2. påskedag – 2. tekstrække

Til dagen.

Anden Påskedag afslutter påskens gudstjenester, men det er godt at tænke hele påsketiden frem til pinse som en anledning til at udfolde det levende håb vi er genfødt til ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Anden påskedag er mange steder dagen, hvor kun den trofaste inderkerne af kirkegængere møder frem. Det giver en anledning til at fordybe sig i budskabet om Jesu opstandelse med speciel tanke på dem. Påskedags prædiketekst er Matthæus’ beretning om Jesu opstandelse. Han fortæller, som den eneste om jordskælvet og den mægtige engel, der fjerner stenen og skræmmer vagterne væk. Og giver derefter et koncentrat af englenes budskab til kvinderne og det, de skal sige til disciplene.

Anden påskedag giver Johannes beretning om samme dramatiske morgen med fokus på Maria Magdalene samt Peter og Johannes’ reaktion. Vanen tro fortæller Johannes noget, som de andre evangelister ikke nævner eller kun nævner i koncentreret form.

Til teksterne

GT-læsningen er en salme af David om Guds magt til at bevare sine fromme gennem død og grav. Peter citerer den i sin pinseprædiken (ApG 2,25-31) og udlægger den som en profeti om Jesu død og opstandelse. I sin GT-lige sammenhæng er den blevet hørt som en salme om at have tillid til Gud på trods af død og grav, men det dybeste indhold i salmen er et profetisk ord om Jesu død og legemlige opstandelse (hans krop skulle ikke se forrådnelse, ApG 2,31)

NT-læsningen er et udpluk af opstandelseskapitlet hos Paulus (1 Kor 15). Paulus gør det samme som forfatterne til julekalenderen om Jesus og Josephine. Hvis Jesus ikke ville gå ind i sin opgave, så ville Thorsens trøsteløse verden have været enerådende. Paulus skildrer en lige fortvivlet situation. Uden Jesu opstandelse fandtes der ingen redning fra evig fortabelse og livet på jorden ville være uden håb.

Prædiketeksten sætter fokus på Maria Magdalene, som blev det første vidne, der mødte den opstandne (Jf. Mark 16,9). Der er ikke noget, der tyder på, at hun havde en fremtrædende placering i samfundet eller discipelflokken. Jesus havde uddrevet syv dæmoner af hende, og siden havde hun fulgt Jesus og gået ham og disciplene til hånde (Luk 8,1-4). Men som så ofte før udvælger Jesus én, som ikke er noget særligt i menneskers øjne.  Peter og Johannes bliver sammen med de andre kvinder vidner til, at graven er tom, men først senere på dagen går den egentlige sammenhæng op for dem. Det kan godt være svært at gennemskue, hvordan det præciser kronologiske forløb har været påskemorgen. (Et godt bud gives af Torben Kjær i Markusevangeliet, Credo Forlag, s. 246-248). Beretningen bærer præg af at være fortalt af et øjenvidne. Egentlig er det ligegyldigt, hvem der kan løbe stærkest, Peter eller Johannes, men i sin genfortælling har Johannes en tydelig erindring om disse detaljer.

Centrum i fortællingen er den tomme grav og Jesu tilsynekomst for Maria og hans budskab til hende og til disciplene. Undervejs sættes fokus på den fremadskridende erkendelse hos Maria, Peter og Johannes. Første stadium er, at Maria tror, der er tale om, at graven er skændet af Jesu fjender (v.2) og hendes dybe fortvivlelse over, at selv i graven under man ikke Jesus fred (v. 11ff).  Næste stadie er Johannes, der ud fra den måde, ligklæderne ligger på, kan slutte sig til, at liget ikke er røvet. Han tror i én eller anden forstand på, at Jesus er opstået, uden at han dog forstår det fulde indhold og betydning af denne begivenhed endnu. Tredje stadie er den stjernestund i menneskehedens historie, hvor Maria bliver klar over, at den ukendte havemand er den opstandne Jesus. Bemærk hvor omhyggeligt Jesus indprenter Maria, at hun skal hilse disciplene ikke fra deres dommer, men fra deres bror. I Jesu ord: Min fader og jeres fader, min Gud og jeres Gud ligger en del af opstandelsens betydning gemt. Jesus er Guds evige søn af natur og i kraft af sin evige samhørighed med faderen. Opstandelsen godtgør og stadfæster det (Rom 1,4). Vi andre er også Guds sønner og kan kalde Gud fader, fordi vi ved troen på Kristus er adopteret som Guds børn (Gal.4,5f)

Til prædikenen.

