Iøvrigt har teksten her mange og påfaldende ligheder med teksten i Markus 2,1-12. Jesus siger et ord, og så sker det, ordet, der skaber, hvad det nævner. Der er dog den afgørende forskel, at hos Johannes hedder det “tegn”. Underet her bliver et tegn på, at Jesus er Messias – Guds levende søn.
Den gammeltestamentlige læsning fra Salme 39 handler om livets korthed, det er som et vindpust og samtidig en bøn om Guds stærke nærvær. Og epistelen fortæller om at lide, uden at Kristus er med.

Prædikenideer
Denne mand havde været syg i 38 år. Prøv engang for sjov, det har jeg gjort i en prædiken, at regne ud efter vores målestok, hvor lang tid det er. Det er 13870 dage, det er 1976 uger, det er 456 måneder, det er 332880 timer.
Det virker voldsomt, men det er ihvertfald længe.
Det har altid været vigtigt for mig at få understreget dobbeltheden i det tegn, som Jesus gør. Han helbreder jo ikke kun mandens ydre sygdom. Det gør han også. Men når han spørger: “Vil du være rask”, som kan synes som et særdeles mærkværdigt spørgsmål, ja, så er der faktisk en mening med det. Nemlig: Er du villig til at følge mig, for læg mærke til, at Jesus møder ham senere og siger til ham, at nu skal han ikke synde mere, for at ikke noget værre skal ramme ham. Med andre ord, nu skal du følge mig og leve dit liv i troen på mig, så skal du blive frelst. Denne tekst handler i høj grad om, at det gamle er forbi og noget nyt er blevet til. Det er nyskabelse, denne mand får et helt nyt liv, hvis han altså vil. Vi har jo heller ikke noget menneske, der kan hjælpe os ned i dammen, der kommer altid en, der er større og bedre end mig. Læg mærke til, at Jesus aldeles overhører mandens forsøg på forklaringer. Han siger bare, at nu skal han tage sin seng og gå. Jesus er den sande læge, som giver sundhed og nyt liv, men han renser os samtidig fra al synd. Og selvom der er gået 38 år, så kan vi sige, at denne mand var ikke glemt af Gud. Han var selv sikker på, at han var svigtet og forladt, og det var han måske også af mennesker, men ikke af Jesus!

Manden ville da gerne, det er da klart, men han kunne jo ikke, han kunne slet ikke overskue situationen. Han havde mistet troen på, at det kunne lykkes, men Jesus opmuntrer ham til at tage imod og gå med Gud.
Det mest beskæmmende ved denne tekst er, hvis du læser videre. I stedet for at glæde sig over, at manden var blevet helbredt både fysisk og åndeligt, så er det første spørgsmål han møder: “Hvorfor slæber du rundt på din seng på en sabbat”? Og da han siger, at han, der gjorde ham rask, sagde, at det skulle han gøre, ja, så bliver det endnu værre, for nu vil de vide, hvem det så var, og da de så får det at vide, så bliver de vrede på ham og forfølger Jesus som en følge af det. Det er dog mageløst!! Men sådan gik det den dag i Jerusalem! Den, der troede, at alt var håbløst, fik håb og hjælp og de andre, der troede, at regler var regler, de forkastede ham, Gud havde sendt til frelse. Ja, sådan kan mennesker med al deres hjemmelavede religiøsitet stille sig i vejen for Gud! Jesus ønskede at hjælpe denne mand til et liv uden sygdom, han ønskede at føre ham ind i levende forbindelse med sig selv. Han har al magten i himlen og på jorden. Giv ham så lov til at bruge den på dig og mig.

Salmer
411            Hyggelig, rolig
62              Jesus – det eneste
157            Betesda-søjlernes buegange
652            Vor Herre! Til dig må jeg ty
375            Alt står i Guds faderhånd