19. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Teksterne

GT-læsningen om Jakobs drøm i Betel, hvor han så himmelstigen og Guds engle, er både et stærkt løfte til Jakob om, at Gud vil være med ham – og et stærkt kald til Jakob om at bevare troen på Gud også i det fremmede land, han er på vej til. Og læsningen inkluderer også Jakobs reaktion på drømmesynet med de stærke ord: Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke. Den hellige frygt er typisk for det menneske, som uventet erfarer Guds tydelige nærvær. Jakob havde fået et glimt at se af Guds hellighed og storhed.

Der er igennem løftet og kaldet en nær parallel til evangelielæsningen og endda en direkte henvisning til himmelstigen i slutningen af evangeliet. På denne måde er det en meget velvalgt læsning til denne søndag.

Epistellæsningen om menigheden som et legeme med lemmernes indbyrdes afhængighed af hinanden er umiddelbart knap så oplagt som læsning til gudstjenesten. Og dog – som Jesus kaldte sine disciple ind i et fællesskab med sig selv og med hinanden, på samme måde er vi som kristne i dag kaldet ind i et fællesskab med Kristus og med hinanden, hvor vi skal værdsætte de andre som lige så vigtige og nødvendige som vi selv er.

Evangelielæsningen fra Johannes-evangeliet om kaldelsen af Andreas, Simon Peter,Filip og Nathanael som de første disciple passer fint ind i trinitatistidens gennemgående tema om det kristne livs vækst og modning – om end man kan undre sig over, at læsningen ikke er placeret en af de første søndage efter pinse for at få lidt mere kronologisk sammenhæng i kirkeåret. De fire mænd blev kaldet til et nyt liv og en ny tjeneste – og de fulgte kaldet, og hermed er de et eksempel for os andre. Og Jesus bliver fremhævet som ham, der er værd at følge.

Og så indeholder dagens evangelium også alle de mest kendte kristologiske titler: Guds lam, Rabbi/Mester, Messias, Kristus, Guds søn, Israels konge, Menneskesønnen.

Fire forskellige prædikenansatser

1) Med udgangspunkt i GT-læsningen kan der holdes en ”bibelhistorisk” prædiken med udfoldelse af Jakobs liv og drøm for på denne måde at styrke menighedens kundskab om GT og skildre personen Jakob som et typisk menneske på godt og ondt. Også et sådant typisk menneske på godt og ondt er i Guds tanke og Gud vil møde og bruge og velsigne ham. Dernæst kan der drages en parallel til Jesu kaldelse af de fire ganske almindelige mænd, som Jesus som Guds søn kender alt til og som han også vil bruge og velsigne.

Og vi kan slutte prædikenen med at sige, at på samme måde er vi kendt af Gud og Gud vil møde og bruge også os moderne mennesker som disciple anno 2006.

2) En anden mulighed er at tage udgangspunkt i et eller flere af de kristologiske udtryk i evangelielæsningen og udfolde dem. F.eks. kan der i udlægning af udtrykket ”Guds lam” tales om påskelammet, som israelitterne i Ægypten skulle slagte for at redde livet (2 Mos 12). Og der kan inddrages de profetiske ord om Jesus som lammet fra Esajas 53 og beretningen om Abraham, der får besked på at ofre sin eneste søn Isak, men hvor Isak i sidste øjeblik bliver reddet og der bliver ofret en vædder i stedet. Johannes Døbers tilhørere kendte også templet i Jerusalem, hvor der hvert år på den store forsoningsdag blev ofret en buk, altså et lam, der er blevet voksent. Og en anden buk blev ført ud i ørkenen bærende på alle folkets overtrædelser og synder.

Er der nadver ved gudstjenesten er det oplagt at inddrage også den igennem DDS 439: ”O du Guds lam, med korsets skam, du bar al verdens synder, derfra al trøst, al fred og vort liv begynder”.

Efter behag kan prædikenen så suppleres med udlægning af også andre af de kristologiske titler. Kaldelsen af disciplene kommer så ind i billedet på den måde, at dette store fantastiske budskab om Jesus – det blev disciplene kaldet til at studere nærmere og dernæst fortælle videre. Og vi er også kaldet til at studere og dygtiggøre os i betydningen af Jesu liv og gerning og dernæst fortælle videre til andre, hvad vi selv er kommet til tro på. Johannes Døber satte en kædereaktion i gang, da han vidnede om Jesus for to af sine disciple. Og vi er også et led i den kæde.

3) En tredje mulighed er at tale om fællesskabet med inddragelse af epistellæsningen. Jesus kaldte de første disciple ind i et fællesskab. Disciplene udgjorde et efter alt at dømme nært og stærkt fællesskab med Jesus som samlingspunktet og den naturlige leder. Vi er ved dåben indpodet i Kristus og døbt til at være ét legeme med forskellige opgaver men med samme høje værdi – og med Jesus som samlingspunktet og leder.

Fællesskabets betydning er dobbelt. Det tjener til kristenlivets vækst og modning for den enkelte – jfr. trinitatistidens overordnede tema. Og det er samtidig også et missionerende og inkluderende fællesskab, der er optaget af også at få flere med i det fællesskab, hvor Jesus er samlingspunktet – jfr. Andreas og Filip, der var optaget af at fortælle henholdsvis Simon og Nathanael, hvad de havde oplevet.

4) En fjerde mulighed er at bygge prædikenen op omkring salmen ”Nærmere, Gud, til dig”, der er skrevet over GT-læsningen. Det er jo ikke salmebogens mest indholdsrige og slidstærke salme og nogle vil måske mene, at den slet ikke hører hjemme i salmebogen. Men med udgangspunkt f.eks. i fortællingen om, at den vist nok blev spillet ved Titanics forlis i 1912 kan salmens ”omkvæd”: ”Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig” bruges som et springbræt til at inddrage alle tre bibellæsninger: Jakob følte sig nærmere Gud efter sit drømmesyn. Menighedens fællesskab vil – når det fungerer både menneskeligt og åndeligt godt – føre os nærmere Gud. Og Jesus kaldte mennesker til at blive disciple. De kom så nær på Guds søn, som mennesker har været her på jorden. Nogle af dem så Guds søn i herliggjort skikkelse ved forklarelsen på bjerget. Og de så ham opstanden fra de døde og var vidner til himmelfarten. Og lever vi i troens og dåbens tilhørsforhold til Jesus, vil han føre os ikke bare nærmere Gud – men helt ind for Guds trone i det evige liv.

Forslag til mulige salmer til gudstjenesten

356                 Almagts Gud, velsignet vær

335                 Flammerne er mange, lyset er ét

414                 Den Mægtige finder vi ikke

377                 I, Herrens udvalgte, som hellighed øve

318                 Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige

26                  Nærmere, Gud, til dig