2. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Tekstens centrale budskab.
Lukastekstens centrale budskab er efterfølgelse. Til at understrege, at man først bør modtage nåden, før man kaster sig ud i efterfølgelse, kan teksten fra Åbenbaringsbogen måske inddrages. Aksel Laustsen beskriver i Tidsskrift for prædikenvejledning nr. 2 fra 1998 s. 34 menigheden i Laodikea som en typisk dansk menighed, der hverken er varm eller kold. Overfor en sådan menighed lyder kaldet til omvendelse til Jesus Kristus, så vi hos ham kan få den nødvendige klædning, rigtig øjensalve og rigdom.

Mellem tekst og prædiken.
Bo Giertz har skrevet to andagtsbøger til kirkeåret med meget sigende titler: “At tro på Kristus”, der dækker tiden fra advent til trinitatis søndag og “At leve med Kristus”, der dækker trinitatistiden, som denne og de følgende søndage jo er inde under. I trinitatistiden skal vi lære at kende, hvad det vil sige at leve som discipel af Jesus Kristus. Ikke mindst denne søndags tekst ridser vilkårene meget skarpt op.
Men for ikke at sætte situationen unødigt på spidsen er det nok på sin plads indledningsvis at definere ordet hade. I normal sprogbrug betyder hade: at huse hadefulde følelser over for nogen. Men her betyder hade “at holde mindre af end Jesus”. Den norske oversættelse har undgået at bruge det stærke ord hade. Her står der: Hvis nogen kommer til mig og ikke sætter dette højere end far og mor osv. Og det er tekstens mening. I teksten er det spørgsmålet, hvad man elsker højst. Disciplene skal gøre sig klart, at hvis man vil følge Jesus, så må man sætte ham over alt andet og over alle andre autoriteter.
Jesus nævner i vers 26 en række personer fra familien, som vi ikke må sætte højere end ham. Matt. 10,37 har en lignende liste over personer. Denne tekst er prædikentekst til 2. juledag. Niels Højlund har i Præsteforeningens blad 1999 en god iagttagelse her – nemlig, at det egentlig er befriende og glædeligt at blive sat fri af andre personers autoritet over ens liv – inklusiv ens forældre – fordi vores liv dybest set grunder sig i Gud. Jeg mener, man kan anlægge en lignende positiv synsvinkel på vers 33 “alt sit eget”. Her sigter Jesus til vores ejendom, gods og penge. Man kan her henvise til den foregående søndags prædiketekst om den rige bonde. Den rige bondes fejl var, at han samlede i lade. Han troede, hans liv afhang af, hvad han ejede. Derfor var han stærkt knyttet til sit gods og sin ejendom og ikke til Gud. Man kan pege på, at man i stedet kan opleve en frihed/distance til sin ejendom, når man opdager, at det hele har man kun til låns.

Tekstens sigte er som nævnt efterfølgelse – en opfordring til ufortrødent at kaste sig ud i efterfølgelsen af Jesus. Churchill skulle have sagt under 2. verdenskrig, efter at England havde kastet sig ind i krigen, at kampen mod nazismen ville kræve sine omkostninger. Den ville koste blod, sved og tårer. Men samtidig kunne han sige: “Men nu har vi fred i vore hjerter.” Som et samtidigt eksempel på en kristen, der gjorde den samme iagttagelse, og for hvem det kostede endog “hans eget liv” (v. 26), kan den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer inddrages. Dietrich Bonhoeffer skulle livet igennem have levet med Brødremenighedens husandagtsbog. Man kan pege på det med at leve dagligt med Guds ord som et vigtigt middel i efterfølgelsen af Jesus. Vi lever under forhold og tider, hvor det at følge Jesus måske ikke kræver så store ofre, som det gjorde for Bonhoeffer. Men af og til kan det også for os være nødvendigt at tage afstand til familie og nære venner, hvis deres tanker ikke er Guds tanker. At finde ud af, hvornår vi må tage afstand fra families og venners synspunkter for at følge Jesus, ser man bedst ved at leve med Guds ord i sin dagligdag, ligesom Bonhoeffer gjorde med herrnhuternes løsensbog. Angående disciplene som jordens salt knytter Bonhoeffer i sin bog “Efterfølgelse” det tæt sammen med at bevare ordet.

Prædikenskitse.
Indledning: Jesu opfordring til eftertanke angående disciplenes følgeskab af ham er utænkeligt i en politisk bevægelse. Men Jesus ønskede ikke at skabe et politisk parti. Han ville give os Guds rige – en hel ny måde at leve på.
Hoveddel: Ordet hade defineres. De enkelte dele, vi skal give afkald på i følgeskab af Jesus, omtales. Det glædelige/ befriende i efterfølgelsen understreges. Her er de to små lignelser om tårnbyggeren og hærføreren en yderligere opfordring til at kaste sig ud i efterfølgelse og ikke stoppe på halvvejen. Vi går ikke i egen kraft men i Jesu kraft – nåden kommer først.
Afslutning: Som historisk eksempel på en kristen, der tog Jesus kald om efterfølgelse op, nævnes D. Bonhoeffers liv.

Salmevalg.
696 – 268 – 575 – 532 – 333.