20. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Teksterne:

GT-læsningen – sangen/lignelsen om vingården – er et af de digteriske højdepunkter i Bibelen. Vi får tegnet et billede af Gud i arbejde med sit materiale, Israels hus. Det er den profetiske tydning af Israels historie. Har vi syndere noget krav at stille overfor Gud? Nej, Gud har ret, når han overlader vingården til sig selv. Folket som helhed svigtede, og landet blev trampet ned og ødelagt af fjender.

I gudstjenestens sammenhæng er teksten velvalgt og forholdsvis let tilgængelig for deltagerne ved en gudstjeneste, hvor vi også skal høre Jesu lignelser om de to sønner i vingården og om de onde vinbønder.

Derimod finder jeg epistellæsningen fra Rom. 11 vanskelig tilgængelig, når man bare umiddelbart hører den læst op. Bliver den læst, kan det være en god ide at inddrage den i prædikenen, for at den ikke bare skal ”hænge i luften” uden at blive forstået. Men tematisk passer læsningen fint i sammenhæng med de øvrige læsninger med talen om Guds frelsesvilje og Israels folks stillingtagen til Guds udsendte befrier. Temaerne fra de to andre læsninger bliver sat ind i en større frelseshistorisk sammenhæng.

Evangelielæsningen fra Matthæus-evangeliet har som gennemgående tema folkets og de religiøse lederes stillingtagen til Jesus. Lige forud har været indtoget i Jerusalem, tempelrensningen og Jesu undervisning på tempelpladsen. Modstanderne spørger ham: Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til det? (Matt 21,23). Det ville Jesus ikke svare direkte på. I stedet fortalte han de to lignelser, hvoraf den sidste jo direkte knyttede til ved sangen om vingården fra Es 5,1ff. og indeholder en stærk focusering på Jesu betydning i Guds frelsesplan.

Stikord til en prædiken

– Her på denne efterårssøndag skal vi forestille os en lun forårsdag lige før påske. En sådan dag var det Jesus fortalte lignelserne. En dag på den gode, frugtbare, grønne tid i Israel.

– Men det var alt andet end varme, der prægede stemningen mellem Jesus og de religiøse ledere. De var rasende efter Jesu indtog i Jerusalem, tempelrensningen og hans forkyndelse og mange tegn og undere, for de syntes, han talte forkert om Guds rige.

– Med hvilken ret gør du dette, Jesus? Sådan blev Jesus spurgt.

– Lignelserne gjorde ikke stemningen bedre imellem dem, se vers 45-46. De ville have lukket munden på Jesus.

– Lignelsen om de to sønner er en lignelse om lydighed. Vingården er et billede på Guds rige og lignelsen skal dermed sige noget vigtigt om vi menneskers forhold til Gud. Det er bedre at sige nej med ord, men ja med handling end omvendt. Vore handlinger taler højere end vore ord. Sådan er det også i dag: Bliver vore ord modsagt af vore handlinger, er det handlingerne, der tæller mest. Tomme ord er værdiløse ord. Uden dog at ordene af den grund er betydningsløse.

– Lignelsen var skrap kost for tilhørerne: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. I deres ører var det gudsbespottelig tale.

– Stemningen blev ikke bedre med den næste lignelse. Det var tydeligt for tilhørerne, at det handlede om deres eget folks historie. De kendte sangen om vingården fra Es. 5.

– To ting springer i øjnene: Dels vinbøndernes ondskab – og dels ejerens / Guds enestående overbærenhed / barmhjertighed og ønske om et godt forhold til folket. Alligevel bliver de ved med at gå imod ejeren, Gud.

– Hvem er sønnen i lignelsen? Det er Jesus, der i lignelsens form profeterer om sin egen død få dage før Langfredag. Lignelsen er med til at tegne et billede af Jesu altafgørende betydning. Han er Guds søn og udset af Gud til at have den bærende og helt afgørende rolle i Guds rige og Guds frelsesplan for verden.

– Og ham, der har så stor betydning, er der ingen, der ustraffet sætter sig op imod. Det er dommen over dem, der afviser og forkaster Jesus.

– Det er lignelser til selvransagelse. Først hos prædikanten selv. Og dernæst en selvransagelse, der må deles med menigheden denne søndag. Er vore ord tomme ord? Og hvordan stiller vi os til Guds søn?

– Det handler om her i livet at bygge på det rigtige fundament. Ligesom hvis vi bygger et hus. Fundamentet skal være i orden, så væggene ikke synker og slår revner og huset bliver ubeboeligt.

– Når Gud gjorde Jesus til hovedhjørnesten (og det kan som bekendt både forstås som en grundsten og som topstenen i en portal) i Guds rige, så gælder det om for os at bygge vort liv på ham. Guds kirke og Jesu menighed er ikke bygget af mursten og beton men af levende mennesker, der tror på Jesus. Vi er sammen med alle kristne i hele verden ét åndeligt hus og én levende bygning, bygget af Helligånden – og bygget på og holdt sammen af Guds søn.

– Det er Guds mening, at vi sammen skal komme på plads i Guds kirke som levende sten. Hver gang vi siger ja til Gud i vort hjerte ved at tro på ham, er vi på plads i Guds store evige kirkebygning.

En illustration

En illustration om, hvorfor vi ikke bare kan nøjes med at høre de mere ”positive historier” fra Bibelen og springe over de mere nærgående, selvransagende ord:

Hvis vi tager et smukt maleri og så fjerner alle de mørke eller dystre farver (f.eks. brun, lilla, sort og blå) og bare beholder de lyse, varme farver – så bliver det et helt andet maleri. Så kommer det slet ikke til at forestille det, som maleren egentlig ville have os til at se. Eller hvis vores farveprinter er løbet tør for en eller to af farverne – så bliver udskrifterne helt forkerte. Da Jesus ”opfandt” kristendommen måtte han også bruge både lyse og mørke farver i sin forkyndelse, fordi han skulle tage højde for den situation, vi mennesker er i, at verden ikke kun er god, men er både god og ond, og at vi mennesker ikke bare altid er gode, men også har synden og egoismen og oprøret mod Gud i os.

BUSK-gudstjeneste

Denne søndag bliver der i mange kirker holdt BUSK-gudstjeneste. Hos os skal vi have familiegudstjeneste og bruger i vid udstrækning materialet til børnegudstjenesten. Det forholder sig meget frit til dagens bibelske læsninger – men det lægger op til en central forkyndelse af skabelse, syndefald og frelse og af, at Jesus kom til verden for at frelse og befri menneskene og er således efter min mening ganske brugbart som oplæg til en BUSK-gudstjeneste.

Derimod har jeg ikke arbejdet med materialet til ungdomsgudstjenesten og kan ikke vurdere dets anvendelighed. Det vil jo under alle omstændigheder også afhænge rigtig meget af målgruppen ved gudstjenesten, om materialet kan anvendes i større eller mindre grad.

Forslag til mulige salmer ved gudstjenesten:

347                Ak, Fader! Lad dit ord og Ånd

332                På Jerusalem det ny

322                Den kristne kirkes skønne navn

59                  Jesus os til trøst og gavn

487                Nu fryde sig hver kristen man