15. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække
15. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække
Teksterne
Salme 73,23-28: For de, der er fjernt fra dig, går til grunde. At være Gud nær er min lykke!
Ap G 8,26-39: Filip og den Etiopiske hofmand . Et eksempel på en som lytter til Guds ord
Luk 10,38-42: En beretning om forholdet mellem, hvornår man bare skal sætte sig og lytte til Guds ord, og hvornår man skal ”lette enden” og få lavet noget af det praktiske, som hører med til det at være menneske.
Tema
At være Gud nær og lytte til hans ord. At tage sig tid til Guds ord. At prioritere det vigtige frem for det som haster.
Bekymringer opstår i afstanden fra Gud, når noget andet (her det praktiske) bliver vigtigere end Gud.
Dagen er bekymringernes søndag. For at undgå bekymringer skal vi være særligt opmærksomme på: Det ene nødvendige og den rette prioritering.
Pædagogiske overvejelser
Temaet henvender sig særligt til voksne, som har ansvar, mange praktiske gøremål, deadlines og oplever, at de har for lidt tid. Til os som har nemt ved at prioritere det, som haster og ”glemmer” det fornødne.
Her kan man ikke undgå at formane, vejlede og retlede. Men en kongstanke for mig er at tage sig selv med ind under samme dom. Indrøm, det er svært, og led hen til Guds nåde og tilgivelse. Med målet for øje kan vi snuble, men rejse os igen og igen.
Prædikenansatser
Martha er optaget af hvad hun kan gøre for Jesus
Maria er optaget af hvad hun kan modtage af Jesus
Jesus lærer Martha, at det vigtigste er at være Gud nær og lytte til hans ord.
Forholdet mellem at gøre og modtage spiller også med i svaret på den lovkyndiges spørgsmål: Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? og det spiller med i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som er nævnt lige før denne beretning.
Det er for nemt bare at skælde ud på Martha og rose Maria.
Jeg tror, man skal være opmærksom på, at mange husmødre har et anstrengt forhold til beretningen eller især udlægninger af beretningen. Ofte føler de, at de bliver overladt til at være dem, som skal stå for det praktiske, mens husfædre ofte har langt vigtigere ting at give sig til end at hjælpe med det praktiske.
Beretningen kan nemt misbruges til to grøfter.
1 At beskæftige sig med det åndelige/ lytte til Guds ord og ureflekteret overlade det praktiske til andre, som åbenbart ikke er nær så åndelige.
2 At være så optaget af det praktiske, at man ikke ”når” at sidde stille og lytte til Guds ord – at lade roen og eftertænksomheden blive en ven.
En sjov indgangsvinkel kan være kønsproblematikken.
Tag fx et forklæde med og tørklæde om hovedet og syng: ”Her kommer mutter med kost og spand med omkvædet: For sent, for sent til livets ende.
De fleste mænd vil sikkert også identificere sig med Maria og de fleste kvinder vil sikkert identificere sig med Martha. Det kan give en kærkommen lejlighed til at bede Marthaerne om at slappe lidt af og ikke kræve så meget af os Mariaer. Vi vil jo helst lave så lidt husligt som muligt.
Vi har jo helt anderledes ”vigtige” opgaver at tage os til.
Martha er travlt optaget af at sørge for Jesus. Det er det positive ord for diakoni, som er brugt her. Hun gør faktisk det, som Jesus i 10,7 knytter velsignelse til, nemlig modtager Guds udsending og giver ham mad og drikke.
Maria bliver bare siddende på sin flade og rører ikke en finger med det praktiske. Det brokker Martha sig over til Jesus. De skulle være fælles om at være vært for Jesus og hans disciple.
En ret naturlig reaktion tænker vi.
Alligevel irettesætter Jesus Martha, men gør det kærligt.
Maria har prioriteret rigtigt. Det er ikke, fordi det praktiske ikke skal laves, men det må ikke blive det vigtigste. Måske skal det forstås på samme måde som fristelsesberetningen, hvor Jesus citerer fra 5. Mos 8,3 .. at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Herrens mund. (jvf Børge Haahr Andersen i Credo kommentaren til Lukas-evangeliet)
Salmevalg
411 Hyggelig rolig
2 Lover den Herre
48 Uforsagt hvordan min lykke
165 Ét fornødent er
424 I Herrens hus er godt
52 Du Herre Krist