18. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Jesus giver os her en af de smukkeste illustrationer på forholdet mellem Gud, Jesus selv og de kristne.
I stedte for en masse teori, i stedet for en mængde abstrakte begreber, beder han os se på et vintræ. Jeg tror, de fleste af os i dag har set et vintræ eller en vinranke med dejlige vindruer på.
Vi kan også nemt se en mand for os, som går og passer vinranken og skærer de grene bort, som ikke giver frugt.
Gud er gartneren. Jesus er træet, og vi er grenene.

Gud er ikke en almindelig gartner, der passer en almindelig vinranke. Han er den guddommelige gartner, som passer vintræet i Guds rige. Jesus er heller ikke et almindeligt vintræ, men det ene store vintræ i Guds rige. Vi er heller ikke almindelige grene på et eller andet almindeligt vintræ. Selvfølgelig ikke det. Vi er jo mennesker af kød og blod. Men er vi kristne, så er vi også grene på det store vintræ i Guds rige.
Gud ser efter én ting hos os, og det er frugt. Det er ganske naturligt for en gartner, der passer en nyttehave eller frugthave. Gartneren i Guds rige ser derimod ikke efter materielle frugter som vindruer, men efter Åndens frugter, og det er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.
Åndens frugter har en modsætning, og den kalder Jesu udsendinge for kødets gerninger. Jesus selv taler om det, som kommer indefra, fra menneskets hjerte, og som gør mennesket urent. Det er utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og lignende.

De fleste af os vil nok føle, at det er en ordentlig mundfuld at høre på. Når jeg tager det frem, så er det for at præcisere, at åndens frugter ikke kun er almindelig menneskeskabt venlighed, men er en livsindstilling og en levevis, som er skabt af Jesus, og som derfor er en modsætning til hedenskabet med dets afgudsdyrkelse og trolddom.
En medicinmand kan også være et venligt menneske, men hans venlighed er ikke Åndens frugt.
En mand, der ikke følger kristendommen, kan særdeles vel være et venligt menneske, men hans venlighed er ikke Åndens frugt.
Det er venlighed som frugt af troen på Jesus, Gud ser efter. Det er lydighed mod ham, der er tale om.

Når Jesu udsending, Paulus, har talt om kødets gerninger og Åndens frugt, så slutter han med at sige, at de, der hører Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Korsfæstet vil sige at slå nagler igennem, overgive til døden, men det er ikke det samme som at have dræbt det. Derfor indskærper de nytestamentlige forfattere, at de kristne skal fortsætte med at korsfæste det onde i dem selv og leve efter Guds Ånd, som de har modtaget, da de kom til tro på Jesus.
I den henseende er Ny Testamente en meget jordnær og realistisk bog. De kristnes praktiske og konkrete ansvar indskærpes mange gange, og der er ingen idealiserende, urealistiske og idylliserende beskrivelser af dem. Men Gud har skabt et åndeligt liv i enhver troende, og det liv viser sig i Åndens frugter, ikke altid i mange frugter, men i frugter, få eller mange.
Jesus lærer os altså, at åndeligt liv viser sig i konkrete, værdifulde gerninger, holdninger og reaktioner. Han lærer os også, at hvor de mangler, er det åndelige liv forsvundet. Det er faktisk muligt at holde op med at være kristen – også uden at man melder sig ud af kirken og afsværger kristendommen. Man kan godt formelt være medlem af en kristen kirke, uden at man reelt har noget åndeligt liv. En af vore salmedigtere har sagt: “Af døbte vrimler stad og land, men hvor er troens brand?”
Gud ser efter det åndelige livs konkrete ytringer. Og hvor de er fuldstændigt fraværende, dér afbryder han vores forbindelse med Jesus. Så kastes man bort, visner og brændes til sidst. Modsat renser han den gren, der bærer frugt, for at den skal bære mere frugt.
Gud ser efter frugterne og behandler os forskelligt, alt efter om der er frugt eller ej.

Gud ser efter frugterne.
Men Jesus lærer os også, hvad vi skal se efter. Vi skal netop ikke se efter frugt. Det kunne vi let forledes til at tro.
Lad mig dele en erfaring med jer!
Det er min erfaring, at de mennesker, der kommer meget i kirke, og de mennesker, der ikke går i kirke eller meget sjældent gør det, begge taler om frugt, men på hver sin måde.
Prøv at høre følgende citater:
“Jeg kommer ikke meget i kirken, men jeg lever efter kristendommen.”
Og modsat:
“Jeg kommer meget i kirken, men jeg er ikke så god, som jeg burde være.”
Den ene gruppe er meget tilfreds med sig selv. Den anden gruppe er ikke tilfreds med sig selv. Men begge taler om frugt.
Jesus lærer os, at vi skal tænke på noget helt andet: om vi bliver i ham.
Med andre ord: grenen skal blive på træet. Så skal den nok sætte frugt. Først når forbindelsen til træet svækkes, så hindres den i at sætte frugt, fordi den ikke får saft fra træet.
Lad være med at tænke, at du har mange frugter!
Lad være med at tænke, at du har få frugter!
Men vær optaget af at holde forbindelsen til Jesus levende. Det er tilliden til ham, som skal holdes levende, tilliden til ham som Frelser og Herre.
Det er altså noget andet end selvtilfredshed og utilfredshed, der er brug for. Der er brug for, at man søger Jesus som Frelser og Herre. Det er afgørende, at man lytter til hans budskab, fordyber sig i Bibelen, stoler på ham, beder til ham, bekender sin ulydighed og beder om, at du må være ham lydig. Sådan bliver man i Jesus. Og Jesus lover os følgende, hvis vi bliver i ham: Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.
Holder du dig til Jesus, så vil han forandre dit liv.
Sats ikke på, at du skal være din egen dommer til godkendelse eller til forkastelse! Det er slet ikke din opgave. Det er Guds gerning.
Sats i stedet på at holde dig ganske nær til Jesus! Dér får grenen saft til frugt og vækst. Og så får Gud ære.

Jesus siger:
Derved herliggøres min far, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
Sats på lydighed mod Jesu bud. Så forbliver du i hans kærlighed. Og så får du hans glæde. Han siger: Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer, og jeres glæde blive fuldkommen.
Altså: hold dig til Jesus, adlyd ham, så ærer du Gud, bliver i Jesu kærlighed og fyldes selv med glæde!
Amen.

Salmer:
697 – 42 – 740 / 542 – 431 – 385.