I sine veloplagte morgenandagter: Godmorgen, Lohse 2003, har Leif Andersen en sammenligning mellem menneskehedens forfærdelige aften, da Adam og Eva skjulte sig for Gud efter syndefaldet og så opstandelsens morgen for Evas efterkommer, Maria. Begge scener foregår i en have, Og Gud og hans menneske fandt hinanden igen. Jesu: ”Maria” retter for evigt op på Guds ”Adam, hvor er du?”. Dette kunne jeg godt finde på at stjæle som indfaldsvinkel til teksten om Maria Magdalene.

Ellers mener jeg, at et centralt tema i teksten er, at Jesus er opstået, graven er tom og Jesus er usynlig og senere synlig til stede i haven hos Maria, men hun ved det ikke. Jesus må møde hende som den opstandne, ligesom han senere mødte de andre disciple, Thomas, Paulus, Emmausvandrerne og mange andre. Vi andre er ikke blevet lovet et synligt møde med Jesus, men gennem de første vidners beretning er den opstandne i stand til at møde os og give os troen i dag (jf. 20,30-31). Det første og grundlæggende under er Jesu opstandelse, sådan som evangelierne fortæller om det. Det næste under er troens tilblivelse og levendegørelse i os. Begge dele handler ifølge Paulus om det samme, at døde bliver levende (Ef 2,1). Et prædikentema kunne godt være med afsæt i Marias situation at stille spørgsmålet: Hvordan når vi fra fortvivlelse over dødens magt og menneskers grusomhed til en personlig vished og overbevisning om, at Jesus er opstået?

Et andet tema kunne være opstandelsens betydning. Mere end 300 steder i NT omtales Jesu opstandelse og dens betydning, så dette tema må endevendes en lang række søndage, hvor teksterne giver anledning til det. I denne tekst betoner Jesus i sin hilsen til Maria, at han er Guds søn og samtidig disciplenes bror. Hvad betyder det for hele menneskefamilien, at vi har en bror, som tre dage efter sin død forlod sin grav, ordner sine ligklæder og viser sig for disciplene som den levende? Hvad ligger der i ordene: min fader og jeres far, min Gud og jeres Gud. I tilknytning til det tema er det muligt at inddrage epistellæsningen: Hvad ville der være sket, hvis Jesus ikke var opstået. Også at inddrage GT-læsningen og Peters forkyndelse pinsedag, hvor Peter ud fra GT sætter Jesu opstandelse ind i en helhedssammenhæng.

Afslutning: George Bush senior var som vicepræsident med til Sovjetunionens store leder, Leonid Brezhnevs begravelse. Hele det kommunistiske magtapparat med dets repræsentanter og symboler var til stede for at hædre deres store skikkelse. Men det blev et andet symbol, som kom til at gøre et uudsletteligt indtryk på vicepræsidenten. Foran den åbne kiste stod hans enke tavs og ubevægelig. Da kisten skulle lukkes, bøjede hun sig ind over sin mand, og under verdenspressens bevågenhed gjorde hun korsets tegn over sin mands bryst. Uden ord og med stor mod udtrykte hun på den måde, at i døden kunne de kommunistiske og ateistiske symboler ikke udrette noget. Det kunne derimod ham, der døde på et kors og opstod på den tredje dag. Kilde: http://www.sermonillustrations.com

Salmer: 227, v.1-8, 233, 240, 247, 242 under nadveren, 227, v 9.