15. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Jeg vil gerne hellige denne prædiken til alle jer – alle os, bør jeg vist desværre sige – der har (for) travlt. Alle os, der slider med at passe vort arbejde og gøre det så godt som muligt. Med i arbejdspresset er også ansvaret for de mange ting, der skal passes. Vi gør os bekymringer og er urolige for mange ting…
Men hvad stiller man op, når hverdagen nu er, som den er. Når kravene er så mange – og forpligtelserne så omfattende?

Jesus sammenfatter de ti bud i det dobbelte kærlighedsbud. Og dette dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind, og din næste som dig selv. Det lader han så illustrere for os her i Lukasevangeliets 10. kapitel.
Forud for denne tekst finder vi lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Den viser, hvad der menes med ordene: Du skal elske din næste som dig selv… Det er ikke her vi har temaet til i dag. I dag får vi fokus på den anden halvdel af det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte. Hvad det går ud på finder vi i de første af de ti bud: Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn til løgn. Husk sabbatsdagen og hold den hellig…
Hvordan skal vi elske Gud? Ved at lytte til hans ord! Hverken mere eller mindre. Sidde og lytte – suge til sig. Sidde og lytte – suge til sig.
Har du brug at gøre noget, så opsøg en terapeut – en nyreligiøs bevægelse – eller tag lidt mere overarbejde. Her i kirken får du ikke noget krav, kun dette: Sidde og lytte – suge til sig – og derved opfylde det tredje bud.
Hvad er det egentlig, Jesus beder Marta om ikke at tage fra Maria, men i stedet siger, hun skal lære af hende? Det er at blive et barn. Et barn af Gud, der først og sidst har sin identitet i Guds kærlighed og Guds nærhed – ikke i det, hun gør eller laver, hendes aktivitet og arbejde. End ikke i det, hun gør for Jesus selv!
Maria er billede på et menneske, der har set, at det fører til noget godt, når hun konstant er henvist til at leve af det ene fornødne fra Gud selv: nåden, Ånden og ordets vejvisning.
Maria har valgt den gode del! Altså skal også Martha’er, der er travlt med mange ting, mindes om, at “den gode del”, stilheden ved Jesu fødder med ørene slået ud, er noget, der skal vælges forud for alt andet.
Og kærligheden til Gud, det at leve Gud nær, kommer jo først, men kan ikke skilles fra kærligheden til næsten – den barmhjertige samaritaner.

Men i dag er der en hilsen til alle os, der er lidt / meget fortravlede og småstressede. Vi får besked på, at vi ved at være her har valgt den gode del. Det at lytte er den gode del. Det at sidde her er den gode del. Det at åbne sig for Guds ord – for Guds ånd – for Guds vejledning – er en opfyldelse af eet af de ti bud – Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
Har du egentlig tænkt på det før: Du opfylder det tredje bud ved at sidde stille og gøre ingenting! Det er da ikke så svært – eller måske: Det er faktisk meget svært. For det er svært at prioritere “ingenting”, når der er så meget, der skal gøres for Gud og mennesker…
At kende sin plads i Guds hus om søndagen er på den måde ikke kun en ganske privatsag, men et mellemværende mellem os og Gud. Vil vi overholde budene og leve efter dem, så er sabbatsbudet ikke til at komme udenom, og budet om at holde hviledagen hellig kan kun opfyldes ved Guds ord og bøn. Ikke nødvendigvis kun i kirken, men her er vi sat stævne – her står nadverbordet dækket for os.
Og til alle vi travle danskere er der denne søndag et godt bud: Du har lov at prioritere at sidde stille her en times tid hver søndag uden at skulle undskylde det – og oven i købet holde et af budene ved at gøre det.
Og når du gør det – finder din plads her på helligdagen – på søndagen – under Guds ord og Åndens vejledning – da har du valgt den gode del.
“Og den skal ikke tages fra hende!” Alt det andet skal tages fra os. Krop og hjerte skal forgå. Arbejdet skal forgå – selv den stærkeste kan blive arbejdsløs – og ti år på pension betyder for de fleste glemsel og udenfor. Også vore selvlavede religiøse korthuse skal forgå. Men den gode del, Kristus, nåden, samlivet med Gud ved Kristus skal ikke forgå og kan end ikke døden tage fra det menneske, for hvem han var det ene fornødne, hjertets klippe, lykke og tilflugt her på jord (Sl. 73). Det har vi Guds eget ord for.
Amen.

Salmer:
677 – 397,1 – 397,2 – 45 / 591 – 365 – 425,10 – 675.